Kategoriarkiv: Store oplevelser

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … Olivier Humbrecht fra Domaine Zind-Humbrecht

Mit første møde ved Millésimes Alsace DigiTasting® vinmessen klokken 8.00 præcis var med ingen ringere end Olivier Humbrecht fra det legendariske vinhus Domaine Zind-Humbrecht.

Det er – som de fleste vinnørder måske ved – et vinhus, som har meget stolte traditioner og tidligere er rost som værende det bedste domæne for hvidvin i verden af den gode Parker og det er også sagt, at Zind-Humbrecht har revolutioneret Alsace.

Domaine Zind-Humbrecht

Humbrecht familien har været vinbønder oprindelig med base i Gueberschwihr i Alsace siden 1620, men familien begyndte først at sælge deres vine i 1927.

Domaine Zind-Humbrecht blev grundlagt i 1959, da Léonard Humbrecht giftede sig med Geneviève Zind, hvis familien også var vinbønder i Alsace og havde deres vingård i Wintzenheim. De to små ejendomme blev lagt sammen … og det blev til Zind-Humbrecht, som i dag har deres vingård i Turckheim.

Det er i dag Olivier og hustruen Margaret Humbrecht, som driver vinhuset. De overtog driften i 1989 efter Oliviers forældre Léonard og Geneviève … og er dermed 12. generation i rækken af Humbrecht vinavlere.

Vinhuset har samlet 41 hektar vinmarker, som ligger ved byerne Thann, Hunawihr, Gueberschwihr, Wintzenheim, Turckheim og Niedermorschwihr.

De bedste marker er Grand Cru markerne Brand i Turckheim, Hengst i Wintzenheim, Goldert i Gueberschwihr, Rangen de Thann i Thann samt Sommerberg i Niedermorschwihr.

Den største perle er helt klart Grand Cru marken Rangen de Thann og særligt parcellen Clos Saint Urbain på marken … i øvrigt opkaldt efter et gammelt kapel fra 1400-tallet.

Kapellet ligger smukt midt i vinmarkerne. Clos Saint Urbain har mere klipper i jorden end på resten af Rangen de Thann og ligger højere, hvilket giver en senere modning af druerne og langt mere kølighed i vinene.

I dag drives vingården fuldstændig biodynamisk … ud er smidt alt mulig kunstigt skidt, filtrering, chaptalisering, kunstgødning samt insektgifte og de blev certificeret økologiske i 1998 af Ecocert og certificeret biodynamiske i 2002 af Biodyvin/Ecocert.

De høster samtidig med meget lave udbytter … i gennemsnit omkring 33 hektoliter pr. hektar, hvilket er langt under de tilladte grænser på 100 hektoliter for hele Alsace og den normale grænse på 70 hektoliter for Grand Cru marker i Alsace,

Der laves gennemsnitlig knap 200.000 flasker vin årligt, hvilket sker fra husets vingård i Turckheim, hvor produktionsfaciliteterne er i 3 etager, hvilket giver mulighed for at flytte vinen via tyngdekraften uden brug af pumper.

Vinene gærer i egefade, dog med temperaturkontrol, men længden af gæringen bestemmes af vinen, så ofte gærer vinene mere end et år. De lagrer selvfølgelig sur lie inden tapning uden hverken klaring eller filtrering.

Smagekassen

I kassen med vine fra Domaine Zind-Humbrecht var der disse 4 vine;

Med andre ord var det 4 topvine fra huset … så dermed var der langt op til en pokkers lækker lille smagning. Nedenunder kan I også se, hvordan vinflaskerne  normalt ser ud.

Desværre var Zind-Humbrecht vine blandt dem, hvor der måske kunne være fejl i de små  3 cl. mini-flasker tappet hos destilleriet Nusbaumer i Steige. For inden smagningen havde jeg fået en mail fra CIVA, at der i deres kvalitetskontrol var fundet visse organoleptiske afvigelser i  nogle af smagekasser … and the Zind-Humbrecht estate boxes are part of the potentially affected lots.

Selvom CIVA opfordrede – not to not consider these samples – så havde jeg alligevel inden mødet med Olivier smagt alle vinene, og fandt godt nok, at Pinot Gris Rotenberg var helt skæv … mens de andre vine absolut var uden problemer.

Mine beskrivelser og anmeldelser af vinene har jeg linket til ovenover.

Millésimes Alsace DigiTasting® mødet

Mødet med OIivier Humbrecht var fantastisk. Vi snakkede ikke så meget om de fremsendte vine … udover lidt om, hvorvidt de var ramt af disse organoleptiske afvigelser eller ej, hvor jeg selvfølgelig fortalte om mine oplevelser.

Men derudover snakkede vi en helt masse om både klimaforandringer og så særligt TDN. Olivier er ekstremt vidende om emnet og forklarer, at klimaforandringer og TDN i noget grad hænger sammen. Ser man på gennemsnitstemperaturen i Alsace, så er den steget med 1,4 grad i sommerperioden hver 10. år, så derfor ser vi også, at druerne får mere sol og varme … og vinstokkene kan ikke lidt tørhed, mens manglende

Hos Zind-Humbrecht gør man flere ting … bl.a. ønsker man græs mellem vinstokkene til at give nitrat til stokkene, men omvendt vil man heller ikke have, at græsset tager for meget vand. Det er hele tiden en kamp for at skabe en balance, som giver tilstrækkelig med vand og nitrogen aka kvælstof til vinstokkene. Og manglende nitrogen vil give større risiko for høje niveaer af TDN.

Derudover hjælper den biodynamiske tilgang formentlig også, bl.a. anvender huset også hesten Nikita med at pløje mellem stokkene på gammeldags vis.

Vi snakkede lidt om topvinen Rangen de Thann Clos Saint Urbain Riesling Grand Cru, hvor Olivier selv stræber efter en vin, hvor syren ikke bliver for syrlig, men klart får et aftryk af marken med både røg og flint … og det var selv nogle af de indtryk, som jeg selv havde noteret mig, da jeg smagte vinen.

Olivier Humbrecht er utrolig rar … og sikke et godt, behagelig møde med en vinmager, der virkelig ved, hvad han snakker om. Han går op i klima og er stor fortaler for biodynamisk produktion. Han har bl.a. også selv været præsident for SIVCBD aka Biodyvin siden 2002.

Jeg spurgte til sidst i mødet, om han ville fremsende lidt fotos til brug for denne artikel. Ingen problemer … og allerede 10 minutter efter havde Olivier via WeTransfer sendt mig billederne.

Dagen efter vort møde fik jeg også en sød mail fra Olivier, hvor han skrev, at det havde været en fornøjelse at snakke med mig og at han ville sørge for, at der blev sendt en flaske til mig, af den Pinot Gris Rotenberg, som havde fejl. Den er modtaget og selvfølgelig også anmeldt som de øvrige.

Andre smagninger

Houlberg til Millésimes Alsace DigiTasting® … et møde med Alsaces bedste vinproducenter

Jeg fik tilbage i marts via Ehrenberg Sørensen Kommunikation en invitation til Millésimes Alsace DigiTasting® … en digitale vinmesse, som er lavet efter en model, som ikke er set før … altså en slags fysisk-digital vinmesse, som skulle finde sted fra den 7. til 9. juni i år … og selvfølgelig skulle jeres flittige vinblogger med og tilmeldte sig fluks.

Det var brancheorganisationen Vins d’Alsace – også kendt som CIVA … Conseil Interprofessionnel des Vins d’Alsace – der stod bag invitationen til Millésimes Alsace DigiTasting® og selvfølgelig formidlet via deres danske PR-bureau, som jeg tidligere har arbejdet sammen med om masser af anmeldelser af vine fra netop Alsace.

Efter tilmeldingen blev jeg hurtigt akkrediteret og fik adgang til arrangementets online site, hvor første opgave var at vælge, hvilke producenter, som jeg ville smage vine fra ud fra et samlet felt på 100 alsaciske producenter … men mere om det lige om lidt.

Millésimes Alsace DigiTasting® 2021

Vinmessen Millésimes Alsace blev første gang afholdt i 2012 og er en kæmpe showcase med de bedste vinproducenter i hele Alsace arrangeret af brancheorganisationen Vins d’Alsace aka CIVA.

Vinmessen har siden været afholdt hvert 2. år i Congrès de Colmar … kongrescenteret i Colmar og været et sandt tilløbsstykke for branchefolk, som på de forskellige stande på messen kunne smage vine fra forskellige producenter i Alsace … store, kendte og nye stjerner og selvfølgelig få en snak om deres vinhus og vinene.

Den 5. Millésimes Alsace skulle være afholdt i 2020, men grundet Covid-19 pandemien blev den aflyst. Men nød lærer som bekendt nøgen kvinde at spinde, så derfor har CIVA i stedet lanceret en ny digital afløser, nemlig den innovative Millésimes Alsace DigiTasting® … en ny form for messe, der forener den fysiske og den digitale verden.

Millésimes Alsace DigiTasting® er således verdens første virtuelle vinmesse, hvor akkrediterede besøgende kan besøge vinproducenter med smagninger i realtime samt deltage i konferencer og workshops. Med andre ord næsten som en rigtig vinmesse … blot fra kontorstolen eller sofaen derhjemme.

Samtidig er det en ny måde at komme tæt på vinene fra Alsace … ved at kombinere rigtige smagsprøver med virtuelle møder, så er denne event designet til en international skala og er således en enestående premiere – både for Frankrigs vinindustri, men også på verdensplan. En imponerende debut, hvor Houlberg havde lusket sig ind på bagerste række.

Hver akkrediteret deltager skulle så forinden – blandt de 100 producenter – vælge op til otte smagekasser med fire vine pr. kasse fra dem, som de ville smage vine fra og måske også besøge virtuelt. Som på en rigtig messe vil vinbønder og besøgende derfor være i stand til at diskutere domænets stil, druesorter og terroir, mens de smager på vinen sammen.

Og CIVA har åbenbart ramt plet med deres set-up, for allerede ved åbningen af tilmeldinger har messen været en succes. Op til fristen blev 3.500 gæster akkrediteret, hvilket er langt over antallet af besøgende til den tidligere, fysiske udgave i 2018. Selvom der selvfølgelig er mange franske fagfolk, så har deltagerne også kommet alle steder fra i verdenen.

De internationale besøgende repræsenterede omkring 70% af de akkrediterede, som kommer fra knap 50 lande. I top-5 er de mest repræsenterede lande Storbritannien, USA, Italien, Taiwan og Canada … men altså også en undseelig vinblogger fra Danmark.

Et professionelt set-up

Men gæster til Millésimes Alsace DigiTasting® kunne også opleve et utroligt professionelt set-up, som prægede smagningen fra start til slut. For mit eget vedkommende, så blev det også en fabelagtig oplevelse, som startede allerede ved tilmeldingen.

Der gik ikke længe førend, at der skete noget … først en mail med min akkreditering samt mit log-in til det digitale univers, som bare oser af professionalisme, hvilket kun blev forstærket, da der et par dage senere dukkede en lille smagekasse med smagsprøver, 4 små tre centiliter flüte flasker … blot lige som velkomst og signal om, hvad der ventede mig.

På kassen stod der Invitation to the 1st virtuel trade show with real-life tastings, organized by Wines of Alsace. Alle flaskerne var fra uden angivelse af producent, men det var 2 Riesling vine fra Grand Cru markerne Schlossberg og Altenberg de Bergbieten samt en Gewurztraminer og en Pinot Noir.

Man må imponeres over kvaliteten … smagekasserne og alt materialet er trykt på karton med en mat og fløjlsagtig overflade. Total lækkert og eksklusivt. Og sådan blev alle de efterfølgende smagekasser også leveret.

Mine udvalgte producenter

Da jeg var akkrediteret, så fik jeg besked på, at det snart var på tide at vælge de producenter, som jeg ville smage vine fra.

Der var mulighed for at vælge enten 4 valgte kasser + 1 overraskelseskasse eller 8 valgte kasser + 2 overraskelseskasser og i hver kasse var der så 4 vine fra den enkelte producent …. Jeg valgte surprise den store pakke. Der var som nævnt 100 producenter at vælge imellem og alle muligheder for at vælge dem efter alle tænkelige kriterier … et filter, der kunne give besøgende mulighed for at vælge blandt de 100 domæner og de 400 vine, der bedst matcher de ønskede kriterier.

Man kunne søges efter vinens farve, sødmegrad, årgang, druesort og betegnelse, men også mange andre parametre som domænets distributionskanaler, miljøbeskyttelse, eksportlande og sikkert meget mere, men jeg valgte dog efter hjertet.

Jeg valgte nogle spændende, kendte legendariske og et par ukendte producenter ud og fik samtidig 2 random  … god stil i øvrigt, for på en rigtig messe, vil man også typisk rende ind i nogle, som man egentlig ikke havde planlagt, at man vil besøge. Mine tilfældigt udvalgte var Domaine Boehler og Domaine Ginglinger Pierre-Henri.

Således endte jeg med at bestille 10 smagekasser med samlet 40 vinprøver, nemlig fra vinhusene:

Derefter var det egentlig blot at booke en tid hos de enkelte producenter … et onlinemøde bare med vinmageren. Det mest oplagte var selvfølgelig at booke et møde hos dem, hvis smagesæt man havde modtaget, men der var også mulighed for at booke møder med andre producenter.

Jeg valgte den oplagte … jeg bookede simpelthen 15 minutter med hver af de producenter, som jeg havde valgt. Jeg havde taget mandag den 7. juni fri, så derfor havde jeg lagt de 10 møder ind fra morgenen, således de kom med en halv times mellemrum. Lidt et program, men jeg havde også besluttet ikke at smage vinene til mødet og så i stedet benytte chancen til blot at snakke med vinmagerne og høre om deres vineri og en række emner.

Da jeg jo lige for kort tid siden havde skrevet min artikel Hvorfor dufter min Riesling af petroleum? … og jeg vidste, at jeg bl.a. skulle snakke med Olivier Humbrecht, som har en klar mening om TDN i de unge Riesling vine, så havde jeg dette spørgsmål med.

Derudover havde jeg forberedt et række spørgsmål om spændende emner som bæredygtig, klimaændringer, men fortsat med plads til “bare” en snak om vin og hvad de ellers lige havde på hjertet.

Alle tiderne blev reserveret og i løbet af de næste dage, så begyndte producenternes bekræftelser på møderne også at tikke ind på mail … confirmation de rendez-vous … nous vous confirmons votre rendez-vous avec Domaine Zind-Humbrecht le 07-06-2021 à 08:00 (Heure de Paris GMT+2).

Retrouvez le rendez-vous ainsi que le lien vers la visio lors du salon, directement sur votre espace, Ja det var så bare at deltage på mødet via et link inde på Millésimes Alsace DigiTasting® sitet.

Inden bekræftelserne på mødet var modtaget, så var alle smagekasserne også dukket frem fra Frankrig … 10 af de eksklusive, vinøse, små madpakker med nogle af de dejligste vine fra Alsace.

Der var dog kommet lidt grus i maskineriet, for nogle af de små 3 cl. mini-flasker, som var tappet hos destilleriet Nusbaumer i Steige, var behæftet med fejl. For mine smagekasser drejede det sig om vinene fra både Zind-Humbrecht og Josmeyer.

Jeg var dog fast besluttet på at smage dem under alle omstændigheder … og det gjorde jeg inden Millésimes Alsace DigiTasting® fik premiere den 7. juni. Derfor var Houlberg således allerede godt i front, da jeg så på førstedagen skulle snakke med de 10 vinmagere fra Alsace.

Mission accomplished … tid til online-møderne.

DigiTasting møderne

Mine one-on-one møder med de 10 vinproducenter gik helt forrygende og alle steder var det enten ejeren selv eller vinmageren, som jeg snakkede med. Her kan I lige se, hvem der var med fra de forskellige vinhuse:

Ja … du kan se et screenshot af dem alle ovenover.

Og sikke rare og dedikerede personer … man kan godt være lidt nervøs til sådanne one-on-one møder med mennesker, som du aldrig før har snakket med – og så 10 af slagsen i streg – men det gik absolut forrygende. Søde og rare, masser energi, smil og tonsvis af snak om vin og vinproduktion i Alsace.

Jeg vil i de kommende blogindlæg fortælle lidt om hvert af mine møder suppleret med en historie om hver af de 10 vinhuse og så selvfølgelig også en anmeldelse af de 4 vine fra hvert hus.

Jeg snakkede om TDN på alle møderne, men blev lidt overrasket over, at en stor del ikke vidste ret meget om begrebet og egentlig blot laver deres vine efter bedste evner … og egentlig ikke forholder sig til udfordringerne. Nogle havde klart den opfattelse, at deres biodynamiske tilgang afhjælper et for højt TDN niveau.

Enkelte som blev Olivier Humbrecht, Jean-Christophe Bott, Jean-Frédéric Hugel og Julien Boehler var langt mere bevidste om emnet og havde alle hver især deres holdninger, men havde også alle tiltag til at dæmpe TDN niveauerne via deres arbejde i markerne.

Samlet blev det en fantastisk formiddag med 10 møder … men dem kan I – som sagt – læse om i de kommende indlæg. Så derfor en stor tak til Dorte fra Ehrenberg Sørensen Kommunikation for at invitationen til at deltage.

Restauranter & vinbarer

Houlberg besøger Det Glade Vanvid … runde 2

Da restauranterne åbnede, så var det houlbergske ægtepar ikke sen til at lave første booking. Vi havde lidt tilfældigt valgt at booke bord på Det Glade Vanvid, men en almindelig onsdag aften, da prisen er billigere og jeg ikke er fan af deres almindelige ad libitum vinbar, hvor vinene mildest talt er elendige.

Men konceptet med fri vinbar passer ellers tilsyneladende rigtigt mange og konceptet er jo også nemt at forstå og så er det samtidig billigt. Ved at alle gæster på samme tid får samme forudbestemte ret, så kan Koch holde udgifterne nede og gæsterne få således en flot restaurantoplevelse til billige penge … blot kr. 499 mandag-onsdag og 599 kr. torsdag-lørdag.

Mandag-onsdag har man kun 3 timer … mod 4 timer torsdag-lørdag, men det tænkte vi var meget passende, da jeg havde besluttet, at jeg ikke ville udsætte mig selv for vinbaren igen og kunne nøjes med juice og måske en enkelt øl.

Imidlertid tilbød sønnike, at han ville køre og hente os … så dermed sprang jeg igen på de 7 vine fra vinbaren, da jeg tænkte, at det måske ikke kunne være så dårligt som sidst? Og man er vel vinblogger? Men ak, det var fortsat ufattelig skrækkeligt, mens maden var godkendt, men også klart dårligere end sidst … men det vender jeg tilbage til i konklusionen på besøget.

Maden

Vi skulle – som konceptet tilskriver – igennem en appetizer med et glas Cava til og så en 3-retters menu med inspiration fra torvet & naturen omkring os. Bagefter bød man på kaffe og hertil lidt sødt samt avec … enten rom, cognac eller calvados.

Denne aften lød menuen:

  • Appetizer: Hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape.
  • Forret: Variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.
  • Hovedret: Mør dansk kalv i egen skysauce med svampe, ærter, syltede sennepskorn & vårløg, hertil ”blødende” unghanesouffle med intens trøffelsirup, sprød kartoffel bonbon & løvstikkestøv.
  • Dessert: Rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.
  • Kaffe og sødt: Sort kaffe & the, ledsaget af konditorens moisty chokolade-mocca drøm & chefens velvalgte avec.

Lad os kigge nærmere på de forskellige retter.

Appetizer

Vi startede et glas Cava, men denne gang fandt jeg aldrig ud af, hvilket cavahus, som den mousserende vin var fra.

Appetizeren var en hyldeblomstsyltet makrel på luftig peberrodsmousse med pikant coulis på solmodne tomater & rød karry hertil broken gel & confit på rosa grape. Det lyder fint, men smagte mest som makrel i tomat, hvilket måske også var meningen, men jeg var ikke fan … slet ikke.

Forret

Forretten bestod af en variation af asparges & årstidens forskellige rejer i skøn symbiose med pocheret hønseæg, sart tilberedt filet af rødspætte & syrnet fløde med purløg, citron & silderogn.

I forhold til sidste gang, så var forretten lidt skuffende … lidt neutral og til den syrlige side. Jeg elsker dog fisk, så det kunne gå an. Jeg var også oppe at hente et lille glas af hver af de 3 hvidvine, som der var mulighed for i vinbaren … men dem må du læse om lige om lidt.

Hovedret

Hovedretten mindede på mange måder om hovedretten sidst, vi besøgte Det Glade Vanvid. Dengang var det også en tilsvarende lidt flødebollelignende soufflé … en kartoffelmousseline med blødende dariole, mens det denne gang var en blødende unghanesouffle med intens trøffelsirup.

Sidst var kødet slow-cooked kalvekam med tomatiseret skysauce, mens det nu var mør dansk kalv i egen skysauce. Så på den led, så var det noget, som lignede … men det var også klart aftenens bedste servicering.

De 3 rødvine fra vinbaren var ikke bare ringe … men ubeskrivelig ringe og man sad bare og ønskede, at man bare kunne købe en flaske, som havde et niveau, som kunne matche maden.

Dessert

Som slutningen på de 3 retter fik vi en dessert af rabarber fromage & drømmekage med sprød croustillant, jordbærsorbet, citroncreme & saltet karamel hertil råmarinerede rabarber, jordbærcoulis med rosen peber & brændt hvid chokolade.

Det var en sød dessert og endda for sød, selvom jeg bestemt selv har en virkelig sød tand. Det var dog som sidst godkendt og dessertvinen var også samme som sidst … blot en årgang yngre i form af en 2017 Sainte-Croix-du-Mont – også kaldt fattigmands sauterne – fra Château du Mont i Bordeaux.

Samlet set var maden okay … med det er som om, at det gælder om at rigtigt mange komponenter med i hver ret og det gør det samlede  smagsindtryk en smule forvirrende. Men selvom det stritter lidt i alle retninger, så smager det godt.

Vinene fra vinbaren

Fra den frie – ad libitum – vinbar kunne man vælge mellem 3 hvidvine, 3 rødvine og så den nævnte dessertvin. Her ser i en oversigt over vinene:

Mine smagsnoter har jeg selvfølgelig linket til ovenover, men det imponerede ingenlunde … tværtimod. Selvom jeg jo var advaret fra sidste besøg, så havde jeg nok lidt naivt håbet, at det denne gang var bedre … men det var det ikke. Vi snakker om noget af de allerbilligste vine, du kan opstøve … og nogle endda tappet i Danmark fra tanke fragtet til Danmark. En af vinene var således uden årgang og uden områdebetegnelse.

Da kokken også – under et af de hyppige besøg ved vores bord – spurgte, hvad jeg noterede, så fortalte jeg, at jeg var vinblogger, men på hans spørgsmål, om jeg nød vinene, så måtte jeg være ærlig og svare nej … og at jeg også var på vej op efter en øl. Med ærlighed kommer man jo længst, sagde min fromme mor altid.

Konklusion

Det Glade Vanvid laver rigtig god mad, selvom det denne onsdag måske ikke var helt så godt som sidst. De pænt ringe vine ødelægger dog totaloplevelsen, hvis du sætter pris på bare et anstændigt glas vin til din mad. Derfor skal du være ligeglad med vin eller bare ude på, at blive hamrende beruset … og hvem vil det sådan en onsdag aften?

De 3 timer til alle retterne på mandag-onsdage troede jeg var okay, men det blev alt for stressende. Der var simpelthen for lidt tid og for mange forstyrrelser til, at det blev rigtigt godt. Selvom jeg elsker god mad, så vil jeg fremover overveje rigtigt meget, om jeg gider besøge Det Glade Vanvid igen.

Skal jeg som sidst rate den samlede oplevelse på Det Glade Vanvid, så bliver det en vurdering på det jævne, hvor maden trækker op, min følelse af at være en del af en madfabrik trækker også ned og så er vinene bare så elendige.

Totaloplevelsen 4/7 

Maden 5/7 
Vinene 2/7 
Andre smagninger

Ciderrevolutionen er over os … og Houlberg er vildt begejstret

Indrømmet … jeg er ingen specialist i cider, selvom det – som vin – egentligt blot er gæret frugt. De fleste herhjemme kender mest til cider i form af det søde sodavandssprøjt, som man køber i supermarkedet og reelt ikke har noget at gøre med vaskeægte cider.

Men i specielt Bretagne og Normandiet i Frankrig samt den sydvestlige del af England tager man sin cider seriøs … meget seriøs. Nu er Danmark også ved at vågne op og flere producenter dukker nu op, men specielt de to gæve gutter Kristoffer og Paw vil åbne danskernes øjne for ægte velproduceret cider. De er ciderguerillaer, som har startet Ciderrevolution med både salg af cidere og produktion af cidere.

Danmark har nemlig også alle forudsætninger for at blive et stort land for produktion af god cider, da vi traditionelt set er et æbleland. Vi har nogle af verdens bedste frugter, så basis for at lave klasse cider er absolut til stede.

Hvad er ægte cider?

Det meste cider vi kender herhjemme er lavet på æblemost tilsat vand og alkohol, men det er ikke rigtig cider og mangler både duft, krop, smag, hjerte og sjæl i forhold til rigtig cider.

Cédric fra Cidrerie du Léguer

Rigtig cider er reelt lavet ligesom champagne … altså med en første- og en andengæring, men dog med meget kortere lagring på flaske. I princippet laves der først en most af pressede æbler, hvorefter den skal gære/fermentere nogle uger.  Derefter omstikkes cideren og så sker andengæringen på flaske … akkurat som mousserende vin.

Naturen sætter selv gang i ciderprocessen – gæren spiser af sukkeret og omdanner det til alkohol, kulsyre og smagsstoffer. Normalt kan æbler og pærer gære op til 5-7% i alkohol, men hvis man vil ha’ lidt restsødme i cideren, skal man derfor bruge en gær, f.eks. en speciel cidergær, der stopper ved 5-6%.

Ciderrevolution har lavet denne fine illustration/vejledning til, hvordan man laver cider. Den kan i øvrigt også købet som en lille plakat, hvis du er total ciderlover.

Ciderrevolution siger selv, at ciderfremstilling handler om gode æbler og optimale betingelser for gæringsprocessen … altså akkurat som med fremstilling af vin på druer.

Processen er dog lidt mere avanceret, da der er mange ting, som vil påvirke den endelige cider. En cider laves normalt på æbler, pærer og nogle gange endda med tilsætning af kvæde. Æblesorterne er også en videnskab, for hvilke æbletyper skal man anvende … madæbler, spiseæbler eller deciderede cideræbler – der alene anvendes til fremstilling af cider – eller måske en kombi?

Cideræbler – der har en høj bitterhed – er særligt udbredt i England og Frankrig, men man kan dog også i andre områder være heldige at finde nogle vildæbler, der har nogle af de samme karakteristika.

Efter høsten kan æblerne så fx eftermodnes, hvilket omdanner noget af stivelsen i æblerne til sukker inden æblerne kværnes, da det optimerer udbyttet af juice inden presningen. Nogle lader også de kværnede æbler stå en dages tid i åbne kar, hvilket giver både mere oxidering, gør pulpen brunfarvet og hjælper med at udskille pektinen, som binder saften.

Hos Manoir d’Apreval

Selve den første gæring er normalt ganske kort og som med vin er det sukkerindholdet, som afgør, hvor meget alkohol der er i din cider til slut. I gæringen kan man enten tilsætte cidergær eller i stedet for lade det vildgære, hvor mosten gærer af sig selv med de naturlige gærceller. Normalt tager gæringen mellem et par timer og op til et par dage.

Efter et par omstikninger, så har man en ren most, som er klar til flaskning … og selvfølgelig helst på flasker, som kan bare et tryk på omkring 5 bar, som er det normale tryk for en cider, selvom det selvfølgelig afhænger af sukkerindholdet.

Herefter gærer mosten videre på flaskerne og efter en periode kan du enten bare åbne og drikke dem eller du kan degorgere dem. Det er normalt, at vinen modner 1-2 måneder, inden de drikkes.

Hvem er Ciderrevolution?

Ciderguerillaerne Kristoffer og Paw kender hinanden fra Rigshospitalets kollegium og fik øjnene op for rigtig cider ved studieophold i udlandet.

Paw faldt for rigtig cider i Frankrig og for Kristoffer skete det i England. Samtidig lærte de, at der går tonsvis af gode danske æbler til spilde hvert eneste år. Det fik dem til at starte Ciderrevolution, hvor de i den spæde start lånte Kristoffers forældres bil og fyldte den med cider fra Normandiet og Bretagne, men blev hurtigt drukket.

Så bestilte de to paller hjem, som fyldte ret godt på et lillebitte kollegieværelse på 14 kvadratmeter, men så måtte Kristoffers seng så blot placeret ovenpå alle ciderne … og sådan kom Ciderrevolution i gang på bedste innovative iværksættervis.

I dag importerer Ciderrevolution cider og sælger til barer og restauranter. De afholder cidersmagninger for virksomheder og private, har åbnet Danmarks første ciderbar – med det sigende navn Ciderbar – og er medarrangører i DM for amatør ciderproducenter for at skabe større fokus på, at der er rig mulighed for at bruge æblerne i haven til at lave noget fantastisk cider.

De er også selv startet med deres helt egen produktion af lækre og fyldige cidere, hvilket sker sammen med nogle af de venner, som de har fået blandt producenter i specielt Frankrig. De laver således en række cidere sammen med Cédric Le Bloas på Cidrerie de Léguer i Lannion nordøst for Brest samt Damien Lemasson på Cidrerie Lemasson lidt øst for Caen i Nordmandiet.

Damien Lemasson

Nogle af ciderne laves med franske æbler og andre med pæredanske æbler … øhhh hvorfor hedder det pæredansk, når vi er bedre til at dyrke æbler? Nevermind, men det er så typisk danske æbler som fx Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskoop og Elstar.

Test af 3 cidere & konklusion

Ciderrevolution har sendt mig 3 cidere til test … og én af disse er netop lavet i et dansk/fransk samarbejde, mens nummer to er fra en af de franske producenter, som drengene også laver cider sammen med … og den sidste er så lavet på pærer.

Det er helt præcis disse 3 cidere:

Jeg har på alle ciderne skrevet N.V. for Non Vintage, altså uden årgang, da man jo tilsyneladende ikke skriver årstal på flaskerne, men da cidere normalt ikke gemmes i mange år, så vil jeg gætte, at alle formentlig er fra høsten i 2020.

Ligeledes har jeg ikke skrevet vinområde, men i Frankrig synes produktionen at være samlet omkring Nordmandiet ud mod den engelske kanal. Det er jo også der, at man netop laver den berømte Calvados æblebrændevin, nemlig fra Calvados distriktet i Normandiet … og både Cidrerie Lemasson og Manoir d’Apreval producerer da også selv Calvados ved siden af deres cidere.

Hvordan smager de 3 cidere så? Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser i de kommende indlæg, men jeg kan allerede godt nu allerede afsløre, at jeg sidder tilbage med et stort smil, som er vanskeliggjort af, at jeg samtidig har tabt min underkæbe helt ned på jorden.

De 3 cidere har mange ligheder med vin på specielt duftene, som minder en del om biodynamiske vine eller naturvine. Virkelig med økosved, kostald, mødding og markvitaminer. Samtidig er ciderne så bløde, søde, luftige, elegante og cremede, at jeg måtte holde fast i sofaen af overraskelse. Det smager monstergodt og jeg er sgu omgående fan … BIG TIME.

Der faktisk mange fordele ved cidere … vi har selv råvarerne herhjemme og burde selv kunne blive en magtfaktor i produktion af cidere. Ellers er de åbenlyse fordele mere lavpraktiske, for dels har de lavere alkohol og så koster de også mindre end topvine. Disse tre topcidere koster alle 100 kr. for en 75 centiliter flaske og dermed kan man for få penge smage nogle af de bedste flasker.

Damien Lemasson

Min favorit af de 3 smagte cidere var klart den Cidre Fermier Lemasson Brut med den vilde, funky, landlige hippiearoma og blødrunde, søde smag efterfulgt at Ciderrevolutions egen La Revolution du Cidre Vaincra, men pærecideren fra Manoir d’Apreval måtte se sig slået af æblerne. Men det er jo bare min smag.

Hvis der er nogen retfærdighed i denne verden, så bør cidere få et sandt boost her i Danmark. Mulighederne er næsten uendelige med vores frugthave i landet og Ciderrevolution har startet ballet … så lad os håbe, at flere følger med. Det burde kunne blive et lille H.C. Andersenagtigt eventyr … så skål i cider og tak til Ciderrevolution.

Andre smagninger

Houlberg til Mr Ruby smagningen … hvor står tysk Chardonnay?

Jacob aka Mr Ruby havde efter coronatågen var lettet bare en smule hurtigt arrangeret en realtime, real-life og total Old Fashion analog  vinsmagning i sine hyggelige lokaler.

Temaet var; Hvor står tysk Chardonnay? Her skulle en perlerække af Mr Rubys tyske vine i kamp med store Chardonnay vine, selvfølgelig først og fremmest fra Bourgogne, men også andre lande som New Zealand, USA og Argentina.

Den danske forsommer var fortsat kold, så Jacob havde rykket smagningen fra smagelokalet ovenpå til butikslokalet nedenunder, således der var plads til de 10 personer. Jeg ankom et par minutter for starten kl. 17.00 og var selv kørende denne gang og måtte således spytte … men sådan er livet jo en gang imellem.

Den rene Chardonnay smagning var en blindsmagning … dog kendte vi alle, hvilke vine, som vi skulle smage, men vi kendte imidlertid ikke rækkefølgen. Men der var samlet 12 vine … 5 tyske og 1 bourgogne fra Mr Rubys eget sortiment, en bourgogne udefra og så var en oversøiske også fundet ude i byen.

På en liste kunne vi således se, hvilke vine vi skulle igennem, men spørgsmålet var blot, hvilke vine smagte vi hvornår?

Vinene blev smagt i 4 sæt med 3 vine i hver og vi skulle – som vanligt afgive point til hver vin efter 100 point skalaen. Alle vinene var sirlig pakket ind i sølvpapir, blandet og for en sikkerhedsskyld gik vi alle ovenpå, mens Jacob skænkede hver sæt.

Vinsmagningen

Jacob startede med en velkomst … en lille indflyvning til aftenens smagning og lidt om reglerne. Derefter røg vi hurtigt ovenpå, men de første 3 vine blev skænket. Så var vi ligesom i gang.

Samlet smagte vi de 12 vine i denne rækkefølge:

Efter hver vi har jeg skrevet min karakter og derefter det samlede gennemsnit, som hver vin opnåede. Det betød med andre ord, at det var tyskerne, der denne aften løb med guld og sølv, da de 5 vine med de samlede højeste karakterer blev:

  1. 2017 Weingut J. Neus, Chardonnay R, Rheinhessen, Tyskland
  2. 2018 Winzerhof Stahl, Sonnenstuhl Chardonnay Grande Reserve, Franken, Tyskland
  3. 2018 Pierre Girardin, Chassagne-Montrachet, Bourgogne, Frankrig
  4. 2017 Benjamin Leroux , Chassagne-Montrachet 1er Cru Les Embazées, Bourgogne, Frankrig
  5. 2017 Kumeu River, Hunting Hill Chardonnay,  Auckland, New Zealand

Min egen top 5 blev imidlertid de 3 bourgogner med Pierre Girardins Chassagne-Montrachet som bedste. De blev så efterfulgt af J. Neus og Bernhard Huber.

Jeg synes også, at det gik hæderligt med at gætte land … havde 8 rigtige bl.a. de 3 bourgogner, mens det dog straks blev meget mere  svært, da vi så – inden alle vinene blev afsløret – skulle forsøge at sætte producent på de enkelte vine.

Men igen må man bare konkludere, at niveauet på tysk Chardonnay er imponerende og samlet endte tyskerne også på førstepladsen, da de tyske vine i gennemsnit opnåede 94,2 point, bourgognevinene 94 point og de oversøiske 93,3 point, hvis de blev puljet sammen.

Og så har vi endda ikke snakket pris, for vinderen fra J. Neus koster 349 kr,, mens min vinder Pierre Girardin Chassagne-Montrachet så koster 799 kr. Dermed kan du få 2 flasker Neus for samme penge … og så har du endda håndører til lidt snolder 🙂

Kvikke Anne Sofie var endda så begejstret for Neus, at hun gav 100 point til vinen og min sidemand Jesper spottede med det samme, at det var Neus … men han er også inkarneret Neus fan. Men det kan man sgu også godt forstå.

Jeg har selvfølgelig linket til mine nærmere beskrivelse af hver vinhus inklusiv mine nøjagtige, sirlige, ultrapræcise, punktlige og syreskarpe smagsnoter for de enkelte vine. Et par af vinene havde jeg smagt før, så der har jeg altså blot linket til mine tidligere beskrivelser.

Vi sluttede aftenen med lidt ost, pølser og brød … og dertil selvfølgelig lidt af slanterne fra blindsmagningen. Fantastisk aften med 12 top Chardonnay vine.

Andre smagninger

I’m in a New York State of Wine … Cool Climate Wines Masterclass

Tilbage i 1976 var Billy Joel i et moody humør og sang om sit New York State of Mind. Men her 45 år efter var jeres flittige vinblogger alt andet end moody, da jeg forleden deltog i en onlinevinsmagning med netop vine fra det herhjemme mere ukendte vinområde New York State.

Den virtuelle New York Wines Masterclass var arrangeret af New York State of Wine og Grape Foundation som en lille smagsrejse og et indblik i vinene fra vinregionen. Den blev afholdt af Jamie Goode, der er grundlægger af Wineanorak – Global Wine Journal, forfatter, vinskribent, underviser og PhD i plantebiologi.

Fra USA’s nordøstligste vinområde skulle vi smage 6 forskellige vine, hvor Jamie Goode havde fået 3 af vinproducenterne til at kommentere deres egne vine, nemlig Kelby Russel fra Red Newt Cellars, Roman Roth fra Wölffer Estate og endelig danskfødte Morten Hallgren på Ravines Wine Cellars.

Jeres ydmyge vinblogger havde gennem Tina fra by baungaard Communication/PR fået invitationen til at deltage og dermed også nogle dage forinden via FEDEX fået tilsendt de 6 vine, som vi i løbet af denne Masterclass skulle igennem. Så dermed var jeg også klar og spændt som en flitsbue var in a New York State of mind. Men lad os først kigge lidt nærmere på vinregionen New York State.

Vinregionen New York State

New York State vinen regionen ligger i den østlige del af USA – langt fra Napa Valley, Sonoma og hvad de forskellige kendte vinområder i Californien hedder. Vinregionen er slet ikke så kendt herhjemme og de laver da også langt mindre vin end i Californien, som – by far – er det største vinproducerende område med en årlig produktion på cirka 680 millioner gallons svarende til knap 2,6 milliarder liter.

Men selvom produktionen i New York således kun udgør 4,1% af produktionen i Californien, så er produktionen på 106 millioner liter vin alligevel nok til, at området er det 3. største vinområde i USA og samlet 3% af den samlede vinproduktion i USA.

Så derfor burde vi måske også oftere støde på vine fra New York, som derfor er mere udbredte end fx vine fra det langt mere hypede og efterspurgte Oregon. Men det skyldes måske også, at New York State området er forholdsvis nyt og først sådan rigtigt er startet i 1960’erne og begyndelsen af 1970’erne, selvom man allerede tilbage i 1829 startede med at plante vinstokke i Finger Lakes regionen.

Boostet i 1960’erne sket med vinhuse som fx Benmarl Wine Company og Cascade Mountain Vineyard i Hudson River Region samt Bully Hill Vineyards og Dr. Konstantin Frank i Finger Lakes, men det store boom kom i 1976 med etableringen af Farm Winery Act, som første hus med rentabel drift trods en produktion på under 50.000 liter årligt.

I dag er der mere end 470 vingårde i New York State og disse er fordelt på 7 vinområder eller AVAs, som amerikanerne kalder dem. Det er Champlain Valley of New York, Finger Lakes, Lake Erie, Long Island, Hudson River Region, Niagara Escarpment og endelig Upper Hudson. Og ved denne Masterclass skulle vi smage vine fra 3 af områderne … Finger Lakes, Long Island og Hudson River.

Men faktisk findes der også et par underområder, som måske er værd at nævne … et par små AVAs, nemlig Seneca Lake og Cayuga Lake i Finger Lakes regionen samt Hamptons og North Fork of Long Island på netop Long Island. Det spændende er, at der for alle AVAer … både de store og de små er meget forskellige terroirs.

Lokalt i New York State er man imidlertid meget stolt over, at de reelt set er en af USA’s ældste vinregioner. Men det betyder faktisk også, at der i regionen findes gamle ukendte sorter og amerikanske hybrider, som også gør området unikt at udforske … måske endda langt mere end nogen anden stat i USA.

Mange af de lokale druesorter som den røde Concord, den lyserøde Catawba og hvide Niagara er alle på den amerikanske Vitis Labrusca  vinplante i modsætning til den mest udbredte Vitis Vinifera, som alle de europæiske druesorter er baseret på. Senere er der fremavlet en del fransk/amerikanske hybrider med sorter som Baco Noir, Seyval Blanc og nyere sorter som Noiret, Traminette og Valvin Muscat.

Men i dag er Vitis Vinifera vinplanten mest udbredt med sorter som fx Riesling, Chardonnay, Pinot Noir og Merlot. En af de producenter, som i høj grad udbredte Vitis Vinifera sorterne var Dr. Konstantin Frank fra Dr. Frank’s Vinifera Wine Cellars  … en af pionererne indenfor vinproduktionen i Finger Lakes området.

Han beviste, at disse sartere vinplanter sagtens kunne trives i Finger Lakes og de er således sidenhed spredt sig til hele Finger Lakes samt de andre AVA’er i New York State vinregionen.

Hvis man kigger på de 7 primære AVAer, så er Lake Erie størst målt på vinmarker, men der dyrkes i det område primært Concord druen, der mest andet til produktion af juice.

Der er klart flest vinerier i Finger Lakes, der nok også regnes som den mest betydningsfulde vinregion. Nedenunder er vinregionerne opstillet efter størrelse:

  • Lake Erie, 6.630 hektar vinmarker og 23 vinhuse
  • Finger Lakes, 3.800 hektar vinmarker og 146 vinhuse
  • Long Island, 826 hektar vinmarker og 73 vinhuse
  • Niagara Escarpment, 357 hektar vinmarker og 20 vinhuse
  • Hudson River, 95 hektar vinmarker og 59 vinhuse
  • Champlain Valley, 40 hektar vinmarker og 9 vinhuse
  • Upper Hudson, 32 hektar vinmarker og 13 vinhuse

Samlet betyder det således samlet 11.780 hektar vinmarker, hvilket fx placerer New York State vinregionen på størrelse med det tyske Württemberg område, der er Tysklands 4. største vinområde.

Men det er også et område, som vokser … og mine ovennævnte tal er måske endda lidt outdatede, selvom de kommer fra New York Wine & Grape Foundation, for andre steder nævner de, at der samlet er 14.973 hektar vinmarker i hele New York State.

Finger Lakes

Finger Lakes er den mest betydende vinregion i New York State og er beliggende i Upstate New York syd for Lake Ontario søen. Det har navnet Finger Lakes efter de 11 aflange gletsjersøer, som der findes i området og giver et udseende, som kan minde om fingre.

Det er specielt områderne omkring søerne Canandaigua, Keuka, Seneca samt Cayuga Lakes har flest vinhuse … og både Seneca og Cayuga er da også anerkendte underområder eller mini AVAs af Finger Lakes.

Området er særlig kendt som sine mousserende vine, som vin på druesorter som Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og Cabernet Franc, men laver også fremragende Ice Wine og vine på flere fransk-amerikanske og gamle amerikanske druesorter.

Long Island

Det mest overraskende vinområde for mig var klart Long Island, som ligger lige øst for The Big Apple … New York storbyen, men faktisk er det vinområde, der er mest påvirket af havene omkring halvøen, altså både Long Island Sound, Peconic Bay og Atlanterhavet.

Der er lavet vin på Long Island i omkring 40 år og vinområdet ligger i den østligste del af halvøen i nærmest to tanger, der er delt af  Great Peconic Bay i de to underområder eller mini AVAs North Fork og Hamptons med byen Riverhead som centrum.

Området er præget af sandjord, påvirkningen fra havene, et moderat klima og er mest kendt for sine klassiske Bordeaux blends, som man i USA kalder Meritage vin, på Cabernet Sauvignon og Merlot.

New York Wines Masterclass

Den virtuelle New York Masterclass Cool Climate Wines smagning blev – efter kort indflyvning – styret af Jamie Goode … og jeg kunne se, at der var mange kendte danske ansigter med til smagningen som fx Frederik Kreutzer, Anders Halvskov-Jensen, Tim Vollerslev, Niels Lillelund, Thomas Rydberg, Malene Smidt Hertz, Søren Frank samt Thomas Bohl … og så jeres flittige vinblogger.

Jamie startede med en gennemgang af området … lidt om udviklingen og han fortalte ganske kort om de forskellige områder, dog selvfølgelig med særlig fokus på Finger Lakes som det mest betydningsfulde område.

Derudover fortalte Jamie Goode også lidt om de forskellige druesorter, som anvendes i hele New York State, men det var alene en kortere gennemgang inden vi skulle smage aftenens første vin, som blev præsenteret af vinmageren selv … Kelby James Russel.

Vi skulle – som tidligere nævnt – smage 6 forskellige vine og var så heldige, at vi havde 3 af vinmagerne med til Masterclass’en, hvilket klart var med til at gøre det ekstra spændende.

De 3 vinmagere var Kelby Russel fra Red Newt Cellars, Roman Roth fra Wölffer Estate og Morten Hallgren på Ravines Wine Cellars … og dem kan du i samme rækkefølge se nedenfor:

De kommenterede selvfølgelig primære deres egne vine, fortalte produktionen af vinene, deres vinerier og historierne. Men de kom også med gode input omkring de 3 vine, hvor vinmageren ikke selv var med til at kommentere.

Man kunne tydeligt mærke, at de har stor respekt for hinandens vine, men også hver deres egne stil og måde at gøre tingene på. De havde hver især meget klare holdninger til vinproduktionen i New York State regionen.

Mens vi smagte vine blev en lang række emner vendt … bl.a. lidt om sukkerniveauer, klimaændringer, forskellene i klimaet i de forskelige områder med de varme somre, som adskiller sig fra de europæiske Riesling vine, botrytis, tørhed i vinene, corona påvirkninger … og undervejs kunne vi alle også stille spørgsmål til vinmagerne.

Jeg spurgt om brug af skruelåg … som fx Kelby Russel på Red Newt Cellars anvender på hans Riesling vin. På det punkt var holdningerne og forskellige, hvor Hallgren mente, at vinene bliver lidt for lukkede og ikke udvikler sig. Men alle var dog enige om, at de gerne vil have, at vinene præsenterer sig på bedste vis.

Undervejs kommenterede Jamie Goode også hver vin … gav sine noter på vinene og sørgede i det hele taget for at binde Masterclass webinaret godt sammen.

Jeg spurgte også om, hvordan corona havde påvirket vinhusene … om de havde mærket færre besøgende. Roman Roth fra Wölffer Estate fortalte, at det faktisk havde været omvendt med en endnu større interesse … måske på grund af, at de vininteresserede ikke rejste ud i verdenen og den korte afstand til New York by.

Vinene

Samlet smagte vi i løbet af Masterclass’en disse vine:

Jeg havde smagt en enkelt af vinene før, nemlig Morten Hallgrens Dry 2017 Riesling Finger Lakes, så der har jeg selvfølgelig blot linket til min oprindelige anmeldelse.

Ja faktisk har jeg smagt en del af Mortens vine, men det har jeg skrevet mere om i mit blogindlæg; Houlberg tester flere vine fra … danske Morten i Finger Lakes, New York.

Beskrivelserne og anmeldelserne af de øvrige vine har jeg selvfølgelig som vanligt linket til ovenover.

Konklusion

Hvor er det fedt at smage amerikansk vin, som ikke kun kommer fra Californien, Oregon eller Washington State … og så få et indblik i vin fra sådan et Cool Climate område som New York State.

Jeg var selvfølgelig allerede forinden advaret … og var blevet begejstret, da jeg sidste år smagte de flotte vine fra Morten Hallgren og denne smagning har bekræftet, at New York State er et utroligt spændende område, som vi bør smage mange flere vine fra.

Så tak til Tina fra by baungaard Communication/PR for den fine invitation til at et lidt dybere indblik i New York State vin.

Andre smagninger

Gourmetaften under titlen … Det gode liv

Med den rummelige titel Det gode liv … lagde jeres kære vinblogger forleden hus til en rigtig hyggeaften med en flok inkarnerede vin- og madnørder. En aften totalt extravaganza med noget af det bedste og dyreste mad, som man kan opdrive og nogle af deltagernes egne udvalgte vine fra de øverste hylder.

Jeg er egentlig med i rigeligt med vinklubber, men en aften som denne var svær at sige nej til … for dels var det gode mennesker og dels var idéen om sådan en aften var opstået under et godt glas bourgogne og de bedste idéer opstår jo – som de fleste ved – netop med indtagelse af gæret druesaft.

Vi havde derfor besluttet at lave en sådan vinaften, hvor vi gav den fuld skrue med både nogle af de dyreste råvarer, hvilket omfattede ægte kaviar, Wagyu Ribeye-steaks, sorte sommertrøfler men også nogle af vores bedste vine … 2 medbragte flasker pr. mand.

Dermed var menuen næsten også givet … eller i hvert fald skellettet til menuen. Jeg havde suppleret med lidt idéer og selv lavet en stak hjemmelavede blinis, langtidsfermenteret brød, kyllingeleverpaté, hvorved menuen kom til at se sådan her ud:

Aprilvejret var lunefuld, men denne fredag tittede solen frem, så vi startede med lidt let bourgogne udenfor under den overdækkede terrasse, mens vi ventede på. at de sidste slendrianer nonchalant dukkede op, så vi havde en fuld kvintet.

Og så gik vi omgående i gang … først med en flaske champagne i form af en 2015 Brut Millésimé fra Louis Nicaise i en magnumstørrelse og så var vi ligesom i gang.

Maden

Aprilkulden gjorde dog, at vi hurtigt trak indenfor i havestuen, hvor vi så tog hul på maden … først med den eksklusive fiskerogn og dertil en imponerende flaske 2008 Cuvée Sir Winston Churchill fra champagnehuset Pol Roger.

Hjemmelavede blinis med kaviar & dejlig fed creme fraiche

Mine små hjemmelavede blinis savnede måske den perfekt runde form, som en blinispande kunne give, men det blev så rigeligt opvejet af en 100 gram dåse Gastro Unika kaviar, som Thomas havde købt og nu kom på de uperfekt blinis sammen med fed 38% creme Fraiche.

Det var vist mit første rigtige møde med dyr kaviar og det blev samtidig perfekt suppleret med dyr champagne … som nævnt en 2008 Cuvée Sir Winston Churchill fra Pol Roger.

Og sikke en start på vor lille gourmetaften … WAUW.

Hjemmebagt langtidsfermenteret brød med kyllingeleverpaté & syltede rødløg

Jeg er fan af kyllingeleverpaté … det er en rigtig bonderet serveret sammen med godt brød, så det havde jeg lavet som en ekstra ret til vores lille aften.

Og jeg elsker sgu at lave godt brød, her langtidsfermenteret brød lavet af Caputo mel og så bagt på bagestål i ovnen med 300 grader varmluft og grill. Jeg lavede to versioner … en helt almindelig og så en mørk, hvor der var tilsat lidt maltmel.

Kyllingeleverpatéen havde jeg lavet helt klassisk med løg, hvidløg, fløde, smør og så lidt rosmarin og cognac tilsat kyllingeleveren inden patéen blev blendet. Jeg havde syltet lidt rødløg dertil.

Gnocchi med svampe, parmesan & sorte sommertrøfler samt 6-7 Mbs Wagyu Ribeye Steaks

Aftenens hovedret var dyre 6-7 Mbs Wagyu Ribeye Steaks, som Thomas også havde købt … 400 gram smøragtig mør kød bøffer, som jeg så havde valgt skulle suppleret med gnocchi med smørristede svampe … med revet parmesan og sorte sommertrøfler henover.

Dermed gik der jo nærmest svamp i tilbehøret … et mix af både brune skovchampignon, østershatte og kantareller smørstegt og serveret sammen med en flødesauce kogt ind med lidt rødvin. Den blev de kogte gnocchi vendt i … og fik følgeskab af nogle sorte, friske sommertrøfler, som jeg netop havde fået leveret tidligere på dagen.

Thomas grillede bøfferne på min gamle gasgrill, selvom klokken på det tidspunkt var fremskreden og mørket havde sænket sig … både om byen og Houlbergs gasgrill. Med med lyset fra sin iPhone fik Thomas stegt bøfferne og jeg supplerede så med tilbehøret.

Oste, kiks og Houlbergs brød

Langt senere på aftenen – og efter talrige rødvine –  fik vi lidt oste som dessert. Thomas havde gemt lidt hvidvin til osten i form af en fantastisk lækker Chassagne Montrachet fra Vincent Dancer, mens vi aldrig nåede til Michaels medbragte 2017 Memundis Langhe Chardonnay fra Marrone … så den ligger fortsat og venter i mit køleskab.

Det skyldes måske også, at jeg – udover de 2 vine fra hver mand – havde smidt en lille konkurrence ind, hvor man kunne smage 5 vine, som man skulle gætte land og druesort på. Det var vine, som man så kunne gå og nippe lidt til i løbet af aftenen … og alle vine tidligere anmeldt her på Houlbergs Vinblog, nemlig disse:

Konkurrencen gik ikke vildt godt og endte med beskedne point med Niels som en beskeden vinder. Men der var også godt med vine, hvor de primære vine selvfølgelig var de medbragte vine.

Vinene

Som nævnt startede vi med 2 champagner, som Brix havde taget med. Derefter smagte vi – inden de næste retter – en 1999 Château Mouton Rothschild, som Michael havde haft liggende i kælderen i mange år og så lige nu bare blomstrede med perfekt modenhed.

Samlet så feltet sådan her ud:

Fantastiske oplevelser med specielt Pol Roger Cuvée Sir Winston Churchill, 1999 Château Mouton Rothschild, 2015 Arnoux-Lachaux Echezeaux Grand Cru, Vincent Dancers Chassagne Montrachet og Clapes 2012 Cornas som de helt store og unikke oplevelser.

To af vinene havde jeg smagt før … min egen Etna Rosso San Lorenzo Grande Terroir Ellittico fra Tenuta delle Terre Nere samt Arnoux-Lachauxs 2014 Pinot Fin, så der har jeg selvfølgelig bare linket til mine tidligere anmeldelser.

Som vanligt har jeg links til mine beskrivelser og anmeldelser af alle de øvrige vine … glæd dig til et kig ind bagved nogle af disse ikoniske vine og jeg kan allerede nu godt afsløre, at flere af vinene opnåede de magiske 7 Thumbs Up.

Hvor går sådan en aften bare hurtigt … masser af snak, hyggelige historier, snak om mad og vin samt aftenens mad og de medbragte vine. Tak for en aften extraordinaire guys … totalt eksklusivt og vanedannende.

Andre smagninger

Mr Rubys online vinsmagning med Johannes Jülg fra Weingut Jülg

Mr Ruby har her under COVID-19 pandemien holdt nogle fantastiske online vinsmagninger og forleden deltog jeg igen i en af disse og denne gang med den sympatiske og dygtige vinmager Johannes Jülg.

Han driver jo Weingut Jülg i byen Schweigen-Rechtenbach i det sydligste Pfalz lige op mod Alsace i Frankrig og familien Jülg har da også vinmarker på begge sider af grænsen.

Som ved forrige smagning arrangeret af Mr Ruby, så skulle vi også denne aften smage 3 forskellige vine … og her var udelukkende med fokus på Jülgs fabelagtige vine på Spätburgunder.

Det er vine, som jeg ofte har skrevet om og anmeldt her på Houlbergs Vinblog, men imidlertid havde jeg aldrig mødt Johannes Jülg, så derfor var det også ekstra spændende at være med til denne online vinsmagning og høre lidt om hans historie, tanker, erfaringer og inspiration til vinproduktionen på vingården.

Weingut Jülg

Vinhuset Weingut Jülg ligger helt præcis på hovedgaden … der Hauptstraße 1 i byen Schweigen-Rechtenbach i det allersydligste Pfalz og omfatter udover vineriet også en hyggelig lille Weinstube Jülg med servering i gårdhaven.

Vingården er grundlagt i 1961 af Oskar Jülg og frue … frau Erika. Familien havde gennem generationer været vinavlere med base i Schweigen-Rectenbach, men Oskar synes ikke særlig meget om kvaliteten i vinene fra regionen og ville af med sødmen, som prægede både de tyske og de alsaciske vine.

Han ville selv producere knastørre vine og plantede derfor vine vinstokke med både Chardonnay og andre kloner fra Bourgogne, som Oskar havde fået et godt øje til.  På det tidspunkt måtte man ikke dyrke Chardonnay og derudover indførte Oskar også ny eg, hvilket af mange også blev anset som en stor fejl.

Vinstokkene plantede han på sine marker, der strækker sig fra vingården i Schweigen-Rechtenbach og et par kilometer ind over grænsen til Wissembourg i Alsace. På kortet nedenunder kan I se, hvordan Jülgs marker strækker sig over grænseskellet.

Dilemmaet med at have vinmarker på begge sider af grænsen var opstået i kølvandet på 2. verdenskrig, hvor grænserne blev trukket mellem de to lande. og denne grænsesætning betød, at vinbønderne fik deres markbesiddelser delt i to … en fransk del og en tysk del.

Det gav en række udfordringer for vinbønderne, der skulle ha’ pas med for at komme til vinmarkerne på den anden side af grænsen og leve under forskellige vinlovgivninger i de to lande. Efter Schengen aftalen, så kan man i dag heldigvis bevæge sig frit imellem de to lande uden problemer.

Desværre døde Oskar Jülg forholdsvis tidligt, så i 1984 måtte den blot 21 år unge søn Werner Jülg overtage driften af vinhuset og den tilhørende Weinstube sammen med sin kone Karin. Det var Werner, der udviklede den elegante stil, som fortsat i dag præger vinene fra vinhuset og fik sat et kæmpe præg på vinhuset.

Han var allerede uddannet vinmager og startede også med at producere sekt aka mousserende vine på gården. Han udvidede også vinkælderen med masser af franske barriques … hvilket dengang var ugleset i Tyskland, da vine lagret på de franske fade blev betragtet som atypiske og de ristede aromaer som helt forkerte.

Men via sine kontakter i Frankrig vidste Werner, at dette var den eneste måde at producere store Pinot Noir og Chardonnay vine på og i dag er denne metode jo også meget udbredt i hele Tyskland.

Da Werner jo overtog familieforetagendet, så grundlagde hans bror Peter i 1993 sin egen vingård med sin hustru Lydia i Seebach på den franske side, men kun få kilometer væk. Peters vinhus kaldes Maison Jülg og de to brødre deler deres passion for at fremstille crémants og mousserende vine med traditionel flaskegæring.

I dag er det 3. generation i form af Johannes Jülg der står i spidsen for driften af Weingut Jülg, hvilket dog sker i samarbejde med hans far, som – ifølge Johannes – har fuldstændig samme smag som sin søn og har givet Johannes de bedste betingelser for at drive gården.

Johannes har selvfølgelig startet med at lære fra sin far, men efter endt uddannelse som vinmageren, så tilskyndede hans far Johannes til at rejse ud og få inspiration fra andre vinmagere. Så inden han fik ansvaret på familiens vingård, så arbejdede Johannes 7 år hos en række imponerende huse, nemlig Jean Stodden i Ahr, Klaus-Peter Keller i Rheinhessen, Clemens Busch ved Mosel og Domaine des Lambrays i Bourgogne.

Han har således gået i en god skole og i en artikel fra Decanter i 2017 kategoriserer MW Anne Krebiehl den gode Johannes Jülg som en af de 20 bedste producenter af Spätburgunder i Tyskland.

Weingut Jülg har samlet 18 hektar vinmarker, hvor lidt over 40% ligger på den franske side af grænsen. Det bekymrer dog slet ikke Johannes det mindste, for som han siger, så er det jo lige meget om vinstokke vokser i Frankrig eller i Tyskland … vin har ingen grænser og vi er 50% franske, 50% tyske, men 100% Jülg.

De bedste marker er klart St. Paul, Sonnenberg, Springberg samt Pfarrwingert. St. Paul er reelt en del af Sonnenberg, som derudover også har nogle ganske enestående parceller, bl.a. Kammerberg samt Wormberg, men da de ligger på den franske side i französischem Staatsgebiet Wissembourg, så må disse marknavne ikke fremgå på vinene ifølge de tyske regler. Og ordnung muss sein.

Markerne er et skønt mix af tyske og franske kloner, men det vender jeg tilbage til under online smagningen, hvor Johannes Jülg fortalte en del om dette punkt.

Udover driften af vingården, som driver familien også fortsat deres weinstube med mulighed for servering i gårdhaven. Der er Johannes bedstemor … gamle frau Erika Jülg, der stadig laver maden, men mest om sommeren … om vinteren gider hun ikke.

Online smagningen og aftenens vine

Som sidste startede webinaret med, at Mr Ruby bød velkommen og lavede en kort indflyvning til vinhuset og hans samarbejde med dem siden første besøg. Jacob fortalte også en lille sjov historie, hvor han nogle dage inden denne smagning havde snakket med Johannes og spurgt ham, hvorfor de egentlig ikke var medlem af VDP?

Johannes fortalte, at man ikke bare melder sig ind i VDP, men kræver fremragende præstationer over en lang periode, men allerede samme aften blev Johannes faktisk blevet ringet op af netop Verband Deutscher Prädikats- und Qualitätsweingüter, som ville ha’ vinhuset med som Prädikatsweingut.

Så det var en stolt Johannes Jülg, som efter Mr Rubys intro fik ordet og kunne fortælle, at de siden nyheden for 10 dage siden også havde fejret optagelsen i flere dage.

Under online smagningen skulle vi igennem 3 Spätburgunder vine, hvor alle var fra 2018 årgangen. Det var disse vine:

Jeg har tidligere smagt og anmeldt to af vinene her på Houlbergs Vinblog, så der har jeg selvfølgelig blot linket til de tidligere indlæg, mens anmeldelse af Kalkmergel Spätburgunder følger lige efter dette indlæg.

Johannes startede med at fortælle lidt om 2018 årgangen, der – som de fleste nok ved – var en meget varm årgang og endda den varmeste nogensinde hos Jülg. For at druerne ikke blev totalt overmodne, så startede de allerede høsten sidst i august … 7-10 dage tidligere end normalt.

Med den tidlige høst kunne de undgå, at druerne blev for jammy og fede, således frugten fortsat var frisk og syren høj. Hvis druerne er for modne, så er det svært at undgå, at gæringen starter med det samme og Johannes ønsker en stille og rolig start på gæringen.

Det lykkedes i 2018, selvom det måske lød som om, at Johannes var noget gladere for 2019 årgangen, så de netop nu var ved af flaske i kælderen. Men det er vist billedet mange steder i Tyskland, hvor 2019 mere regnes som et normalt og godt år.

Johannes startede med at sige lidt om den første vin, altså basisvinen, der også blot hedder Spätburgunder Trocken. Det er vigtigt for Johannes, at deres basisvin aka Gutswein afspejler det niveau, som man skal opleve fra vinhuset, så på den måde bliver vinen en slags signaturvin for ham.

Og lige præcis Jülgs stil skulle også gerne komme frem i deres basisvin. Johannes arbejder alene med 100% afstilkning, da han mener, at det giver bedst aftryk af det lokale terroir. Det giver mere fine og elegante vine, mere fullbody og Johannes ønsker tanniner fra fadene og ikke fra stilkene … eller kernerne for det sags skyld.

Tanninerne bliver simpelthen bare finere med afstilkningen, men derudover er der mange steps i produktionen, som der kan skrues på for at nå til lige præcis det ønskede niveau. Det har bl.a. også noget at gøre med, hvilke Pinot Noir kloner, som anvendes.

Jülg har både 40 år gamle tyske kloner og franske kloner, hvor Johannes mest sværger til de franske, som har mindre bær, mere sødme og samtidig også mere syre. De tyske er oftest større og ikke helt så fine, så derfor anvendes de primært i basisvinen.

I vin nummer 2 – Kalkmergel – er det en blanding fra tyske og franske kloner, mens topvinene alene er lavet på de franske kloner. På fx de 2 parceller Wormberg og Kammerberg har Jülg franske kloner og de marker er klart husets allerbedste marker.

Imidlertid må Johannes ikke anvende disse marknavne på vine på grund af den tyske lovgivning, da begge ligger på den franske side, så derfor anvender Johannes Jülg i stedet for initialerne WB eller KB på etiketterne. Og man må bare sige, at Schweigener Sonnenberg WB Spätburgunder denne aften bare leverede varen … faktisk var vinen endnu bedre, end da jeg sidst smagte den. En sand fryd.

Men Sonnenberg er heller ikke bare Sonnenberg, som Johannes fortalte, for der er stor forskel på de forskellige skråninger og de enkelte parceller på marken, så derfor var det selvfølgelig ønskeligt, at det kunne markeres bedre på flaskerne, men det lød ikke på Johannes som om, at han regner med, at det ændres.

Men samme problemer har Johannes’ onkel Peter Jülg på Maison Jülg i Seebach på den franske side, men Peter har slet ikke samme fokus på de røde vine, men er en mere traditionel Alsace producent,. hvor hvidvinene klart fylder mest.

Og jeg må bare sige, at 2018 Sonnenberg Warmberg var helt fabelagtigt og langt bedre end sidst jeg smagte den. Jeg har derfor – endda imod mine principper – ændret ratingen af den fra de tidligere 5,5 tomler til nu 6 tomler … det spiller sgu.

Weingut Jülg har også selv tidligere haft et hav af forskellige druer på deres marker, men de fleste er erstattet af Pinot Noir og så ellers Riesling,  Chardonnay samt Weiß- og Grauburgunder. Pinot Noir aka Spätburgunder er en følsom og delikat drue, som kræver stor dygtig i kælderen. Johannes sammenlignede den lidt med en hustru, hvor den mindste fejl bliver straffet.

Jeg spurgte Johannes om, hvorvidt han var inspireret af nogle af hans gamle læremestre, som fx Jean Stodden i Ahr samt Klaus-Peter Keller i Rheinhessen? Johannes fortalte, at Keller virkelig åbnede hans øjne for, at hver vin virkelig har sit helt eget fingeraftryk.

Det gjaldt selvfølgelig Klaus-Peter Keller flotte Riesling vin, men er egentligt universelt og er også blevet en af grundstenene hos Jülg, at hver vin skal have et unikt aftryk. Hos Jean Stodden lærte Johannes sindssygt meget om specielt de franske kloner … også noget, som han kan anvende i produktionen af sine vin og det lød også klart på Johannes, at han gerne vil ha’ flere af de franske kloner.

Johannes fortalte, at hans ophold hos både Keller, Stodden og Domaine des Lambrays var lærerige. Han var ret taknemmelig for, at hans far skubbede ham i den retning og netop havde opfodret ham til at tage ud og lær. Men også at faren efterfølgende lod Johannes gøre tingene på sin måde. I dag spiller far Werner også fortsat en stor rolle og Johannes smager alle vinene sammen med sin far.

Der kom også et spørgsmål om, hvorvidt Jülg var ramt af frosten som i fx Bourgogne. Johannes fortalte, at de ikke var ramt, men at fx Franz Keller længere nede i Kaiserstuhl i Baden havde mistet 70% af deres Chardonnay, så dermed er mange tyske producenter ramt.

Men det lød til, at hos Johannes var alt godt og vejret godt … han skulle i hvert fald efter denne online smagning ud og grille lidt mad sammen med familien. Men tiden gik også hurtigt og pludselig var der gået langt over den planlagte time … men det var ellers både hyggeligt og interessant.

Således kunne Mr Ruby runde smagningen af … og herfra stor tak til både Jacob og Johannes Jülg for en fantastisk smagning. Lad os håbe, at Johannes på et tidspunkt kommer til Danmark til en rigtig fysisk vinsmagning.

Andre smagninger

Capstone Wine Education Program … og smagning af 8 californiske vine

Den altid nysgerrige vinblogger deltog forleden i en online event … en virtuel lancering af det nye uddannelsesprogram Capstone, som California Wine Institute har udviklet i fællesskab med Full Circle Wine Solutions, som er et globalt vin- og spiritusuddannelses- og PR-firma med base i San Francisco.

Capstone er en ganske omfattende program med 4 store certificeringsniveauer og praktiske smagekurser ved godkendte undervisere i hele verden. Denne dag blev programmet introduceret i Danmark og skulle de efterfølgende præsenteres i de andre europæiske lande.

Den virtuelle lancering og gennemgang af det spændende uddannelsesprogram blev forestået af René Langdahl Jørgensen, som er den danske underviser i det californiske Wines Education Program, som herhjemme også håndteres via Vinakademiet.

Han skulle først gennemgå selve programmet og så derefter guide os igennem en vinsmagning med fokus på Pinot Noir, Zinfandel og Cabernet Sauvignon … en smagning med vine fra velkendte vinhuse som Ridge, Au Bon Climat, Silver Oak, Louis Martini, de Loach, Gnarly Head, Ironstone og Austin Hope.

Capstone Wine Education Program

Seancen blev budt velkommen af repræsentanter fra California Wines … først Pia Vodder fra Vinens Hus, som lavede den officielle danske intro på vegne af det danske kontor for Wine Institute of California, hvorefter de to repræsentanter fra Full Circle Wine Solutions to over og gennemgik programmet overordnet.

Det var Evan Goldsten … Master Sommelier og en af verdens
mest produktive veteraner inden for fødevare- og vinindustrien og hele programmet hovedudvikler. Derudover var det  Limeng Stroh, der er grundlægger af Full Circle Wine Solutions.

De fortalte lidt om strukturen i programmet med de 4 niveauer, som man via selvstudie skal igennem … med et øget krav for hvert niveau og hvert niveau med 12 kapitler og en afsluttende eksamen, hvor den sidste på ekspertniveau også omfatter en blindsmagning.

Det er således et program, der er beregnet lidt fra nybegynder til ekspert. Hver niveauet udbygger din viden om vinhistorie, geografi, klima, jord, druer, vinlovgivning, vinproduktionen, lagring, officielle klassifikationer, producenter, årgange og handel med vin.

Derefter gav René Langdahl Jørgensen os et indblik i selve programmet via navigering rundt på selve hjemmesiden, der rummer sindssyg meget viden om californisk vin … et virkelig lækkert overblik, der enhver vinnørd vil elske.

Jeg må indrømme, at jeg på ingen måder er specialist i de californiske vine, så måske skal man teste flere amerikanske vine og læse mere om de forskellige vinområder og producenter i det store land. Måske man endda skulle overveje et model eller to af dette Capstone California Wine Education Program.

Vinsmagningen

Derefter stod den på en lille vinsmagning og jeg havde nogle dage forinden fået tilsendt smagesættet … en sød lille æske med 8 søde små flasker af 2 centiliter. Men et hurtigt view på vinene afslørede hurtigt, at California Wine Institute means business, for det var sgu nogle imponerende vine. Det siger sgu også lidt om seriøsiteten bagved vinuddannelsen.

De var alle flasket efter alle kunstens regler af det franske selskab Vinovae, der netop har patent på at forvandle flasker til de små 2 cl. vinprøver, som kaldes Vinottes. Så dermed havde jeg 8 flasker ret spændende Vinottes klar foran mig til smagningen.

De 8 vine, som vi skulle smage fra de små Vinottes var:

René Langdahl Jørgensen guidede os med sikker hånd igennem vinene med lidt info om nogle af husene. Jeg havde allerede – fy ha – tyvstartet med de første, da selve webinaret gik i gang og havde derfor allerede godt med smagsnoter.

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene efter lidt research om de 8 producenter og vinene.

Tak til Pia for invitationen … virkelig spændende lille seance.

Andre smagninger

Deja-vu til besøget hos Paul Schumacher … test af 2018 Spätburgunderne

Hurra … Weingut Paul Schumacher på Marienthaler Straße i Marienthal har fået en dansk importør og det kan vinelskere med forkærlighed for Ahr være glade for, da vinhuset i mine glasklare øjne hører til blandt de bedste producenter i Ahr.

Importøren er Jysk Vin … og det er faktisk yours truly, der har anbefalet dem at kigge på Weingut Paul Schumacher, som jeg tilbage i september 2019 selv besøgte sammen med mine kompisar Gert og Jan. Der mødte vi Paul Schumacher himself og fik en stor smagning samt rundvisning i vinkælderen.

Jeg blev voldsomt duperet af hans vine og det blev efterfølgende ikke mindre, da jeg herhjemme smagte nogle af de indkøbte vine, så da Henrik fra Jysk Vin spurgte, om jeg kunne anbefale en god tysk producent, så var jeg rimelig klar i spyttet … Schumacher.

Vores besøg hos Paul Schumacher under vort roadtrip kan du i øvrigt læse i blogindlægget Besøg hos Weingut Paul Schumacher … den tørre, hyggelige og syrlige side af Ahr. Der er jeg skrevet en del om vinhuset, historien og vinene. Vil du vide mere om Ahr området kan du også læse om hele vort roadtrip i indlægget Houlberg i Ahr … roadtrip til et af Tysklands bedste Spätburgunder områder.

Som tak for henvisningen, så havde jeg fået alle de 5 vine – som Jysk Vin importerer – til test … og hvem kunne være bedre at dele vinene med end netop Gert og Jan, som jeg besøgte Schumacher med for knap halvanden år siden?

Så til en aften, hvor jeg satte sorte vintertrøfler som tema, så serverede jeg de 5 Weingut Paul Schumacher 2018 Spätburgundere, således vi kunne mindes en af de gode stunder i Ahr. Vi fik vinene til en menu, som denne aften lød på:

  • Hjemmebagt brød 1. med fois gras og syltede enoki svampe og 2. med trøffelpaté
  • Gnocchi med svampe, oksemørbrad samt revet parmesan og sorte trøfler
  • Tøffeloste … og Gnalling

Her lige et par fotos af noget af maden … men glemte sgu at tage billeder af de sidste af retterne. Sådan kan det gå.

Vinene

Vi skulle som nævnt igennem 5 af Schumachers Spätburgunder vine og alle i årgang 2018 og det var følgende:

Fra Paul Schumachers 5,2 hektar på eftertragtede marker som Walporzheimer Kräuterberg, Marienthaler Trotzenberg, Ahrweiler Silberberg, Ahrweiler Rosenthal og Leutesdorfer Gartenlay laver han nogle sindssygt lækre vine.

Det er klart vine til den lyse, feminine, stringente og syrerige side, men jeg synes, at de er utrolig elegante. Det er selvfølgelig alle 2018 og dermed til den unge side, så de kunne med fordel ligge et par år i vinkælderen eller vinkøleskabet, men allerede nu smager de bare monstergodt. De bedste er vinene fra Rosenthal og Kräuterberg, men kan heller ikke undgå at blive imponeret af Schumachers almindelig basis Spätburgunder.

Jeg har selvfølgelig som vanligt linket til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene. Og hvor var det godt at mindes Ahr og vores roadtrip til området igen.