2017 Weingut Höpler, Riesling, Burgenland, Østrig

2017 Weingut Höpler, Riesling, Burgenland, ØstrigI Weingut Höplers weinräume kan du få en stor vinoplevelse og samtidig smage vinene … også et glas af denne Riesling.

Ausbau er selvfølgelig igen Stahltank og ellers ikke så mange dikkedarer. Vinen har lidt mere restsukker end forrige vin, nemlig 2,3 gram pr. liter.

Virkelig nice næse, som byder på klassiske Riesling petroluem noter … nam. Det dufter ret godt med citroner, lemon, appelsinskal, fersken, smørblomster samt salte mineraler. Vinen har en god nerve, meget livlig og med en stærk aromatisk side.

Smagen er også fint frisk, en lille fylde og så igen lidt lemon, citroner, grønne æbler, grape og mineraler, krydderier og virker samtidig lidt læskende. Det er ikke sådan ultradybt, men en lille herlig Riesling, som leverer varen de fleste punkter og formentlig til en ganske fornuftig pris.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4,5/7

2018 Weingut Höpler, Grüner Veltliner, Burgenland, Østrig

2018 Weingut Höpler, Grüner Veltliner, Burgenland, ØstrigNæste Weingut Höpler er mere klassisk østrigsk vin, for det er nemlig vinhusets basisvin på Grüner Veltliner.

Det er en vin, hvor druerne kommer fra flere af husets marker og så er vinen alene lavet på rustfrie ståltanke … eller som de siger på tysk Ausbau im stahltank. Der er 1,2 gram restsukker pr. liter i vinen.

Næsen er sådan meget straight on … tropisk frugt, pærer, selleri, godt med citroner, lemon, lidt clementiner og en smule astronaut-is. Syren virker ikke til at være så dominerende og i stedet kommer der nogle lidt varme og kalkagtige noter, som egentlig er meget behagelige.

Smagen er meget lemon baseret, ikke vild syrlighed, men tilfreds frisk sammen med krydrede og småsøde elementer. Der er citroner og pærer i skøn forening, et lille bitte bitterhed, men ikke noget, som forstyrrer det samlede billede. Det er en frisk og karakterfuld vin til terrassen.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7

2018 Weingut Höpler, Pannonica White Blend, Burgenland, Østrig

2018 Weingut Höpler, Pannonica White Blend, Burgenland, ØstrigI rækken af Weingut Höpler vine er næste vin et lidt småunderligt blend … Pannonica White Blend på Chardonnay, Pinot Blanc samt Grüner Veltliner.

Helt præcis er det 40% Grüner Veltliner, 35% Chardonnay og 25% Pinot Blanc … en østrigsk landlig, som ikke fremgår af vinhuset egen hjemmeside. Det er en prisbillig vin, som alene er lavet på ståltanke.

Et let, vindblæst og luftig aroma, som bærer på blomsterpollen, blomstersæbe og en blomstermark, mens frugten er tropisk med mango, abrikos, fersken og egentlig en vild dybde. Derudover er der nogle salte mineraler, smøreolie samt en lille æterisk mentolagtig og krydret syre.

Smagen er imidlertid meget anderledes … sådan godt krydret med en frisk slagside. Smagsmæssigt er vinen mere fyldig og krydret end duften lovede. Det stikker lidt i alle retninger, men egentlig på en okay måde, for vinen smager bestemt godt. Det er modne æbler, abrikos, lemon med en svag grape bitterhed, men duften overgår imidlertid smagen.

Herhjemme overvejer Winelovers.dk import, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7