2016 Paringa Estate, Peninsula Pinot Noir, Victoria, Australien

2016 Paringa Estate, Peninsula Pinot Noir, Victoria, AustralienTil hovedretten kom heller ikke den i vinmenuen annoncerede vin, men vi valgte – mellem to andre muligheder – et glas af denne 2016 Peninsula Pinot Noir fra vinhuset Paringa Estate, der ligger i Victoria vinregionen i Australien.

Det er et vinhus, som jeg har smagt vin fra for en del år siden, og dengang var det deres 2008 Estate Pinot Noir.

Paringa Estate er grundlagt i 1984 af Lindsay og Margaret McCall. De har omdannet en tidligere frugtplantage et vinhus med vinmarker samt et moderne vineri med tilhørende kældre midt imellem vinstokkene.

Første årgang var 1988, og allerede fra starten blev vinene samleobjekter for australske vinfans. Produktionen var dog dengang alt for lille til, at kunne klare den enorme efterspørgsel.

Derfor eksporteres vinene fra Paringa Estate næsten ikke, men sælges derimod ved stalddøren eller på mailinglister. Stilmæssigt skulle vinene fra Paringa Estate minde om de europæiske forbilleder fra Bourgogne, Rhône og Alsace.

Udvalget af vine fra Paringa Estate er inddelt i 3 serier, hvor man indledningsvis finder Peninsula serien, hvor druerne høstes fra lejede vinmarker. I Paringa Estate serien finder man de vine, som Paringa er blevet verdenskendt for. Druerne kommer udelukkende fra egne vinmarker omkring Red Hill South. Og husets topvine kalder de for Paringa Reserve.

Her er det således en vin fra basisserie … og lavet med druer fra 3 forskellige lejede marker omkring Mornington. Det er selvfølgelig ren Pinot Noir, hvor druerne efter høst er afstilket, hvorefter gæring og maceration er sket i store 2,5 tons åbne fermenteringskar, hvorefter vinen er lagret 11 måneder i franske barriques.

Duftmæssigt er den en kraftig vin, selvom man ubetinget kan dufte, at der er tale om Pinot Noir. Det er lidt animalsk med masser af præg fra fadene, eg, kanel og vanilje. Frugten er kirsebær, brombær og lidt granatæbler, hvilket suppleres med en lille grøn og syrlig kant med både eukalyptus, ensilage, grannåle og mælkechokolade. Det er samtidig også lidt flæsket, sød og overdone.

I munden virker sødmen i vinen også en tak for meget, lidt fed, sød og mørk i frugten. Det er egentligt en okay omgængelig vin, næsten læskende og letløbende, hvilket sødmen forstærker. Syremæssigt er det dog en vag vin … mest sød og føjelig.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7 thumbthumbthumbthumb

2018 Le Domaine d’Henri, Les Allées du Vignoble Petit Chablis, Bourgogne, Frankrig

2018 Le Domaine d'Henri, Les Allées du Vignoble Petit Chablis, Bourgogne, FrankrigFørste vin i glasset på Freias Spisetue var denne 2018 Les Allées du Vignoble Petit Chablis fra Le Domaine d’Henri, som skulle følge forretten … en lille sag med blomkål som hovedelementet.

Le Domaine l’Henri er et lille familieejet vinhus, som er ejet af Michel Laroche, der i 2009 – efter 45 år som ejer af det velrenommerede Domaine Laroche – besluttede at afslutte en æra. Årsagen var simpel, for ingen i familien kunne videreføre den tunge arv, så Michel Laroche sammenlagde derfor Domaine Laroche med vinhuset JeanJean under navnet AdVini Wine Group.

Det er i dag blandt Frankrigs største vinudbydere og Michel Laroche er nu udelukkende aktionær og bestyrelsesmedlem i AdVini, men er herudover ikke involveret i driften.

Men Michel Laroche beholdte dog selv forældrenes tidligere vingård i Chablis. Den havde havde han tidligere arvet og skulle således ikke med i det store AdVini. I stedet besluttede han at lave vine på ejendommen og vinhuset fik navnet Le Domaine l’Henri med reference og respekt til Michels afdøde far.

Det er et lille familieprojekt, som Michel driver sammen med sine 3 børn Cécile, Margaux og Romain Laroche. De har samlet 8 hektar vinmarker, hvor de ældste vinstokke stammer tilbage fra 1937, men ellers har de – i samarbejde med Claude Bourguignon og hans søn Emmanuel – plantet en række nye vinstokke.

De første vin var fra 2012 årgangen og samlet laver familien 7-8 forskellige Chablis vine, hvor denne Les Allées du Vignoble Petit Chablis er en af deres basisvine.

Vinstokkene, der leverer Chardonnay druerne til Michels almindelige Chablis er plantet i henholdsvis 1988, 1989 og 2001. Vinen er udelukkende lavet på ren ståltanke, men ellers er der faktisk begrænsede oplysninger om produktionen.

Næsen virker meget krisp og sprød … der er røg, karamel, en herlig landlig aroma, nærmest med armsved og masser af kalk, ja faktisk vildt megen kalk, mens frugten er fersken, papaya, gule æbler, melon, godt med lemon samt en smule estragon.

Det er smagsmæssigt en rigtig fin og elegant Chablis … mangler måske en smule fylde, men har en meget ren og frisk smag med en lille fedme, blomster, citronsyre og lidt krydderier. Det er rent, rundt og et lækkert glas hvidvin.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 

Besøg på Freia Spisestue … en af Kochs restauranter på Alsik i Sønderborg

Jeres flittige vinblogger havde forleden forvildet sig til Sønderborg … blot et par dages relax, men det betød selvfølgelig også lidt vin og god mad. Derfor besøgte jeg én af de 3 restauranter, som den i dag velkendte og berømte Jesper Koch driver på det store, moderne og ikoniske hotel Alsik, nemlig restauranten Freia Spisestue.

Selve restauranten Freia Spisestue ligger ret fantastisk med udsigt til vandet. Alt er moderne og designed, og tjenerne meget søde og høflige. Denne tirsdag aften var der ikke mange besøgende, så derfor var der også en dejlig ro i restauranten.

Vi var ikke vildt sultne, så vi valgte den Bette Unden … 3 retter med tilhørende vinmenu. Vi mente ikke, at vi kunne klare den Stoe Unden med 5 retter. Jeg havde også allerede hjemmefra – forberedt som altid – studeret menuen og vinmenuen nærmere, inden vi valgte Freia Spisestue som aftenens madtempel.

Vi valgte næsten ens … konen dog blommer til dessert, mens jeg tog en pumpernickeltærte, og derfor kom vores menu til at se sådan her ud:

Blomkål

Nye Blomkål – Honning Fermenteret Sennepskorn – Spanske Mandler – Saltet Ramsløgskapers – Brødkrumme
2015 Chablis – Billaud Simon, Frankrig

Det er utroligt, hvor godt blomkål egentlig kan smage. Det er jo ikke en dyr ret at lave … nærmere tværtimod, men det smagte virkelig ret godt og vi var begge meget tilfredse. De fermenterede sennepskorn i cremen løftede sammen med revet citronskal retten flot.

Vinen var ikke den, som fremgik på menukortet på nettet, men i stedet et glas af denne Les Allées du Vignoble Petit Chablis fra Le Domaine d’Henri. Ja faktisk skulle det vise sig, at vi alene fik 1 ud af de 4 proklamerede vine fra vinmenuen, hvilket virker en kende useriøst eller i hvert fald unøjagtigt.

Heldigvis blev der til gengæld hældt pænt op i glasset ;o)

Hårvildt

Mørt Dansk Vildt – Puré På Græskar – Sauce Med Krydderier – Hyldebær Gelé – Waldorff Freia Art
2017 Barbera d’Alba – Giacosa Fratelli, Italien

Hovedretten var også rigtig god … kødet virkelig mørt, hvilket – sammen med en god sauce – var det vigtigste. Kartoffelkurven, som indeholdt lidt waldorffsalat var imidlertid meget tør og således svær at skære i, men samlet indtryk var bestemt okay.

Igen var den annoncerede vin ikke tilgængelig, så vi kunne i stedet vælge med to vine, vistnok 2 australske, så italiensk vin var ikke en mulighed. Vi valgte derfor en 2016 Peninsula Pinot Noir fra Paringa Estate … en lidt overdone og lidt for sød vin til jobbet.

Pumpernickeltærte

Pumpernickeltærte – Unika Sølvræv – Fermenteret Gran – Vacumeret Pære – Danske Hyben Som Puré
Godello – Rafael Palacios – Valdeorras, Spanien

Desserten var okay, selvom jeg måske fortrød, at jeg ikke – som fruen – havde valgt blommer som afslutning. Vores søde tjener fortalte, at det var knækbrødet, som indeholdt pumpernickel … men det var imidlertid tærten, men hun fortalte også – helt fair – at hun var forholdsvis ny i restauranten.

Hun vidste heller ikke så meget om vin, men til denne ret fik jeg endelig den vin, som stod på vinmenuen, en 2017 Louro Godello fra Rafael Palacios … jeps broder til berømte Alvaros Palacios. Det var sgu også en dejlig vin.

Blommer

Vanillesyltede Blommer – Mandelcrumble – Citroncreme – Karamel Ganache – Marcipanparfait
Brachetto d’Acqui – Vallebelbo, Italien

Fruens dessert fik jeg ikke foto af … men smagte dog lige den vin, som hun fik til retten. Igen ikke den forventede vin, men i stedet fik fruen et glas 2017 Claude Val Muscat Sweet fra det store vinhus Domaines Paul Mas.

Konklusion

Sammenlagt blev vort besøg på Freia Spisestue en rigtig god oplevelse, og der er ingen tvivl om, at der kan laves god mad hos Freia. Vi fik en god madoplevelse og prisen på 690 kr. inkl. vinmenu kan der vel heller ikke siges noget til. Der var lidt skønhedsfejl, men det ændrer ikke ved, at jeg bestemt gerne besøger Freia Spisestue igen … men få for pokker styr på jeres vinmenu!