Den sidste Julien Guillon vin blev denne 2018 Persane, som er en ren Syrah baseret vin, hvor druerne kommer også fra marker i 900 meters højde.
Jeg havde ikke forestillet mig, at en bio-fætter i alpelandet laver vine på druesorter som Merlot og Syrah, men det er faktisk ret spændende. Denne Persane er produceret efter macération carbonique metoden over en måned, hvorefter vinen så har fået lov at modne i rustfrie ståltanke … altså helt uden brug af eg . Den trækker aftenens højeste alkoholprocent på 14,5% og der er produceret 1.050 flasker af vinen.
Nordrhône var min første tanke, da jeg snuste til vinen … mørk, våd frugt, frisk frugt, gamle aviser, blæk, grafit, godt med krydderier, som også kun bekræfter tanker om noget Rhône.
Men i smagen hører det sgu op, for nu stikker vi af igen i en syrerus, for vinen har masser af stram syre og smager slet ikke af Syrah. Der er i stedet noget frisk citrus, vildskab … stram og fantastisk. Jeg er vist begyndt at sætte pris på syren, for jeg synes, at det fungerer rigtigt godt i denne vin. Klasse.
Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske forventes at skulle koste 420 kr.
Næste vin 2018 La Presse de Buitonne fra Julien Guillon var overraskende lavet på 100% ren Merlot. Det er fra 14 år gamle vinstokke, som Julien har på sine biodynamiske marker i omkring 900 meters højde.
Med næste vin kom der virkelig godt med farve i glasset, for det var denne Dio Dio de Fifi, der er lavet på den – for mig – ukendte drue Diolinoir … og her er det også – som med forrige vin – et blend af både årgang 2018 og 2019.