Tag-arkiv: Valle d’Aosta

N.V. Les Crêtes, Vin de la Sabla, Valle d’Aosta, Italien

Aftenens første rødvin skulle passe til brisler med skovsvampe, bacon og vilde urter. Vinen er en NV (uden årgang) … hvilket altid øger min skepsis, og fra et vinhus Les Crêtes, som ligger i det lidt ukendte vinområde Valle d’Aosta.

Valle d’Aostaer Italiens mindste region, både hvad angår areal og produktion af vin. Klimaet er i høj grad præget af den nordlige placering, der giver frost og sne om vinteren og relativt meget varme om sommeren. Regionen indeholder 7 subzoner, der producerer alle typer vin på adskillige druesorter.

Les Crêtes ejes af Charrère familien, som allerede i midten af 1700-tallet flyttede fra Frankrig til Aosta-dalen i Italien. I 1955 plantede Charrères familien deres første to hektar druer, som skulle give vine på nogle af de lokale druersorter, som der dyrkes i Aosta-dalen. I 1989 udvidede familien den oprindelige ejendom og byggede Les Crêtes vineriet, og så begyndte de reelt at lave en større produktion. I dag ejes 25 hektar vinmarker, og der laves omkring 230.000 flasker årligt. Les Crêtes er den største privatejede vingård og vinproducent i Aosta-dalen.

Vinen her er lavet på 30% Petit Rouge, 30% Fumin, 10% Mayolet og 30% Barbera. I næsen PAZZZZZ sur røv … pardon my frence, men det er bestemt ikke mig. Smagsmæssigt også mærkelig usammenhængende og meget sur. Skal der siges noget godt, så passede surheden egentlig godt til den fede ret med brislerne, selvom vinen fortsat ikke var særlig god.

Fås hos Enoteca Vinhandel til 135 kr.

Rating 2/7