Besøg hos Suavia … og mit andet møde med Alessandra Tessari

Suavia Azienda Agricola stod højt på min ønskeliste over vinerier, som jeg gerne ville besøge i Soave, for jeg har altid været betaget af kvaliteten af deres vine og det blev kun forstærket, da jeg under Soave Stories Volcanic Wines Press Tour smagte en 2007 Monte Carbonare Soave Classico.

Vi kunne lige presse det aftalte besøg hos Suavia ind mellem besøgene hos Pieropan og Graziano Prà … godt hjulpet af, at besøget hos Pieropan gik forholdsvis hurtigt. Så derfor satte vi kurs mod den lille by Fittà, som ligger en anelse nord for Soava by.

Fittà er en lille, idyllisk by med gamle basaltisk huse, springvand, en lille kirke og Suavia Azienda Agricola ligger lige i udkanten af byen på vejen mod Monteforte d’Alpone.

Der holder vinhuset til i en nyere ejendom, der ligger med en smuk, betagende udsigt til alle vinmarkerne på runde bakker.

Da vi ankom til vingården var porten lukket, men vi meldte vores ankomst og – sesam sesam – gik lågerne op og vi fik parkeret bilen i skygge … så godt det nu var muligt.

Vi blev modtaget af Alessandra, som jeg havde set tidligere, for det var netop hende, som ved Soave Stories Volcanic Wines Press havde serveret mig det glas 2007 Monte Carbonare, som næsten havde slået mine fødder væk under mig.

Hun bød os indenfor i det moderne vinothek, hvor der hurtigt blev gjort klar til vor lille smagning.

Historien om vinhuset

Suavia Azienda Agricola er grundlagt af Tessari familien, som har dyrket vin siden 1887. Indtil 1982 blev druerne solgt til det lokale kooperativ, men dette ændrede Giovanni Tessari og hans kone Rosetta.

De var overbeviste om, at deres jord kunne levere druer til vine af høj kvalitet, og med det stærke bånd med områdets tradition og kultur, og så de besluttede at selv presse druerne, producere og sælge vinene … og deres vinhuset fik navnet Suavia, hvilket er det gamle navn for Soave.

Selve den nuværende og moderne vingård er bygget i 1990, men er siden udvidet i både 1998, 2004 og 2008. Vingården er bygget i 3 niveauer, således vinen kan flyttes alene ved brug af tyngdekraften og uden brug af pumper.

Det falder godt i tråd med, at Tessari familien også driver markerne efter økologiske principper og også skeler til nogle af de biodynamiske principper,

I dag er det 3 af Giovanni og Rosettas 4 døtre, som driver vingården, nemlig Mari, Valentina og Alessandra Tessari.

De 3 Tessari søstre har virkelig fået sat deres præg på vingården med en blanding af innovation og tradition, hvilket har medført, at Suavia Azienda Agricola i dag hører til toppen af de førende Soave producenter.

Suavia ejer i alt 12 hektar vinmarker i midten af Soave Classica området, faktisk fordelt på 4 cru’er, nemlig Fittà, Carbonare, Castellaro og Tremenalto … alle marker rig på den sorte, vulkansk, basaltiske jord og ligger i en højde på minimum 250 meter.

Der dyrker søstrene alene de to primære Soave druesorter Garganega og Trebbiano di Soave fra vinstokke, der gennemsnit er 35 år gamle.

Den årlige produktion ligger på omkring 100.000 flasker vin, og det er fordelt på 6 forskellige vine, nemlig en basis fornuftig Soave Classico.

Derudover er det to buttede flasker Massifitti og Monte Carbonare på henholdsvis Trebbiano di Soave og Garganega, topvinen Le Rive, en mousserende Opera Semplice på 100% Trebbiano di Soave og selvfølgelig endelig en Recioto di Soave kaldet Acinatium.

Alle vinene er vinificeret på ståltanke og kun Le Rive og Recioto’en er lagret på egefade. Derudover laver vinhuset også lidt olivenolie.

Smagningen

Alessandra Tessari bød os velkommen og havde lavet plads til os ved et langt bord i det moderne vinothek.

Der vi smagte følgende vine:

Jeg har smagsnoter på alle vinene, så jeg har linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Jeg havde tidligere smagt både Massifitti og Monte Carbonare i de samme årgange, så der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser og anmeldelser.

Den søde Alessandra fortalte om vinene, markerne og produktionen. Derudover passede hun telefonen, men fik også tid til at hente os lidt brød, så vi også kunne smage deres olivenolie.

Den smagte i øvrigt rigtig godt med en smule mere søde og rundhed end de fleste olivenolier. Produktionen af olivenolie er primært til familiens eget forbrug, men de sælger dog også lidt af olien til besøgende.

Besøget cementerede kun min betagelse af vinene fra Suavia. Jeg havde alene tidligere smagt Massifitti og Monte Carbonare, men blev aldeles forelsket i deres topvin Le Rive, som jeg købte af par flasker af sammen med deres mousserende Opera Semplice, som vi – sjovt nok – ikke smagte, men som lød ret spændende.

Det var desværre ikke muligt at komme ned at se kælderen, så vi sluttede besøget med et foto af Alessandra Tessari med vinmarkerne i baggrunden.

Hun var lidt generet og mente ikke, at hun var klædt ordentlig på til et foto, men lod sig overtale. Vi synes, at hun så dejlig ud.

Alessandra kom også med en god anbefaling på et sted for vor frokost, da vi spurgte hende om råd på dette umanerlige vigtige punkt. Da vi fortalte, at vi var på vej til Graziano Prà, så anbefalede hun straks et besøg hos Enoteca di Monteforte d’Alpone lige bagved kirken i byen … og ikke langt fra vores næste destination.

Det var et helt fantastisk og charmerende sted, mest for de lokale og et sted de færreste turister finder vej til. Tak for det Alessandra … og for smagningen af de vidunderlige vine.

Besøg hos Pieropan … med afkølet elegance

Omkring halvanden måned efter mit første besøg i Soave, så gensøgte jeres flittige vinblogger igen Soave … denne gang sammen med min vinbuddy Jan, som også var ved Gardasøen med sin familie – ligesom familien Houlberg – denne topvarme fredag i juli måned.

To vinnørder uden andet at lave end at slappe af. Derfor havde vi aftalt en lille vintur ind i landet, nemlig til netop Soave og Jan havde lavet aftaler om besøg hos 3 vinproducenter, hvor den første var Pieropan Vignaioli Dal 1880. Det var lidt midt i den gamle middelalderby Soave kl. 11.00 – perfecto.

Historien

Vinhuset hedder helt korrekt Societa’ Agricola Pieropan Di Leonildo Pieropan & C. S.S. og er grundlagt i 1880 af lægen Leonildo Pieropan i den gamle ejendom Palazzo Pullici midt i Soave by, ja faktisk næsen lige skråt overfor Palazzo del Capitano, hvor jeg sidst drak vin i Soave ved Soave Stories Volcanic Wines Press Tour.

Leonildo interesserede sig for biologi og kemi, så han startede med at lave vine fra nogle af familiens marker.

Det arbejde blev videreført af hans to sønner Gustavo og Fausto, men blev derefter overtaget af 3. generation i form af Leonildo Pieropan, som blev lidt af en legende i Soave. Han drev igennem mange år domænet, som han gjorde kendt I både Italien og det meste af verdenen … først alene og senere med hjælp fra sine to sønner Andrea og Dario Pieropan som 4. generation.

Leonildo døde desværre i 2018, så nu drives vinhuset af brødre Andrea og Dario. De har samlet 35 hektar, hvilket bl.a. omfatter markerne Calvarino, La Rocca og Garzon. De bedste marker er klart Calvarino og La Rocca, som ofte fremhæves af den italienske og internationale presse som arketyper på klassisk Soave.

Udover den gamle ejendom Palazzo Pullici ejer familien også den pragtfulde ejendom Villa Cipolla Pieropan i Tregnago. Den købte de i 2002, således de også kunne lave røde Valpolicella vine … herunder Amarone, da villaen har store arealer til tørring af druerne.

Familien har siden købet løbende været i gang med en større renovering af bygningen og laver i dag klassisk, lækker Valpolicella og Amarone.

Smagningen i butikken i Palazzo Pullici

Vi sigtede ved ankomsten til Soave mod adressen Via Giulio Camuzzoni 3 midt i byen. For mig blev det et glædeligt gensyn med byen og jeg havde allerede ved første besøg i byen noteret mig, hvor adressen på  Pieropan og lidt før det aftalte tidspunkt mødte vi også forventningsfulde op i vinhusets lille butiks-/kontorlokale, hvor en yndig kvinde sad bag et skrivebord.

Da vi fortalte, at vi havde en aftale, så startede hun med at gøre klar til en lille smagning … en stående smagning ved et rundt bord lige indenfor døren. Hun spurgte, hvad vi kunne tænke os at smage og vi sagde – i fuld overensstemmelse med sandheden – det hele.

Vi startede med at smage Pieropans 3 hvide Soave vin, deres 2 røde Valpolicella vine, en spumante og sluttede med Recioto di Soave, og dermed kom vores program sådan her ud:

  • 2018 Pieropan, Soave Classico
  • 2017 Pieropan, Calvarino
  • 2017 Pieropan, La Rocca
  • 2016 Pieropan, Ruberpan Valpolicella Superiore
  • 2015 Pieropan, Vigna Carzon Amarone della Valpolicella
  • N.V. Pieropan, Spumante Ghes Rosé Extra Dry
  • 2016 Pieropan, Recioto di Soave Le Colombare

Men jeg fik ikke lavet nogle smagsnoter, men endte dog med at købe et par flasker af La Rocca, så anmeldelsen af den vin kommer selvfølgelig på Houlbergs Vinblog på et tidspunkt.

Det var ikke muligt at købe nogle flasker med alder … havde lidt håbet på det, da Garganega vinene ældes så smukt.

Vor søde værtinde fortalte lidt om hver af vinene, som i dag ikke længere produceres på den gamle ejendom Palazzo Pullici i byen, da man er i gang med at lave et moderne vineri udenfor byen. Selvom det nye vineri ikke er helt færdig, så var produktionen allerede flyttet.

Jan havde i forbindelse med bookingen af tidspunktet for vor lille smagning også spurgt om, hvorvidt vi kunne se produktionen eller vinkældrene, men det var ikke muligt grundet flytningen af produktionen.

Så derfor blev det således blot en ordinær – og lidt turistagtig – smagning, som vi også kom til at betale for, selvom vi begge købte lidt vine fra huset. Det var måske også meget fair.

Vignaioli Indipendenti

Pieropan Vignaioli Dal 1880 deltog ikke i Soave Stories Volcanic Wines Press Tour, da de ikke er medlem af Consorzio Tutela Vini Soave og jeg spurgte vores værtinde om, hvor de ikke deltog.

Hun fortalte, at de – som mange andre – har meldt sig ud af konsortiet, hvor de store kooperativer fylder markant og bestemmer det meste.

De er i stedet med i Federazione Italiana Vignaioli Indipendenti … en sammenslutning af uafhængige vinproducenter, der alene laver vine med druer fra egne vinmarker og dyrker markerne efter bæredygtige normer.

Sammenslutningen kaldes til dagligt blot FIVI og er lavet som en modpol til de store vinehuse og kooperativer, som bliver større og større … og dermed mere kontrollerende.

Vurderingen af vinene

Jeg havde tidligere smagt en enkelt vin fra Pieropan, nemlig en 2013 Calvarino, så jeg vidste godt, at huset laver god Soave vin, og at det ligeledes regnes som noget af det bedste i Soave området.

Smagningen af de 3 hvide Soave vine dokumenterede også dette … specielt Calvarino og La Rocca.

Begge vine har lidt Soave fedme og pænt med mineralitet, men kommer fra forskellig undergrund, hvor Calvarino er et klassisk blend på 70% Garganega og 30% Trebbiano di Soave, lavet i betontanke og kommer fra sort, vulkansk, basaltisk jord.

La Rocca er 100% Garganega og kommer derimod fra lys, nærmest hvid kalkstenrig jord og er lagret på egefade en periode. Begge er vine, som hører til i toppen af Soave vinene og jeg var klart mest til La Rocca.

Jeg blev imidlertid noget overrasket over deres røde Valpolicella vine, som er meget lette og utrolig elegante i stilen, specielt deres Ruberpan Valpolicella Superiore, som næsten virkede let og transparent i glasset.

Det er måske forkert, at kalde deres Amarone en let vin, men det er bestemt ikke tung, rosinagtig Amarone, men derimod en frisk og frugtrig vin. Jeg er normalt ikke særlig stor fan af Valpolicella vinene, men disse to vine smagte faktisk rigtigt godt. En slags afkølet elegance … lidt som vores besøg hos Pieropan.