Tag-arkiv: viognier

2016 M. Chapoutier, Invitare Condrieu, Rhône, Frankrig

2016 M. Chapoutier, Invitare Condrieu, Rhône, FrankrigI en lille sidegade i Tain-l’Hermitage startede et af Nordrhônes største vin- og negocianthuse, nemlig M. Chapoutier, hvorfra jeres trofaste vinskribent nu smager 9 vine … og første er denne hvide Invitare Condrieu.

Chapoutier familien har boet i Tain-l’Hermitage siden 1808, men vinhuset er reelt først grundlagt i 1879, hvor Polydor Chapoutier købte sin første vinmark og startede med at forretningen med vinproduktion. Det blev hurtigt udvidet med negociantforretningen med køb af druer fra andre vinavlere og

Siden den spæde start i den lille sidegade har skiftende generationer af Chapoutier familien siddet ved roret, men omkring 1988 under ledelse af 5. generation Max Charpoutier haltede økonomien.

Max’ sønner Michel og Marc Chapoutier havde hjulpet faderen, men den 25 år unge Michel mente ikke, at faderen kunne drive gården … han havde ingen smag og anede intet om vinproduktion.

Max havde blot fortsat som tidligere generationer med produktion i den lille kælder i sidegaden. Vinen gærede i store åbne trækar, og skallerne blev fodtrådt i mosten. Gamle kastanjefade blev brugt til lagring, og spindelvævene fik lov at vokse sig store.

Når det gik godt, var resultatet fremragende, og det var historiske store vine, men alt for tit gik det imidlertid mindre godt … og den udvikling var blevet forstærket under Max’ ledelse.

Michel Chapoutier fik derfor overtalt sin bedstefar Marc – som rådede over aktiemajoriteten – til at lade aktiemajoriteten overgå til ham. Det betød, at Michel reelt fyrede faderen, hvilket selvfølgelig medførte en familiekrise.

Michel gik derefter omgående i gang med en større omlægning af driften. I kælderen blev de gamle kastanjefade blev skiftet ud med franske barriques.

I markerne blev driften lagt om med fuld respekt for naturen og til noget, som kommer så tæt på det økologiske, at man ikke kan fornemme forskellen.

De dikterede omgående reduktion i hektarudbyttet, der i forvejen var lille, fordi vinstokkenes alder var mellem 30 og 90 år. Samtidig besluttede Michel, at der kun måtte benyttes organisk gødning og ved produktion af vinene skulle de alene anvende druernes naturlige gærceller og flaske alle vinene ufiltreret.

De fik masser af omtale alle relevante steder, og på få år var Chapoutier igen fremme på førersædet og allerede i 1991 fik vinhuset den eftertragtede guldmedalje ved vinolympiaden i Bordeaux.

Senere blev broderen Marc – som også under faderens ledelse havde fået det 4-dobbelte i løn i forhold til Michel – også købt ud, således vingården i 6. generation nu alene drives af Michel Chapoutier.

Michel har også hele tiden været den vinkyndige af de to brødre og den person, der har været den afgørende brik i successen på verdensplan. Han vil først og fremmest lade naturen bestemme vinens karakter. Michel vil have, at hans vine udtrykker terroir, der er samspillet mellem jordbunden og klimaet.

Vinhuset ejer i dag 54 hektar vinmarker i det nordlige Rhône, 90 hektar i det sydlige Rhône samt 69 hektar i Roussillon. Alle marker er i dag certificeret økologiske, hvilket gør vinhuset til største biodynamiske producent i Europa.

I den sydlige del har Chapoutier bl.a. i 2008 købt Domaine Bois Dauphin samt Clos des Pontifes i Châteauneuf-du-Pape, men ellers deltager huset også i flere joint-venture projekter, bl.a. i Alsace, Australien, Portugal og USA.

De er også en del af Pic og Chapoutier … endnu et joint-venture med Anne-Sophie Pic, der driver den 3-stjernede restaurant Maison Pic i Valence. De har også et samarbejde med kokken Yannick Alléno … et par af vine fra det samarbejde skal har jeg også smagt, så dem kommer der selvfølgelig også anmeldelse på.

Og så opkøber de altså også fortsat druer op i negociantdelen fra vinavlere i både det nordlige og sydlige Rhône. Det betyder en lang række vine i de 4 serier Découverte, Tradition, Prestige og topserien Fac et Spera … husets gamle slogan, som betyder gør og håb.

Chapoutier var også den første vinproducent til at lave etiketter med blindskrift. Allerede tilbage i 1994 indførte Michel lavede Michel etiketten på husets Monier de la Sizeranne Hermitage med bindskrift, hvilket i 1996 blev udvidet til alle vinene fra gården,

Michel havde fået idéen efter hans ven – den berømte sanger Gilbert Montagné – på TV forklare, at han skulle ha’ venner med, når han i byen skulle købe vin. I dag har flere producenter også indført blindeskrift på deres etiketter.

Nå, men nok snak … lad os kigge nærmere på denne Invitare Condrieu, som selvfølgelig er lavet på 100% Viognier, som efter høst presser og ligger koldt i 48 timer inden gæringen sættes i gang i egetræsfade ved 16-18 grader, Efter endt fermentering lagrer vinen sur lie – altså med bærmen – i 8 måneder … 15% på nye barriques, men de resterende 85% lagrer på 2 år gamle 500 liter demi-muids inden vinen tappes på flaske.

I næsen er det klart en fed, lidt olieret og aromatisk vin. Der er røg, sten, ananas, pærer, syltede citroner, havvand og akaciehonning, men er ellers ikke sådan eksplosiv i sine aromaer, hvilket jeg måske havde forventet.

Smagen er umiskendelig Condrieu … lidt vingummebamser, tropisk frugt, blød, fed, men dog er det overraskende nok ikke ultrafedt, så det bliver aldrig en tung balletdanser, som ikke kan huske trinene, men i stedet finder du en vis mineralitet, lidt citronsyre og en bitterhed, som giver en lille form for friskhed. Jeg kom dog mærkværdigvis aldrig helt op at ringe over vinen, men samlet bliver det dog 4½ af de fede tomler med pil op.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 439 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Julien Cécillon, Viognier Invictus, Rhône, Frankrig

2016 Julien Cecillon, Viognier Invictus, Rhône, FrankrigByggemødet startede med denne hvide Viognier Invictus fra vinhuset Cave Julien Cecillon … et lille vinhus drevet af amerikanske Nancy Kerschen og franskmanden Julien Cécillon.

Julien Cécillon er fra Tournon sur Rhône og er nevø af Jean Louis Grippat. Han havde mødt Nancy i flere forskellige sammenhænge og besluttede i 2011 selv af gå i gang med at lave vin, og det blev dermed starten på Cave Julien Cécillon. Vinhuset ligger i Juliens hjemby Tournon sur Rhône lige syd for Crozes-Hermitage.

Nancy er uddannet sommelier, mens Julien Cécillon – som I kan se på billedet ovenover – er uddannet vinmager og han har tidligere arbejdet hos Yves Cuilleron, Christophe Curtat, Fabrice Gripa, JC Cellars, Clos du Val, Saintsbury, Indevin og Saronsberg.

De har selv lidt marker i Saint Joseph og Crozes-Hermitage, men opkøber derudover også druer fra andre vinavlere i området og er således også negociantproducent. Druerne skal dog være dyrket efter bæredygtige principper med respekt for miljø og terroir.

Denne Viognier Invictus er produceret første gang i denne årgang 2016 og druerne kommer fra 2 forskellige granitholdige marker i Rhône. Den ene mark kaldes Les Turcs og ligger ved Ardoix i Ardèche og den anden mark hedder Le Gât og ligger tæt på vingården i Tournon sur Rhône.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men 2/3-dele er lagret på egetræsfade og resten er lagret i ståltankene. Der er alene produceret 3.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er der lidt fersken, en smule astronaut-is, svage blomsternoter, sød og aromatisk … har måske endda lidt duft af muskat, men ikke så kraftig og dyb i duften.

Smagsmæssigt er det egentlig svært at fange, at der er tale om en Viognier vin, som har været på fad … eller i hvert fald delvis på fad, for der er ingen stor fedme, som man ellers typisk finder i det nordligere Rhône, men derimod jern, grønne elementer, lidt grape og bitterhed, krydret og ganske vag i syren.

Forhandles af Risgaard Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7  

2013 Terras de Alter, Telhas Branco, Alentejano, Portugal

2013 Terras de Alter, Telhas Branco, Alentejano, PortugalEn solvarm aften med god mad og hertil lidt kold hvidvin, hvilket blev denne Telhas Branco, som kommer fra den portugisiske vinhus Terras de Alter.

Vinhuset kendes også under navnet Companhia de Vinhos Lda. og er etableret via en sammenlægning af to landbrugsvirksomheder, Sociedade Agrícola DAS Antas og Sociedade Agrícola do Monte Barrão. Hertil har man knyttet ønologens Peter Brights selskab Pink Living. Målet er at lave et slagkraftigt selskab for produktion og international markedsføring af vine fra Portugal.

Peter Bright havde i forvejen et omfattende CV inden for produktion og international markedsføring af vin. Han er fra Australien og startede efter endt uddannelse hos Lindemans i Australien og har efterfølgende været hos en lang række vinhuse i Portugal.  Han har bl.a. i 1992 været kåret som  årets vinmager i kategorien rødvine.

Hos Terras de Alter Companhia de Vinhos Lda. bruges der druer fra en lang række producenter i både Alter do Chão og Fronteira regionen, men derudover hentes der også druer fra vinavlere i hele Alto Alentejo.

Denne hvide Telhas Branco er lavet på 100% Viognier druer, som kommer fra marken Antes, hvor der formodes at ha’ ligget en gammel romersk villa. Jorden er i hvert fald fyldt med rester af teglsten, hvilket har navngivet vinen Telhas, som betyder tegl.

Vinen er lavet kvas af druerne efterfulgt af en kold udblødning i 2 dage, hvorefter vinen er fermenteret i rustfrie ståltanke. Derefter er vinen lagret 11 måneder på egefade, dvs. lidt som man behandler Viognier i Condrieu.

Næsen er meget aromatisk og smørfed, nærmest som en flydende nektar. Det er lidt en sjov næse med grønne blade, eukalyptus, kaktus, mango, skal fra mandariner, passionsfrugt, abrikos, fersken, lidt blomstersæbe og søde, tykke vaniljestænger samt en lidt umami- eller moskusagtig aroma.

I munden er vinen også fed med en okay syre og har denne Viognier fedme, som kan være så lækker. Her er den ikke helt så intens, som man kunne ønske, for det bliver lidt fladt med en sjov kant. Man bestemt en vin med karakter.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 205 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2008 E. Guigal, Côte Rôtie la Turque Côte Brune, Rhône, Frankrig

2008 E. Guigal, Côte Rôtie la Turque, Rhône, FrankrigCôte Rôtie la Turque Côte Brune fra Guigal er vel sammen med La Landonne og La Mouline de mest ikoniske vine fra Côte Rôtie, hvor Guigal vel også nærmest er kongen. Og en 2008’er Côte Rôtie la Turque Côte Brune var eftermiddagens sidste røde kanonskrald.

Jeg vil ikke skrive en masse om Guigal … det har jeg sikkert gjort tidligere. Lad os i stedet kigge nærmere på denne nærmest legendariske vin, som stammer fra marken La Turque, der – som det måske kan ses på billedet ovenover – er en ekstremt stejl mark, som med en hældning på 60 grader kræver både kræfter i benene og portion mod at arbejde på.

Guigals Côte Rôtie la Turque Côte Brune skulle stilmæssigt ligge mellems hans Côte-Rôtie La Landonne og Côte Rôtie La Mouline, men lad os vende tilbage til smagsnoterne om et øjeblik.

Vinstokkene på La Turque er plantet i 1981 og var i 2008 gennemsnitlig 25 år gamle. Druerne er høstet med et udbytte på 35 hektoliter pr. hektar, men inden vinifikationen er der frasorteret 25% i denne årgang 2008, som heller ikke er den bedste årgang i det nordlige Rhône.

Côte Rôtie la Turque Côte Brune er ikke ren Syrah, men består af 93% Syrah og 7% Viognier. Vinifikationen sker med maceration i 4 uger og vinen er lagret 40 måneder på nye barriques, som kommer fra Guigals eget bødkerværksted.

Duftmæssigt har vi fået blyklosserne på fødderne … blæk, støvede, mørke og gærede kirsebær, gazebind, eg, mineraler, peber, lakrids, kaffebønner og nogle krydrede elementer. Det er tæt, støvet og intenst.

I munden er der samme indtryk med mørke, tætte og tørre bær, næsten kandiserede kirsebær, brombær … men alligevel er der en utrolig lethed over vinen, som nærmest – trods de mørke elementer – bliver helt feminin i udtrykket. Uha, det er sgu lækkert.

Forhandles af Bichel Vine, hvor prisen ligger på 2.000 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2014 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig

Vinspecialisten holdt forleden en lille Gérard Bertrand smagning, hvor hans Gérards søde, unge og yndige datter Emma kom forbi for at præsentere vinene og fortælle lidt om faderens store, imponerende vinhus. Og Emma startede med at skænke denne Cigalus Blanc i en nyere 2014 udgave.

Jeg har tidligere smagt vinen i årgang 2007 … der var den meget drikkemoden, lettere oxyderet og jeg skrev da også, at den ikke skulle drikkes ret meget senere. Men det er vi altså helt fri for her … her er vinen fortsat frisk og levende.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk.

Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i rød, rosé og denne hvide. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Blanc er lavet på 80% Chardonnay, 15% Viognier og 5% Sauvignon Blanc. Vinifikationen sker ved, at 70% af vinen gæres ud på nye franske egetræsfade og 30% på rustfrie ståltanke.

Vinen lagres 7-8 måneder, hvor der på egetræsfadene foretages betonage (omrøring af bundfaldet). Efterfølgende blandes vinen, hvorefter den tappes på flaske og frigives til salg.

I næsen prikker vinen lidt og udsender aromaer med modne pærer, abrikos, nærmest tørrede frugter, grape, røg, honning, estragon, blomster … er det lavendel eller måske endda nogle tørrede blomster og derudover nogle krydrede elementer.

Smagsmæssigt er der fedme, eg … godt med fasthed i frugten, som er fersken, abrikoser og andre eksotiske frugter, en vis behersket syre, lidt jern og fin balance.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 295 kr.

Rating 5/7 

2015 Rocca di Fabbri, Bianco Umbria Quartodiluna IGT, Umbrien, Italien

Den impulsive og hurtigt arrangerede smagning hos Rocca di Fabbri startede med en ung, moderne vin, nemlig vinen Bianco Umbria Quartodiluna IGT, som er et blend på Chardonnay og Viognier.

Vinen er specielt designet til det unge publikum fortalte Andrea Dell’armi og jeg voksede fluks flere centimeter. Det var imidlertid ikke mig, som han hentydede til.  Satans.

Vinen er lavet på 60% Chardonnay og 40% Viognier … og på ovenover etiketten er der faktisk et vinblad fra netop en Chardonnay vinplante.

Druerne til vinen er høstet med et udbytte på 70 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet på rustfrie ståltanke, hvor den også ligger i omkring 2 måneder inden den flaskes og sælges. No nonsens … bare ren gæret druesaft.

Næsen er dog en smule neutral, hvis jeg skal være helt ærlig … og det er jeg sgu altid, når det kommer til vin. Der er måske lidt svage eksotiske frugter, ananas samt et snert af citrus. I smagen er der dog okay dybde, frisk og let tilgængelig, specielt på grund af en pæn portion sødme, som gør vinen omgængelig for alle.

Smagt på gården, hvor den koster 9€ … eller omkring 67 kr.

Rating 3,5/7 

2014 Francis Ford Coppola Winery, Chardonnay Diamond Collection, Californien, USA

2014 Francis Ford Coppola Winery, Chardonnay Diamond Collection, Californien, USANæste vin er ligeledes en hvidvin, en Chardonnay fra Francis Ford Coppola , nemlig fra hans Diamond Collection serie  … en af de mange serier af vine, som han laver på sit store vinhus i Sonoma County.

Ja, faktisk laver huset vine i ikke mindre end 14 serier, nemlig Francis Coppola Reserve, Archimedes, Eleanor, Pitagora, I Mille, Vendetta, Director’s Cut, Director’s Great Movies, Director’s, Diamond Collection, Gia by Gia Coppola, Rosso & Bianco, Sofia og Votre Santé. Samlet bliver det til 58 forskellige vine.

Diamond Collection er den største af serien og den omfatter 13 forskellige vine … alle med forskellige farve på etiketterne. Denne Chardonnay er Gold Label, selvom den måske mest ser lidt orange ud.

Diamond Collection Chardonnay er sammensat af druer fra 2 underområder i Monterey, først Arroyo Seco … der med sin kølighed giver god sprødhed til vinen og dernæst en mark ved Gabilan bjergkæden, hvor den sandholdinge jord resulterer i en mere fed struktur.

Det er ikke 100% Chardonnay, idet der tilsat lidt andre druer. Den består således af 90% Chardonnay 8% Viognier og 2% Riesling.

En del af vinen er gæret og lagret 9 måneder på franske egetræsfade, hvorefter den har gennemgået malolaktisk gæring. Denne behandling tilfører vinen cremet struktur. Den anden del af vinen er gæret på ståltank, hvor den beholder sin friskhed. Inden aftapning blandes disse 2 komponenter for at tilføre vinen struktur og kompleksitet.

Duftmæssigt er her fersken, appelsin, papkasser, et let støvet udtryk, lidt citrus og blomster. Der fornemmes en vis fedme, men dog ikke voluminøs og overdone amerikansk. Slet ikke. I munden er der også fersken, modne æbler, koriander, potaske og en vis sødme … men faktisk ikke så sød som foregående Riesling, selvom der faktisk er mere restsukker pr. liter. Virker måske en anelse flad i smagsnuancerne.

Forhandles af Otto Suenson, hvor prisen er 149 kr.

Rating 4,5/7 

 

2013 Columbia Crest, Grand Estates Syrah, Washington State, USA

2013 Columbia Crest, Grand Estates Syrah, Washington State, USAColumbia Crest Winery ligger en kilometers penge nordvest for den lille by Paterson, lige ved floden Columbia River i Washington State. De står bag næste vin … en Grand Estates Syrah.

Columbia Crest ejes af det legendariske firma Château St. Michelle Estates, som allerede i 1978 startede med at tilplantet de første Columbia Crest vinmarker. Den officielle start på vinhuset skete dog først i 1982, hvor et splinternyt og underjordisk vineri stod færdig, og markerne for første gang var klar til at blive høstet. Samtidig ansatte man vinmageren Doug Gore til at forestå produktionen.

Selve Château St. Michelle Estates er én af de ældste vingårde i Washington State. Det blev oprindelig grundlagt i 1954 som American Wine Company via en fusion mellem National Wine Company og Pomerelle Wine Company.

Vinhuset lå på en ejendom, som engang havde tilhørt rigmanden Frederick Stimson, som havde tjent sine penge indenfor skovindustrien, og han brugte den gamle vingård som jagthytte.

Senere ændrede American Wine Company navn til Stimson Lane og har bl.a. været ejet af US Tobacco, men blev i 2009 overtaget af Altria, tidligere kendt som Philip Morris Companies Inc. Det er ligeledes en af verdens største tobak-koncerner og ejer udover mærker som Marlboro, Benson & Hedges også et stort firma som Kraft Foods Inc.

Og så ejer de altså også Château St. Michelle Estates … det tidligere Stimson Lane. Og Château St. Michelle Estates ejer en lang række af de helt store vinhuse, faktisk ikke mindre end 19 vinhuse, og står for over halvdelen af den totale vinproduktion i Washington State.

Blandt deres ejede vinhuse er navne som Chateau Ste. Michelle, Columbia Crest, Two Wines, Snoqualmie Vineyards, Red Diamond, Solare, Stag’s Leap Wine Cellars,  Villa Mt. Eden m.fl.

Derudover er Château St. Michelle Estates også med som partner i yderligere 18 vinhuse, bl.a. det legendariske vinhus Antinori samt huse som Eroica, Torres … både i Spanien og Chile, Villa Maria i New Zealand, Prunotto i Barolo og mange flere. Ganske, ganske imponerende.

Columbia Crest blev hurtigt en af perlerne i koncernens mange vinhuse. Allerede efter få år begyndte vinhuset at høste store anerkendelser.

I 1990 satte Robert Parker Columbia Crest på hans top 24 liste over de bedste producenter i USA. Columbia Crest har som de første nogensinde fået 3 vine på Wine Spectators top 100 liste på samme tid og har samtidig fået følgende ord med på vejen i magasinet; “Ingen andre amerikanske vingårde, kan levere så megen kvalitet for pengene”.

Fra starten var det Doug Gore, som var ansvarlig vinmager, men den rolle har efterfølgende været tildelt Ray Einberger (tidligere Mouton Rothschild og Opus One), som overtog ansvaret i 2003. Siden 2011 har vinmageren på Columbia Crest imidlertid været Juan Muñoz-Oca, og det er også ham, som står bag denne Grand Estates Syrah.

Columbia Crest ejer samlet omkring 1.000 hektar vinmarker og producerer årligt tæt på 10 millioner flasker vin, så det er en af Washington States store producenter sammen med Château St. Michelle Estates.

Vinen er opdelt i 3 serier, Reserve, H3 og Grand Estates. Denne Grand Estates Syrah er lavet på 95% Syrah samt 5% Viognier. Druerne kommer primært fra Wahluke Slope men også andre marker i Columbia Valley.

Vinen er lavet med maceration på 6-10 dage efterfulgt af 16 måneders faglagring på 65% amerikanske og 35% franske egefade.

Og det er sgu godt lavet Syrah … næse med mødding, fersk kød, tørret kød, Beef Jerky, yoghurt, solbær, røg, lakrids, urter og krydderier. I munden er vinen fyldig – well done – med sødme, kirsebær, blæk … men også godt med tanniner, som holder vinen på sporet, så det ikke bliver over done … bare well done.

Forhandles bl.a. af Uhrskov Vine, hvor den i øjeblikket er på tilbud til 139 kr. mod normalprisen på 179 kr.

Rating 5,5/7 

1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d’Ampuis, Rhône, Frankrig

1995 E. Guigal, Côte-Rôtie Château d'Ampuis, Rhône, FrankrigDet store vin- og negocianthus E. Guigal har specielt på ét område nærmest kultstatus … nemlig på deres Côte-Rôtie vine. Netop én af disse vine var næste nummer i Brix’ felttog af imponerende vine, vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis.

Det er specielt de dyre Côte-Rôtie enkeltmarksvine La Landonne, La Turque og La Mouline samt Château d’Ampuis, hvor druerne kommer fra flere marker, som har gjort Guigal lig med verdens bedste Côte-Rôtie vine.

Disse vine er i dag også sammen med Hermitage-vinen Ex-Voto fra E. Guigal investeringsobjekter på niveau med de berømte 1. Cru’er i Bordeaux eller de bedste Bourgognevine.

Jeg har tidligere smagt både La Landonne og La Mouline … men priser på flere tusinde … ofte langt over 4.000 kr. pr. flaske afskrækker de fleste. De er ganske enkelt uoverkommelige for de fleste pengepunge.

Jeg skal nok afholde mig fra igen at skrive om historien bag vinhuset og blot henvise til nogle af mine andre blogindlæg på smagte Guigal vine. Og dem har jeg efterhånden smagt nogle stykker af … flittig som man jo er.

Vinen Côte-Rôtie Château d’Ampuis er opkaldt efter husets imponerende og historiske ejendom, nemlig det berømte slot Château d’Ampuis, som Guigal købte i 1995 … altså samme år, som denne vin er fra. De var derefter 11 år om at renovere det. Slottet ligger i Côte-Rôtie og er en vigtig del af historien og appellationen. Slottet er oprindeligt bygget som et fort i 1100-tallet, men blev omdannet til et renæssanceslot i 1500-tallet.

Château d’Ampuis ligger midt i vinmarkerne og omkranset af Rhône floden. Modsat de helt dyre enkeltmarks Côte-Rôtie, så er denne vin lavet med druer fra 7 marker, nemlig Côte Blonde markerne Le Clos, La Garde, La Grande Plantée samt Côte Brune markerne La Pommière, Le Pavillon Rouge, den klassiske Le Moulin samt endelig La Viria.

Som det fremgår opdeles markerne i to typer, Côte Blonde og Côte Brune. Côte Brune kendetegnes ved en mørk jordbund, som fremhæver kraftfuldheden og intensiteten i Syrah’en. Côte Blonde er kendetegnet ved en lysere, kalkholdig jordbund, hvor man i tilgift til Syrah også dyrker mikroskopiske mængder af den grønne Viognier.

Det siges, at skråningerne er opkaldt efter Lord Maugirons to døtre, som var henholdsvis blond og mørkhåret.

I denne Côte-Rôtie Château d’Ampuis tilsætter Guigal 7% Viognier, som er med til at give vinen mere kompleksitet og elegance. Vinen er lavet med 4 ugers maceration på rustfrie ståltanke, hvorefter den lagrer 38 måneder i nye barriques, som Guigal jo selvfølgelig får fra sit eget bødkerværksted, som drives i samarbejde med Seguin Moreau. Der laves årligt 30.000 flasker af denne vin.

I glasset en herlig væske, som med brunorange kanter starter med at afsløre, at denne vin kan ha’ lidt alder. Til gengæld er vinen slet ikke mørk, som Syrah normalt fremgår, men nærmest lidt lys og delikat i farven. I næsen fornemmes alderen også. Det er lidt mulle kælder, syrlige kirsebær, læder, bacon, grønne noter, nelliker, timian, lakrids og lidt svag røg.

I munden er der imidlertid ingen tegn på alderdomshjem, rynker eller rollator. Der er stramme og syrlig bær, virker næsten skarp på tungen … og man nyder virkeligt, at en 20-årig vin fortsat er så frisk og spændstig. Der er kirsebær og god dybde på frugten. Den er meget kold og let i udtrykket, mens eftersmagen er sindssyg lang. Flot oplevelse.

Sådan en 20-årig fætter er ikke nem at skaffe. En 2011’er koster 795 kr. hos Bichel Vine.

Rating 6,5/7  

2007 Gérard Bertrand, Cigalus Blanc, Languedoc, Frankrig

Update fra den forgangne uge … først tirsdagsvinen på jobbet, en Cigalus Blanc fra den store – tidligere rugbystjerne – Gérard Bertrand, som efterhånden har fået opbygget et større vin imperium i det sydfranske, og herunder altså også dette gods Domaine de Cigalus.

Gérard Bertrand har – som nævnt – en fortid som en af Frankrigs bedste rugbyspillere. Efter en lang, succesfuld karriere lagde han imidlertid støvlerne på hylden og besluttede at tage en ny udfordring op … nemlig vinproduktion.

I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou, med den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området. Han vil være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Et navn folk kan læne sig op ad, hvis de ikke orker at sætte sig ind i vin generelt.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker.

Udover Domaine de Villemajou ejer Bertrand også Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de l’Aigle, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de Cigalus. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Gérard Bertrand købte Domaine de Cigalus i 1995 og har siden omdannet produktionen til at være biodynamisk. Der er 75 hektar vinmarker til godset og jorden består af en blanding af ler og kalksten, hvilket gør den særdeles velegnet til at holde på vandet i det ellers tørre klima – en absolut nødvendighed, hvis man vil lave afbalancerede vine.

Lidt utraditionelt for området har Gérard primært valgt at plante internationale druesorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Chardonnay, dvs. druesorter, som alle trives fremragende i klimaet, men som der ikke er tradition for at dyrke i distriktet, hvorfor de aldrig kan nå en bedre klassifikation end Vin de Pays, selv om vinen reelt er klasser bedre end mange AOP’ere.

Der laves 5 forskellige vine på Domaine de Cigalus. nemlig Cigalus i rød, rosé og denne hvide. Derudover laves der en rød og en hvid udgave af vinen L’Indomptable de Cigalus.

Denne Cigalus Blanc er i årgang 2007 lavet på 80% Chardonnay, 15% Viognier og 5% Sauvignon Blanc. Vinifikationen sker ved, at 70% af vinen gæres ud på nye franske egetræsfade og 30% på rustfrie ståltanke. Vinen lagres vinen 8 måneder, hvor der på egetræsfadene foretages betonage (omrøring af bundfaldet). Efterfølgende blandes vinen, hvorefter den tappes på flaske og frigives til salg.

I næsen er der lidt fedme, overmodne pærer … der fornemmes lidt alder, og der er oxyderede noter, let sherry, blommer, men også fortsat lidt friske frugter med lidt tropiske elementer, abrikos, bolsjer, tyggegummi, sødme samt et strejf af lidt citrus. I munden er det en fyldig, lidt cremet vin med abrikoser, lidt jernholdig, lidt sødme … men ellers fin balance. Skal nok også drikkes nu.

Købt i Vinspecialisten, pris 295 kr., men vi fik det lidt billigere pga. alderen.

Rating 4,5/7