Sidst jeg smagte denne Chianti Classico fra Castello di Volpaia, var det i en årgang 2016 til en winemakers Dinner, som Jysk Vin afholdte. Dengang blev den præsenteret af søde Frederica Mascheroni Stianti fra vinhuset, men nu smager jeg vinen igen … blot i en nyere årgang 2018 og præsenteret af mig selv.

Volpaias Chianti Classico er lavet på 90% Sangiovese og 10% Merlot, som kommer fra flere marker … Campo a Pitti, Casavecchia, Casetto, Castellino, Campo a Prato, Montanino, Pratolino, Santa Caterina, Santa Maria Novella og Vignavecchia.

Markerne ligger i 400 – 570 meters højde og vinstokkene er plantet i periode mellem 1972-2004 i en jord med sandsten og ler. Druerne er høstet med håndkraft, hvorefter de er afstilket og knust let inden gæring alene med druernes egne gærceller i rustfrie ståltanke ved 26-30 grader med punch down to gange dagligt.

Derefter sker en efterfølgende maceration i 10 dage inden den malolaktiske gæring og lagring 12 måneder i 30 hektoliter store slavonske egetræsfade. Der er alene 0,5 gram restsukker pr. liter.

Vinen har en etiket, som viser én af de 4 kirker, som i 1443 blev tegnet arkitekten Michelozzo di Bartolome og bygget indenfor bymuren af Castello di Volpaia fæstningen.

Næsen starter nærmest fuldstændig på samme måde som 2016’eren, altså med en lidt animalsk, gæret, mælket og flæsket aroma, en lille mørk side med tobak, mentol, ristede svampe, sorte kirsebær, tranebær og ribs … meget frisk egentlig og er der samtidig god dybde og der fornemmes en underliggende blomstret eller parfumeret syre. Vildt tiltrækkende næse.

Det er smagsmæssigt pænt tørt, masser af tætte, kraftige og stramme tanniner, masser af bid, bitterhed, ung og ustyrlig syre, masser af tør friskhed i frugten. Der spiller, prikker og driller på tungen, men igen … bare skræmmende højt niveau for en basis Chianti Classico.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 165 kr., mens prisen er 148 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7