Det er ikke mere end lidt over en uge siden, at jeg nød en Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere. Jeg skal ikke igen gentage en masse om vinhuset … hvis du vil læse om det, så klik blot på ovennævnte link.
Til vores bestyrelsesmøde havde jeg valgt, at vi skulle smage en anden vin fra huset, nemlig denne “Funtanì” Barbera d’Alba Superiore D.O.C., som er husets top Barbera, som er lavet fra de ældste Barbera stokke på ejendommen i La Morra.
Stokkene er over 50 år og giver det laveste udbytte på hele ejendommen, og det giver en vin med saft og kraft.
Vinen er lavet med en kort maceration på 15 dage og udblødning i rustfrie ståltanke. Den er lagret omkring 15 måneder på franske egetræsfade, efterfulgt af mindst seks måneder af aldring i flasken inden
Duftmæssigt en kraftig fætter … første indtryk er bestemt ikke Barbera, men en duft af blod, blæk, brombær, hindbær og nødder. Der er dog – samtidig med den store fylde og intensitet – en dejlig elegance sammen med nogle grønne toner, som er meget italienske. Mørk og intensiv, men også med god rygrad og en meget vedkommende syre. Kompleks, fyldig og fløjlsblød … selvom den virker en anelse tungere end Barbera normalt er.
Forhandles bl.a. hos Juul’s Vin & Spiritus, hvor prisen er 279 kr. Hos Meinertz-Vine er prisen 220 kr.
Med næste vin tog vi en tur til Bordeaux, hvor vi møder Janoueix familien, som ejer en række vinslotte i Saint-Émilion, i Pomerol og i Côte de Castillon. De er én af områdets mest betydningsfulde familier, og Château Castelot er én af de nyeste ejendomme i familiens besiddelse.
Et bestyrelsesmøde i Randers Vinlaugh er ensbetydende med en flok gode vine. Denne gang foregik bestyrelsesmødet hos mig, så jeg havde sørget for både lidt mad og en række udvalgte vine, hvor denne Remondo Plácet Valtomelloso fra den dygtige vinmager Alvaro Palacios var første vin.
Og så til noget helt andet … aussivin, bulderbasse på steroider. Jeg havde i vinkøleskabet fundet denne Greenoch Shiraz fra Troy Kalleske … den sindssygt dygtige vinmager fra Australien. Jeg har tidligere skrevet om Troy Kalleske her på bloggen og smagt denne vin en del gange før, men I får da lidt om manden igen.
Lidt syd for den lille by Campigliano, syd for San Cipriano Picentino i Campanien finder vi et lille, men enestående vinhus med navnet Azienda Agricola Montevetrano di Silvia Imparato. Gert havde denne Colli di Salerno IGT med fra dette lille vinhus, en gave han havde fået fra den gode Arne.
Næste vin i rækken var denne Alfeo Bolgheri fra det lille vinhus Azienda Agricola Ceralti. Vinen havde Gert haft med hjem fra en ferie i Toscana, og et godt valg denne aften, dels elsker jeg italiensk vin … og specielt vinene fra Bolgheri er interessante, og dels er det altid sjovt med vine, som er købt lokalt … og så er etiketten med æslet da også i særklasse. Og det skulle vise sig, at vinen også var i særklasse.
Lige update fra fredag, hvor jeg sammen med Gert og Merete nød et stak helt fantastiske vine. Og én af dem var denne Barolo Bricco Gattera fra det det historiske vinhus Azienda Agricola Monfalletto … eller i dag blot kaldt Cordero di Montezemolo efter husets nuværende ejere.
Jans næste vin mandag var også i den klassiske ende, nemlig denne 2004 Barolo Villero fra vinhuset Giuseppe Mascarello e Figlio. Ja, det hus har jeg skrevet om tidligere, bl.a. da jeg smagte deres 
Jan havde taget en vin fra mesteren med … ingen andre end Clape. Og ja, der må gerne klappes, for det er klasse Rhône af bedste skuffe. Kongen af Cornas. Jeg har tidligere smagt alle Clapes vine, både hans Le Vin des Amis, Côtes de Rhône, Renaissance og Cornas.
Som vino accanto … vin nummer to … en Cab fra Californien, men ikke helt traditionel, for vinen har navnet Freakshow Cab samt en meget illustrativ etikette med en stærk mand i cirkus som center for en collage med hoveder i bedste Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band stil.