Besøg hos Weingut Schloss Sommerhausen … en tysk sommerdag

Schloss Sommerhausen er klart det største, historiske og mest kendte vinhus i den lille winzerstadt Sommerhausen syd for Würzburg og det stod derfor også øverst på min seddel over vinhuse, som jeg gerne ville besøge i byen.

Det ligger på hovedgaden – Hauptstraße 25 – i en tussegammel bygning, hvor den gamle kælder stammer tilbage fra vinhusets grundlæggelse i 1435.

Vinhuset hed oprindeligt Weingut von Schenk Konrad IV von Limpurg, og blev grundlagt af Konrad IV fra adelsfamilien Schenken von Limpurg, som startede med at bygge den gamle kælder. Resten af slottet stammer fra perioden 1546-1575.

Adelsfamilien Schenken von Limpurg var schwäbisch-fränkische grever af Rechteren-Limpurg-Speckfeld og en indflydelsesrig familie med forbindelser til den böhmiske konge. De ejede flere godser og ejede således også Schloss Sommerhausen gennem mange århundreder.

Den sidste ejer i familien var Hildegard Gräfin von Rechteren-Limpurg-Speckfeld, som i 1968 solgte slottet til Kasper Steinmann, hvis familie siden 1797 havde været ansat af grevskabet og både havde stået for vinavlen samt vinfremstillingen.

I dag er det Martin Steinmann, der som 15. generation af Steinmann familien står for driften af vinhuset, selvom den gamle ejendom i 2016 blev tilbagekøbt af oprindelige familie i form af Dr. Icho Graf von Rechteren-Limpurg-Speckfeld.

Det har dog ikke fået indflydelse på vinproduktionen, som ikke længere foregår på det gamle statelige vinslot midt på hovedgaden i Sommerhausen, for der er alene kontor, smagslokale og butik, mens den gamle kælder fra 1435 anvendes til flaskelagring af husets mousserende vine.

Selve produktionen sker i dag i midlertidige lokaler i Randersacker, men man er dog i gang med at bygge et nyt, stort og moderne vineri i Sommerhausen og det forventes at stå færdige senere i år, således høsten for 2019 kan ske i de nye lokaler.

Familien Steinmann har samlet været vinavlere i Sommerhausen siden 1537, så de har stolte traditioner indenfor vinproduktion. Mon ikke Weingut Artur Steinmann, som jeg besøgte bagefter, også kommer fra samme familie? Det fik jeg imidlertid ikke spurgt om, men det lyder jo egentligt meget plausibelt.

Weingut Schloss Sommerhausen har samlet 25 hektar vinmarker, som ligger på Ölspiel og specielt enkeltparceller på topmarkerne Steinbach og Reifenstein.

Den allerbedste del af Steinbach er den midterste filetstykke, som kaldes Alttenberg 1172, da det allerede tilbage i 1172 var kendt som et særligt sted for dyrkning af druer til vinfremstilling.

Fra husets marker laver Martin Steinmann en række vine … serierne Ohne Viel Worte, almindelige Gutsweine, Erste Lage og Grosse Lage. Derudover laves også en række specialvine under navnet Aroma og masser af Schaumwein, altså mousserende vine.

Smagningen

Da jeg ankom blev jeg spurgt om, hvad jeg kunne tænke mig at smage. Og da vi jo er i Franken, højsædet for Silvaner, så bad jeg om at smage deres Silvaner vine … og lidt Riesling. Det betød, at jeg smagte følgende vine:

Jeg lavede ikke smagsnoter på vinene og købte også beskedent alene 3 flasker – dem jeg har markeret med stjerne. Dem har jeg selvfølgelig smagt igen efterfølgende og linket til.

Jeg kunne ikke se produktionen, som jo pt sker i Randersacker, men jeg fik lov at komme med min værtinde ned i den gamle vinkælder fra 1435 … en meget imponerende kælder, som dog primært var lidt til show-off ved større smagninger, hvor man – ifølge værtinden – typisk altid starter med et glas bobler.

Ellers fungerer den dybe, kolde kælder alene til lagring af husets mousserende vine. Dem smagte jeg dog ikke, så det må blive en anden gang.

2017 Weinerlebnis Sommerhausen, Valentin Sommerhauser Ölspiel Müller-Thurgau Trocken, Franken, Tyskland

2017 Weinerlebnis Sommerhausen, Valentin Sommerhauser Ölspiel Müller-Thurgau Trocken, Franken, TysklandHeike og Volker Decker driver sammen med Oehler familien Gasthof Zum Goldenen Ochsen på Hauptstraßen midt i Sommerhausen, men derudover laver de også lidt vin.

Det sker under navnet Weinerlebnis Sommerhausen … og det er vine som primært sælges på det lille hotel, men også på Gästehaus Mönchshof, som drives af familien Oehler.  Og det er derfra, at vi smager denne Valentin Sommerhauser Ölspiel Müller-Thurgau Trocken.

Elisabeth Oehler, som står for værelsesudlejningen på Gästehaus Mönchhof, havde sørget for, at alle overnattende gæster – hvilket omfattende os – i en lille hyggelig vinstue i kælderen fra et koldt vinkøleskab kunne forsyne sig med drikkevarer … vand, sodavand, øl og selvfølgelig forskellige vine. De kunne nydes enten i kælderen eller på en overdækket terrasse udenfor hotellet.

Da det smukke sommervejr i Sommerhausen havde beriget os med 27 grader, så var lidt kold vin efter omkring 9 timer i bilen ganske velkommen, så vi nuppede altså en flaske af denne Müller-Thurgau i køleskabet og satte os udenfor under vinrankerne og lod pulsen falde til komplet ferieniveau.

Sommerhausen var valgt som et midtvejs stop på køreturen til årets ferie ved Gardasøen … og dermed et perfekt midtpunkt. Det faktum, at byen ligger midt i et vinområde, havde tilsyneladende ikke afholdt mig fra at booke et par værelser på Gästehof Mönchshof … med nogle grumme, kætteriske og skumle bagtanker om, at så kunne jeg måske nå at besøge et par vinproducenter i byen.

Jeg havde i hvert fald sirligt på en lap papir skrevet på Weingut Schloss Sommerhausen, Weingut Artur Steinmann og Weingut am Ölspiel … og nåede da de to første, men de besøg skal jeg nok vende tilbage med et par gode blogindlæg om.

Nå, men tilbage til Heike og Volker Decker, som laver vine undet navnet Weinerlebnis Sommerhausen. Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som parret har, men de har marker både på dele af hele Ölspiel, men såmænd også på enkeltmarkerne Reifenstein og Steinbach. Og udover vin, så laver Decker også vingelé, sennep samt honning.

Det betyder også, at jeg faktisk ikke rigtigt har nogle oplysninger om denne Valentin Sommerhauser Ölspiel Müller-Thurgau Trocken, som jeg nød udenfor hotellet på deres Weinlaube … den overdækkede terrasse under en stor gammel vinranke.

Næsen har lidt blid fersken, melon, papaja, mango, meget blid og har derudover lidt solbærblade, kalkagtige noter og er måske en anelse parfumeret.

I munden er vinen en kende syrefattig og flad … mangler sgu lidt gnist. Den er blid som et lam på vej til slagteren, ingen hestekræfter og ganske pandekageflad. Men kunne gå an en varm dag efter 9 timer i merceren.

På det lille gästehaus betalte jeg 7€, men ellers er prisen ifølge den officielle prisliste 5,20€ … svarende til 39 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7