2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, Chile

2011 Viu Manent, El Incidente, Colchagua, ChileViu Manent kender de fleste måske for gode, billige Chile vine, men her er vi kravlet forbi de nederste hylder og op på den øverste tophylde til den éne af husets 2 ikonvine, nemlig El Incidente – ulykken – uden tanke på om hylden holder til vor ellers beskedne vægt.

Sjovt nok har jeg ikke tidligere skrevet om Viu Manent her på bloggen, men vinhuset ligger lidt vest for byen Cunaco i Colchagua Valley i Chile. Det er grundlagt i 1935 af den spanske immigrant Miguel Viu-García fra Catalonien. Sammen med sine to sønner Agustín og Miguel Viu-Manent grundlagde de Bodegas Viu og solgte vinene som under navnet Vinos Viu.

Den ene af brødrene Miguel købte i 1954 et vineri, således de kunne flaske vinene til det hjemlige marked. I starten havde Viu Manent ikke selv egne marker, så druerne købte de fra vinavlere rundt om i området, men det ændrede Miguel i1966, hvor han fandt og opkøbte 150 hektar af nogle de allerbedste marker,

Nogle af de lokale vinbønder mente, at han vist havde fået en tår fior meget, for på det tidspunkt var der kun få, som virkelig turde satse på fremstilling af chilensk kvalitetsvin og han betalte efter datidens forhold ganske betragtelige summer for de i alt 150 hektar vinmarker.

I dag er Viu Manent fortsat ejet af familien og drives af 3. generation med Jose Miguel Viu i spidsen og los familios har nu samlet 254 hektar vinmarker med de bedste marker på de bedste placeringer, nemlig markerne San Carlos, La Capilla og El Olivar i Colchagua Valley.

Viu Manent laver to forskellige ikon vine … nemlig Viu 1 samt denne El Incidente, som deres prestige Carménère baserede vin, dog er den ikke helt ren, idet denne årgang 2011 består af 91% Carménère, 7%, Malbec samt 2% Petit Verdot.

Alle druerne kommer fra Colchagua Valley, idet Carménère druerne kommer fra La Capilla Vineyard, Malbec druerne fra San Carlos Vineyard og Petit Verdot fra Olivar Vineyards.

Efter høst sorteres duerne, ved ankomst til vineriet sorteres de igen og afstilkes, hvorefter der sker en yderligere sortering. Derefter ligger i de kold forgæring ved 8 grader i 7 dage, hvorefter den alkoholiske gæring sker i små rustfrie ståltanke ved 27-29 grader med en samlet macerationsperiode på 27 dage.

Derefter overføres vinen til egetræsfade for malolaktisk gæring og lagrer derefter 17 måneder på egefade, hvoraf 64% af fadene var er nye, mens de øvrigt er brugt 1, 2 eller 3 gange tidligere. Vinen tappes ufiltreret på flaske.

I næsen kan det oversøiske ophav duftes … masser af solbær med sol, varme, sød tobak, våd bomuld, tømrertumbler, toast, røget kød, godt med eg og måske endda også lidt voldsom på fadnoterne. Der er også lidt mælkechokolade, men der er heldigvis også kølige elementer samt lidt mineraler.

Smagsmæssigt er det en rund og blød vin, venlig og med masser af fadpræg, selvom det dog aldrig bliver for meget. Den er nærmest proppet med tonsvis af solbær, mens syren er mild og tanninerne skam også milde. Det er ikke en tung vin eller easygoing vin, for selvom der er fedme, sol og fylde, så er der også både friskhed, peberbid og kompleksitet,

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske ved en primeur køb koster 230 kr. ved køb af 12 flasker. Ellers skriver de, at normalprisen for 1 flaske er 359,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, Italien

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, ItalienNæste vin på Houlbergs Vinblog er en 2009’er Brunello di Montalcino Pelagrilli fra vinhuset Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke.

Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri. Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Pelagrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke.

Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 20.000 flasker af vinen, som jeg tidligere har smagt … dog blot i årgang 2010.

Hvor er den dog lækker … herlig lys og transparent i glasset, og det fortsætter i næsen med masser af lyse og syrlige bær, granatæbler, ribs, lyse blommer, italiensk streng syre, te-blade, en kulkælder, lidt jernbanesveller, læder, gazebind, medicinskab, røg og eg. Den er klart mere lys i udtrykket end 2010’eren.

I munden er frugten dog en tak mørkere end i duften, tranebær, ribs og blåbær, en let tør- og bitterhed, masser af tanniner, som sammen med en streng syre virkelig giver vinen karakter og bid. Samlet bliver det både blødt, fokuseret … hvalpefedtet er smidt og det giver en sindssygt lækker vin og klart bedre end 2010’eren.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske normalt ligger på 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7