Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

2011 Michael David Winery, Freakshow Cab, Californien, USA

2011 Michael David Winery, Freakshow Cab, Californien, USASom vino accanto … vin nummer to … en Cab fra Californien, men ikke helt traditionel, for vinen har navnet Freakshow Cab samt en meget illustrativ etikette med en stærk mand i cirkus som center for en collage med hoveder i bedste Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band stil.

Bag vinen står vinhuset Michael David Winery … som passende nok drives af Michael J. Philips og David J. Philips. De er brødre, gift med henholdvis Kristy og Corene og driver som 5. generation den vingård, som deres tipoldefar Andrew Harshner og hans hustru Lucille grundlagde nær byen Lodi efter borgerkrigen i 1860’erne.

Herudover deltager 2 af Michael J. Philips 3 børn også i familieforetagenet, nemlig Kevin Philips og Melissa Phillips Stroud, så 6. generation er således kørt i stilling. Derudover er der en ansat ansvarlig vinmager, Adam Mettler … som i øvrigt også driver sin families vingård Mettler Family Vineyard.

I alt har Michael David Winery omkring 263 hektar vinmarker, som opnår en naturlig vanding via Mokelumne floden, der bærer krystalklart vand fra Sierra Nevada bjergene. Det giver også vigtige mineraler til den rige jord, hvor vinstokkene virkelig trives. Vingården er ikke certificeret økologisk, men man bestræber sig på at bruge naturlige metoder i alle faser af vinproduktionen.

Udover vingården og det traditionelle, naturlige vinsmagelokale til brug for besøgende gæster, som driver Michael David Winery også en lille café, et bageri og en frugtbutik på stedet … The Philips Farm Fruit Stand. Sådan.

Michael David Winery producerer en række spændende vine, både under navnet Michael David Winery og ellers med navne som 7 Deadly Zins, 6th Sense Syrah, Petite Petit, Earthquake, Incognito, Inkblot, Rapture, Lust, Gluttony, Sloth og så denne Freakshow. Det er en Cabernet Sauvignon, men tilsat lidt Petite Syrah. Vinen er lagret 22 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt masser af blæk … det fylder absolut mest i næsen sammen med solbær, tobak, brændt eg, vanilje, espresso og chokolade. Smagen er … efter lidt tid i glasset … god frugtrig. Der er modne kirsebær, solbær i skøn kombo … lidt skarp i starten, men vinder bestemt efter lidt tid. Der er lidt peber, caramel og ristede krydderier. Tanninerne er bløde og behagelige, mens eftersmagen ikke er lang, men også ganske okay.

Købt hos Smalle Vine, pris 199 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2009 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard, Oregon, USA

2009 Longplay Wine, Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia's Vineyard, Oregon, USAMandag stod på besøg i sommerhuset af de dejlige mennesker Jan  & Janni … lang gåtur, Vesterhav, vind i håret, hygge, lidt madlavning, klassisk risotto med gorgonzola, pærer og valnødder, en omgang boeuf bourguignon og sluttelig lidt tiramisu. Og selvfølgelig en stak gode vine i et skønt joint venture.

Første vin var denne Pinot Noir Jory Bench Reserve Lia’s Vineyard fra Longplay Wine, som holder til tæt på den lille by Newberg i Chehalem Mountains. Det ligger i Willamette Valley omkring 40 kilometer sydvest for Portland i staten Oregon … I ved, lige ovenover Californien.

Området ved Chehalem Mountains er et af Oregons mest kendte og velanskrevne områder for produktion af Pinot Noir, og her ligger omkring 150 små vinproducenter, hver typisk med omkring 5 hektar vinmarker.

Ejeren af Longplay Wine eller Lia’s Vineyard, som gården rettelig hedder, bærer det danskklingende navn Hansen, nemlig Todd Hansen. Han driver vingården på lidt over 10 hektar sammen med et par hjælpere, nemlig Javier Marin, der står for selve markdriften, og så vinmageren Jay Somers, som i 2011 afløste Aron Hess. Todd står sammen med vinmageren for produktionen og derudover markedsføring, website m.v.

Lia’s Vineyard er opkaldt efter Todds lille datter, og markerne ligger i 380 til 560 meters højde, og jordbunden er, hvad amerikanerne kalder for “Jory”, en slags mørk, rødbrun og mudret lerjord. Det laves primært Pinot Noir og på franske vinstokke.

Markerne er således beplantet med 8 forskellige kloner af de franske Pinot Noir sorter Wädenswil, Pommard, Dijon nr. 114, 115, 667, 777, 828 samt Mariafeld. Derudover er der også plantet en smule Chardonnay.

Vinene produceres og sælges under navnet Longplay Wines … med sloganet “Analog Wine for a Digital World” … no overdubbing, no remixing. Etiketterne har også en god, gammeldags pladespiller som logo. Det siges endvidere, at der altid spilles gamle, ridsede vinylplader i husets smagelokale, som ligger inde “downtown” i byen Newberg … og at den fyr, der arbejder i butikken kan være lidt mærkelig, og bl.a. hader at arbejde i weekender, hvorfor bedste råd er at købe lidt vin for at glæde ham!

Denne “Jory Bench Reserve” er Longplay Wines topvin og kommer fra et stykke (bench) i toppen af vinmarken med den specielle jord (Jory), og deraf også navnet. Vinen er stukket sammen af 54% Pommard, 25% Wädenswil, 14% Mariafeld, 4% Dijon 115 og 3% Dijon 667 Pinot Noir fra stokke med en alder mellem 11-19 år.

Vinen spontangærer i store 2 tons rustfrie tanke, ligger med skallerne i 23-28 dage, hvorefter vinen lagrer 9 måneder på fransk eg, her 20% nye fade. Vinmageren fra 2007-2010 Aron Hess står bag vinen. Der er kun lavet sølle 212 kasser af vinen.

Og den er voldsomt elegant. Den er som en sart, let, hvid bluse, lavet af kniplinger … på en ung, blond pige … hvis man fx skulle sammenligne med andre klædningsgenstande. I glasset lys, særdeles transparent, helt klart Pinot Noir. Nok én af de mest lyse Pinot Noirs, som jeg har set i årevis. Duftmæssigt er der stald, dejlig animalsk, og har nogle træk, som minder om tysk Spätburgunder, bl.a. lidt sødme. Herudover lidt søde kirsebær, blomster og svage krydderier.

Smagen er silkeblød, ren fløjl med en utrolig lethed med kirsebær, jord, mineralitet og grønne noter. Voldsomt elegant, og meget forførende … meget flot vin, og en god overraskelse. Elsker letheden sammen med kompleksitet, frugten og en helt fantastisk duft. Dæleme en god vin.

Købt hos Smalle Vine, pris 195 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2009 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa, Rioja, Spanien

2009 Bodegas Palacios Remondo, La Montesa, Rioja, SpanienEfter en morfar på sofaen … hvad er så bedre end at nyde et glas rødvin, mens tiden fordrives med at høre Modspil med Bo Evers og kigge på flammerne i brændeovnen. Specielt godt bliver det, når vinen kommer fra den fabelagtige dygtige vinmager Alvaro Palacios. Har nydt flere af hans gode vine, og denne gang er det en Remondo Rioja La Montesa.

Alvaro Palacio er om nogen synonym med den nye generation i Spanien, og hans prestigevin l´Ermita er sammen med Pingus og Vega Sicila blandt de førende spanske kultvine.

Alvaro Palacio er ud af en børneflok på 9 børn, og hans forældre var dengang ejere af den respekterede vingård Palacios Remondo i Rioja. Alvaro kunne have valgt at blive boende og overtage driften af vingården, men i stedet rejste han til Bordeaux, hvor han blev uddannet som ønolog for efterfølgende at arbejde for Moueix-familien på Château Petrus.

Da Alvaro kom hjem til Spanien igen, tog han til vindistriktet Priorat, som på det tidspunkt hovedsagligt var kendt for produktion af bulk vin. Da vinmarkerne kun gav et lille udbytte, var flere og flere af vinbønderne begyndt at nedlægge deres marker.

I 1990 købte Alvario sin første vinmark, Finca Dofi, med det mål at fremstille en krydsning mellem Pétrus og La Grange. I 1993 købte han efterfølgende prestigemarken l’Ermita, som var beplantet med mellem 60 og 100 år gamle vinstokke, der ikke var podet på amerikanske rødder. Allerede i 1995 begyndte kritikerne at overøse Alvaro Palacio med deres roser, og denne meget positive kritik fortsætter.

I 2000 spurgte Alvaros far, om han ville overtage den daglige ledelse på vingården i Rioja, og fristelsen til at kunne lede vingården uden indblanding var for stor.

Det første skridt var at opgive “negociant”-forretningen, da Alvaro mente, at man med over 100 ha vinmarker ikke havde brug for andres druer. Han implementerede også økologi i vinmarkerne, og udbyttet blev sænket betydeligt. Efterfølgende begyndte han at arbejde vinmarkens terroir og opdelte derfor vinproduktionen i flere forskellige cuvéer.  Og resultatet udeblev ikke: Rioja i verdensklasse!

Denne La Montesa Rioja vin er lavet på 55% Grenache Noir, 40% Tempranillo og 5% Mazuelo. Druerne kommer fra de marker, som Alvaros far oprindeligt startede med. Vinen er en af ejendommens flagskibe, og skal Alvaro selv beskrive den, gør han det gerne som et udtryk for det bedste fra for- og nutiden. Traditionel vinificering med lagring på nye fade af fransk egetræ i 12 måneder.

Lad os smage vinen. Nej, allerførst vil jeg gerne sige, at vinen bør åbnes et par timer før, at den skal nydes … dekanter den gerne … så åbner den sig meget bedre op. Efter lidt tid i glasset åbenbares dufte af mørke kirsebær, brombær, vanilje, grønne grene og smule brændte krydderier. Smagen er blød, åben og behagelig … ingen Rioja egemonster her, men fine tanniner, blødhed og god eftersmag.

Købt hos Vinspecialisten på tilbud til 100 kr., normalpris 140 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7   

2012 The Grape Grinder, The Grinder Pinotage, Western Cape, Sydafrika

2012 The Grape Grinder, The Grinder Pinotage, Western Cape, SydafrikaEn vin med et navn som The Grape Grinder Pinotage, en etikette med en kaffemølle … og sluttelig Sydafrika som oprindelsesland. Disse tre ting i kombo havde ikke rejst min forventninger helt sindssygt i vejret … men Thomas fra Smalle Vine havde smidt denne vin gratis i kassen, da jeg handlede ind i den lille charmerende butik i gaden med det tynde navn.

En anbefaling røg med på vejen … greatings og tak herfra, for det er – trods alle fordommene – faktisk en sjov og dejlig lille vin, som overraskede både mig og mine to buddys denne fredag efter arbejde.

Der er lagt meget markedsføring i vinen, som bl.a. har sin egen hjemmeside. Det er svært at finde ud af noget omkring selve vinhuset, som meget passende kalder sig The Grape Grinder. Ejer og vinmager er imidlertid Johan du Toit, som tidligere – indtil 2010 – stod i spidsen for et andet, progressivt vinhuset i Paarl, nemlig Juno Wines.

The Grape Grinder er etableret i slutningen af 2010 af Johan du Toit sammen med Oliver Kirsten. De har sammen lavet denne The Grinder Pinotage, lavet på 100% Pinotage, som stammer fra store, kunstvandede vinmarker, nemlig 3 marker omkring Knollefontein, Leeuwenkuil og Langvlei.

Vinstokkene er mellem 12 og 15 år, og begynder netop nu at levere Pinotage druer i optimal kvalitet. Herefter er vinen lagret i 9 måneder på brændte egefade for at give lidt kaffearomaer til vinen … så den også kan leve op til etiketten.

Duftmæssigt var jeg spændt på, om denne Pinotage – lig andre vine på Pinotage – havde duften af brændt gummi, men det er slet ikke tilfældet. I stedet er duften meget animalsk, næsten helt Pinot i udtrykket sammen med violer, vingummibamser, måske en ganske lille anelse Bridgestone … men helt sikkert meget indbydende sammen med en stor del sødme.

Sødmen går igen i smagen, som er præget af frisk frugt, lidt peber, kaffegrums, nyristede kaffebønder og chokolade. Måske lidt vandet i udtrykket og der er måske også lidt for meget sødme i smagen, og eftersmag er også begrænset. Men Thumbs Up for en super dejlig næse, og bestemt en vin, som mange vil kunne li’.

Forhandles hos Smalle Vine, pris 75 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Wine Guerrilla, Sonoma County Zinfandel, Californien, USA

2011 Wine Guerrilla,  Sonoma County Zinfandel, Californien, USAFredagsvin … delte et par flasker med gamle arbejdsbody Ronnie K og monsieur Paul M. Jeg havde flaskerne med, Paul stod for lidt brød, pølse og ost … bl.a. en lakridsost … og Ronnie stod for det gode humør.

Og godt humør får man også af at kigge på etiketten til den første vin, en Sonoma County Zinfandel fra vinhuset med det aggressive navn Wine Guerrilla. Etiketten er flot kunstnerisk med solsikker og to styk fruentimmere, som med stor tålmodighed ser til, mens blomsterne vokser.

Etiketten er – som på alle vinhusets vine – malet af Sean Colgin fra Topanga Canyon i Californien. Han er en kendt, nyskabende kunstner, hvis malerier og skulpturer vises på gallerier i hele USA og Europa. Han er i øvrigt født samme dato som to af hans største inspiratorer, Vincent van Gogh og Francisco Goya.

Wine Guerrilla er dæknavnet, som musikeren og pladeproduceren Bruce Patch laver sine vine under. Det er hans mission at udforske Sonoma Countys enestående vinøse kulturarv i form af hundredårige marker tilplantet med Californiens ‘egen’ drue: Zinfandel. Wine Guerrilla laver derfor alene vine på Zinfandel … og faktisk ikke mindre end 16-18 forskellige Zinfandel vine.

Bruce havde – inden han kastede sig over vinproduktionen – arbejdet 30 år i musikindustrien, bl.a. med kunstnere som The Supremes, Gene Pitney, Bill Medley, George Jones, Smokey Robinson, Ike & Tina Turner, The Four Tops og The Temptations. Da han følte, at han skulle prøve noget andet …. ja, så fik han idéen til et vinhus, som kunne hjælpe de mange små producenter rundt om i Californien.

Han flyttede derfor med kæresten Andrea Cleall nordpå til byen Forestville og grundlagde – efter grundig brainstorm – vinhuset Wine Guerrilla … bl.a. inspireret af begrebet Guerrilla Marketing. Kort fortalt er Guerrilla Marketing en form for markedsføring, hvor man med få penge får skabt opmærksomhed om sit brand, virksomhed eller produkt. Målet er naturligvis en øget indtjening. Ideen er, at man skal lave noget anderledes, som så skaber omtale og opmærksomhed.

Der blev herefter indgået leveringsaftaler med en række vinbønder i Alexander Valley, Dry Creek Valley, Russian River Valley og Sonoma Valley. I alt er det omkring 10 forskellige vinbønder, som leverer druer til vinene fra Wine Guerilla, og mange af vinmarkerne har rigtigt gamle vinstokke, nogle endda menes endda at være plantet helt tilbage i 1890’erne.

Denne Sonoma County Zinfandel er huset entry-level Zinfandel, pris i USA på 18$. Ellers ligger vinene i et niveau herfra og op til de dyreste til 50$. Denne Zinfandel er tilført en lille smule Petite Syrah. Druerne kommer – som navnet indikerer – fra Sonoma Valley, nemlig fra Price Family Vineyard, en lille familie vingård, som ligger direkte op til Lytton Springs. Ellers er det lidt begrænset med info om fremstilling, lagring m.v.

Duftmæssigt en meget behagelig vin med lidt solbær, blomme, kanel, vanilje, eg og sødme. På den måde er det en meget typisk Zinfandel. Smagen er også præget af stor blødhed med brombær, lidt krydret smag, sødme, bløde tanniner og også en tørhed, som er med til at give vinen en pæn elegance. Ved første glas var jeg lidt forbeholden … men den vinder lidt efter tid i glasset.

Købt hos Smalle Vine, pris 125 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Cantine Lenotti, Valpolicella Le Crosare Ripasso, Veneto, Italien

2010 Cantine Lenotti, Valpolicella Le Crosare Ripasso, Veneto, ItalienSidder lige og nyder fredagens vin … ikke Spätburgunder, hvor lageret er sluppet op, men en Valpolicella Le Crosare Ripasso fra Cantine Lenotti.

Lige op af Gardasøen ligger byen Bardolino. Her ligger vinhuset Cantine Lenotti, ja faktisk ligger Lenottis vingård lige i udkanten af byen ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af de smukke bakker, omringet af vinmarker og oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter. Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene. Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Lenotti Ripasso ”Le Crosare” bliver fremstillet efter man er færdig med at lave Amarone og Recioto på de tørrede Corvina, Molinara og Rondinella druer. Hos Lenotti laves Ripasso ved, at man ved slutningen af gæringen af tørrede druer til Amarone eller Recioto i januar/februar, og når presningen er overstået, hælder noget af det bedste Valpolicella Classico Superiore på den pressede mask og sætter en ny gæring i gang. De anvendte druer fra den første gæring er 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Efter endt gæring bliver vinen yderligere modnet et år på store fade.

Duftmæssigt lidt eg, balsamico, mynte, kirsebær, hasselnødder og kaffegrums. Smagen er blød, gode nuancer med sødme, fylde, mørke bær, bløde tanniner og generelt en alround vin, som de fleste vil kunne lide. Ganske harmonisk uden at hive dig helt op af stolen.

Forhandles bl.a. hos Vildmedvin, hvor den pt. er på bud til 115 kr., normalpris 145 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, Spanien

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, SpanienDrak forleden lidt sherry … jo jo. Nabo Claus synes, at jeg skulle smage denne Pedro Ximénez ”El Candado” Sherry fra det gamle, traditionsrige sherryhus Bodegas A.R. Valdespino. Jeg er ikke den store sherrymand, men det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, og denne sherry er endda også meget anderledes end hvad jeg ellers har smagt af sådanne flasker.

Bodegas A.R. Valdespino er ét af de ældste sherryhuse i Spanien, ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera … og har produceret sherry helt tilbage siden 1430. Ejendommen har dog været i Valdespino-familiens eje i endnu længere tid. Don Alfonso Valdespino var nemlig én af de riddere, der i 1264 hjalp den daværende konge af Castilla, Alfonso X – også kendt som “den vise konge” – til at besejre maurerne ved Jerez og i taknemmelighed fik tildelt ejendommen samt et ordenligt stykke jord af kongen.

Sherryproduktionen hos Valdespino startede i 1430, og de første mange år alene som en såkaldt “almacenistas”, hvilket er betegnelsen for de bittesmå sherrybønder, der enten ikke har mulighed – eller råd – til at flaske deres egen sherry. Men det ændrede sig mange år senere, nemlig i 1837 hvor Antonio Fernandez de Valdespino reelt grundlagde Bodegas A.R. Valdespino og startede med salg af egne flasker sherry. I 1883 blev huset endda leverandør til det spanske hof, og langsomt udvides familievirksomheden via yderligere opkøb.

Bodegas A.R. Valdespino ejer vigtige vinmarker, bl.a. Inocente i Macharnudo Alto samt El Corregidor Viejo og San Isidro i Carrascal. Sherryvinene får en efterbehandling med langvarig opbevaring på egefad, og de fleste sherry lagres efter solerasystemet. Når sherryen tappes, erstattes den med sherry fra det næstældste fad, der erstattes fra det tredieældste fad osv. Det yngste fad fyldes op med ny vin. Hos Bodegas A.R. Valdespino har man nogle meget gamle soleras, og flere af deres sherrys tilbringer mellem 8 og 10 år i solera – hvilket er det dobbelte af, hvad mange andre bruger.

De seneste efterkommende i Valdespino familien mistede imidlertid lysten til at videreføre sherryhuset, så det blev i september 1999 solgt den store vinkoncern Bodegas Grupo Estévez, som er et af de helt store sherryhuse med en årlig produktion på omkring 18 millioner flasker sherry og brandy. Koncernen ejes af Jose Estevez de los Reyes, og siden købte af Valdespino er der investeret massivt i Valdespino, bl.a. med bygningen af en helt ny ejendom i udkanten af Jerez og der er samtidig ansat ny ansvarlig vinmager, ønologen Eduardo Ojeda.

Denne Pedro Ximénez “El Candado” er udelukkende produceret på Pedro Ximénez druer, som efter høsten får lov til at tørre i solen et par uger, hvorved sukkerindholdet forøges med 10-15 %. Det giver en meget sød sherry. Søde sherryer laves nemlig normalt også på Pedro Ximenez- eller moscateldruer, mens de helt søde udelukkende laves på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset. Efter endt fermentering har vinen lagret i mindst 12 år på egetræsfade.

El Candado betyder “hængelås” på spansk, og flaskens top er netop forsynet med en tilhørende hængelås, som skal låses op inden den søde væske kan indtages. Lidt popsmart … og ærlig talt en smule upraktisk. Sherryen er pga. produktionsmetoderne jo flere årgange … så derfor N.V. (Non Vintage).

Efter hængelåsen blev låst op, og jeg havde tabt den ene nøgle … jo, nøglerne er meget små …. så kom der sherry i glassene. Og det er dessertvin på steroider … næsten som at drikke en crème brûlée eller nyde en vin lavet på ahornsirup. Farven er mørk og mahognifarvet, og konsistensen er en tykflydende eliksir med duft af karamel, rosiner, figner, blommer og sukkersødme. Smagen er fyldig, cremet, tyk, fed og skøn … specielt for os med en sød tand. Der er blommer, karamel, sukker … denne sherry behøver ingen tilhørende dessert … det er en dessert, en flydende dessert. Jeg kan dog sagtens tage lidt is sammen med den … hvis det skal være!

Det er selvfølgelig ikke en sherry, som man skal drikke meget af … så bliver den nok for meget, men en dejlig sød overraskelse. Jeg kunne da godt finde på at købe en, som kan nydes, hvis vejret en dag er alt for trist.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen er 169 kr. Forhandles flere steder i Danmark.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Bruno Rocca, Barbera d’ Asti, Piemonte, Italien

2011 Bruno Rocca, Barbera d' Asti, Piemonte, ItalienEn charmerende italiener af bedste skuffe, nemlig en Barbera d’ Asti fra vinhuset Azienda Agricola Rabaja’ Bruno Rocca, som ligger i den lille bydel Rabaja ved Barberesco, og som har givet navn til den meget berømte mark. Bruno Roccas ejendom ligger helt ude på kanten med den mest fantastiske udsigt.

Bruno Rocca overtog ejendommen i 1978 efter faderens død, og han blev den første i familien, der også producerede vin. Vingården havde dog været i familiens eje siden slutningen af 1950’erne, hvor Bruno Roccas far Francesco og hans kone Maria Adelaide flyttede fra centrum af Barbaresco og købte vingården i Rabaja.

Som modernist skabte Bruno Rocca i starten af 80’erne en helt ny stil i forhold til andre producenter i Barbaresco, nemlig bløde vine med stor elegance. Han bruger små franske egefade, men også arbejdet såvel i marken som i kælderen anskues forskelligt, alt efter hvilken ”skole” man hælder til.

Han ejer i dag 15 hektar, og han har modtaget et væld af priser. Dog er han temmelig sky og undgår helst al offentlig virak. I dag er hans søn Francesco også med i driften af gården.

Denne vin er lavet på 100% Barbera fra en mark, der ligger i kommunen Vaglio Serra. Her er jorden en blanding af sand og rødlig mergel. Høstudbyttet er 40 hl. pr. heltar, hvilket er meget lavt. Det er med til at give vinen dens flotte karakter. Vinifikation og gæring sker i rustfri stålkar under temperaturkontrol og vinen modner 12 måneder på barriques med flere omstikninger, hvorefter vinen lagrer 4 måneder på flasken inden frigivelsen. Alle de anvendte fade har været brugt én gang tidligere.

Duften er nærmest sådan lidt a la kridt … samtidig meget landlig, nærmest animalsk, frugtrig med blåbær, eg, gammel kælder, fugt … meget, meget indbydende. Jeg smagte en vin fra Bruno Rocca for en del år siden, og der var jeg ganske imponeret … og det er jeg faktisk igen. Hvorfor har jeg ikke købt vin herfra siden? Nå, men smagen er elegant, blød, elegant med frugt, solbær, kirsebær. Tanninerne er til stede … og sætter sig rundt i mundhulen, men slet ikke voldsomt. Nam, nam … hvor er det godt.

Købt hos Jysk Vin, hvor vinen pt. fås på tilbud til 99 kr., normalpris 165 kr. Tilbudsprisen er rent tyveri.

Vinanmeldelse 5/7  

2011 The Other Guys, Moobuzz Pinot Noir, Californien, USA

2011 The Other Guys, Moobuzz Pinot Noir, Californien, USAUnder navnet The Other Guys, Laid-Back Guys, Stand-Out Wines laver søskendeparret Mia & August Sebastiani fra den store, traditionsrige amerikanske vinfamilie Sebastiani en række spændende vine, som adskiller sig en smule i mængden. Vinene laves i serierne Hey Mambo, Leese-Fitch, Pennywise, Plungerhead, The White Knight og Moobuzz.

Historien om vinhuset starter helt tilbage i 1895, hvor Samuele Sebastiani, italiensk indvandrer, flyttede til USA og startede med at arbejde i et stenbrud nord for Sonoma. Med sine hårdt optjente penge købte han en lille vingård, hvor han opstartede en mindre vinproduktion.

I 1944 blev driften af vingården overtaget af sønnen August Sebastiani, som solgte vinene over det meste af USA, men det var først i 70’erne og 80’erne, hvor 3. generation i form af Augusts to sønner Sam og Don tog over, at vinhuset fik sit store gennembrud og voksede eksplosivt.

I dag er den oprindelige Sebastiani Vineyards and Winery solgt, og ejes af Foley Family Wines, som ejer en helt række af store vinhuse i USA. Jeg har skrevet lidt om Foley Family Wines og ejeren Bill Foley, da jeg smagte en 2010 Eos Estate Winery, Lost Angel California Cabernet.

Imidlertid er Sebastiani familien fortsat med at lave vine, nu via 4. generation i form af Mia & August Sebastiani og Tog Wines – som The Other Guys kaldes i daglig tale.

I Moobuzz serien laves der to vine, en Chardonnay og så denne Pinot Noir. Ja, helt Rolf ren er den nu ikke, for den består af 86% Pinot Noir, 10% Sangiovese, 3% Tempranillo og 1% Syrah. Sjov blanding! Druerne kommer fra en stor vinmarker i San Bernabe. August siger selv, at Sangiovese er tilføjet for at gøre vinen mere “kødfyldt”, men Tempranillo og Syrah er tilføjet for at give farve og dybde. Den har også fået lidt fransk eg … hvor lang tid ved jeg dog ikke.

Proppen skal vi også lige en tur omkring, for den har jeg ikke set før. Tog Wines kalder den en ZORK og fortæller, at det er en revolutionerende ny type vinprop. Man “skræller” nærmest plastikken rundt om flasken, og så er der en sød lille prop tilbage, som let fjernes. Vi bringer da lige fluks et par billeder af det sindrige system, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal synes om. Det pynter ikke på flasken.

Zork proppen      Zork - sådan virker den

Duften er sød Pinot med kirsebær, jordbær, svage krydderier og sød vanilje. Virker helt klart oversøisk og amerikanersød i næsen, og smagen er lidt i samme boldgade med stor sødme. Derudover er vinen også mere fed end sine europæiske søstre … hvilket vel heller ikke er en overraskelse. Tanninerne er bløde og der er lidt marmelade og svedsker i smagen. Nok en smule for opulent i min smag, men altid dejligt med Pinot Noir … på den måde er jeg jo nem.

Købt hos Smalle Vine, pris

Vinanmeldelse 4/7  

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New Zealand

2009 Rippon Winery, Riesling, Otago, New ZealandEn tur forbi Gert forleden bød på denne Riesling … som ikke er mindre end fabelagtig … så er det sagt. Vi er igen hos Rippon Winery i New Zealand, en vingård jeg har skrevet om tidligere, men I får da lige historien igen.

Vingården er grundlagt af den erfarne vinmager Rolf Mills og hans hustru Lois. De grundlagde vingården i 1974 efter at have arbejdet en periode på Domaine de la Romanée Conti i Bourgogne. Dér fik Mills inspirationen til at plante Bourgogne-druen Pinot Noir, som på Rippon Winery i dag dyrkes efter biodynamiske principper, altså helt uden kemi og kunstgødning.

Det betyder, at der ikke sprøjtes med gift mod skadedyr, ukrudt eller svampe, dels betyder det, at al arbejdet planlægges efter månens bevægelse. Sprøjtes vinmarken endeligt, sker det med en række hjemmelavede, naturlige præparater, og al domainets affald komposteres og genanvendes.

Rippon Winerys første kommercielle vinmark blev plantet i 1981. Siden fulgte et væld af eksperimenter med forskellige druesorter, før man endelig valgte at satse primært på Pinot Noir, Riesling, Sauvignon Blanc og Gewürztraminer.

Efter faderens død er det i dag sønnen Nick Mills, som driver vingården sammen med sin mor. Nick har selvfølgelig – som sin far – fået sin vinuddannelse i Bourgogne. Derudover har Nick en fortid som én New Zealands bedste top-skiløbere, og han har deltaget i mange konkurrencer indenfor specielt freestyle skiløb. Nick overtog driften af vingården og de samlede 12 hektar vinmarker i 2002.

Udover vinproduktionen driver familien også Rippon Hall, et gæstehus/selskabslokale med plads til 200 gæster, beregnet til bryllupper og andre selskabeligheder. Til gården hører vistnok også en 9-hullers golfbane, så hvis man har den interesse, så kan vin og golf vel være en ganske munter beskæftigelse.

Hos Rippon laves der vine i 5 serier, nemlig The Voice of Rippon, Limited Release Climats, Varieties of Provenance, Expressions of Youth samt Wines For The Thirsty. Denne Riesling hører til serien The Voice of Rippon, og lavet med presning af druerne  i hele klaser, hvorefter mosten forbliver med bundfaldet, mens vinen gæres ud på rustfrie ståltanke.

Og det er – som jeg nævnte i indledningen – en rigtig lækker sag. Der er kvæde, overmodne æbler med sødme, pærer, abrikos, petroleum, marcipan, svag citrus … fandme meget indbydende. Smagen er også ganske imponerende og vækker minder om tysk GG Riesling, faktisk en smule om den Kühling-Gillot, Riesling GG “Pettenthal”, som jeg smagte en varm sommer for laannnng tid siden. Der er utrolig intensitet, super balance mellem frugt, syre og sødme. Jamen jamen …. klasse. Måske knap så mineralsk, men smager himmelsk.

Gert havde købt vinen hos Vinspecialisten, pris 217 kr.

Vinanmeldelse 6/7