2019 Pere Seda, Reserva, Mallorca, Spanien

2019 Pere Seda, Reserva, Mallorca, SpanienJeg smagte i Port d’Andratx mere lokal vin og næste var en Reserva 2019 fra vinhuset Pere Seda, der ligger på adresse Cid Campeador ved Manacor i Llevant-regionen på den solbeskinnede ø.

Vingården er grundlagt af Pere Seda for omkring hundrede år siden og det er i dag hans efterkommere, som driver vingården videre og står for produktionen.

Vingården kontrollerer over 100 hektar vinmarker i Manacor og Felanitx, hvor de dyrker både lokale druesorter som Callet, Manto Negro og Premsal, samt internationale sorter som Tempranillo, Merlot, Cabernet Sauvignon, Parellada, Macabeo, Moscatel og Chardonnay.

Denne Reserva 2019 er lavet på et blend af Cabernet Sauvignon, Merlot, Callet, Syrah og Manto Negro … og vinen er lavet under den appellation, som hedder D.O. Pla i Llevant de Mallorca.

Vinen er lavet med gæring i franske og amerikanske egetræsfade, mens den efter endt fermentering er lagret 12 måneder på samme egefade.

Duftmæssigt har vinen en temmelig anderledes og lidt mærkelig aroma, som jeg bedst kan beskrive som noget forkullet træ, rågummi og bål suppleret med blommer, grøntsagsfond, solbær, tranebær og søde krydderier.

Smagen er langt bedre end duften, meget blød, rund og sødkrydret … i det hele taget godt krydret, mens frugten er solbær, brombær samt blommer og mest blommer. 87 point.

Købt lokalt til 14,50€ … svarende til 108 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2023 Soca-Rel, Mantonegro-Fogoneu-Escursac, Mallorca, Spanien

2023 Soca-Rel, Mantonegro-Fogoneu-Escursac, Mallorca, SpanienPå vinbaren DiVino i Port d’Andratx efterspurgte vi lidt lokal og let rødvin fra Mallorca og blev anbefalet denne 2023 Mantonegro-Fogoneu-Escursac fra den lille mikroproducent Soca-Rel.

Vingården Soca-Rel drives og er grundlagt af Pep Rodríguez, der altid har været fascineret af øens kulturelle traditioner og før etableringen havde arbejdet med vin hos bl.a. José L. Ferrer, som skulle være den største vingård på Mallorca.

Men i 2008 lejede Pep nogle forladte vinmarker halvvejs mellem Binissalem og Consell og begyndte at lave vin af de druer, han havde på sine beskedne 4,5 hektar marker.

De er de lokale soter Manto Negro, Escursac, Esperó de Gall, Fogoneu, Mancés de Tibús, Fogoneu og Vinater Blanc og markerne drives økologisk i sine vinmarker, men arbejder ikke biodynamisk eller har får gående blandt vinstokkene.

I steder har han – inspireret af sin ven Francesc Grimalt fra 4 Kilos – plantet oliven- og frugttræer blandt sine vinstokke for at give skygge og køle vinmarkens mikroklima.

Vinproduktionen er også helt naturlig … der gæres spontant alene med druernes egne gærceller og uden punchdown af øverste lag for skånsom ekstraktion, så Pep laver rene, direkte og ærlige vine.

Sådan er denne 2023 Mantonegro-Fogoneu-Escursac også lavet og det er et mix på de lokale sorter Manto Negro, Fogoneu og Escursac, der først er afstilket, men ikke knust inden spontangæringen. Den er sket i ståltanke og efter endr fermentering er vinen lagret 6 månder i ståltankene inden ufiltreret aftapning.

Duften er bondsk, landlig … der er tulipanstilke, lette og søde kirsebær, jordbær, også fadpræg med vanilje, karamel, candyfloss, røg, lejrbål og duftmæssigt er der mere Gamey end fx burgundisk Pinot Noir.

Sådan er smagen også, lidt beaujolaisagtig med en let, luftig, spinkel og slank krop, hvor der er godt med jordbær hindbær, virker saftet læskende med en smule tranebærjuice … 92 point.

Købt på vinbaren DiVino til omkring 34€ … svarende til omkring 253 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2019 Bodegas Arzuaga Navarro, Gran Reserva, Ribera del Duero, Spanien

2019 Bodegas Arzuaga Navarro, Gran Reserva, Ribera del Duero, SpanienDet blev ifølge mit verdenskompas Ribera del Duero, der trak sig sejrrigt ud af kampen og det var anført af denne 2019 Gran Reserva fra Bodegas Arzuaga Navarro.

Her kommer Tempranillo druerne fra kalkstenrige marker, hvor der høstes med ekstremt lave høstudbytter af maksimalt 20 hektoliter pr. hektar.

Det er ikke 100% Tempranillo … kun 98% fra århundrede gamle vinstokke og de de sidste 2% består af Merlot, Cabernet Sauvignon og Albillo Mayor. Merlot og Cabernet Sauvignon druerne kommer fra La Planta vinmarken beliggende i 911 meters højde.

Al høst foregår selvfølgelig ved håndkraft, mens vinen vinificeres på gamle træfade og efterfølgende lagres 48 måneder på barriques.

Her er der duftmæssigt mere modenhed, men også det lakridskonfektfede og toastede Arzuaga aftryk med en pompøs, kompakt, fed og tæt frugt af kandiserede sorte kirsebær, blommer, blåbær og dadler, tobak, nødder, valnødder, ristet toast, blød lakrids, kakaopulver, en cafe latte og i det hele taget godt med umamiagtige noter.

Uhhh hvor er det blødt, kraftigt, kompakt, intens og vidunderligt … sødt og velafbalanceret og det er som om, at vinen har et par ekstra gear i forhold til den almindelige Reserva. Det er mest kandiserede sorte kirsebær, blommer … det er sgu nærmest meditation for gane, hals, mave og sind … 96 point.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 925 kr., mens prisen er 830 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 6/7