Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

N.V. Marchesi di Barolo, Asti Spumante, Piemonte, Italien

På en almindelig halvblæsende efterårsonsdag, hvor nætterne var begyndt at blive koldere, så var jeg sørme igen til en vinsmagning, nemlig hos Vinspecialisten i Randers, der havde besøg af Alvise Lunardi, som til daglig er eksportchef hos det italienske Barolo vinhus Marchesi di Barolo.

Marchesi di Barolo, eller Antiche Cantine dei Marchesi di Barolo, som vel nærmest kan oversættes til Marchesis gamle kældre i Barolo, er et historisk og stort vinhus, som er beliggende i Barolo. Alvise rejser rundt og reklamerer for husets vine … og hjælper også i Marchesi di Barolos vinkælder med tilsmagning og de forskellige blends. Med andre ord … en mand, som ved noget af vinene.

Programmet for aftenen stod på 9 vine, og heraf primært husets vine på Barbera og Nebbiolo … altså Barbera, Barberesco og selvfølgelig Barolo.

Og vi startede blidt med denne Asti Spumante … Dolce, hvilket betyder sød, og det er også en meget sød mousserende vin. Vinen er lavet på Moscato druer, som  kommer fra marker ved både Alba og Neive. Druerne bliver håndplukket og forsigtigt presset, hvorefter mosten opbevares ved 0 grader celsius for at undgå gæringen.

Efter tilpas lang tid bliver mosten overført til store tryktanke, hvor gæringen finder sted. Tryktankene gør, at vinen ikke frigiver “gasserne” og derved bibeholder de fine eftertragtede bobler. Vinen er lavet med en kort macerationstid på 5 dage, alene på den naturlige sukker i druerne og den trækker også alene 7,5% i alkohol.

Man kunne fristes til at sige, at dette er en rigtig kvindevin … det vil jeg fuldstændig undlade … ingen forskelsbehandling her, men kender da nogle piger, som vil være helt pjattet med denne vin. Det er jeg nu ikke, for dertil er vinen simpelthen en anelse for sød. Tænker også, at den måske endda var mere velegnet til en dessert fremfor som velkomstdrik og optakt til husets røde vine.

I næsen i hvert fald godt med modne, gule æbler, tropiske frugter, sødme, honning og kvæde. I munden er sødme endnu mere tydelig. Der er overmodne pærer, voldsom sødme og stort set ingen syre … selvom der også er en ganske behagelig lethed over vinen. Det havde været klædeligt, om der har været lidt syre til at holde tingene mere på plads, men til lidt is og kage kunne det være meget fornøjelig.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 125 kr.

Rating 3/7 

2012 Torbreck Vintners, Cuvée Juveniles, Barossa Valley, Australien

Det er vist måneder siden, at jeg sidste havde australsk vin i glasset, men på denne tirsdag smagte jeg denne Cuvée Juveniles fra det klassiske australske vinhus Torbreck Vintners, som ligger ved byen Marananga i Barossa Valley, faktisk ikke langt fra andre store australske vinhuse som Penfolds og Peter Lehmann Wines.

Torbreck Vintners er  grundlagt af David Powell i 1994, men hans projekt startede egentligt tilbage i 1992, hvor han opdagede nogle små parceller af ældgamle vinstokke.

På det tidspunkt arbejdede han egentligt for Rockford Wines, men han fik plejet vinstokkene på de fundne, gamle marker og indgik en aftale med jordejerne om, at druerne skulle leveres til hans nye vinhus mod betaling af en procentdel af fortjenesten, og det blev så til Torbreck Vintners.

Vinhuset kaldte han Torbreck efter en skov i Skotland, hvor David tidligere havde arbejdet som skovhugger. Og stilmæssigt sigtede David efter vinene fra Frankrigs Rhônedal, som han havde en særlig forkærlighed for. I 1995 knuste han de første druer … i alt 3 tons … og startede salget af sine vine.

De blev en succes, og det med Rhône-stilen blev bl.a. også bemærket af Robert Parker, som kaldte Torbrecks topvin Run Rig for “La Mouline of Australia«, hvilket selvfølgelig hentyder til Guigals enkeltmarkscuvée fra Côte-Rôtie, og samtidig gav den skyhøje priser og point.

Faktisk fik årgang 1995 hele 98 point af Parker … og lige siden har Run Rig faktisk fået enten 98 eller 99 point af Parker hvert eneste år … ganske imponerende.

I 2002 blev mange af markerne købt af Torbreck, men samme år måtte vingården imidlertid gå i betalingsstandsning på grund Powells økonomiske problemer i forbindelse med en skilsmisse. Torbreck blev derfor købt af den australske forretningsmand Jack Cowin for 6,5 millioner australske dollars, mens Powell fortsatte som vinmager og administrerende direktør.

I 2008 tilbagekøbte David Powell igen Torbreck i et kompagniskab med Peter Kight, som i forvejen ejer Quivira Winery i Sonoma County i Californien, men i 2013 forlod Powell Torbreck for at arbejde med andre projekter. I dag varetages vinproduktionen af et team bestående af Craig Isbel, Scott McDonald og Russell Burns.

Peter Kight er fortsat leder af vingården … og han mener fortsat, at man endnu ikke har set de bedste vine fra Torbreck Vintners.

Nå, men denne vin Cuvée Juveniles er opkaldt efter en kult vinbar i Paris. Vinbaren Juveniles drives af englænderen Tim Johnston. Han har drevet baren i Paris i mere end 20 år og er – som Powell – en passioneret fortaler for Rhône vine. De to blev venner tilbage i slutningen af 1990’erne, og det var Tim som foreslog Powell at lave en vin specielt til baren. Det blev denne Cuvée Juveniles, som blev produceret første gang i 1999.

Etiketten er i øvrigt designet af Tims datter Carolyn … og hendes malerier kan også findes i hendes fars bar.

Cuvée Juveniles er lavet på 62% Grenache, 23% Shiraz (Syrah) og 15% Mataro (Mourvèdre), altså et Rhône blend. Druerne til vinen kommer fra regionerne Gomersal, Seppeltsfield, Marananga, Moppa, Koonunga Hill og Ebenezer i Barossa … og fra stokke med en alder på mellem 40 – 150 år. Det helt specielle ved Juveniles er, at den slet ikke fadlagres, men udelukkende vinificeres på rustfri stål for ikke at forstyrre den fine frugt og karakteren fra jordbunden.

Og hvilken dejlig duft … jeg er positivt overrasket. Næsen er ganske rustik og landlig. Der er solbær, yoghurt eller A38 … sammen med mulle kælder, let peber … dufter ret fantastisk. Der fornemmes muskler, men det er sgu meget godt. Forstår allerede inden jeg har smagt vinen, hvorfor sammenligningen med Rhône ikke er helt ved siden af. I munden er vinen saftig med mørke bær, peber, engelsk lakrids, vanilje … der er et letsødt strejf … virkelig saft og kraft. Flot, flot vin.

Købt i Vinspecialisten, pris 245 kr.

Rating 5/7  

2012 Pico Maccario, Lavignone Barbera d’Asti, Piemonte, Italien

I en lille by kaldet Mombaruzzo omkring 10 kilometer sydøst for Asti i det dejlige Piemonte finder vi det lille vinhus Pico Maccario, som står bag weekendens vin, nemlig denne Lavignone Barbera d’Asti. Vinhuset kalder sig også for La Rosa Dei Vini … som vel betyder noget i retning af “rosens vine”, og rosen går da også igen som logo for vinhuset, både på etikette og støbt i flaskerne fra Pico Maccario.

Vinhuset drives af de to brødre Pico og Vitaliano Maccario, men huset er – på bedste italienske vis – opkaldt efter den ældste af brødrene. Vingården dog grundlagt af de to brødres bedstefar Carlo Maccario, men Pico og Vitaliano overtog driften efter deres far i 1997, således Pico tager sig af produktionen og Vitaliano af salg og markedsføring.

De dyrker især Barbera, men har også Cabernet, Merlot, Chardonnay, Sauvignon Blanc, Favorita og Freisa, som alle dyrkes på den største enkeltmark i hele Piemonte. Pico Maccarios har nemlig kun én mark, men den er i ét stort sammenhængende stykke og er på hele 70 hektar. Ganske imponerende … bare vejen på marken er sammenlagt 10 kilometer lang.

Og for hver række står der en rosenbusk i hver ende. Det er selvfølgelig et gammelt trick, som ses i mange lande, idet eventuel sygdom først rammer rosenbuskene før vinstokkene, og dermed kan man nå at sprøjte, hvis uheldet skulle være ude. Hos Pico Maccario er omfanget af rosenbuske dog ganske overvældende … for de har ikke mindre end 4.500 rosenbuske på deres 70 hektar store vinmark.

Der er samlet plantet 58 hektar Barbera, 4 hektar Merlot, 2 hektar med Cabernet Sauvignon, Chardonnay og Sauvignon Blanc, men de resterende hektarer er plantet til Favorita og Freisa.

Der laves 3 forskellige Barbera d’Asti vine på Pico Maccario, hvoraf denne Lavignone Barbera d’Asti er én af dem. Den er lavet på ren stål, og også lagret på ren stål i 9 måneder for at bevare så meget frugt som muligt. Den skulle efter sigende have fået 90 point af Wine Spectator og 89 point af Parker. De to øvrige Barbera d’Asti vine fra Pico Maccario har begge lagret på egefade, så denne Lavignone er dermed lidt anderledes.

I næsen er vinen varm, der er godt med krydderier, modne kirsebær, brombær … næsten over i blommer. Der er også lidt kalk og bitre toner. Smagsmæssigt også en varm, fyldig vin med masser af frugt, let sødme … måske en anelse flad i udtrykket, men bestemt rund og tilgængelig. Nem at drikke, og ganske ligetil.

Forhandles af Andrup, hvor prisen er 99,95 kr., men kun 69 kr. pr. flaske, hvis du køber 6 stk.

Rating 4,5/7  

2010 Weingut H.T. Eser, Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb, Rheingau, Tyskland

Efter et kort øjebliks utroskab … altså med indtagelse af flere spændende øl, og endda anmeldelse af én af disse her på bloggen, så er vi retur til vinene, nemlig med denne Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb fra Weingut H.T. Eser, som holder til i byen Oestrich-Winkel, få kilometer nord-øst for Geisenheim, og heller ikke langt fra Weingut Kloster Eberbach få kilometer længere mod nord.

Og lige der i Oestrich-Winkel huserer Eser familien … eller rettere Eser familierne, for i Oestrich-Winkel findes der faktisk flere vinhuse drevet af Eser … herunder Weingut August Eser, Weingut Bernhard Eser og så dette Weingut H.T. Eser, som drives af brødrene Christoph og Thomas Eser.

Ja, Skjold-Burne, som er den danske forhandler skriver ganske vist, og jeg citerer “Christoph Eser arbejder stadig sammen med sin far på ejendommen”, men Thomas er imidlertid broder til Christoph, og en enkelt søgning på internettet bekræfter da også dette, da de ligner hinanden som to dråber vand.

Ja, ellers ser faderen i hvert fald meget, meget ung ud.

Skjold Burne skriver også, og jeg citerer igen “druerne til denne vin kommer fra marken Doosberg i Oestrich kommunen”, men så havde vinen nok heddet Oestricher Doosberg … og ikke Oestricher Lenchen. Jeg vil vove påstanden, at druerne til denne vin kommer fra marken Oestricher Lenchen.

Det er simpelthen en ommer Skjold-Burne! Slet ikke godt nok, hvis man vil kalde sig en vinbutik.

Christoph og Thomas Eser er tredje generation på vingården, som er grundlagt tilbage i 1936. Brødrene driver i alt 12 hektar vinmarker, primært markerne Oestricher Doosberg og Oestricher Lenchen. Og der dyrkes 85% Riesling, mens resten er Pinot Noir. Nogle af vinene laves i rustfrie ståltanke, og nogle laves mere traditionelt i store egetræfade.

Nå, men denne vin i glasset er en Riesling Oestricher Lenchen Kabinett Feinherb, hvor druerne – som navnet indikerer – kommer fra marken Oestricher Lenchen, som skulle være den største vinmark i Oestrich. Alle druer stammer fra egne marker og håndhøstes på de meget stejle, mineralrige og lerholdige skråninger.

Vinen er Kabinett, dvs. typisk senere høstet, og dermed ofte lidt sødere end de tørre vine, og Feinherb betyder normalt, at vinen er en tand sødere end halvtørre vine, men betegnelsen Feinherb er – så vidt jeg kan finde ud af -ureguleret, dvs. uden specifikke krav til, hvor meget sukker vinen skal indeholde pr. liter. Nogle definerer Feinherb med, at vinen har et anstrøg af sødme i frugten.

Lad os fluks undersøge det. I næsen er der petroleum … helt klart, ikke voldsomt, men bestemt til stede. Der er også lidt sødme-fedme, stikkelsbær, abrikos og våde sten … tegner til, at der er noget mineralitet i vinen, skønt. I munden er vinen ikke så sød som frygtet, men det er helt sikkert ikke en tør vin. Dog heller ikke så sød, som nogle Kabinett vine kan være. Der er … når første lidt halvsøde indtryk har passeret … en fin syrlighed og fin friskhed, som gør vinen ganske spændende. Lidt mere stramhed havde været fint … men ellers ganske okay.

Købt hos Skjold-Burne, pris 109,75 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Weisses Bräuhaus G. Schneider & Sohn, Tap X Mein Aventinus Barrique, Tyskland

Lad mig advare med det samme … jeg er udenfor min comfort-zone, for dette er altså en øl … men lagret på rødvinsfade, og derfor har jeg tilladt mig, at skrive lidt om øllen. Jeg ved ikke det mindste om øl, så derfor skal dette indlæg også tages med al mulig forbehold … så er det sagt.

Øllen er en Tap-X Mein Aventinus Barrique fra bryggeriet Weisses Bräuhaus G. Schneider & Sohn … også blot kendt som Schneider Weisse.

Bryggeriet Schneider Weisse ligger i byen Kelheim, som bl.a. er kendt for netop dette store hvedeøls bryggeri. Faktisk var byen allerede for 400 år siden centrum for stor produktion af hvedeøl, bl.a. i kraft en greven Maximilian I, senere kurfyrste af Sachsen, som grundlagde flere bryggerier i Kelheim for at imødekomme den stigende efterspørgslen af hvedeøl.

Ét af disse bryggerier blev 1855 lejet af Georg Schneider I og sønnen George Schneider II. De kom frem München, og lejede i en lang periode dette kongelige Hofbräuhaus. I 1872 overtager Schneider bryggeriet og danner firmaet G. Schneider & Sohn.

I 1927 købte familien Schneider endvidere de to tidligere adelige hvedeølsbryggerier i Straubing og Kelheim. Pga. ødelæggelsen af bryggeriet i München i anden verdenskrig blev hele Schneiders hvedeølsproduktion samlet i det gamle bryggeri i Kelheim, hvor der den dag i dag brygges hvedeøl.

I dag kan Schneider familien og andre bryggerier, der troede på hvedeøl, velfortjent høste frugterne. I 1960’erne havde hvedeøl en markedsandel i Bayern på ganske få procent, men i dag er markedsandelen på 33 % (2000), og den er i dag den mest solgte øltype i Bayern.

Øllets brygges naturligvis efter Reinheitsgebot. Bryggeriet er Bayerns ældste weissbier bryggeri og brygger som de eneste i åbne kar. Hvedeøl i absolut verdensklasse og nydes bedst på bryggeriets atmosfæremættede herlige værtshus Weisses Bräuhaus i München eller Bierstuben på selve bryggeriet i Kelheim, hvor både publikum og stemning er langt mere lokal end på det nærliggende Hofbräuhaus.

Denne er opkaldt efter bryggeriets første hvede stout i Bayern, som bryggeriet lancerede i 1907. Den blev opkaldt Aventinus efter Johannes Aventinus, som var en fremtrædende historiker og filosof i området. Og i dag er navnet blevet synonym med denne stærke, mørke doppelbock hvedeøl fra G. Schneider & Sohn.

Der findes flere Aventinus øl hos Schneider Weisse, men denne Tap X Mein Aventinus Barrique er en nyere luksusøl i Schneiders special serie, en særlig Aventinusudgave. Og det vinøse er fra lagringen af vinen, som er sket på både fransk egetræstønder, som tidligere er brugt til Chardonnay, amerikanske fade, som har været brugt til lagring af vine på både Pinot Noir og Cabernet Franc samt endelig nye, tyske egetræsfade … og samlet har øllen lagret 8 måneder.

Øllen laves hvert år … med årgang og nyt etikette for hvert år. Den laves på 40% bygmalt af sorten “Grace” fra Riedenburg samt 60% hvedemalt af sorten “Hermann”, også fra Riedenburg.

Hvordan smager øllen så? Ja, forestil dig en øl samt en eddikesur vin i kombo … så har du lidt retningen. Men faktisk er det meget spændende, for det smager lidt af øl og lidt af vin. Helt klart mest af øl, men med en syrlig indflydelse, som er lidt svær at placere. Man starter med at rynke på næsen, men øllen er meget frugtrig, og kombineret med øl-fornemmelsen og det syrlige islæt … så er det sgu meget godt. Jeg er overrasket og betaget. Thumbs Up fra en ikke-øl-mand. Hvor har Tyskland dog meget at byde på!

Jeg har fået min … men forhandles fx hos godevine.dk, hvor prisen er 129 kr.

Rating 5,5/7 

2011 Joseph Drouhin, Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux, Bourgogne, Frankrig

En vin fra ugen … nemlig en Bourgogne … Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux fra Maison Joseph Drouhin, som ligger i Beaune … og faktisk med sine 73 hektar er et af de største vinhuse i området. De ejer vinmarker overalt i Bourgogne, nemlig 38 hektar i Chablis, 32 hektar i Côte de Nuits og Côte de Beaune samt 3 hektar i Côte Chalonnaise.

Og de fleste af markerne er endda enten Premier eller Grand Crus, og der dyrkes naturligvis kun de to burgundiske druer Pinot Noir og Chardonnay. Nogle vinmarkerne hører endda til blandt de mest berømte i Bourgogne, fx Clos des Mouches, Montrachet Marquis de Laguiche, Musigny, Clos de Vougeot og Corton Charlemagne.

Herudover supplerer Drouhin også produktionen med druer fra andre vinbønder i området … typisk familier, som man har haft samarbejdsaftaler med gennem en lang årrække.

Maison Joseph Drouhin er grundlagt i 1880 af Joseph Drouhin i en alder af blot 22 år. Han kom fra Chablis området, men slog sig ned i Beaune med det formål at blive vinbonde og lave vine af høj kvalitet. Hans arbejde blev videreført af sønnen Maurice, som fik gjort vingården kendt og udvidede ved køb af marker som Clos des Mouches og Clos de Vougeot.

Robert Drouhin, der i 1957 efterfulgte Maurice, fik vingården op på det nuværende niveau og størrelse, bl.a. via køb af yderligere marker, og kvalitetsmæssigt ved – som én af de første  i Bourgogne – at indføre “culture raisonnée”, hvor man ikke anvender hverken pesticider eller andre kemikalier i vinmarkerne. Han stod også for opbygningen af et laboratorium, som blev drevet af  Laurence Jobard, den første kvinde ønolog i Bourgogne.

I dag er det Robert og hustuen Françoise Drouhins fire børn Philippe, Véronique, Laurent og Frédéric, som driver vinhuset. Og de viderefører de gamle traditioner og den filosofi, som har været gældende siden 1880, nemlig at der være en naturlig sammenhæng mellem jordens terroir og det, som vinen udtrykker.

Den filosofi er medvirkende til, at man hos Maison Joseph Drouhin er meget bevidst om at tage vare på det miljø, der omgiver vinstokkene. Man undgår derfor helst at sprøjte mere end højst nødvendigt, men foretrækker at luge mellem stokkene. Der anvendes i høj grad organisk gødning til at nære og biologiske midler til at forsvare vinstokkene med.

Der bliver tænkt på fremtiden, for, som familiens overhoved siger, der skal jo også være noget til næste generation. Faktisk er man allerede på nuværende tidspunkt så langt i processen, at husets Chablis-vine udelukkende dyrkes på økologisk vis, så det nu kun er i Bourgogne, man stadig må hjælpes lidt på vej af nutidens hjælpemidler.

Denne Savigny-Les-Beaune Clos des Godeaux er lavet med druer fra marken Clos des Godeaux, som Drouhin ejer 1,6 hektar af og dyrker helt økologisk. Marken ligger i Savigny-les-Beaune en lille dal nord for Beaune med en nærmest perfekt sydlig eksponering på skråninger i ca. 360 meter højde ved siden af Premier Cru marken Clos des Lavières. Her er jorden yderst fattig, da dens næringsstoffer gennem tiden er skyllet ud af jorden og ned til de midterste og nederste dele af skråningen.

Det bevirker, at vinstokken skal kæmpe mere for sin overlevelse, hvilket igen får den til at sætte færre drueklaser, hvorfor vinstokken har færre druer, som den skal fordele sin photosyntese til, hvorved vinen opnår en større koncentration, end det vil være tilfældet nederst på skråningen.

Vinen er lavet med en maceration på 2-3 uger, hvorefter vinen lagrer 14 til 18 måneder på franske Tronçay barriques, heraf 20% nye.

Og det er faktisk en ganske delikat vin, som er meget easygoing. Næsen byder på lyse kirsebær, hindbær, blomster, let toast … og meget klar Pinot duft. Er ikke særlig animalsk, og der er ingen kostald … men vinen er selvfølgelig også ganske ung. Smagen er let, rund, elegant med røde bær, lidt jord og svage krydderier. Tanninerne er blide og bider på ingen måde … som ung Bourgogne ellers kan gøre, så det vil være en vin, som de fleste vil kunne lide.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 300 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Weingut Georg Zang, Riesling Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Med denne Riesling Spätlese Trocken er vi hos Weingut Georg Zang, et lille familie vinbrug, som ligger i byen Sommerach, omkring 15-20 km. øst for Würzburg … og lidt skråt op. Faktisk byder byen på to vingårde med navnet Zang, denne Weingut Georg Zang og så Weingut Otmar Zang … de er sikkert i familie.

Og faktisk er Sommerach et skønt og idyllisk sted, og endda kåret til den smukkeste landsby i Tyskland. Jo, byen blev såmænd tildelt guldmedalje ved konkurrencen “Unser Dorf soll schöner werden” … og så kan der altså også dyrkes vin i byen, hvilket vel heller ikke gør det ringere.

Vinhuset Georg Zang drives og ejes af ægteparret Georg og Heike Zang, og de er 5. generation på vingården. De overtog driften i 2005, og kører hele foretagenet sammen med pasningen af deres 3 små børn. Der drives samlet 7 hektar vinmarker.

Parret laver en lang række vine, opdelt i kategorierne Junges Franken, Klassisches Franken og Großes Franken. Vinene laves derudover på et utal af forskellige druer, fx Riesling, Silvaner, Bacchus, Kerner, Rieslaner og mange flere. Der laves et par få røde vine hos Zang og ligeledes på de mere lokale druesorter Domina og Schwarzriesling.

Denne Riesling Spätlese Trocken hører til blandt Zangs Klassisches Franken vine. Druerne kommer fra marken Volkacher Kirchberg, og ellers ikke den store info om produktionen af vinen, så vi springer direkte til mine smagsnoter. Kan dog tilføje, at vinen har fået sølvmedalje ved Fränkischen Weinprämierung samt 3 stjerner af Genussmagazin Selection.

I næsen lidt våd hund, kvæde, nødder, sødme … ganske delikat. I munden er vinen frisk med noter af hyld, nødder … fin syre/sødme balance og generelt ganske charmerende. Dejlig vin til fornuftige penge.

På vingården koster vinen nemlig sølle 6,00€ eller ca. 45 kr. Det er billigt.

Rating 4/7 

2011 Trivento Bodegas y Viñedos, Syrah Golden Reserve, Mendoza, Argentina

Næste vin blev denne Syrah Golden Reserve fra vinhuset Trivento Bodegas y Viñedos, som ligger i Mendoza, Argentina. Vinhuset er grundlagt i 1996 af vinmastodonten Concha y Toro, som ellers holder til på den anden side af Andesbjergene, nemlig i Chile, og dét vinhus kender de fleste … formentlig fra supermarkederne, hvor nogle af deres topsællerter fylder vinhylderne.

Vi kender bl.a. vinhuset fra vinen Casillero Del Diablo … det er den med djævlen på etiketten, fra vinen Sunrise … ja, den med den orange etikette samt en lang række vine under navnet Concha y Toro. De ejer også en række andre vingårde, bl.a. Viña Cono Sur, Viña Maipo, Viña Palo Alto, Viña Maycas del Limarí, Viña Canepa, Fetzer Vineyards og så dette Trivento Bodegas y Viñedos.

Og Concha y Toro gør intet småt, så etableringen af Trivento i Argentina skete i 1996 ved at købe ikke mindre end knap 1.300 hektar jord i Mendoza, bl.a. i Uco Valley, Maipu, Lujan de Cuyo, San Martin og Rivadavia distrikterne, hvilket hurtigt blev efterfulgt af opførelsen af en state-of-the-art vingård udstyret med den nyeste og mest avancerede teknologi til fremstilling af vin. I kælderen er der fx også 4.000 barriques … det må også fylde lidt.

Vinproduktionen blev lagt i hænderne på den talentfulde argentinske vinmager Federico Galdeano, og derudover lokkede Concha y Toro også den internationalt berømte italienske ønolog Alberto Antonini til Trivento for at komme med råd til fremstillingen af vinene.

Man valgte at kalde vinhuset for Trivento Bodegas y Viñedos, og Trivento betyder “de tre vinde”, hvilket henviser til de tre vinde, som fejer igennem Mendoza, nemlig Polar vinden om vinteren, Zonda vinden fra Andesbjergene og Sudestada vinden, som om sommeren er med til at køle druerne.

Og så var man egentligt klar til at sprøjte vine ud … og det har man gjort lige siden. Vinene fra Trivento laves i flere serier, nemlig Eolo, Golden Reserve, Amado Sur, Reserve, Tribu, Espumantes og Brisa de Abril. Flere af serierne er prisbillige, beregnet til supermarkeder og produceret i meget store mængder.

I dag er vinfremstillingen overladt til et hold af ønologer, nemlig Germán Di Césare, Victoria Prandina, Rafael Miranda og Maximiliano Ortiz.

Her har vi husets Syrah Golden Reserve, 100% Syrah og druerne kommer fra Tupungato i Uco Valley i Mendoza. Vinmager er Germán Di Césare, og han har sørget for, at vinen har lagret 12 måneder på fransk eg, hvilket er efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

I næsen har vinen god tørhed, blæk, mørke bær og krydderier … lidt ala Rhône. Smagen er fyldig, men tør. Der er godt med tanniner, svag sødme, røde og mørke frugter samt grønne noter.

Forhandles i Føtex og Netto, pris ca. 79 kr.

Rating 3,5/7 

2010 Quinta do Pégo, Cerro do Santo Reserva, Douro, Portugal

Endnu en vin fra mandagens bestyrelsesmøde … nemlig 2. vinen på Quinta do Pégo, den danskejede vingård, som ligger mellem Regua og Pinhao i Douro i Porgutal. Vinen hedder Cerro do Santo Reserva.

Quinta do Pégo har produceret vin siden før 1548 – ifølge diverse historiske dokumenter. Deraf kan man udlede, at der efter al sandsynlighed har været dyrket vin på gårdens jorde siden den romerske besættelse.

Siden september 2003 har Quinta do Pégo været 100% ejet af AMKA. Quinta do Pégo projektet indebærer – udover naturligvis produktion af nogle af de fineste og bedste portvine – en total renovering af de gamle bygninger samt opførelse af en række gæsteboliger på gården. Efter denne totale renovering åbnede vingården Quinta do Pégo i foråret 2009 i en helt ny form med hotel.

Quinta do Pégo råder i dag over ca. 33 hektar jord, hvoraf ca. 30 hektar er beplantet i 2002. Jorden er klassificeret i gruppe A, som er den absolut bedste gruppe. Quinta do Pégos formål er at producere vine af ypperste kvalitet. Selve vingården ligger 138 meter over Dourofloden, mens vinmarkerne er beliggende op til 350 meters højde.

Denne Cerro do Santo Reserva er ligesom 1. vinen produceret af den sydafrikanske winemaker Wouter Pienaar. Inden han kom til Quinta do Pégo i 2002, så havde han arbejdet 38 år hos Stellenbosch Farmers Winery … SFW og fra 1983 som ansvarlig Cellarmaster.

Cerro do Santo Reserva er produceret af 45% Touriga Nacional, 30% Tinto Cão, 15% Tinta Roriz og 10% Touriga Franca druer. Omkring 75% har været lagret ca. 10 måneder på 1 og 2 år gamle franske egetræsfade – resten har været lagret på ståltanke. Derefter har vinen været lagret på flasken inden frigivelsen.

Duftmæssigt er vinen godt krydret. Herudover er der blæk, solbær, spidskommen og kanel. Smagen er en smule skarp, men der er god tørhed med spidskommen, kanel og godt med sol. Tanninerne er tydelig – men ganske behagelige.

En del af AMKA’s detailprogram, dvs. vinen kan findes i supermarkeder som EuroSpar, hvor pris normalt ligger mellem 90-100 kr.

Rating 4/7  

2011 Weingut Trockene Schmitts, Konsequent Randersacker Sonnenstuhl Frühburgunder Spätlese Trocken, Franken, Tyskland

Fra 2 x Rosacker til 1 x Randersacker … et navn, som kan glæde enhver Randrusianer, men Randersacker ligger imidlertid ikke midt i det kronjyske Danmark, men derimod et par kilometer syd for Würzburg og lidt nord for Ochsenfurt i Franken.

Og lige dér – i de gamle gyder, i byens centrum mellem romantiske, gamle, tyske huse – finder vi Weingut Trockene Schmitts, som står bag denne spændende vin med det lange navn Konsequent Randersacker Sonnenstuhl Frühburgunder Spätlese Trocken … en fantastisk spændende vin.

Schmitt er et kendt vinnavn i Randersacker, for faktisk findes der flere vingårde i Randersacker med navnet Schmitt, bl.a. Weingut Schmitt’s Kinder, Weingut Richard Schmitt, Das Weingit im Pfülben … også kaldt Weingut Hubert Schmitt og så denne Weingut Trockene Schmitts.

Flere har også spøgefuldt sagt, at Randersacker vel også lige så godt kunne hedde Schmittsacker!

Weingut Trockene Schmitts er dannet i 2002 ved sammenlægning af brødrene Paul og Bruno Schmitts respektive vingårde Haus der trockenen Weine og Weingut Robert Schmitt.

Navnet går imidlertid tilbage til 1970’erne, hvor gæsterne hos Schmitt gav huset tilnavnet pga. de tørre vine … som dengang skilte sig ud, da de fleste vinproducenter alene fokuserede på søde vine.

Oprindeligt blev ejendommen købt af bedstefaderen – som også hed Paul Schmitt – tilbage i 1920’erne, men det var først i 1955, at vinhuset blev grundlagt. Oprindeligt dannede 4 kendte vinmarker basis for den samlede produktion, men i dag er arealet noget større. Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker, fordelt på markerne Teufelskeller, Pfülben, Lämmerberg, Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl og Dabug.

Her dyrker Schmitt sorterne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Rieslaner, Traminer, Scheurebe, Weißburgunder og Bacchu. Og det danner baggrund for en lang række vine, lige fra billige “litervine” til husets bedste vine, som kaldes Konsequent og kommer fra gamle vinstokke, som står på de stejleste steder og hvor man – som navnet antyder – foretager en konsekvent beskæring af udbyttet.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften på familieejendommen også et stort Vinothek, vinrestauranten Ewig Leben og 4 ferielejligheder.

Denne Konsequent Randersacker Sonnenstuhl Frühburgunder Spätlese Trocken … puha … fortsat et langt navn, er lavet af druer fra marken Sonnenstuhl. Det er én af de bedste vinmarker i Randersacker, og voldsom stejl … nogle steder med en stigning på 50% … og med en undergrund med kalksten, som gør at vinstokkene stikker rødderne ned i 10 meters dybde og er med til at give vinene godt med mineraler.

Vinen er lavet på Frühburgunder, som er en mutation af Spätburgunder. I Frankrig findes druen faktisk også, nemlig under navnet Pinot Precoce Noir. Den minder på alle måder om Spätburgunder, specielt i glasset. Den skiller sig primært ud ved, at dens mostvægt er højere end hos Spätburgunder, mens syretallet ligger lavere … og så er den ikke så modtagelig over for sygdomme. Frühburgunder modnes herudover – som navnet også indikerer – tidligt.

Og hold da op … fin næse, klar tysk Spätburgunder … ja, altså næsten, for her er sød kostald, hindbær, jordbær sammen med lidt kalk, mineraler … meget indbydende. Smagen er præget af fin syre, sødme, elegance … performer ganske præcist … fandme godt … og der er også godt med tanniner,  en god lang eftersmag, meget vedvarende. Overraskende god … elsker sgu den vin.

Købt på vingården, hvor denne flaske koster 13,90€ eller lige over 100 kr. Fin pris for denne vin.

Rating 5,5/7