Tag-arkiv: vinklub

Vinaften 9. september 2017 … og endnu en håndfuld vine

Simultant med begyndende varsler om efterårets komme, vores lokale hestes genkomst med en tiltrængt samt overbevisende sejr i lokalderbyet mod de hvie’ fra AGF, den insisterende Irmas hærgen på en række caribiske øer, så var det også atter tid til endnu en vinaften med vingutterne.

Jeg havde pumpet min jernhest … ikke den sædvanlige celestefarvet og bedagede Bianci MTB fra det herrens år 1997. For selvom min iøjnefaldende Pantani biciclette på ingen måder er slidt og formentlig ikke har gået over 300 kilometer, så har de 20 år efterhånden mørnet dæk, slanger og flere eger er oss’ faldet af, mens andre blot rystende truer med det.

Jeg tog med andre ord en af husstandens andre cykler … for af sted inden kampen mellem hestene og De Hvide Fra Fredensvang var slut, godt beroliget med en sikker stilling på 3-1 til Randers, som – mens jeg trampede løs mod aftenens destination – blev udbygget til en endelig 4-1 sejr.

De knap 10 kilometer ind til aftenens vært Jan blev gennemført i adstadig tempo, men jeg arriverede alligevel som første mand. Vi fik dog hurtigt samling på tropperne, da både Paul og Steffen stødte til det fremragende selskab kort efter.

Det var første møde efter sommeren … ja faktisk lå sidste vinaften tilbage til ultimo april måned, hvor jeg husede gutterne til en aften med temaet; De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne.

Denne aften stod ikke i hverken rødbeder eller andre rodfrugters tegn, men Jan havde forberedt sig godt. Som inspiration til vinaftenen havde han og fruen endda foregående weekend besøgt den 3-stjernede Michelin restaurant Geranium. Se det kan man da kalde dedikation.

Og det kom vi faktisk til at mærke med det samme, for som startskud til aftenen skulle vi smage lidt bobler aka mousserende vin aka champagne. Eller … ja, det skulle vi gætte, men det var samme vin, som Jan havde smagt som velkomst netop på Geranium.

Druerne gættede både Paul og Steffen, nemlig Chardonnay, men at det var en engelsk mousserende vin – eller blot Sparkling Wine, som englænderne selv kalder det – havde ingen af os gættet, endsige overvejet.

Jeg havde dog læst, at der bliver lavet spændende mousserende vin i England og denne kommer fra marker i West Sussex og Hampshire i Sydengland, hvor jordbunden efter sigende skulle minde meget om jordbunden i Champagne. Spændende valg.

Således lettere opstemt satte vi os fluks til bords, og Jan havde allerede inden vores samling udsendt menuen via Messenger, og den bestod af:

  • Velkomst; aperitif med let snacks
  • Forret;  skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller
  • Hovedret : portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie
  • Dessert: lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær

Vi bringer selvfølgelig – som traditionen nærmest byder sig – et par billeder af maden:

Aperitif med let snacks


Fin lille starter … en mini pizza, som egentligt blot er lavet ovenpå tyrkiske fladbrød. Nemt, hurtigt og lækkert.

Skaldyrssalat med avocado og krydderurter på skaller


Sammen med aftenens hvidvin … en Chardonnay Reserve fra vinhuset Seresin Estate på New Zealand servede Jan en lille skaldyrssalat ovenpå en slags butterdejs skal.

Portvinsbraiserede svinekæber med risotto af perlebyg og salvie


Aftenens bedste ret efter min vurdering … elsker simpelthen svinekæber. Det er sgu noget af de bedste kød. Perlebyg er også en herlig ting og lavet som risotto er perfecto.

Lemoncurd på makronbund, med fløde og friske bær


Dessert skal der også til og denne lemoncurd bød både på syre, sødme, lidt knas og friskhed.

Jan havde fundet hans nye, papirtynde og fjerlette bourgogne Zalto glas frem. De er ganske imponerende og øger fornøjelsen ved at drikke vin ganske betragteligt … og med god grund, for der var linet en række lækre vine op. Feltet kom samlet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg linket til mone beskrivelser og anmeldelser. To af vinene havde jeg smagt før … og den ene havde jeg endda selv taget med, da jeg synes, at drengene skulle smage Hans Vinding-Diers topvin fra Bodega Noemia. Den anden var Steffens 2006 Gavarini Chiniera fra Grasso … så på de to har jeg selvfølgelig blot linket til tidligere beskrivelser.

Igen blev det er blandet felt … og sjovt nok denne gang uden en eneste vin fra Frankrig med en afslutning med to vine på Malbec fra Argentina. Måske ikke overraskende var mine højdepunkter vinene fra Østrig og Italien.

I blindsmagningen fortsatte vi den praksis, at vi skulle gætte både druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og det var såmænd ikke fordi, at vi denne lørdag var helt ultra skarpe, men vores battle endte med, at Steffen og jeg begge havde 6 point og Jan og Paul 3 point hver. 2 x omkamp.

Steffen løb med sejren i finalen, mens Jan tabte den anden omkamp og dermed blev podiepladserne således fordelt.

Vinaften 29. april 2017 … houlbergsk rød front

En rødbede er – udover at være ganske rød – en herlig knold, som er i familie aka slægt med både sukkerroen og sølvbeden. Den er samtidig sprængfyldt med god energi og fremmende for restitution efter store præstationer, da den indeholder nitrat, som kroppen omdanner til nitrit og dermed påvirker blodårene, så der strømmer mere ilt til musklerne.

Det siges endda, at der kan laves rødbedevin af den røde og aflange knold. Under krigen blev ristede rødbeder sågar anvendt som kaffeerstatning. Så kan man da snakke om rød Gevalia ;o)

Og en vinaften omfatter såmænd – meget lig rødbeden – også en folk knolde aka vingutterne, masser af suk, god energi, røde ører og næser samt godt med røde vine. En sådan aften kræver bestemt også store kraftanstrengelser, som kan nødvendiggøre restitution dagen derpå.

Så hvad var mere naturligt et par dage før 1. maj – de røde faners arbejderdag – at vælge den røde knold som tema for seneste udgave af netop sådan en vinaften. Og så var der ikke langt fra tanke til handling. Jeg elsker nemlig rødbeder.

Og jeg – jeres flittige vinblogger – var værten, som med røde fingre havde forberedt en rød blok af en menu med overskriften “De røde beder (hva’ ka’ de ellers gøre?) … en farvet aften med rødderne”. Og ja … rødbeder sviner sgu i et køkken, når de massakreres.

Og vi skulle ha’ den farvede grønsag på forskellige måder … bagt som chips, som presset saft, kogt, rå samt frossen. Og selvfølgelig også som suppe i en afart af den russiske klassiker borsjtj. Den danske klassiker sildesalat havde jeg dog sprunget over.

Det betød med andre ord en menu, som denne aften så sådan her ud:

Rødderne ankom til det houlbergske palæ med omhyggelig akkuratesse kl. 18.00 … det indstævnede tidspunkt, og så startede vi som altid hos mig i havestuen. Jeg havde forberedt en start med lidt hjemmelavede rødbedechips og en rødbedeshot … sådan bare lige for at komme i gang.

Chipsene havde dog været lidt besværlige at lave, da de både skulle ha’ lang tid i ovnen og samtidig skrumpede ind til næsten ingenting. Undervejs måtte jeg derfor forbi grønsagspusheren for at supplere forrådet med flere rødbeder. Enkelte chips ville heller ikke blive sprøde, men det lykkedes dog at få produceret en anstændig skål med de runkne, små, men sprøde rødbedechips.

Jeg havde fra gemmerne også funder en mousserende vin fra Piemonte, lavet på ren Nebbiolo, som vi kunne nyde inden maden. Da den selvfølgelig var svær at gætte, så havde jeg ladet den indgå i vores blindtest konkurrence og kun Paul gættede landet i et totalt vildskud. Og så var han omgående i spidsen af konkurrencen.

Således opløftet, så gik vi til bords – alle bevæbnet med 2 medbragte flasker vin, selvfølgelig behørigt indpakket i sølvpapir, mens Paul havde flottet sig og indpakket hans 2 flasker i harlekinmønstret gavepapir. Jo, ingen grund til beskedenhed der.

Forinden havde jeg dog hældt lidt hvidvin i glasset, og så gik vores traditionelle vinaften ellers i gang. Lad os inden vi kommer til vinene lige tage et kig på de forskellige knaldrøde retter.

Rødbedeshots & rødbedechips


Chips – tjek … glas sat frem – tjek

Pizza med rødbede


Pizza på Weber’en er jeg efterhånden blevet ret god til, hvis jeg selv skal sige det. Hvorfor så ikke forsøge sig med en pizza med rødbede? Her er den rødbeder samt stegte, kandiserede rødløg og en langtidshævet dej af helt almindelig mel …


… selvfølgelig serveret totalt Bistro-moderne med grønt på toppen i bedste nutidig næsten-sund stil.

Rødbedesuppe med creme fraiche & friskrevet peberrod


En forenklet udgave af russisk borsjtj … her med oksekødsuppe, løg, hvidløg, en bagekartoffel og tonsvis af rødbeder, godt blendet og serveret med fed creme fraiche og friskrevet peberrod.

Rørt oksetatar med rødbedecrudité


Rørt oksetatar – selv skrabet – efter bedste opskrift fra Michel Michaud havde vi aldrig smagt i vores lille vinklub, så det havde jeg valgt og selvfølgelig serveret med rødbeder til … god supplement. Det blev en rødbedecrudité – rå, revne rødbeder med bl.a. løg, kapers, ansjoser, worcestersauce og meget andet godt. FÅK jeg elsker tatar.

Onde ben med rødbedemash og saltbagt selleri


Onde ben, som egentlig ikke var særlig onde. Den er svineskank eller rettere spoleben, som jeg marinerede i bl.a. porter, soya og krydderier og efter et døgn i køleskabet røg i stegesoen et par timer inden endelig grill, hvor de blev penslet med en glace indkogt på marinaden.


Og her på tallerkenen med en saltbagt selleri samt rødbedmash, som er blendede, kogte rødbeder med lidt balsamico. Ovenpå sellerien timian, revet citronskal og hakket, bredbladet persille. Det fungerede sgu da vist meget godt.

Rødbedeis med chokorug-drys


Vi sluttede menuen med søde rødbeder, nemlig en rødbedeis lavet på rødbedesaft, kondenseret mælk og græsk yoghurt … alene 2%, således den slanke linje kan holdes. De blev serveret ovenpå lidt grov rugbrød revet i småstykker og vendt i mørk, smeltet chokolade. Fin kombo.

På den vinmæssigt front blev retterne fint suppleret med forskellige vine. Efter den mousserende vin, så serverede jeg en hvidvin fra Slovenien … en herlig aromatisk vin, hvor Paul – formentlig igen i et vildt vildskud – gættede druen, som var Sauvignon Blanc.

Men så gik vi over til de 8 rødvine, altså de 2 medbragte vine fra hver af os. Og Steffen lagde omgående ud. Samlet så feltet sådan her ud – både i billede og tekst:

Som vanligt følger beskrivelser og anmeldelser selvfølgelig i den kommende tid. Kun en enkelt vin havde jeg smagt før … og den havde jeg selv taget med, nemlig Sagrantino’en fra Antonelli. Selvfølgelig skulle drengene ha’ en smagsprøve fra nogle af de hjembragte souvenirs fra min tur til Umbrien.

Igen et herligt og broget felt af vine … bl.a. med en Spätburgunder, som vi slet ikke gættede (helligbrøde) samt en virkelig lækker Blaufränkisch, som jeg var meget imponeret af. Der var lidt for alle smagssanser … lette vine samt fede og kraftfulde banditter, som kunne spille op til rødbederne.

Der var dagen efter lidt leftovers … sjatter i flaskerne, om du vil … så jeg fik derfor lige lov at smage nogle af dem igen. Smagsnoterne fra aftenen var dog ganske præcise, men det vender jeg selvfølgelig tilbage til i anmeldelserne.


Der diskuteres og overvejes … hvilken drue og hvilket land?

I blindsmagningen havde vi fortsat den praksis, som vi endte sidst, altså med at vi både skulle identificere druen (eller hoveddruen, hvis det var et blend) samt landet. Og lad os afsløre vinderen med det samme.

Det blev Paul på en suveræn 1. plads … godt skudt i gang med et forspring på den mousserende og den hvide. Det forspring holdt han hele battlen igennem. Hva’ skal vi sige? Efter Paul holdt op med trofast at gætte på Sydafrika, så er det sgu kun gået fremad.


Her er jeres flittige vinblogger foreviget i selfie med aftenens vinder i blindsmagningskonkurrencen.

Jan havde derimod en offdag på den vinøse front og måtte nøjes med sidstepladsen. Måske var det bekymringer om et forestående skarpt hjørne, som rumsterede i baghovedet ;o)

Skål på endnu en vinaften med vingutterne.

Vinaften 4. juni 2016

Ifølge Wikipedia kommer ordet lørdag fra det ældre danske ord løverdag og på oldnordiske laugardagr, altså sammensat af laug “bad” og dagr “dag”. Ugedagen betød altså oprindeligt vaskedag. For 4 gæve vingutter betød lørdag den 4. juni imidlertid i stedet væskedag … en dag med vinsmagning … et lille drikkegilde, basseralle og måske endda vinorgie.

Denne væskedag, lørdag den 4. juni, var det var Jan, som skulle være vært for vores vinaften. Han havde fastsat starttidspunktet og et par timer inden fremsendt menuen, så jeg fik hurtigt pakket og gjort klar til adgang.

Imidlertid var min let bedagede Pantani jernhest af mærket Bianchi (selvfølgelig i den rigtige celeste farve … også kaldet Bianchi Green) ukampdygtig.  Egerne var begyndt at blive en kende løse og flere var faldet helt af. Dækkene – også i den originale celeste farve naturligvis – var samtidig også efterhånden ganske møre, så jeg lånte pænt – uden at spørge – sønnikes mere moderne Trek Mountainbike.

For det er vel nærmest en tradition, at jeg cykler til sommerens vinaften, så bevæbnet med mine omhyggeligt udvalgte 2 flasker vin i tasken, stampede jeg adstadigt i pedalerne og nåede efter lidt over en halv times tour-lignende kørsel la Casa di Jan. Jeg arriverede som gæst Nummero Uno, men hurtigt fulgt både Paul og Steffen … sidstnævnte også på cykel, men på en noget mere fancy og formentligt også langt dyrere biciclette udgave. Det skal siges, at Steffen er cykelnørd og tramper sindssygt mange kilometer, mens jeg nøjes med den årlige tur 2 x 10 kilometer til vinaftenen hver sommer.

De danske vejrguder havde begunstiget os med et helt fantastisk sommervejr, så Jan har gjort klar til en aften udendørs … satans god idé. Sol, terrasse og vin. Han havde været i tidsproblemer, så middagen var bestilt udefra. Helt fair i situationen … bedre end ingen mad. Den var leveret fra Madexpressen og bestod af

  • Velkomst: Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød
  • Forret: Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr
  • Hovedret 1: Braiseret kylling i æblesky med bacon
  • Hovedret 2: Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater
  • Dessert: Kartoffelkage med chokoladetop og frugtcreme

I får lige et par fotos af de første retter. Ja, glemte sgu at få taget et foto af desserten.

Blinis med fetacreme, stenbiderrogn, rødløg og dild … hertil focaccia brød

Blinis med feta creme
Dejlig og flot lille appetizer med et superdejligt brød.

Fiskesymfoni med 3 slags fisk og skaldyr

Fiskesymfoni
Fiskesymfonien bestod af et stort fad med bl.a. torsk, laks, rejer, kæmperejer og masser af grønt. Her lige min tallerken.

Braiseret kylling i æblesky med bacon

Braiseret kylling i æblesky med bacon
Virkelig mør kylling med kartoffeltårn og æblesky med bacon. Står faktisk rigtigt godt sammen med lette vine som Pinot Noir, så på den måde passede retten fint til aftenens vine.

Grillede bøffer af argentinsk oksefilet … hertil kartoffeltårne og 2 slags salater

Argentinsk oksefilet med bagte kartoffeltårne
Bøffen blev tilberedt på grillen. Her på billedet er der ingen salat … var vist ved at være godt mæt på det tidspunkt.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine med en overvægt at lette vine. Således var hele 5 vine på Pinot Noir … jeg havde også selv 2 af dem med. Samlet så feltet sådan her ud:

Der er selvfølgelig links til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene.

På den konkurrencemæssige front kæmpede vi, grublede, svedte og skød oftest forkert … så det holdt hårdt. Paul sat til sidst med 3 point og vandt dermed præmien. Vi andre endte alle med 1 sølle point, så jeg meldte mig til at finde præmien til næste vinaften. Undervejs var jeg dog selv tæt på flere gange … bl.a. spurgte jeg Steffen ved smagningen af vinen Eremo San Quirico, om han kendte Nativ … men valgte at sige, at det måske nærmere var noget amerikansk og ikke Nativ. Hmmmm, den kunne jeg ha’ ramt lige i solar pleksus.

Det blev – som vanligt – en hyggelig aften, og lige som sidste gang med nogle fabelagtige vine. Ingen dårlige eller tvivlsomme vine.

Jan havde samtidig sørget for et mix af god musik på anlægget med den nye Volbeat, Tom Waits, John Scofield, Pat Metheny og meget andet godt. Da kulden og mørket begyndte at indfinde sig, så blev der sat en terrassevarmer på bordet. Det forlængede aftenen, mens indholdet i flaskerne omvendt svagt langsomt men sikkert.

Knap så sikker var min jernhest, da den i mørket let slingrende satte kursen hjem … godt tilfreds med en hyggelig, rolig aften med de gode gutter.

Informationer søges

Vinaften 27. februar 2016

Min – lidt stressende – 50 vins uge omfattede udover bestyrelsesmøde i vinlaughet, det røde Cabernet Franc orgie samt den eksklusive vinsmagning med Vinpusheren også årets første vinaften. At jeg skulle være vært gjorde ikke stressniveauet mindre, så menuen til aftenen kom først på plads dagen før … meget atypisk mig.

Men da min 3 gæve vingutter arriverede, så havde jeg alligevel rimeligt styr på tingene og havde endda haft overskud til at løbe en halvmaraton fra morgenstunden, indkøbe lidt råvarer til aftenens middag, lavet de indledende øvelser i køkkenet, dækket pænt op og også fundet de vine, som mine gæster skulle smage. Mine bidrag. Med andre ord … total overskudsagtig.

Menuen var denne gang dog uden en rød tråd … blot valgt lidt tilfældigt, men så sådan her ud på det interimistiske menukort, som nøjsomt, langsommeligt og eftertrykkeligt – med mine to bedste fingre – var hamret på papir med hjælp fra min oldgamle, sorte og gammeldags Mercedes farvebånd skivemaskine:

Menu 27 februar 2016

Og skal vi ikke med det samme lige bringe et par billeder af de forskellige retter … på godt og ondt.

Snacks; agurk med rugbrødsknas & rygeost + æble/spinatdrik

Agurk med rugbrødsknas og rygeost
Vi startede med lidt snacks sammen med et hjemmebagt grydebrød, lidt pesto og artiskokcreme. Mine snacks bestod af udskårne og udhulede agurkestykker, rullet i ristet og knus rugbrød samt rygeostfyld. For at give lidt bid var rygeosten blandet med lidt agurkerelish og chili. Dertil en lille sund totalgrøn opfrisker … æblemost med saft af masser af friske spinatblade … samt lidt vodka. Det er jo ikke en afholdsforening!

Forret; tærte med rødbede, gedeostcreme & chips af rodfrugt

Tærte med rødbede og gedeostcreme
Med forretten fortsatte vi i det sunde univers … nemlig med kogte rodbeder, marineret i timian/olie/vineddike ovenpå butterdejstærte og så med en gedeostcreme ovenpå og kunstnerisk drysset med lidt chips af rodfrugt. Gedeosten var rørt op med lidt Skyr … lidt moderne er man vel? En meget let ret … og den var bedre, end jeg selv forventede.

Hovedret; andebryst, jordskokke-philly-puré samt salat af æbler og nødder

Andebryst med jordskokkepure
Jeg havde ikke selv haft mange idéer til hovedretten, men fandt en opskrift på andebryst med lidt puré af rodfrugter, her primært jordskokker sammen med kartofler og en smule pastinak. Dertil lavede jeg en simpel salat af æbler i tern blandet med hakket persille, citron og hakkede hasselnødder brunet på panden med honning. Det var vist okay.

Dessert; trifli med sveskekompot

Trifli med sveskekompot
Desserten blev en helt traditionel trifli med sveskekompot. Det ser sgu ikke ud af meget på billedet, men jeg havde fået den fikse idé, at servere triflien i min afdøde moders gamle, brunblomstrede 70’er kaffekopper placeret på en skiferplade. Den idé lød bedre i hovedet end in real life. So ist der Leben. Men alle blev mætte.

På den vinøse front blev det igen et felt af lækre vine med over halvdelen fra Italien. Her lige listen:

Jeg har som vanligt linket til beskrivelser og anmeldelser af vinene. Et lidt blandet felt, hvor den totale nedtur var min Bourgogne fra 2007 … som jeg ellers havde glædet mig til  … specielt da jeg et par dage forinden havde smagt den fabelagtige 2005’er Beaune 1. Cru Les Avaux fra Mongeard-Mugneret, men her var vi ikke engang tæt på. Hvor kan der dog være stor forskel på Bourgogne.

Højdepunktet blev, at jeg gættede én af vinene … spot on, nemlig at det var Ernesto Ruffos Campogadis Valpolicella doc Superiore. Dermed vandt jeg med et mulehår vores indbyrdes konkurrence med cifrene 3-2-2-2. Vi gad ikke finde en taber, så Jan påtog sig at tage præmien med til næste vinaften.

Efter maden indtog vi – som vanligt – havestuen, hvor vi kunne vende vinene, verdenssituationen og andre alvorlige samt mindre alvorlige emner. Vi fik drukket de fleste slanter … inden selskabet brød op i de sene nattetimer. En stor tak til mine gæve vinbuddies for en god mandeaften.

Vinaften 14. november 2015

Ja … lad os krybe til korset og afsløre vinderen. Det kan ikke skjules. Lørdag den 14. november vandt Paul vores blindsmagnings-battle … marginalt … men han vandt. Bingo. Well done. Fantastico. På fotoet – foran aftenens felt af vine – ses også glæden hos den vel nærmest overraskede vinder. Resultatet blev ellers ganske tæt, nemlig 4-3-3-3.

Ud af 6 mulige gætte Paul dermed 66,6% og vi andre måtte nøjes med at gætte rigtigt hver anden gang. Og det er vel heller ikke så ringe endda på endnu én af vores sædvanlige vinaftener. Paul fik gaven og helt i aftenens ånd var det selvfølgelig en kogebog. Jeg lovede at sørge for gaven til næste smagning, hvor jeg er vært.

Således helt bagvendt – med resultatet først – hermed lige referat fra endnu én af vore hyggelige vinaftener … en tradition, som nu har kørt i rigtigt mange år. Denne gang var Steffen vært, og jeg kom snøvlende omkring 10 minutter for sent pga. fødselsdagskaffe i familien om eftermiddagen … men da jeg havde meddelt, at der blev snert, så var jeg allerede tilgivet forinden.

Vi fik hurtigt et glas vin i hånden … hvidvinen, som ikke skulle gættes. Vi gættede dog på italiensk, og det var spot on. Det var en Lugana DOC fra vinhuset Monte Zovo i Veneto, som vi skulle nyde til aftenens forret. Men vi sippede til vinen havde Steffen travlt i køkkenet og diskede op med en lækker menu, som bestod af

  • Forret; Jordskokke-suppe m/citronmarinerede blomkål og snittet hvidkål
  • Hovedret; Oksemørbrad m/comtéost, skalotteløg, kartoffelmos og jordskokker
  • Dessert; Æbletærte m/is

Bringer da lige fluks mine iPhone-fotos af de dejlige retter:

Jordskokke-suppe m/citronmarinerede blomkål og snittet hvidkål

Forret
Lækker suppe … jordskokker er altid godt og her er den lavet sammen med lidt kartofler … og genialt med lidt surt og knasende til den cremede suppe. Respekt.

Oksemørbrad m/comtéost, skalotteløg, kartoffelmos og jordskokker

Hovedret
Ultramørt oksemørbrad er jo altid godt, her med lidt skalotteløg og comtéost ovenpå, en lækker rødvinssauce, kartoffelmos og jordskokker.

Æbletærte m/is

Dessert
Ret beset er det vel ikke en æbletærte, mere æbler bagt i butterdej sammen med lidt is. Jeg elsker is og æbletærte, så dette var en sikker vinder hos mig. Klasse,

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine, nemlig:

Jeg har som vanligt linket til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene. To af vinene – F Bomb og Petit Miracle –  havde jeg smagt og skrevet om før … der har jeg selvfølgelig bare linket til tidligere beskrivelse.

Ikke overraskende var ét af højdepunkterne Spätburgunderen fra Dr. Heger, men også Bründlmayers Pinot Noir og Cornas’en stod ud. Hvidvinen også fantastisk flot, så samlet et virkelig flot felt af vine. Og det var åbenbart også tilfældet for alle omkring bordet, for da jeg brød op – som første mand – var der ikke meget tilbage i flaskerne.

En stor tak til Steffen for en god aften og de andre to for godt følgeskab.

Vinaften 8. august 2015

Som altid er der højt humør ved vores vinaftener … men kan man blive andet end i godt humør i godt selskab med sommervejr, lækker mad, dårlige vittigheder og fremragende vine? Dertil er svaret et rungende klart nej. Og da sidste vinaften lå tilbage til starten af marts måned … så var det også længe siden at the wine-dudes aka. Paul, Steffen, Jan og Yours Trully, havde afholdt én af de klassiske vinaftener, så abstinenserne var også begyndt at melde sig hos de flittige winelovers.

Houlberg havde befragtet sig selv og 2 medbragte vine via den gamle celeste-farvede Pantani jernhest … endda i en Mountain-udgave – de knap 10 kilometer til Casa della Paul. Der manglede et egern i det ene hjul, men det var vistnok også eneste forskel i forhold til sidste år. Faktisk er cyklen vel dermed lidt eksklusiv … for den anvendes alene hvert år til den ene tur ind til vinaften hos Paul … og så retur. Lidt ligesom dronningens Rolls Royce, når den anvendes til årets nytårskur … eller hvor den nu anvendes.

Det pedaldrevne køretøj sang og skreg lidt i kuglelejrer og bremser. De gamle, oprindelig dæk – også celeste farvede – virkede også en smule møre … men Houlberg nåede frem som første mand, og nåede da også at kvæle lidt isvand inden det øvrige crew dukkede op … lige så forventningsfulde som mig.

Der var ændret lidt i programmet i forhold til tidligere, idet kultvinen var udgået. I stedet samler vi pengene ind til et arrangement ude i byen på et senere tidspunkt, fx gourmetbesøg eller andet. Men helt klart noget med vin. Helt debile er vi jo ikke. Ellers var det selvfølgelig business as usual.

Paul havde forberedt en lækker middag, helt klassisk og enkel, og den bestod af:

  • Gazpacho
  • Grillet oksemørbrad m/nye kartofler, grønne asparges m/bacon og sauce jus
  • Diverse oste

I får lige et par fotos af de to første retter. Ja, glemte sgu at få taget et foto af ostetallerkenen.

Gazpacho

Gazpacho
En dejlig kold tomatsuppe kold tomatsuppe, der stammer fra Andalusien i det sydlige Spanien. Her i en Paul M udgave, hvor der er godt med hvidløg i. Frisk, stærk og lækker.

Grillet oksemørbrad m/nye kartofler, asparges svøbt i bacon & sauce jus

Oksemørbrad
Altid godt med godt kød … her virkelig mør oksemørbrad fra den lokale slagter, og grillet på Weber’en. Hertil lidt nye kartofler, asparges svøbt i bacon samt en sauce jus, efter Pauls udsagn med inspiration fra Mash restauranterne. Den køber vi. Bemærk også, hvor dekorativt Paul har tabt en halv stueplante henover tallerkenen.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine, nemlig:

Jeg har som vanligt linket til beskrivelserne og anmeldelserne af vinene.

Det var en herlig pose blandede bolsjer, lige fra meget anderledes vine som vinen Tre Vacas fra Vinos Vernaculares og Grotte di Sole fra Antoine Arena til mere klassiske vine som amerikansk Cab, Barolo og Amarone. Det vinøse højdepunkt for mig var nok La Neblina Pinot Noir fra Radio-Coteau, men synes nu også at Grotte di Sole var ganske unik … og anderledes.

Vinene faldt i god jord … og de fleste flasker var næsten også tømt inden festen ebbede ud. Forinden havde vi – som det altid hør og bør hos Paul – grillet et par kålpølser ved midnatstid. Det er vist også blevet en tradition. Det er jo sommer. Og vil er også nogle værre kåle. Kåde kåle kunne man fristes til at sige. Det blev derfor en sjov og mørk tur hjem på jernhesten. De små 2-centimeter store led-lygter til 50 kr. i SuperBrugsen giver ikke meget lys … men jeg holdt cyklen på vejen … sådan da.

Og det med gætteriet skal vi selvfølgelig også lige have med. Houlberg blev Champ … 4 rigtige ud af 7 mulige, hvilket vel er hæderligt? Der var kamp om sidstepladsen, og jeg er ikke helt sikker på, hvordan det endte. Mener det blev Steffen, som næste gang skal ha’ gave med.

Vinaften 26. juli 2014

Det var ved at være et stykke siden sidste møde i vinklubben, ja faktisk var sidste samling i marts, så det var en flok forventningsfulde gæster, som mødte op til sommerens vinaften hos Paul.

Jeg arriverede på min jernhest … en 15 år gammel Celeste farvet Pantani Mountainbike, som ikke har set mange kilometer, og faktisk ikke havde været i brug siden sidste års smagning hos Paul. Den varme sommer gjorde, at jeg havde smidt T-shirten … for blot at være nogenlunde non-sweaty ved fremkomsten til Pauls eksklusive mansion i den nordvestlige del af Randers. 28 grader … ren sommer … godt selskab, fabelagtig mad og vine … hvad kan man ønske sig mere?

Det skulle da lige være skygge, så et velkomst glas rosé blev faktisk indtaget i køkkenet, mens Paul gjorde klar til aftenen menu, som – sommeren i mente – havde et grill-element over sig og bestod af:

  • Forret; Grillede jomfruhummere fra Læsø & kammuslinger fra Japan
  • Hovedret; Grillede US Ribeye-steak med kartoffelstave m/timian og bagte tomater og hvidløg
  • Dessert; Hjemmelavet italiensk is

Bringer da lige fluks mine iPhone-fotos af de dejlige retter

Grillede jomfruhummere fra Læsø & kammuslinger fra Japan

Grillede jomfruhummere fra Læsø & kammuslinger fra Japan
Hvad er bedre end at grille om sommeren? Det kan også fint gøres med en forret … her jomfruhummere og kammuslinger. Jeg elsker kammuslinger, og Paul havde ikke overstegt dem … de var lige i skabet. Hertil lidt aioli … mener jeg. Hmmmm, dejligt.

Grillede US Ribeye-steak med kartoffelstave m/timian og bagte tomater og hvidløg

Grillede US Ribeye-steak med kartoffelstave m/timian og bagte tomater og hvidløg
Mænd elsker gode bøffer, og det sørgede Paul for. Dejlig mør US Ribeye-steak med kartoffelstave, og lidt smagfuld tilbehør. Mums.

Hjemmelavet italiensk is

Hjemmelavet italiensk is
Dessert … hjemmelavet is … og jeg elsker sgu is. Dejlig udgave.

På den vinmæssige front igen et herligt felt af flotte vine, nemlig:

Som kultvin havde Paul valgt en Luce IGT fra Marchesi de Frescobaldi … en vin, som jeg tidligere har smagt. Synes dog, at den var en tak bedre denne gang, men sådan er det vel også engang imellem med vine … nogle årgange er bare bedre, og nogle dage smager vinene dig bare bedre.

Ellers et varieret felt af vine, fx havde Steffen en charmerende vin med, som han havde haft med hjem fra ferien ved Gardasøen, og Jan havde en vin med, som virkelig tog fusen på mig, nemlig Cornas Reynard fra Thierry Allemand, en vin vi drøfte et par dage siden i forbindelse med en tv-udsendelse om den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain, nå men det kan du læse om på blogindlægget om vinen. Som vanligt har jeg jo beskrevet de forskellige vine … same procedure as usual.

Konkurrencemæssigt gik det nogenlunde som sidst … og igen overraskede Paul ved ikke at ende på sidstepladsen.

Steffen slapper af

Aftenens vært Paul