Kategoriarkiv: Vinanmeldelser

N.V. Bodegas Monte La Reina, Valdecaz, Toro, Spanien

N.V. Bodegas Monte La Reina, Valdecaz, Toro, SpanienOmkring 5 km. vest for byen Toro – i vinregionen med samme navn – finder vi Bodegas Monte la Reina, og herfra kommer én af weekendens vine, nemlig denne Valdecaz Tempranillo … en N.V., altså Non Vintage – ingen årgang – og også en vin i den billigere ende af skalaen.

Bodegas Monte la Reina er grundlagt i 2004 og drives af Cortés familien med José Miguel Inaraja Cortés og Carolina Inaraja Cortés i spidsen, mens Sandra Inaraja Cortés tager sig af de besøgende vinturister.

Og de er godt rustet til at få besøgende, for Monte la Reina omfatter foruden vineriet også et slot fra den nittende århundrede tæt på Duero floden, restaurant og store terrasser til forskellige arrangementer. Der er også lounge med plads til 500 gæster.

Vingården primære mål at lave vine af en god kvalitet, og som i stil og karakter ville falde i de flestes smag. Det relativt nybyggede vineri er udstyret med det nyeste vinifikationsudstyr, som gør det muligt til fulde at styre alle de forskellige aspekter i vinificeringen.

Bodegas Monte La Reina har ikke mindre end 300 hektar vinmarker, hvis stenede og sandede jorde hovedsagligt er tilplantet med klassiske spanske druesorter som Tempranillo, Garnacha og Verdejo.

Denne Valdecaz er lavet med traditionel med gæring over 5-7 dage med efterfølgende lagring på ståltanke. Vinen har ikke set egefade … og det er en såkaldt “Table Vine”, dvs. bordvin og én af husets billigste vine.

Duftmæssigt lidt speciel … og ikke særligt indbydende. Det er nærmest som om, at der er kunstig frugtsyre, krydderier … sådan lidt Rhôneagtig, kaktus og tyggegummi. Smagen virker også lidt skæv eller kunstig … nærmest som saftevand med alkohol. Ikke særlig anbefalelsesværdig.

Tidligere været forhandlet af Vinspecialisten, hvor prisen vistnok var omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

2012 Laurenz V, Singing Grüner Veltliner, Kremstal, Østrig

2012 Laurenz V, Singing Grüner Veltliner, Kremstal, ØstrigEndnu en dag med hvidvin … selvom det nu øsregner udenfor. Har fundet denne Singing Grüner Veltliner fra vinhuset Laurenz V … eller i dette tilfælde helt præcis Laurenz V und Sophie, idet vinen nemlig laves af Laurenz Maria Moser V – i daglig tale blot kaldt Lenz Moser – og er inspireret af hans datter Sophie.

V’et i Laurenz Maria Moser V er romertallet for 5, idet Larenz Maria Moser er 5. generation Laurenz Maria Moser, og han kommer således fra en familie, som i mere end 150 år drev en vingård af samme navn, nemlig Weinkelleri Lenz Moser i Østrig. Familien har haft betydelig indflydelse på den østrigske vinindustri, men Laurenz M. Moser skulle blive den femte og sidste generation på familievingården.

For lidt over 10 år siden solgte han nemlig virksomheden, idet han ikke ville arbejde for banken og for familien. Han ville lave sine egne vine … og alene på Østrigs nationaldrue Grüner Veltliner.

Og i 2005 stiftede han sammen med sine kammerater Dieter Hübler og Franz Schweiger således vinhuset Laurenz V … eller det lidt mere officielle og kedelige navn Laurenzfive Fine Wine GmbH.

Målet for foretagendet var at lave topvine på Grüner Veltliner og få dem solgt på verdensplan. Og der blev derfor investeret i marker, samlet omkring 85 hektar i vinområdet Kamptal i Kremstal samt i Weinviertel. Og i dag eksporteres omkring 91 procent af produktionen og til ikke mindre end 45 lande rundt om i verden, så man må sige, at Lenz Moser har nået sin målsætning.

Lenz siger selv, at Grüner Veltliner har Riesling’ens transparens, Chardonnay’ens rundhed og Sauvignon Blanc’ens friskhed.

Lenz’ bedstefar var også – som Lenz – en pioner for Grüner Veltliner. Han udviklede det ophængningssystem, som førte til stor udbredelse af druen i Østrig, hvilket paradoksalt nok gjorde den til en drue, man lavede mange lavkvalitetsvine af. Men i 1980’erne fandt kvalitetsbevidste vinbønder ud af at skære ned på udbyttet, hvilket førte til vine af langt bedre kvalitet – og med tiden har givet Grüner Veltliner ry for at kunne blive til virkelig god vin, på højde med store hvide bourgogner.

Hos Laurenz V laves der i alt 7 forskellige vine … alle med helt enkle etiketter … og alle selvfølgelig på Grüner Veltliner og med navnene Friendly, Charming, Sunny, Forbidden, Silver Bullet, Four og så denne Singing. Druerne til denne Singing Grüner Veltliner dyrkes hovedsageligt i løs grusjord i regionen Kremstal. Ved at tilføje nogle druer fra markerne i Weinviertel får vinen et mere krydret udtryk med et strejf af hvid peber. Ja, sådan skriver Lenz i hvert fald selv. Og navnet Singing skulle efter sigende være fordi, at vinen “synger i ganen”. Lad os se, om det holder.

Duftmæssigt fanger jeg fersken, lidt grønne noter … og jo, kan godt fange lidt peber. Der er godt frugtsyre i næsen, men gør ellers ikke det store væsen af sig i duften. Smagsmæssigt god frisk, frugtrig vin … nærmest let perlende på tungen. Dejlig livlig vin, syren er ganske blid … meget let og ganske velsmagende vin. Fin terrassevin … hvis ellers regnen kunne stoppe.

Købt hos Gourmondo, pris 9,95€ … dvs. omkring 74 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2012 Weingut Hensel, Aufwind Grauer Burgunder, Pfalz, Tyskland

Èn flaske på en varm sommeraften er ikke nok, så proppen røg også på denne Aufwind Grauer Burgunder fra Weingut Hensel … ja, eller rettere sagt, så blev kapslen skruet af, for vinen er – efter moderne kutyme – med skruelåg. Og det er også et vinhus, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Det lille vinhus Weingut Hensel ligger tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz og har lavet vin i Pfalz i over 300 år. Faktisk ligger vingården lige op af flyvepladsen Dürkheimer, og den nuværende ejer og leder af huset Thomas Hensel laver vine, som kan gøre dig flyvende.

Det med luft under vingerne går også igen i Weingut Hensel vinene, som laves i serierne Aufwind, Höhenflug og Ikarus, og logoet for vinhuset er selvfølgelig også en flyvemaskine. Hensel kalder sig også “das Weingut am Flugplatz”.

Thomas selv har også gået i god vinskole, og er oplært hos Müller-Catoir af den legendariske Hans-Günter Schwarz, men i 1990 måtte han tage retur, overtage familieejendommen i Pflaz og videreføre vinproduktionen. I dag har Thomas Hensel omkring 19 hektar vinmarker omkring flyvepladsen i Bad Durkheim og laver nogle fremragende vine.

Alle druerne håndplukkes, og der bruges kun de bedste og mest modne druer. I kælderen håndteres druerne også med største forsigtighed, forsigtig presning, og en meget omhyggelig filtrering. Vinene er de nævnte tre serier has også specielle navne som rg, sg, wb, df, sl, gb, mo, gt og denne sp, alle opkaldt efter druerne, dvs. sp efter Spätburgunder. Så kan I jo gætte lidt på de øvrige.

Udover vinene fra Hensel selv, så producerer Thomas Hensel også en række vine med Markus Schneider, som også er en af de spændende producenter i Pfalx, bla. en serie vine under navnet Hensel und Gretel. Fra denne serie smagte jeg netop deres 2012 Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken i Hamburg for én måned siden – ligesom foregående vin – og dermed er ringen sluttet med aftenens to vine.

Vinen er selvfølgelig på 100% Grauburgunder eller Pinot Gris, som vi kender druen under i Alsace.

Duftmæssigt lidt modne æbler, pære, nødder, mandler, grønne noter, vanilje og en smule banan. Smagsmæssigt først lidt sødme med nøddeagtige toner, lidt blomster … og så sætter syren ind, og holder vinen fint på sporet. Der er lette krydderier og vinen er god mineralsk og samtidig saftig. God frugt, god balance og ganske elegant, og faktisk et skønt glas vin. Måske en anelse “fladhed” i smagen, men bestemt ikke noget, som forstyrrer det samlede indtryk. Og igen en super vin til pengene.

Købt på Gourmondo, pris 7,90€ … det er kun 59 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Gut Hermannsberg, Niederhäuser Riesling, Nahe, Tyskland

Onsdag … sol på terrassen og hvad er så bedre end et glad hvidvin på terrassen? Det blev denne Niederhäuser Riesling fra Gut Hermannsberg, som ejes og drives af Dr. Christine Dinse og Jens Riedel, hvilket sker i samarbejde med vinmageren og den daglige leder Karsten Peter, som tidligere har arbejdet hos sin svoger Tim Fröhlich fra Schäfer-Fröhlich.

For en måned siden smagte jeg første gang en vin fra Gut Hermannsberg, nemlig i Hamburg … deres 100 Jahre Jubiläums-Riesling, og dér besluttede jeg, at jeg bestemt skulle smage mere fra dette vinhus … og det er jeg så i gang med denne onsdag før grundlovsdag … på den overdækkede terrasse … livet er skønt.

Dinse og Riedel overtog vingården i 2009, og før den tid var det et preussisk statsdomæne i Niederhausen ved Nahe-floden. I perioden 1901 – 1998 hed vinhuset Königlich-Preußische Weinbaudomäne Niederhausen-Schloßböckelheim. Helt tilbage i 1901 købte den preussiske stat nemlig de stejle, klippefyldte områder langs med Nahe-floden. Gennem stenhårdt arbejde i de følgende år blev der plantet Riesling-stokke, og markerne som Kupfergrube og Hermannsberg er i dag er verdensberømte.

Efter privatiseringen i 1998 blev navnet ændret til Niederhausen-Schlossböckelheim, men da Jens Riedel overtog vinbruget blev navnet ændret til Gut Hermannsberg, og han gik straks i gang med at restaurere marker, bygninger og gæstehus.

Vinhuset ejer 30 hektar vinmarker, og alle 30 hektar er VDP klassificeret som “Große Lagen” eller “Erste Lagen”, og det må siges at være ganske enestående. Markerne er Schlossböckelheimer Kupfergrube, Niederhäuser Hermannsberg, Traiser Bastei, Niederhäuser Steinberg, Niederhäuser Kertz og Altenbamberger Rotenberg.

Alle parceller vinificeres derfor separat. Det sker med spontangæring og lagring i store fade eller ståltanke udfra et princip om at “lade vinen lave sig selv”, så vinmarkerne kan udtrykke sig så rent og autentisk som muligt

Allerede med sine første årgange har Peters vine overbevist og især 2011 årgangen er at anse som en genfødsel af denne historiske ejendom med et væld af fornemme bedømmelser, kulminerende med udmærkelsen som årets “Rising Star” i hele Tyskland i Gault Millau Guiden.

Stilistisk virker vinene som rene, syredrevne, raffinerede og stenede koncentrater. Skønt Karsten Peter har arbejdet med sin svoger Tim Fröhlich og konstant udveksler erfaringer med ham, viser Gut Hermannsbergs vine en helt egen stil, med deres brillante klarhed, der gør at topmarkernes aftryk er tydeligt.

Druerne til denne vin kommer fra Ersten Lage marken Niederhäuser Hermannsberg, hvilket er helt utroligt, når man tænker på prisen. Jeg købte 6 stk. hos Gourmondo i Tyskland til 49,90€ … dvs. en pris pr. flaske i danske dollars på kun 62 kr. Det er fandme billigt for Erste Lage Riesling. Og så et hurra for det.

Duftmæssigt æbler, fersken, svag petroleum og abrikossten … eller én eller anden form for mineralitet. Smagen har godt med fylde i kombination med god syre, friskhed og ganske sprød. Saftig, lækker og med god eftersmag … lidt citrus, lidt mineralitet … dejlig, dejlig Riesling. Når lige knap husets 100 Jahre Jubiläums-Riesling, men godt er det sgu. I forhold til prisen på 62 kr. burde ratingen faktisk være højere.

Forhandles herhjemme af Atomwine, pris 149 kr. Jeg købte min på Gourmondo til 62 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2012 Weingut Dr. Nägler, Pinot Noir, Rheingau, Tyskland

Jeg plejer at sige, at fredag er Spätburgunder dag … og i går var ingen undtagelse, da jeg havde fundet denne gutswein Pinot Noir fra Weingut Dr. Nägler frem. Jeg har tidligere smagt et par vine fra den gode Dr. Nägler, bl.a. hans 2011 Spätburgunder Rüdesheimer Drachenstein og en 2010 Rüdesheimer Burgweg Spätburgunder Trocken.

Dr. Nägler ligger i byen Rüdesheim am Rhein, som ligger smukt ved Rhinen, ca. 15 km. sydvest for Wiesbaden. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1826, hvor Friedrich Nägler allerede var registreret i “Rüdesheimer Stockbuch” som værende ejer af vinmarker omkring Rüdesheim. I dag i det 6. generation af Nägler familien, nemlig civilingeniøren Tilbert Nägler, som styrer vingården.

Nägler er egentligt primært en Riesling producent, og ud af hans samlede vinmarker på omkring 8 hektar er 90% da også tilplantet med Riesling, mens resten er Spätburgunder.

Tilbert Nägler har selv har studeret vinavl og ønologi i Geisenheim. Inden han overtog produktionen på familieejendommen arbejdede Tilbert også seks år på “Schloß Reinhartshausen” og fire år på “Schloß Westerhaus” i Ingelheim am Rhein.

Näglers bedste vinmarker er Rüdesheimer Berg Schloßberg, Rüdesheimer Berg Roseneck, Rüdesheimer Berg Rottland og Rüdesheimer Bischofsberg, alle rost i århundreder verden over for ideelle betingelser for Riesling druen. Stejle sydlige skråninger med skifer og kvarsit i jorden, perfekt varme og Rhinens lysreflekterende lys er medvirkende til, at Riesling druerne her modnes perfekt.

Udover produktionen af vin, så driver den foretagsomme Nägler familie også hotellet og vinrestauranten Zum Grünen Kranz. Familiens hotel stammer fra 1826 og udover restauranten rummer det 30 værelser. Herudover omfatter familieforretningen også udlejning af cykler samt den lille vinforretning/vinotek R. Näglers Weindepot.

Nå, men denne lille sag er Dr. Näglers gutswein … altså billigste Pinot Noir, og der kan ikke hentes mange oplysninger om vinen. Vi springer derfor i stedet ud i en beskrivelse og bedømmelse af vinen, som i næsen ikke giver en fin Pinot næse. Jeg har i stedet noteret mig lidt vingummibamser, let mentol, granatæbler, røg … virker lidt sød/syrlig og indelukket … lille “mulle” og kemisk. Smagen er desværre ikke meget bedre, syrlig, stram med kanel, spidskommen og generelt ikke særligt imødekommende. Pazzzzz. Dr. Nägler … das ist ein Ommer.

Købt i Tyskland for 8,30€ eller ca. 61 kr., så selvfølgelig skal man nok heller ikke forvente det store til den pris.

Vinanmeldelse 2/7   

2009 Veenwouden Private Cellar, Veenwouden Classic, Paarl, Sydafrika

Med en helt unik og fantastisk betagende udsigt ud mod Klein Drakenstein bjergene, tæt på floden Berg i den nordlige del af Paarl-distriktet ligger Veenwouden Private Cellar, et lille vinhus ejet af vinmageren Marcel van der Walt … og herfra kommer denne Classic … en lille flaske Bordeaux look-a-like.

Veenwouden Private Cellar er grundlagt tilbage i 1988 af de to brødre Marcel og Deon van der Walt pga. en stor forkærlighed for Bordeaux vine … specielt vinene fra Pomerol. Marcel havde selv en baggrund som professionel golfspiller, mens Deon havde en stor karriere som international operasanger.

Efter købet af ejendommen i 1988 gik arbejdet med tilplantning af gårdens 12 hektar vinmarker hurtigt i gang, og Marcel tog roret som vinmager med hjælp fra faderen, mens Deon lystigt skrålede videre på de store scener, bl.a. Metropolitan Opera i New York, Royal Opera House i London, Bavarian State Opera i München og alle de berømte steder i den branche.

Da familien oprindeligt var emigreret til Sydafrika i 1727 fra den  fra den lille landsby Veenwouden i Frisland i Holland, ja så fik vingården selvfølgelig navnet Veenwouden. (Ja, Frisland er det område, hvor der snakkes både hollandsk og frisisk).

De første vine kom på markedet i midten af 1990’erne, og til produktionen havde de søgt hjælp fra eksperter fra Pomerol i Bordeaux, og det gav pote. Deres vine fik hurtigt store roser, og politikken med en begrænset produktion fra meget lave udbytter var en succes. Og operaen fandt endda også vej til vingården, hvor én af vinene Vivat Bacchus blev opkaldt efter Mozarts duet “Die Entführung aus dem Serail”, som omtaler fornøjelser med vin.

Deons tenorstemme blev dog brat afbrudt i 2005, hvor faderen skød og dræbte ham med to skud i brystet efter et voldsomt skænderi på vingården i Paarl … og herefter begik selvmord. En ganske tragisk familie historie. I dag er det derfor Marcel van der Walt som driver vingården videre.

Vingårdens 12 hektar vinmarker er beplantet med de klassiske Bordeaux sorter, nemlig 75% med Merlot, 15% Cabernet Sauvignon, 7% Cabernet Franc og 3% Malbec. Marcel van der Walt har valgt kun at høste små 5 tons per hektar for at holde højst mulige kvalitet på de druer, der skal indgå i vinene.

Denne Bordeaux”, dvs. en vin i stil med vinene fra Bordeaux, blot lavet i Sydafrika. Dem findes der faktisk en del af, og jeg har smagt flere ganske flotte resultater i den boldgade, som fx De Toren Z og Fusion V fra De Toren Private Cellar samt AnWilka. Og der er sikkert mange flere. I denne årgang 2009 er Veerwouden Classic lavet på 62% Cabernet Sauvignon, 12% Malbec, 10% Cabernet Franc, 8% Merlot og 8% Petit Verdot. Den har lagret 24 månder på franske egetræsfade, 80% nye og resten de brugte fra året før.

Duftmæssigt har jeg noteret mig våd, fugtig muldjord, tobak, solbær, men der fornemmes også lidt rankhed, og de samlede indtryk kan godt lede tankerne hen på Bordeaux. Smagen er fyldig og varm … der er godt med tanniner, men smagen er i min optik nok lidt mere voluminøs og krydret end Bordeaux, men referencerne er der bestemt. En dejlig vin.

Forhandles af Vin & Vin, hvor prisen er 219 kr. ved køb af 1 flaske, men 100 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2010 Serego Alighieri, Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT, Toscana, Italien

2010 Serego Alighieri, Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT, Toscana, ItalienSerego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.

Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.

Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.

Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter ca. 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med druer. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgeliglidt oliven. Herunder har Pieralvise – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Der er mulighed for at arrangere kokkeskole i det store køkken, der hører til bygningen med ferieboliger. Uhmmm, det gad jeg da godt at prøve.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Vinproduktionen foregår efter økologiske principper, og vingården er under certificering til økologisk status.

Og det er just præcis herfra, at denne vin Serego Alighieri Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT kommer fra. Lavet på 80% Sangiovese blandet med 15% Canaiolo og 5% Ciliegiolo. Navnet på ejendommen og vinen Poderi del Bello Ovile henviser til et vers skrevet af Dante og handler om digterens drømme om at vende tilbage til sit fædreland, bello ovile.

Produktionen af vinen sker ved, at druerne afstilkes, hvorefter mosten ligger med skindkontakt, inden gæringen sættes i gang på ståltanke ved hjælp af kunstgær. Efter endt gæring lægges vinen på 600 liters franske egetræsfade (50% nye, 25% to år gamle og 25% tre år gamle) i 12 måneder. Herefter lagres vinen yderligere seks måneder på flaske, inden den frigives til salg.

Og uhmmm, hvor dufter vinen faktisk ganske godt. Her er blåbær, bacon, røg, blæk og grønne blade. Smagen er syrlig med grønne noter … typisk italiensk, og det kan vi jo godt lide. God tørhed med stramme tanniner, et let bitter aftryk, fin balance. Faktisk en ganske dejlig vin, som jeg er positiv overrasket over. Måske Masi-etiketten i bunden havde medvirket til det.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2011 Bodegas Alceño, TW 12 Meses Monastrell, Jumilla, Spanien

2011 Bodegas Alceño, TW 12 Meses Monastrell, Jumilla, SpanienOnsdag et tiltrængt glas druesaft efter travl og hektisk kort arbejdsuge … og det blev denne sag, en TW 12 Meses Monastrell fra Bodegas Alceño, som ligger ved byen Jumilla i området Murcia i det sydøstlige Spanien.

Vingården er grundlagt tilbage i 1870 af den ihærdige vinhandler Roque Martinez sammen med to partnere, og i dag ejes vingården af 4. generation, nemlig Pedro Luis Martinez … gården har da også navnet Bodegas Pedro Luis Martinez, selvom vinene markedsføres som Bodegas Alceño.

Selvom gården i 1870 var den første af sin slags i Jumilla til at handle vin, så var det imidlertid først i år 2000 under Pedro Luis Martinez, at Bodegas Alceño selv begyndte at lave og tappe deres egne vine.

Fra projektets start er der blevet investeret meget i moderne teknik, for at kunne lave så god vin som muligt, og i dag produceres der omkring 500.000 flasker årligt fordelt på 9 forskellige vine, hvoraf denne TW 12 Meses Monastrell således er én af dem. Ambitionen er at lave vine med en moderne, ren profil.

Ledelsesmæssigt drives gården af vinmageren Juan Miguel Benítez, som kan tillægges meget af æren for den fremgang, som vinene fra huset har fået, bl.a. har denne vin høstet flotte 90 Parker point og samlet har vinhuset fået over 90 priser for deres vine.

Huset ejer samlet omkring 400 hektar jord, hvoraf 336 hektar er Monastrell, 10 hektar Syrah, 20 hektar Tempranillo, 14 hektar Macabeo og endelig 20 hektar Airén.

Monastrall druen kender vi normalt som Mourvèdre … hoveddruen fra Bandol. Mourvèdre kræver varme og kræver tid. Den smager ikke godt når den er ung, men her til denne vin kommer druerne heldigvis også fra meget gamle vinstokke dyrket på kalkholdig, mager jord. Høstudbyttet er så lavt som 1 kilo druer per vinstok.

Alle druer høstes manuelt og gærer i temperaturkontrollerede ståltanke. Efter endt gæring lagres vinen 12 måneder i 300 liters nye egetræsfade.

Og duftmæssigt en dejlig rustik, landlig, animalsk vin med sødme, engelsk lakrids, kanel, solbær og brombær, egeplanker, vanilje og kakao. Smagen er præget af sødme, stor fed frugtrigdom … meget rund og varm i udtrykket, bløde tanniner, svagt sødt krydret og generelt meget easygoing. Tanninerne markerer sig på tænderne og fastholder lidt bid, og det er nok meget godt. Skøn vin.

Forhandles hos Jysk Vin, pt. på tilbud til 72 kr. v/6 stk., og det er sgu en sindssyg god pris … få da lige købt 6 af dem.

Vinanmeldelse 5/7  

Gavmild … eller blot meget tørstig, men 5 Thumbs Up skal vinen sgu ha’.

1999 C.N. Kopke, Vintage Port, Douro, Portugal

1999 C.N. Kopke, Vintage Port, Duero, PortugalServerede denne vintage portvin fra det herrens år 1999 til sønnikes konfirmation sidste weekend, men besynderligt nok var der slet ikke aftræk i vinen. Folk er generelt ikke så meget til søde vine … men så er det godt, at jeg fortsat har en sød tand og må kæmpe mig igennem denne portvin fra det klassiske portvinshus C.N. Kopke.

Jeg har selv tidligere været i Porto, og besøgt portvinshuse … dog aldrig stødt på dette C.N. Kopke. Men altså et klassisk hus, og ét af de ældste … om ikke dét ældste portvinhuse, grundlagt helt tilbage i 1638 af en tysker, nemlig Christiano Kopke og hans søn Nicolau Kopke … så fik vi også opklaret bogstaverne C og N.

Christiano Kopke kom fra Hamburg til Lissabon i 1636 og var søn af den tyske konsul i Lissabon. Et par år senere slog Christiano Kopke sig imidlertid ned i Porto som købmand og eksportør af portugisiske produkter, og han startede eksport af portugisiske vine, som var produceret i regionen.

På det tidspunkt eksisterede betegnelsen “portvin” endnu ikke, og det var først senere omkring 1675-1680, at de søde vine fra Porto blev mere og mere populære og slutteligt anerkendt under denne betegnelse. I over 200 år drives vinhuset af Kopke familien, og huset opnår et fremragende ry for sine portvine, specielt deres Vintage Colheita Tawnies.

Kopke familien får også stor indflydelse på handlen med portvin og spillede en vigtig rolle i at etablere det lokale handelsselskab for portvine under Marquês de Pombal. Det sidst kendte medlem af familien var Joaquim Augusto Kopke (1806-1895), som fik stor indflydelse på den portugisiske handel og endda blev udnævnt til Baron af Massarelos af dronning D. Maria II pga. hans militære indsats i Primeiro.

Umiddelbart inden Joaquim døde i 1895 blev C.N. Kopke overtaget af det britiske handelsfirma Mason under den britiske familie Bohane, som imidlertid måtte sælge vinhuset igen i 1953 som følge af finansielle vanskeligheder efter anden verdenskrig. Her overtog det portugisiske vinhus Barros & Almeida Group det gamle portvinshus, som dog igen skiftede ejer i 2006, hvor det blev overtaget af mastodonten Sogevinus.

Sogevinus er heller ikke ukendt med portvin, for det er én af verdens største portvins-koncerner, og ejer bl.a. Calem, Burmester, Barros, Hutcheson, Gilberts og Rocha.

Grundstenen i Kopkes portvine er de fremragende marker omkring Tabuaço, hvor den 90 hektar store vingård, Quinta S. Luíz er smukt beliggende, ca. 2 km inden byen Pinhão ved Douro-flodens bred. De 90 hektar er fordelt på markerne Quinta S. Luiz, Quinta da Lobata, Quinta da Alegria og Quinta da Mesquita.

Selve den gamle ejendom Quinta S. Luiz blev købt i 1922 og er juvelen blandt huset marker, og leverer bl.a. druer til de bedste portvine fra Kopke, herunder deres Vintage portvine. Den gamle ejendom  fungerer nu som hovedsæde for hele gruppen … og selvom der er bygget et større vinificeringscenter med fuldstændig automatisk vinifikation … så bliver de helt store vine stadig lavet på S. Luiz. Det topmoderne anlæg udgør sammen med quintaens egen kirke, beboelse og gæsteafdeling en spøjs blanding af historie og modernitet.

Druerne til denne Vintage Port 1999 er Touriga Nacional, Touriga Franca og Tinta Roriz og den er lavet med en hurtig vinifikation, hvor der på kort tid udtrækkes store mængder ekstrakt og farve, hvorefter der tilsættes vinsprit, hvilket stopper gæringen og dermed i kraft af portvinens ugærede restsukkerindhold giver den rette balance mellem sødme, syre og alkohol. Den unge Vintage Port flyttes herefter fra Douro-dalen til Vila Nova de Gaia, hvor den lagrer på 20.000 liters fade i ca. 13 måneder inden tapningen.

Duftmæssigt godt med rosiner, kanel, kælder, overmodne røde bær, ingefær og mørk chokolade. Det er i hvert fald bedste bud, selvom jeg langtfra har ekspertise omkring portvine. Der er godt med sødme i smagen … naturligvis, men også lidt krydderier og varme. og selvom den er sød, så er der også et godt bid, som sikrer at det ikke bliver for vammelt. Virker elegant og afbalanceret.

Forhandles forskellige steder, og priserne varierer en del. Fakta skulle efter sigende have haft den på bud til omkring 100 kr., men kan ellers findes til priser mellem 159-275 kr. Finder du én til omkring 100 kr., så køb endelig. Selv faster Oda vil blive glad.

Vinanmeldelse 5/7  

2010 Merlin Cherrier, Sancerre Blanc, Loire, Frankrig

2010 Merlin Cherrier, Sancerre Blanc, Loire, FrankrigLige en dejlig, sprød og dyb hvidvin, som jeg smagte i går på Restaurant Østergade 1, nemlig denne Sancerre Blanc fra Domaine Merlin Cherrier, som ligger i den lille by Bué i nærheden af byen Sancerre.

Du kan måske synes, at det burde være overflødigt at skrive, at det er en Sancerre Blanc, for er Sancerre vinene ikke altid hvide? Nej, faktisk findes denne vin også som en Sancerre Rouge … og den har jeg faktisk tidligere smagt i en årgang 2006 fra Merlin Cherrier. Så er den lavet på Pinot Noir.

Domaine Merlin Cherrier drives af Thierry Merlin, som er 4. generation af Merlin/Cherrier familien. Thierry overtog vingården tilbage i 1982, og er en mand, som har let til smil, er hårdtarbejdende og indlysende intelligent. Han passer vingården og dens 14 hektar vinmarker sammen med to ansatte.

Merlin Cherrier har 12 hektar med Sauvignon Blanc og 2 hektar med Pinot Noir. I Bué har man de to forskellige hovedtyper af jordbund. Caillottes – Oxford kalk – som er en stenet kalktype med ler og mergel, der giver parfumerede, elegante vine. Terres Blanches – Kimmeridge kalk – samme jordtype som i Chablis, som giver frugtige og fyldige vine med et langt liv.

Vingårdens 14 hektar vinmarker er opdelt i tredive parceller, som alle er i Bué med undtagelse af tre parceller i kommunen Sancerre og én parcel i kommunen Veaugues.

Denne Sancerre Blanc er en klassisk Sancerre, godt med terroir, klar præcision. Den er lavet af en blanding fra parceller med begge ovennævnte typer jordbund. 100 % Sauvignon Blanc … ingen fad.

Duftmæssigt god friskhed, hyld, grønt græstæppe, grape og mineralitet. Smagsmæssigt god sprød, let, frisk og syreholdig vin … god dybde, præcision … stadigvæk med en del varme og fylde. Varmen og fylden gør, at vinen balancerer godt i munden sammen med syren og mineraliteten. Skøn vin.

Forhandles hos Bichel Vine, pris 149,75 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7