2011 Weinhof Herrenberg, Loch Riesling Wiltinger Schlangengraben Alte Reben, Mosel, Tyskland

2011 Weinhof Herrenberg, Loch Riesling Wiltinger Schlangengraben Alte Reben, Mosel, TysklandWeinhof Herrenberg ligger midt i byen Schoden ved Mosel flodens biflod Saar i den sydlige del af Mosel. Derfra smager vi denne 2011 Loch Riesling Wiltinger Schlangengraben Alte Reben.

Weinhof Herrenberg er grundlagt i 1992 af Claudia og Manfred Loch, der startede tilværelsen som vinbønder totalt uerfarne med en 1.200 kvadratmeter vinmark, en rusten traktor, et par gamle trækurve fra før krigens tid  samt en stor dosis idealisme.

Økonomisk set var det måske ikke ligefrem den smarteste idé, at starte en vingård fra ingenting og uden erfaring overhovedet, og samtidig besluttet på, at vinene også skulle laves økologisk.

Men Weinhof Herrenberg er også historien om, hvordan ting kan lykkes, hvis der er tilstrækkelig med vilje og med stor arbejdsindsats,

Ret utraditionelt besluttede Claudia og Manfred også at droppe brugen af den normale tyske klassificering med Kabinett, Spätlese m.v. på de fleste af deres vine.

I stedet for har de på Herrenberg-marken valgt at navngive vinene efter de forskellige parceller eller terroirs, der er på marken og visse parceller er endda yderligere opdelt. Derfor må de kun skrive Qualitätswein på etiketten.

I dag har Loch parret 4 hektar vinmarker, men produktionen er ganske lille, da de alene producerer 8.500 flasker vin årligt. En af forklaringerne skal findes i høstudbyttet, der gennemsnitligt ligger helt nede på utrolige 33 hektoliter pr. hektar.

Det er faktisk mindre end de 50 hektoliter pr. hektar, som er det maksimal tilladte for Grosses Gewächs vine. De bedste marker er Schodener Herrenberg, Ockfener Bockstein og Wiltinger Schlangengraben.

Og det er netop fra sidstnævnte, at druerne til denne vin kommer … fra en af verdens ældste vinmarker med upodede vinstokke, hvoraf nogle er helt tilbage fra 1893. Druerne håndplukkes over flere gange, så kun den optimalt modne druer plukkes.

Gæring sker spontant alene med druernes naturlige gærceller i rustfrie gæringstanke og gærer helt ud.

Duftmæssigt er der godt med petroleum, olieret tvist, olievædede klude og æteriske dampe i et gammel værksted … en våd vaskeklud – brugt selvfølgelig – helt klassisk Riesling næse, modne gule æbler, abrikos og krydret varme.

I munden er det en kraftigere Riesling, en del sødme og stor intensitet samt dybde, fedme, syltede citroner, kvæde, abrikos, lidt grape og meget saftig. Det er sgu monsterlækker Riesling og vi ligger på 5,5-6 houlbergske fingre.

Forhandles af Terroir Vin, hvor en flaske koster 366 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2016 Jean Monnier & Fils, Meursault Clos de Cromin, Bourgogne, Frankrig

2016 Jean Monnier & Fils, Meursault Clos de Cromin, Bourgogne, FrankrigByggemødets første vin blev hvid og burgundisk, nemlig denne Meursault Clos de Cromin fra Domaine Jean Monnier & Fils … et historisk domæne beliggende i Meursault.

Det ligger faktisk i byens centrum på Place de l’Hôtel de Ville og er grundlagt tilbage i 1720 af familien Monnier. I dag drives det af Jean-Claude Monnier og hans Nicolas.

De har samlet 16 hektar vinmarker i Côte de Beaune, herunder 6 Premier Cru parceller, nemlig Beaune Montrevenots, Pommard Argillières, Pommard Fremiers, Pommard Epenots Clos de Citeaux, Meursault Genevrières og Meursault Charmes. De fleste af domænets vinstokke er 25 til 60 år gamle.

Selvom Jean-Claude Monnier og Nicolas har fulgt med i den nyeste udvikling, så trækker de også på de erfaringerne fra deres forfædre, således at deres vine laves med respekt for terroir, kvalitet og tradition.

Her smager vi deres 2016 Meursault Clos de Cromin med druer fra marken Clos du Cromin, som ligger nord for selve byen Meursault forholdsvis tæt på grænsen til Volnay. Jordbunden indeholder en stor andel af kalksten og hvid marl.

Mange af Chardonnay vinstokkene på Clos de Cromin er meget gamle og plantet efter phylloxera angrebet i slutningen af sidste århundrede, så en del af stokkene er måske de ældste i hele Meursault.

I hvert fald er kvaliteten så god, at man i 1960’erne anvendte skud fra netop vinstokkene på Clos de Cromin til produktion af nye stokke på planteskoler og hos andre producenter.

Vinen er lavet helt traditionelt, men der er ikke mange oplysninger om produktionen. Brugen af egefade er dog slet ikke så massiv, som hos andre producenter, så måske er vinen alene lagret i store, gamle egefade … men nu gætter jeg kun.

Næsen er tør med melon, fersken, en smule mineralske og kalkagtige noter, ikke så eksplosiv i næsen, faktisk lidt til den neutrale side. Der er en lille smule smørfedme, men meget diskret, lidt lime, citron, animalsk babybræk – på den gode måde – og lidt nødder.

Smagsmæssigt er vinen meget ren, igen lidt tilbageholdende. Frugten er fersken og pærer, lime og citrusbid, kalk og samtidig stikker smagen ikke så dybt … og mindre dyb end forventet. Det er imidlertid ingen fed Chardonnay, men langt mere stringent, ren og mineralsk.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 459 kr., mens prisen er 389 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

Byggemøde 23. november 2019 … med indbygget jul

Ved det sidste byggemøde i det herrens år 2019 var det Flemmings omgang … hans tur til at være høflig vært for endnu et rendezvous i byggesjakket. Siden sidst havde Flemming skiftet adresse fra villaen i det mondæne downtown Spentrup til en mere ydmyg og tvivlsom adresse inde i Randers tæt på fjorden.

Men vi fandt dog hurtigt stedet og arriverede med soldaterpunktlig præcision, bankede på døren og blev – efter opråb af det rigtige løsen … vi vil ha’ vin – også forsigtigt lukket ind.

Brix aka nullermanden aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var selvfølgelig allerede ankommet og havde netop bundet en bajer … sådan bare lige for at komme i den helt rigtige julestemning.

Vi skulle dog ikke ha’ øl, men blev hurtigt budt på lidt hvidvin, og så var blindsmagningskonkurrencen således allerede i gang. Vi smagte, grublede og funderede … mens Flemming med fruentimmeragtig flittighed fandt lidt appetizers frem til os.

Og sikke nogle af slagsen og – uden at forklejne Flemmings gastronomiske evner på nogen måder – absolut ikke hjemmelavede, for de både så og smagte helt fortryllende.

Flemming havde på den madmæssige front allieret sig med Betina fra Lindes Køkkenliv med Sjæl. Og hun er dygtig. Vi fik nemlig en helt fantastisk menu … endda en juleinspireret menu, hvor retterne – måske bortset fra silden – kunne bære vin til.

I får her lige hele menuen og samtidig drysser jeg rundhåndet også lidt fotos af nogle af retterne.

Appetizers
  • Ristet rugbrød m/gedeost, seranoskinke og syltede figner
  • Avocado, laks og sesamfrø
  • Bruchetta m/svampe og rørtost
Julefrokost tapas-style
  • Rom/blåbærsild m/æblesalat
  • Laksemousse ovenpå porre
  • Panko fiskefilet m/remouladechutney
  • Julemedister m/chorizo, dadler, bacon og løgconfit
  • Butterdejskal m/høns og asparges
  • Minisliders m/confiteret and og rødkålsslaw
  • Andebryst m/bagt pære
  • Oste, syltede nødder og rosiner
  • Cheesecake risalamande i små glas

Først vin var hvid og burgundsk, og det var der flere, som gættede, mens vi var meget mere enige på den næste hvidvin … klart Riesling brummede alle samstemmende omkring sofabordet.

Men så var det også tid til at sætte sig op til spisebordet, for der ventede jo lidt af et ædegilde … julefrokost ala tapas-style med en masse retter, hvilket faldt i byggesjakkets smag.

Men det var ikke kun madmæssigt, at Flemmings menu faldt i god jord, for vinmenuen denne aften var også i særklasse. Igen var der overflod af vine … helt klart i overkanten, men Flemming ville ikke stå tilbage for de foregående gange og havde samlet et program, som dermed så sådan her ud.

Vinene

Sikke et felt, hvor det – for mig og flere af de andre – var en Syrah fra det uanseelige Württemberg, som tog flest kegler sammen med den oversøiske Pinot Noir fra Paul Lato Wines i Californien.

Der er links til beskrivelser og anmeldelser af vinene ovenover.

I vores blindsmagning konkurrence blev det atter et tæt løb … og med meget enighed, så skulle det selvfølgelig også blive tæt, men Flemming holdt skarpt øje med pointene.

Det betød, at Brix vandt med 16 point … og så gik det ellers dernedaf med 1 point imellem resten og undertegnede på sidstepladsen med sølle 12 point. Altså.

Det blev en aften med sjov, diskussioner, snak om vin, mad, gamle historier – sikkert nogle af de samme som ved andre byggemøder – samt masser af god vin og mad.

En stor tak til Flemming for en fortræffelig aften.