Tånummanden havde gruet for byggesjakkets samling i november – det traditionelle byggemøde – hos jeres flittige vinblogger, da jeg havde proklameret, at det ville stå i naturvinens tegn.
Det var nu imidlertid blot for at skræmme ham og de øvrige byggerødder, da jeg normalt serverer de vine, som jeg ved falder nogenlunde i gæsternes smag, selvom de gerne undervejs må opdrages, udfordres, oplæres med små venskabelig, skarpe, vinøse irettesættelser. Jeg elsker nemlig selv vine med kant.
I stedet havde jeg indbygget en ekstra smagning i smagningen … så vi i hvert fald kvantitetsmæssigt kunne sætte rekord. Den lille mini-test af de grønne Vinho Verde vine – som jeg lige har skrevet om – var nemlig indlagt som en blid start.
Desværre havde en af vinene prop, så det samlede felt på 19 vine var dermed reduceret til 18 vine, men med den faderlige advarsel, at de første Vinho Verde vine blot skulle bedømmes … ikke nydes eller indtages i større mængder, men nogle gange snakker man jo bare for døve øre,
Det glade byggesjak var nemlig mit uslebne, halvskarpe og småtørstige testpanel … som helt simpelt og blindt blot skulle komme med deres ratings af vinene, men også gætte et samlet oprindelsesland samt primære drue.
For rigtige svar var der 2 x 3 point at hente … point som kunne medtages til aftenens normale smageprogram. Lad os bare blidt udtrykke det således; … de kom lidt skidt fra land, men var dog generelt meget begejstrede for de grønne vine fra Portugal.
Jeg havde selvfølgelig med sædvanlig flid rumsteret i køkkenet det meste af dagen for kreere en madpakke, der var et gourmetfedt byggesjak værdigt. Det er selvfølgelig lidt af en opgave, men var havnet på denne menu:
- Bruschetta med kyllingeleverpaté & cornichoner
- Laks med safran-aioli, syltet agurk & glaskål
- Vitello tonnato
- Lynstegt tun med estragon-mayo, avokado & grønne æbler
- Øllebrød med kakifrugt & knas
Bruschetta med kyllingeleverpaté & cornichoner
Til at følge den lille mini-test af Vinho Verde vinene undervejs, så havde jeg til drengene lavet lidt bruschetta med fattigmands foie gras aka kyllingeleverpaté. Det er en lille hyggelig og fed ret, som jeg er begyndt at lave en del gange, meget let at lave og smager ganske fortrinligt, selvom det ligner en kedelig leverpostejmad.
Kombinationen af kyllingelever, en skvis cognac, frisk timian, hvidløg og løg fungerer sgu ret godt … hvis jeg selv skal sige det. Med som sagt lidt fed, hvor en syrlig cornichon er perfekt ovenpå.
Laks med safran-aioli, syltet agurk & glaskål
Den røgede laks fra Rosengårdens Gårdbutik er fantastisk … smelter nærmest på tungen, så den skulle drengene selvfølgelig smage som en forret.
Jeg servede den i pænt store stykker sammen med nogle syltede agurketern, en stor syltet skive glaskål, radiser, dutter af safran-aioli og krydret skyr, citron tangperler samt lidt hvidløgsskud på toppen.
Det fungerede vist ganske okay.
Vitello tonnato
Ups … den fik jeg ikke lige taget en billede af, men den italienske klassiske klassiker er jo heller ikke direkte en smuk ret, selvom den smager ret fantastisk. For de ikke italienske madører, så er den kogt kalveinderlår med en tunsauce.
Lynstegt tun med estragon-mayo, avokado & grønne æbler
En lynstegt tun, rød og rå i midten, ovenpå en bund af avokado og derudover lidt syltede æbler, syltede glaskål i tern, syltede løgskaller, en hjemmelavet estragon-mayo. Derudover lidt ærteskud ovenpå og dryppet med lidt god soya.
Desværre var nogle af avokadoerne for modne, så det mere blev mos end en smuk, grøn vifte af avokadoen under tunbøffen, og dermed lidt for blødt … men sådan kan det gå.
Øllebrød med kakifrugt & knas
Til dessert havde jeg lavet kold øllebrød … lidt sødere end normalt og med en hjemmelavet crunch af honningstegt havregryn med masser af nødder og dertil lidt sødet, fed græsk yoghurt og så kakifrugt i tern.
På den vinøse front var det et blandet felt. Vin startede – som nævnt – med en lille mini-test af 6 x Vinho Verde, men derudover skulle de lige skræmmes med en start af total naturewine, nemlig min egen hjemmelavede rosé.
Så kunne det derefter kun gå fremad. Det betød, at feltet af vine denne aften kom til at se sådan her ud:
- 2018 Tenuta di Houlberg, Il Rosé Orrible by Houlberg, Jylland, Danmark
- 2016 Nicola Di Sipio, Riesling Terre di Chieti, Abruzzo, Italien
- 2013 Pieropan, Calvarino, Veneto, Italien
- 2015 Weingut Peter Kriechel, Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder, Ahr, Tyskland
- 2017 Samsø Vin Syndikat, Cartello Cuvée Traditionel, Jylland, Danmark
- 2010 Carpineto, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien
- 2016 Fratelli Alessandria, Verduno Pelaverga Speziale, Piemonte, Italien
- 2012 Château Lamothe Vicent, Le Grand Rossignol, Bordeaux, Frankrig
- 2014 Nervi, Gattinara, Piemonte, Italien
- 2010 Poderi Luigi Einaudi, Barolo Costa Grimaldi, Piemonte, Italien
- 2012 Familia Zuccardi, Aluvional Paraje Altamira, Mendoza, Argentina
- 2015 Quinta de Ramozeiros, RZ Grande Reserva Tinto, Douro, Portugal
Jeg skal selvfølgelig linke til mine beskrivelser i løbet af de kommende dage. Min bedste optur var helt klart Walporzheimer Kräuterberg Spätburgunder fra Kriechel … det er simpelthen bare gudedrik og alle omkring bordet måtte bøje sig for den magtdemonstration.
Vinene blev selvfølgelig alle smagt blindt, idet vi gætter både primær drue i vinen samt oprindelsesland, altså samme procedure som ved alle de foregående byggemøder.
Keeper kom lidt senere og måtte desværre også gå førend vi var igennem alle vinene, men alligevel endte han som aftenens vinder med 8 point skarp forfulgt af Flemming og Jesper med 7 point, Brix med 6 point og Coco med 5 point.
En rolig og sjov aften i byggesjakket.
Il Rosé Orrible by Houlberg har jeg kaldt min egen første hjemmelavede vin … og det smager – hånden på hjertet – også ganske skrækkeligt.
La Force de l’Age betyder alderens styrke … og med højoktan 17% er der bestemt styrke i druesaften. Vinen er lavet af Nicolas Vellas, men på kooperativet Les Vignerons de Maury under netop appellationen Maury i Roussillon.
