Derefter smagte jeg selvfølgelig den røde vin fra Alba Ortuño Ruiz og Jose Maria Gea Belmonte på Bodega Paraísos Perdidos og det er en 2024 Vida Salvaje Garnacha.
Det er ren 100% Garnacha fra en mark på det sted, som kaldes El Pradillo, hvor der er gamle bush vinstokke, der aldrig er blevet vandet kunstigt.
Efter høsten er der sket delvis afstilkning, således der indgår loge omkring 15% hele klaser ved spontangæringen alene på druernes egne gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret 2 måneder på nye og brugte franske egetræsfade af varierende størrelse.
Duftmæssigt er det ikke let Sierra de Gredos Grenache, men klart mørkere, fyldigere og krydret. Der kommer nogle lidt kødfulde noter og et tørt landligt præg. Frugtmæssigt snakker vi brombær, jordbær, tørre krydderbuske, grønne grene og balsamiske elementer med en smule mentollakrids.
I munden vinder vinen yderligere terræn, for smagen er bare langt blødere end forventet, hvilket bidrager til et lettere udtryk, hvor der er godt med saftig let frugt anført af jordbær, tranebær og ribs, som lige akkompagneres af letbitter lemon, frisk træ, balsamisk og meget tør og krydret syre, hvilket giver en fin balanceret vin … 92 point.
Forhandles af Vinpusheren, hvor vinen kan fås på tilbud til 180 kr.
Appellationen D.O. Bullas ligger i Murcia vinregionen og anses egentlig at være for varmt til at lave elegante vine. Men Alba, Fran og Jose Maria fra Bodega Paraísos Perdidos beviser det modsatte med deres 2 vine og jeg starter med at smage deres 2023 Vida Salvaje Macabeo.
Mens de første 3 vine fra Weingut | Klosterkellerei Muri-Gries var fra deres almindelige Muri-Gries serie, så kommer den sidste Lagrein vin fra deres Abtei Muri serie og det var 2021 Abtei Muri Lagrein Riserva.