2017 Weingut Schmitges, Riesling vom Haus, Mosel, Tyskland

2017 Weingut Schmitges, RieslingVom Haus, Mosel, TysklandRiesling rimer på Mosel … og Mosel er i høj grad Rieslingens højborg, så hvorfor ikke nuppe en sprød, dugfrisk 2017 Riesling vom Haus fra testkassen fra Propperiet og en spændende Moselwinzer, nemlig Weingut Andreas Schmitges eller blot Weingut Schmitges, som der står på etiketten.

Schmitges familien holder til på hovedgaden – Hauptstraße – i byen Erden, som ligger i skønne Mosel, lige op ad floden i det store sving mellem Bernkastel-Kues og Traben-Trarbach, så jeg har sgu sejlet forbi den gode vingut, da jeg besøgte området for et par somre siden.

Vingårdens historie går tilbage til 1744, men har gennem 6 generationer været ejet af Schmitges familien. Det er i dag Andreas Schmitges, som ejer vingården, som han sammen med hustruen Waltraud overtog i 1990 fra farmand Heinrich Schmitges.

Da Andreas overtog familiens vingård, så var den drevet meget traditionelt, men det er i dag ændret … både i udseende, men endnu vigtigere i omdømme grundet et stort kvalitetsmæssigt løft. Via innovativ udvikling har vinhuset opbygget en solid kundekreds og et ry som en Mosel producent, som skiller sig ud i mængden.

I dag hjælper parrets ene søn – og næste generation – Kilian far Andreas med produktionen, mens hustruen Waltraud Schmitges står for salget, kontakt til kunderne og passer husets vinbar / Vinothek / smagelokale.

Andreas – som I kan se på billedet ovenover – har samlet 10 hektar vinmarker på stejle skråninger ned til Mosel floden.  De bedste parceller har huset på de legendariske Große Lage marker Erdener Treppchen og Erdener Prälat … historiske og særdeles stejle marker.

Markerne ligger faktisk lige i forlængelse af hinanden, således Erdener Treppchen ligger ovenover Erdener Prälat overfor byen Erden. Markerne er endda så stejle, at der fra gammel tid er bygget trapperne ind i den skifterholdige jord for at hjælpe markarbejderne med at nå vinstokkene.

Så det er jo meget passende, at Andreas Schmitges kaldes en vaskeægte Steillagenwinzer. Erdener Treppchen har således en hældning på mellem 50 og 80%. WFT? Og fra toppen af Erdener Treppchen er der en vidunderlig udsigt over byerne Lösnich og Wehlen.

Udover husets egne marker, så opkøber Weingut Schmitges også druer fra 4 hektar vinmarker tilhørende andre vinavlere i byen, således det samlede produktionsareal udgør 14 hektar.

Det giver Weingut Schmitges en årlig produktion på omkring 80-100.000 flasker vin, og hovedparten – omkring 80% – er selvfølgelig Riesling … sprøde, mineralske Mosel Riesling af bedste skuffe. Udover Riesling dyrker Andreas også sorterne Rivaner, Weißburgunder, Grauburgunder samt Spätburgunder og laver bl.a. også lidt mousserende vine.

Schmitges er ikke medlem af VDP, men i stedet medlem af Bernkasteler Ring, som er en sammenslutning af 34 af de bedste producenter ved Mosel … Die Riesling Weingüter. Sammenslutningen omfatter også producenter som Markus Molitor og Dr. Pauly-Bergweiler … blot for at nævne nogle få.

Udover vinproduktionen har familien selvfølgelig også lidt værelsesudlejning … skønne værelser, hvorfra der er udsigt udover markerne Erdener Treppchen, Erdener Prälat samt Ürziger Würzgarten.

Nå, men her har jeres flittige vinblogger altså fået lidt Riesling vom Haus i glasset, Det er ikke en vin, som fremgår af husets hjemmeside, for der har de godt nok en Riesling vom Berg, som er en feinherb … men ikke en Riesling vom Haus.

Riesling vom Haus er nemlig specielt lavet til Propperiet, og druerne er opkøbt hos andre vinavlere i området. Vinen er gæret ved lav temperatur for at trække gæringen i langdrag og give den færdige vin blomst, lethed og mineralitet. Selvom det er en tør – trocken – vi, så er der alligevel 8,8 gram restsukker pr. liter og dermed ikke så langt fra halbtrocken, der normalvis starter ved 9 gram restsukker.

I glasset er vinen ved første skænkning – lige åbnet – herligt grumset eller ufiltreret, men den falder dog ganske hurtigt til ro og bliver helt klar og er faktisk endda til den lysere side … meget lys og bleg. Men hov … det er sgu intet galt i at være bleg.

Uha, hvor det dufter godt i næsen. Det er frisk blomstereng, en smule astronaut-is, grønne pærer, mango, lidt appelsiner og citroner, melon og kvæde. Duften er sådan lidt berusende, let og frejdig som en ung pige. Sødmen fornemmes svagt. Man bliver bare glad.

I munden er vinen frisk med et lille bittert bid af grape – puf. Men der er også en pæn frugtsødme, som gør at smagen breder sig godt i munden. Det er pænt afbalanceret med smag af æbler, grape, mandler og mineraler. Syren og det stenede, mineralske sikrer et lille rap af kæppen og holder sødmen i arve … fint og præcist. Højt niveau af en husvin og til prisen en total no-brainer.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 119 kr., mens du får 33% rabat ved køb af 3 flasker, hvorved prisen så bliver 79,73 kr. Ikke ringe.

Vinanmeldelse 5/7  

2009 Moretti Omero, Argo Passito IGT, Umbrien, Italien

2009 Moretti Omero, Argo Passito IGT, Umbrien, ItalienAtter en lille reprise, nemlig en lille – men tør – dessertvin Argo Passito IGT fra den søde Guisy på Azienda Agraria Moretti Omero. Jeg smagte sidst vinen under et besøg på vingården, men da var det en årgang 2012 og her har vi endnu mere alder på.

Vinen er sjovt nok ikke lavet helt efter reglerne for Montefalco Sagrantino Passito DOCG, men er derimod lavet som en IGT vin. Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor vinen er en IGT vin og ikke lavet under den officielle appellation, men kan ikke umiddelbart finde årsagen, for det ser ud til, at vinen er lavet på samme måde.

Med en Montefalco Sagrantino Passito DOCG skal druerne tørre minimum to måneder og derudover skal vinen lagre i mindst 30 måneder … begge dele ser ud til at være opfyldt.

Men måske kommer nogle af druerne udenfor det officielle område eller måske har udbyttet været større end det foreskrevne maksimum på 80 hektoliter pr. hektar, men sidstnævnte tror jeg imidlertid ikke på. Vinen skal ha’ minimum 30 gram restsukker pr. liter og det virker også som tilfældet.

Denne Argo Passito IGT fra Moretti Omero er lavet med druer, som tørrer fra høsten primo oktober til hen i december. Det gør, at 100 kg. druer bliver til 30-35 liter Passito vin, som efter vinifikation lagrer 12 måneder på egefade.

Duftmæssigt fornemmes der med denne 2009’er lidt alder, men der er også nogle syrlige balsamiske noter, sødme, modne blommer, modne kirsebær, chokolade, kaffe og svag parfumeret … måske lidt blomster.

Det bliver aldrig helt oversød dessertvin, for den balancerer samtidig med en vis tørhed og tanniner, som dog i denne vin er afbøjet gevaldigt. Selvom det er sød nektar, så bevarer vinen noget struktur fra de tørre Sagrantino vine.

Herhjemme forhandles vinen af Niche Vine, hvor en flaske på 50 cl. koster 250 kr.

Vinanmeldelse 5/7    

2012 Compañía de Vinos del Atlántico, Gordo, Murcia, Spanien

2012 Compañía de Vinos del Atlántico, Gordo, Murcia, SpanienVi smutter også igen en tur til Yecla appellationen i Murcia området, nemlig med vinen Gordo fra det store vinhus Compañía de Vinos del Atlántico, som jeg skrev om for ikk’ så længe siden.

Compañía de Vinos del Atlántico blev grundlagt i 2002 med det formål at forene to vinhuses produktioner, nemlig vinhusene tilhørende Alberto Orte familien og Patrick Mata familien. Begge familier har – uafhængigt af hinanden – produceret vin i hele Spanien siden slutningen af ​​1800-tallet. I dag producerer CVA – som nævnt – vine i 18 forskellige appellationer i Spanien.

Der er fokus på både kendte vinområder som Yecla, Rioja og Monsant men også på endnu uopdagede vinområder som Vinos de Madrid og Valdeorras.

CVA arbejder primært med traditionelle spanske truetyper fra gamle vinstokke som Garnacha, Monastrell og den sjældne hvidvinsdrue Godello og lavt høstudbytte fra vinmarker der dyrkes efter økologiske principper.

Denne Gordo er lavet på 70% Monastrell og 30% Cabernet Sauvignon, som er dyrket økologisk på vinstokke, som er plantet i 1970 på marker ved Campo Arriba i 700 meters højde i Yecla.

Hver druesort vinificeres separat med maceration i 7 dage og fermentering i rustfrie ståltanke. Efter endt fermentering lagrer vinen 3 måneder i 2 år gamle ege, hvorefter blendet sammenstikkes og derefter hviler yderligere 1 måned i ståltankene inden flaskning. Den årlige produktion ligger på 2.000 kasser af vinen.

Vinen hedder Gordo efter Patrick Matas far Jose Mata, som formentlig var en trind, rund mand, for Gordo betyder nemlig “fed” på spansk. Men etiketten på Gordo vinen er historisk, idet familien Mata har brugt den langt tilbage i tiden.

I glasset oser det af tæt, fed frugt med sol, varme, godt krydret og har derudover læder, vanilje, solbær, brombær, sødbrændte fade, eg, grene, blyanter, en snas lakrids og et grønt element, noget i retning af vinblade og eukalyptus.

Smagsmæssigt kunne man godt frygte, at alderen kunne trykke sådan en solvarm 2012’er fra Spanien, men det er ingenlunde tilfældet, for der er fortsat godt med tanniner, godt med sødme, men det bliver heldigvis ikke for sødt som hos søstervinen Vinos Sin Ley Old Vine Monastrel. Der er nemlig også syre i vinen og med til at holde en balance. Derudover er der godt med eg, lidt fladhed midt i munden og det hele slutter med en let bitterhed. Drik for pokker vinen med mad … det skriger den på.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker ligger på 119,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2015 Di Filippo, Grechetto Colli Martani, Umbrien, Italien

2015 Di Filippo, Grechetto Colli Martani, Umbrien, ItalienVi skal smage lidt mer’ vin fra Umbrien, nemlig denne Grechetto Colli Martani DOC fra økø-bonderøven Roberto Di Filippo … en vin, som var første i smagsrækken til en Montefalco smagning, som jeg holdte for Randers Vinlaugh forleden,

Jeg har smagt vinen tidligere på vingården i Umbrien, blot i den nyere årgang 2016, hvor vinen blot hedder Grechetto Umbia IGT. Roberto sendte 2015 årgangen på markedet under den mere bredde appellation Colli Martani DOC, som omfatter det meste af Perugia området inkl. Montefalco, mens den i årgang 2016 er en Grechetto Umbia IGT.

Årsagen er rimelig simpel … nemlig at Roberto Di Filippo laver vinen på 100% Grechetto. Det er tilladeligt under Colli Martani DOC, som blot skal indeholde 85% Grechetto, men ikke tilladt som en Grechetto Umbria. Der skal vinen ganske vist indeholde mindst 50% Grechetto, men også mindst 20% Trebbiano Toscano.

Grechetto – der udtales som gre-ketto – er en hvidvinsdrue, som findes i hele Italien, men specielt i Umbrien, hvor den findes i en lang række appellationer og altså også i områdets appellationer.

Den er alene lavet på rustfrie ståltanke, fermentering ved 18 grader og er ikke lagret på eg, så det burde være en frisk og frugtrig vin. Lad os se på mine smagsnoter.

Og det er en lille, fin charmetrold af en vin … godt med tropisk frugt, fersken samt lidt mineraler, sten, flint og nogle krydrede elementer. Smagsmæssigt meget lettilgængelig med syre, mineraler og frugt. I smagen også fersken samt en ganske frisk og mineralsk syre. Direkte og drikkevenlig med friskhed, frugt og glæde.

Di Filippos vine forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, hvor sådan en flaske i årgang 2016 koster 79 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2014 Weingut Dautel, Cleebronner Spätburgunder Schilfsandstein Trocken, Württemberg, Tyskland

2014 Weingut Dautel, Cleebronner Spätburgunder Schilfsandstein Trocken, Württemberg, TysklandFleißig Freitag … jeres flittige vinblogger er faktisk fanatisk flittig fredag for frontalt forsvar for førerpositionen som fædrelandets fremmeste Spätburgunder anmelder. Så selvfølgelig var der også i går Spätburgunder i glasset … en Cleebronner Spätburgunder Schilfsandstein Trocken fra Weingut Dautel.

Den vin blev jeg dog aldrig helt dus med, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til lidt senere. Lad os først kigge nærmere vinhuset bag vinen … Weingut Dautel, der ligger lidt udenfor byen Bönnigheim mellem Heinbronn og Ludwigsburg omkring 30 kilometer nord for Stuttgart i Württemberg området.

Familien Dautel har været vinbønder i Bönnigheim siden 1510, men vinhuset blev reelt først grundlagt i slutningen af 1970’erne, da Ernst Dautel overtog driften fra sin fader og forlod det kooperativ, som faderen selv havde været med til at grundlægge. Den beslutning har nok ikke været helt nem.

Men Ernst var netop uddannet som ønolog fra Geisenheim, havde besøgt vinhuse i både Italien og Frankrig. Han var derfor fyldt med idéer og så et stort potentiale i familiens marker. Han mente, at familien nu selv skulle lave kvalitetsvine fremfor blot at levere druerne til kooperativet.

Sammen med hustruen Hannelore – der også medbragte lidt marker fra hendes familie ved ægteskabet – fik de en vinproduktion i gang og var en af de første i området til at lagre hans rødvin på barriques. Han blev også foregangsmand for at tilplante marker med Chardonnay, hvilket ellers ikke var tilladt, selvom netop Chardonnay senere skulle få stor betydning i Württemberg.

I dag har sønnen Christian overtaget driften … det er den unge mand, som I kan se på billedet ovenover. Med ring i øjenbrynet, dreadlocks og masser af nye idéer er han en af de nye vinmager, der i dag er med til at tegne Tyskland. Christian er som faderen uddannet på Geisenheim og har derudover uddannet sig på vinhuse i Sydafrika, USA, Australien, Østrig og Frankrig.

I Østrig arbejdede han fx hos det biodynamiske vinhus Franz Weninger, mens han i Frankrig arbejdede hos Domaine des Comtes Lafon, hvor han fik nye idéer til udviklingen af vinene på Chardonnay.

Familien har samlet 10,5 hektar vinmarker og de bedste marker er Grosse Lage markerne Cleebronner Michaelsberg,  Bönnigheimer Steingrüben, Schupen og Forstberg samt Erste Lage markerne Bönnigheimer Sonnenberg samt Besigheimer Wurmberg.

På markerne udgør 60% røde druer … Lemberger, Samtrot aka Pinot Meunier og selvfølgelig Spätburgunder, mens de hvide sorter er Riesling, Chardonnay og Weissburgunder. Markerne dyrkes efter økologiske forskrifter, men vinhuset er ikke certificeret økologisk.

Da Weingut Dautel er medlem af VDP, så er vinene selvfølgelig opdelt i Gutsweine, Ortsweine, Erste Lage og Grosse Lage … denne Cleebronner Spätburgunder Schilfsandstein Trocken er selvfølgelig en Ortswein, hvor druerne kommer fra husets marker omkring byen Cleebronn.

Markerne ved Cleebronn ligger på et plateau og har en undergrund med Schilfsandstein … hvilket er rødlig stenet, sandet og lerholdig jord. Druerne kommer fra den øverste del af marker og vinen er lavet med delvis spontangæring og fermentering i store træfade, hvorefter den er lagret i brugte barriques, men hvor lang tid kan jeg ikke se.

I glasset er vinen til den mørkere side … the dark side, eller i hvert fald ikke lys og transparent, som Spätburgunder normalt er. Næsen er også mørkere, men samtidig også lidt rustik, kantet og på ingen måder let og feminin. Der er kirsebær, rosmarin, røg, jord, blyanter, grannåle, nødder og dufter lidt indelukket … og desværre ikke af stor Spätburgunder.

I munden er vinen lettere sur … det hele bliver lidt syrlig, rå og kantet med en mørk syre, som virker en anelse påtrængende. Der er grøn bitterhed, frugten upræcis, skæv og der er godt med hvid peber, men helt godt bliver det aldrig.

Købt på Weine.de, hvor prisen for en flaske er 13,50€ … svarende til omkring 100 danske spir.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2013 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, Italien

2013 Tenuta Castelbuono, Ziggurat Montefalco Rosso, Umbrien, ItalienSå er vi der igen … hos det imposante vinhus Tenuta Castelbuono med en Ziggurat Montefalco Rosso DOC, som jeg sidst smagte for præcis ét år siden, da jeg blev inviteret til Anteprima Sagrantino af det lokale Consorzio Tutela Vini Montefalco og besøgte Tenuta Castelbuono som første vingård under opholdet.

Dengang smagte jeg vinen i både årgang 2011 og 2012, men her har vi altså vinen i en nyere årgang 2013. Hvis du vil lære mere om vinhuset, så kan du læse om det i blogindlægget; Besøg på Tenuta Castelbuono … det imposante vineri.

Castelbuono er grundlagt i 2001 af Lunelli familien … The Lunelli Group, som vi mest kender som ejerne bag Ferrari, de mousserende spumantevine fra Trentino området, men alt det kan I jo læse i blogindlægget.

Denne Montefalco Rosso har navnet Ziggurat og dermed opkaldt efter et antik babylonsk tempel med reference til hjertet af Carapace … Tenuta Castelbuonos ikoniske vineri.

Ziggurat Montefalco Rosso er lavet på 70% Sangiovese, 15% Sagrantino samt 15% Cabernet Sauvignon og Merlot. Druerne kommer fra vinhusets egne marker omkring Bevagna og Montefalco. De er høstet med et udbytte på 55 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med en kort premaceration ved 12 grader i 20 timer efterfuldt af almindelig fermentering ved 26-28 grader i rustfrie ståltanke. Samlet maceration i 15-20 dage efterfulgt af 12 måneders lagring på henholdsvis 225 liters barriques samt 500 liters tonneaux. Efter flaskning lager vinen yderligere 6 måneder.

Duften er eg, kirsebær, solbær, blomster, vanilje, lidt læder og nogle balsamiske noter. Der er en fin italiensk syre, som straks afslører vinens ophav. I munden er vinen frisk og har både sol og syre i skøn forening. Der er frisk frugt, gode tanniner, tæt syre og lidt peber, men ellers er vinen faktisk meget let og omgængelig.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens prisen ved køb af 12 flasker er 109,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Weingut Matthias Gaul, Pinot Noir, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Matthias Gaul, Pinot Noir, Pfalz, TysklandFredag i det houlbergske hjem fordrer fin, flydende spirituosa i form af presset, gæret og lagret saft fra Spätburgunder druer, hvilket fx kan løses med denne Pinot Noir, som kommer fra Weingut Matthias Gaul, der meget passende bor på adressen Weinstraße 10 i byen Grünstadt-Asselheim i Pfalz.

Hva’ fanden drikker han Spätburgunder om morgenen? Er det slået helt klik for manden og har han da helt tabt fløjten? Okay bustet. Det var faktisk i onsdags, at jeg drak denne Pinot Noir, som Jan havde med til lidt fælles madlavning … foræret af Anders hos Bichel Vine ved køb af en lille kasse Antica Macelleria Falorni trøffelpølser. Tak til Bichel for donationen.

Men rolig nu … der kommer selvfølgelig også Spätburgunder i glasset senere i dag, for fredag er jo Spätburgunderdag, men det indlæg kommer så først i løbet af et par dage.

Tilbage til Weingut Matthias Gaul, som er et af de store talententer i Tyskland. Vinbladet Vinum kaldt i november 2017 den unge vinmager for King of Pinot. Det skyldes, at Matthias i 2017 vandt deres pris for bedste rødvin med hans 2015 Pinot Noir Asselheimer St. Stephan fad 556 … en pris, som, han også tog i 2015, dengang med hans 2013 Pinot Noir Steinrassel Réserve.

Vinguiden Eichelmann har også bemærket den unge vinmager og kaldt Matthias Gaul for Aufsteiger des Jahres, så der er pæn bevågenhed omkring vinhuset.

Matthias Gaul har siden han var 8 år gammel vidst, at han ville være vinproducent og han overtog – efter endt vinmæssig uddannelse og praktikophold i flere lande – familiens vingård tilbage i 1996. Og siden overtagelse har han udvidet vingården til i dag samlet 24 hektar vinmarker og fået tonsvis af roser for sine vine.

Jordbunden i vinmarkerne er hovedsageligt kalket ler  og markarbejdet foregår i hånden og Matthias Gaul siger selv Wir lassen unseren Trauben Zeit … vi giver vores druer tid for at få det bedste potentiale til vinene.

Pinot Noir og Riesling er meget passende kongen og dronningen hos Gaul, men der dyrkes en lang række drusorter og laves et væld af forskellige vine, bl.a. laver en Cabernet Franc, som også er rost af vinpressen. Derudover eksperimenterer den unge vinmager også en del … dyrker fx også Tempranillo.

Vinene er nærmest opdelt af VDP inddelingen med Basisweine, Ortsweine og Lagenweine. Derudover laver Matthias også masse sjove cuvéer og lidt sekt. Denne Pinot Noir er fra basisserien og laver med koldmacerering og den har lagret 7 måneder på brugte barriques af fransk eg.

Duftmæssigt er vinen ganske aromatisk … godt pakket med lys frugt, klart mere frugtrig og opulent i frugten end foregående Spätburgunder. Der er hindbær, kirsebær, rabarber, lakrids, lidt kanel og et lille strejf af krydderi. Med mere varme i glasset træder krydderierne mere frem, mens det frugtrige og animalske glider lidt i baggrunden.

I munden er vinen saftig … frugten sød og frisk på en gang, mens frugtsødmen er lidt pushy, skubber lidt til dig. Det smager virkelig godt og en ganske anderledes stil end foregående fra Ellwanger. Denne er mere omklamrende, frugtrig og powerfuld på en let og elegant måde.

Forhandles af Bichel Vine, hvor en flaske koster 140 kr., men køber du 6 flasker, så koster den 115 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Weingut Jürgen Ellwanger, Winterbacher Spätburgunder, Württemberg, Tyskland

2015 Weingut Jürgen Ellwanger, Winterbach Spätburgunder, Württemberg, TysklandMer’ rigtig saft aka Spätburgunder … Winterbacher Spätburgunder fra den gode Weingut Jürgen Ellwanger, der netop ligger i den lille by Winterbach i Württemberg området.

Württemberg er et område, som vi ikke så tit ser vine fra her i Danmark, og jeg har også kun anmeldt få vine fra Württemberg her på bloggen.

Familien Ellwanger har været vinbønder i Winterbach siden 1514, men det nuværende vinhus er reelt først grundlagt i 1949 af Gottlob Ellwanger. Det var dog sønnen Jürgen Ellwanger, som udvidede vingården, fik succes med vinene, blev medlem af både VDP og var medstifter af HADES og Deutsches Barrique Forum.

HADES er en sammenslutning af vinavlere i Württemberg, som blev grundlagt i 1986 med henblik på at studere brugen af nye egetræsfade i vinproduktionen. Udover Weingut Jürgen Ellwanger består HADES også af Weingut Fürst Hohenlohe Oehringen, Weinguf Graf Adelmann, Weingut Sonnenhof, Staatsweingut Weinsberg samt Weingut Drautz-Able.

I dag drives Weingut Ellwanger af ægteparret Jörg og Sylvia Ellwanger sammen med sønnen Felix. De har samlet 26 hektar vinmarker, fordelt på marker omkring 5 byer, og alle marker med forskellig terrior. Her dyrker de primært hvidvine … omkring 65% af markerne er tilplantet med hvide sorter og 35% med røde sorter.

Husets vigtigste sorter er Riesling, Lemberger og Trollinger, men herudover dyrker man også en række andre druesorter som fx Spätburgunder samt internationale druer som Merlot, Syrah og Chardonnay. Det har i mange, mange år været en tradition på vingården.

Der laves en lang række vine på vingården, og selvom de hvide vine fylder mest på markerne, så laver Ellwanger ikke mindre end 23 forskellige rødvine, hvoraf 5 er HADES vine, dvs. vine lagret på de bedste barriques, som købes i HADES fællesskabet og lagret efter forskrifterne i foreningen. Jeg har dog også tidligere på vinbloggen anmeldt en 2009 Spätburgunder HADES Trocken.

Denne Winterbach Spätburgunder er dog ikke en af HADES vinene, men Ellwangers almindelige og billige entry-level vin og således en Gutswein, hvor druerne også kommer fra forskellige marker. Jeg har ingen oplysninger om produktionen ….what so ever, så vi springer hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Næsen er meget ren, klar og lys i frugten med blomster, hindbær, jordbær, men også nogle mørkere bær. Der er lidt mineraler samt både marzipan og mandler … men har ingen kostald, animalske noter eller voldsom  sødme. I munden er der et lille peberbid, også godt med blomster her, meget hindbær, frugtsten. jern, fin lethed og meget straight-forward.

Købt på weine.de, hvor prisen er 8,10€ … svarende til 60 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

 

2015 Cantine di Ora, Masso Antico Primitivo Appassito IGT, Puglia, Italien

2015 Cantine di Ora, Masso Antico Primitivo Appassito IGT, Puglia, ItalienSupervin kalder Primitivo druen for en dansker-darling, og det er måske meget rammende … og det gør så denne Masso Antico Primitivo Appassito IGT fra Cantine di Ora en rigtig danskervin. Vi snakker campingvogn, grillbøffer, remoulade, 3-stjernet salami, midt om natten med Kim Larsen og dansk hygge.

Selvom denne danskervin er på Primitivo druer fra Puglia aka Apulien, altså hælen af den italienske støvle, så ligger Cantine di Ora lidt nord for byen Ora i Alto-Aldige omkring 10-12 kilometer syd for Balzano. Vinhuset hedder også Kellerei Auer … men er måske mest kendt under navnet Schenk Italia … og så ringer der måske en klokke?

For Cantine di Ora er nemlig en del af den store Schenk Gruppe, som er et stort schweizisk foretagende, som har afdelinger og vingårde i mange, mange lande og laver vine fra hele verden målrettet både supermarkeder, detailhandlere og restauranter.

Den schweiziske koncern er grundlagt tilbage i 1893 af Arnold Schenk med et koncept om at lave vine fra Europa via opkøb af druer fra vinavlere i en række europæiske land. Det skete bl.a. ved at oprette datterselskaber i de respektive lande og udnytte den lokale tilstedeværelse.

Således har koncernen i dag udover Schenk Italia i Bolzano også Bodegas Murviedro i provinsen Valencia i Spanien og er fx med disse to selskaber blandt de førende vineksportører i de to lande med et stort og bredt produktsortiment.

I Frankrig ejer koncernen vinhuset Henri de Villamont i Savigny-lès-Beaune i Bourgogne samt Veyrat Latour i Gironde i Bordeaux. I Belgien ejes selskabet Schenk Benelux og i England ejes selskabet Buckingham Schenk.

De franske vinhuse omfatter også Château de Châtagneréaz, Domaine du Martheray, Château Maison Blanche, Château d’Allaman, Cave St-Pierre og Cave St Georges.

I Tyskland sidder selskabet i Baden-Baden på store markedsandele af den samlede vinhandel i Tyskland, og det gælder selvfølgelig også i hjemlandet Schweiz. Og på fabrikken i Baden-Baden produceres der vine fra hele verdenen, herunder også champagne.

De senere år er der tilkøbt flere vingårde, bl.a. Castello di Querceto i Toscana samt franske vinhuse som Château d’Aigueville, Obrist i Vevey, Maurice Gay og Domaine du Mont d’Or i Sion, Bolle i Morges og Henri Badoux i Aigle.

Altså et rigtigt stort foretagende, som også laver mere end 600 forskellige vine fra lande i hele verdenen, fx også Australien, Chile, Grækenland … blot for at nævne nogle få.

Nå, men i Schenk Italia aka Cantine di Ora laver de altså vine fra hele Italien inkl. denne danskervin … Masso Antico Primitivo Appassito IGT, hvor druerne først tørres for at opstå større koncentration og mere smag – heraf Appassito, som jo betyder at visne.

Vinen er lagret 6 måneder på franske barriques, og så har den fået de magiske 99 point fra den berømte anmelder Luca Maroni, som jo bare elsker solrige, kraftige, syditalienske vine.

Supervin skriver også selv, at du ikke skal købe denne vin, hvis du er til tørre og tanninrige vine og de fortsætter med at skrive, at det er en af de mest let drikkelige vine, som de har prøvet. Men til en tilbudspris på 59,95 kr. ved køb af 6 flasker, så får du også både 99 point, sol, sødme og dansk hygge.

Næsen er solrig, varm … tætpakket mørke frugter, overmodne kirsebær, blommer, sødligt krydret og ellers ikke så mange nuancer. Men i munden er der fedme, blødhed, cremethed og total bællepotentiale.

Det er sødt, saftigt og fruen overrasker endda med at sige, at det smager godt, selvom hun mest er til Riesling og Spätburgunder. Det er vaniljeekstrakt og marmelade i flydende form … gumpetung, men meget behagelig og total klar til at campingsæsonen, klapstole, regnvejr, sol samt danskerhygge … og med en campingvenlig pris. Den får 3½ fede Thumbs Up med pil op og er endda tæt på at smide 4 Houlberg tomler efter vinen.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 109,95 kr., men i øjeblikket kan fås til 59,95 kr. ved køb af 6 flasker. Det er kun 360 kr. for en kasse.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2015 Xavier Vignon, Cairanne, Rhône, Frankrig

2015 Xavier Vignon, Cairanne, Rhône, FrankrigEndnu en vin til anmeldelse fra Supervin i Hjørrring … nemlig denne Cairanne fra Xavier Vignon … og er det ikk’ oss’ et par dage siden, vi sidst har smagt lidt vin fra det dejlige Rhône?

Xavier Vignon er uddannet ønolog fra universitetet i Montpellier … Diplôme National d’Oenologique og har næsten lige siden arbejdet som konsulent for en lang række vinprodukter. Derudover har han en lille negociantforretning Xavier Vins, hvor han med opkøbte druer laver en række vine inklusiv denne Cairanne.

Inden Xavier blev rådgivende vinkonsulent og negociant havde han  dog nået at arbejde hos en lang række vinhuse, bl.a. Chateau Corbin-Michotte i Saint-Emilion, hos Chez Wolfberger i Alsace, hos producenter i Napa Valley og Pic Saint-Loup samt hos champagneproducenten Moët & Chandon.

Han har også arbejdet på Cloudy Bay i New Zealand og på Domaine Chandon i Australien.

I slutningen af 1990’erne kom Xavier til Rhône og fik ansættelse hos Avignon Oenologie Conseil … nu Institut Oenologique de Champagne, hvor Xavier Vignon er manager og ledende ønolog.

Han arbejder forholdsvis uafhængig af laboratoriet og udvælger selv, hvilke opgaver han ønsker at påtage sig som rådgiver hos producenterne.

Xavier anslår selv at han har omkring 140 domæner som klienter, hvor han rådgiver om arbejdet i vinmarkerne og sidder med, når vinene skal blandes før aftapning. Han har bl.a. haft opgaver for arbejdsopgaver for Chateau Margaux i Bordeaux.

Siden 2002 har Xavier også lavet vin selv via Xavier Vins … en lille, men voksende negociantforretning. Det startede med, at Xavier begyndte at købe lidt druer og nogle fade vin fra sine klienter … i visse tilfælde som betaling for sin rådgivning. De blev blandet til Xaviers egne vine.

I starten lavede Xavier vinene i kældrene på Chateau Husson i Courthezon, men siden 2014 har han haft produktionsfaciliteter i kældrene på Chateau Fines Roches, der tidligere har huset negociantfirmaet Louis Mousset og senere Yann, Fabrice og Cyril Mousset.

Xavier har et specielt princip, når han indkøber druemost til sine vine. Han køber små partier hos den enkelte producent, måske et enkelt fad, som han finder passer specielt til den type vin han ønsker at blande.

Det er målet, at den enkelte vin skal være en blanding fra mindst 20 forskellige producenter. Således skulle vinen være et udtryk for den pågældende appellation det pågældende år.

Han siger selv, at det er 20% passion, 20% drøm, 20% hjerte, 20% sjæl og 20% krop”. Og han laver både Côtes du Rhône, Ventoux, Rasteau, Vacqueyras, Gigondas, Muscat de Beaumes de Venise & Beaumes de Venise og Châteauneuf du Pape vine.

Og så laver han altså også denne Cairanne, som er et blend på 70% Grenache, 20% Syrah og 10% Mourvedre … helt klassisk, og lavet med udblødning/maceration inden gæringen, som sker i store betonkar. Det er en vin, som den almægtige Parker har scoret til 91-93 point, men lad os se, hvad den flittige vinblogger har at sige til det.

Næsen er uret, grøn med tør frugt og klassiske Rhône krydderier, lavendel, timian, laurbærblade, rustik, landlig i udtrykket og har både jern, peber, kul og afbarkede grene.

I munden er der både rå power, blod og samtidig også en vis sødme, stor tørhed, salt og bidende tanniner sammen med masser af peber. Vinen er egentlig fint afbalanceret mellem sød, rå frugt, kraft og saft. Der er lidt kanter og peberen sidder i munden et pænt stykke tid bagefter … men er det godt eller skidt? Det tænker jeg lige over.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 179,95 kr., men ved køb af 12 flasker er prisen 139,95 kr.

Vinanmeldelse 4/7