Tag-arkiv: vaccarese

2014 Cellier des Dauphins, Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Ved juletid er der altid fokus på Châteauneuf-du-Pape … og denne kommer ifølge etiketten fra Blason des Papes. Det er nu en sandhed med modifikationer, for det er det store kooperativt og negociantfirma Union des Vignerons Des Côtes du Rhône – også kendt som Cellier des Dauphins, Rhône Terroirs eller Louis Mousset – som står bag vinen.

Kooperativet er oprindeligt grundlagt i det herrens år 1965 af en flok vinavlere, som slog pjalterne sammen og oprettese kooperativet, som de kaldte Union des Vignerons des Caves Coopératives du Sud de la Drôme.

Efter få år tilsluttede en række andre kooperativer sig, bl.a. kooperativer i Nyons, Vinsobres, Saint Maurice, Tulette Nouvelle, Tulette Costebelle og Suze-la-Rousse og samtidig startede man med at lave egne vine fremfor blot at sælge vinen bulk i tanke.

Senere kom der yderligere kooperativer til, således der i dag sammenlagt er samlet 13 kooperativer under navnet Union des Vignerons des Côtes du Rhône. Kooperativet ofte omtales dog ofte som Cellier des Dauphins, som var det mærke/brand, som blev skabt allerede sidst i 1960’erne og samtidig blev mest kendt.

Union des Vignerons des Côtes du Rhône købte i 1996 også det gamle negociantfirma Louis Mousset, som er kendt for en lang række vine, bl.a. almindelige vine fra Rhône, men i særdeleshed vine fra Châteauneuf-du-Pape.

Og det er et kæmpe foretagende, som for de 13 tilhørende kooperativer omfatter over 3.000 medlemmer/vinavlere med samlet mere end 16.000 hektar vinmarker, en årlig produktion på 720.000 hektoliter, 110 fastansatte samt en årlig omsætning på 110 millioner euro. Samlet producerer kooperativet 30% af al vin fra Rhône. WTF?

Union des Vignerons Des Côtes du Rhône holder til i nye bygninger i byen Tulette mellem Bollène og Nyons. Her aftappes og lagres vine fra de fleste af kooperativerne. Den samlede produktionsfacilitet er på ikke mindre end 33.000 kvadratmeter.

Vinene sælges fortrinsvis  via supermarkeder, selvom denne Blason des Papes Châteauneuf-du-Pape imidlertid forhandles via butikker indenfor Vinspecialisten.

Den er altså én af de mange vine fra dette store foretagende … druerne kommer fra en lang række af de tilsluttede vinavlere og vinifikationen sker af en vinmager fra Cellier des Dauphins. Udbyttet holdes nede på maximalt 32 hektoliter pr. hektar og skulle – efter sigende – være dyrket efter økologiske principper, selvom markerne ikke er certificerede.

Størstedelen af blandingen består af Grenache, Syrah og Mourvèdre … derudover er der tilsat en væld af områdets andre tilladte druesorter, hvoraf specielt Terret Noir, Vaccarese og Counoise er specialiteter for området.

Lavet traditionel med gæring på rustfrie ståltanke, hvor der dagligt foretages overpumping efterfulgt af 15 måneders lagring, delvist i cementtanke og delvist på egetræsfade.

I glasset er vinen ikke specielt kraftig og man ville ikke umiddelbart gætte, at det var en Châteauneuf-du-Pape. Aromaerne i vinen er meget beskedne, og der skal virkelig snuses godt igennem for at fange nogle dufte … og i første hug virker vinen derfor meget anonym. Der er dog et lidt støvet udtryk, lidt brombær, meget svag lakrids, meget svag vanilje samt en knivspids urter. Virker lidt fesen i duften.

Smagen er sådan lidt la la … imponerer ikke synderligt. Det er slet ikke, hvad jeg forstår ved Châteauneuf-du-Pape … mangler tæthed, intensitet, kraft og dybde, men har en let frugt, kirsebær, peber, syrlighed og en lidt ucharmerende skæv bitterhed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 210 kr., men det er alt for dyrt for denne vin. Til samme pris kan du fra samme område fx få den flotte Côtes du Rhône Les Quartz fra Domaine le Clos du Caillou = 100  x bedre.

Rating 2/7 

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Château de Beaucastel, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigSå kom den ægte Châteauneuf-du-Pape fra Château de Beaucastel i glasset … en vin, som jeg sidst smagte tilbage i 2011 og det er jo efterhånden et par dage siden. Dengang var det den store 2007 årgang, men her i en af de nyeste årgange, nemlig 2013.

Generelt siges det, at 2013 ikke var det bedste år … og ikke lever op til de 4 foregående år,  men mere er på niveau med fx 2008. Men hos gode producenter som Château de Beaucastel betyder årgangen imidlertid mindre. Deres Châteauneuf-du-Paper er altid fremragende.

Druerne til vinen kommer jo fra de omkring 70 hektar vinmarker på en single plot, som Château de Beaucastel ejer i AOC Châteauneuf-du-Pape appellationen. Der har ikke været brugt kemisk gødning på markerne siden 1964.

I stedet har man fundet ud af at bruge en blanding af fåregødning og resterne fra det forrige års druepresning. Herved opnår man, at jorden automatisk er i mikrobiologisk balance, og at vinstokkene bliver meget mere resistente over for diverse sygdomme.

Perrin brødrenes hovedfilosofi er ikke at stræbe efter at få det største udbytte pr. hektar, men derimod sætter de en ære i at høste sunde og afbalancerede druer, som kan producere store vine af enestående kvalitet. Høsten af druerne foregår udelukkende ved håndplukning, og derefter sorteres de – også manuelt – meget nøje. Kun de bedste druer bliver til vin.

Druerne gennemgår en speciel proces, som er helt unik: De varmes op til omkring 80 grader i 30 sekunder, hvorefter de nedkøles til kældertemperatur og derefter gennemgår en traditionel vinfremstillingsproces. Ved at bruge denne særlige opvarmningsmetode reducerer man kraftigt i anvendelsen af svovl, så smagen og farven på vinene intensiveres. Desuden behandles hver druesort separat for at bevare aromaen, karakteren og originaliteten ved hver sort. Dermed skabes nogle af verdens bedste Châteauneuf-du-Paper.

At Perrin familien hører til blandt verdens bedste producenter kan også aflæses i, at de er medlem af den lille, men særdeles eksklusive, elitære klub Primum Familiae Vini … i daglig tale blot kaldt PFV. Gruppen består af 12 verdensberømte familieejede vinproducenter, og her er de i fint selskab med Mouton Rothschild, Egon Müller, Joseph Drouhin, Jaboulet, Pol Roger, Symington, Vega Sicilia, Hugel & Fils, Miguel Torres, Antinori  samt Tenuta San Guido (Sassicaia).

PFV blev oprettet i 1992 og organisationen kaldes også Leading Wine Families. Man kan kun blive medlem ved invitation og der kan maksimalt være 12 medlemmer. Gruppen består kun af 100% familieejede vinfirmaer og har gennem årene holdt sig meget anonymt, men afholdte for første gang i 2013 en smagning på Prowein i Tyskland og en velgørenhedsauktion i London.

Familierne skal have mange generationers erfaring, værne om de traditioner og værdier, som familieejede vinhuse står for samt sikre at sådanne idealer overlever og er levedygtige i fremtiden. De deler information om generationsskifte, hvordan de sikrer deres vine mod svindel og forskellige tekniske muligheder.

Beaucastels Châteauneuf-du-Pape er lavet på alle de 13 tilladte druesorter. Det der gør Beaucastel meget speciel, er dog at andelen af Mourvèdre er langt højere end andre Châteauneuf’er. I blendet udgør både Mourvèdre og Grenache hver omkring 30% af druesorterne. Druerne høstes manuelt, hvorefter Mourvèdre og Syrah druerne gærer i store egefade, mens de øvrige druer gærer i store betontanke – hver druesort for sig. Efter den malolaktiske gæring blandes druesorterne og mosten lagres på foudres i et år inden vinen flaskes, som derefter også lagrer et år.

Lad os smage på vinen, som i næsen har mejeri, kærnemælk, hængt kød samt et herlig grønt stik. Virker intens, tæt med mørke bær, boysenbær, solbær og måske endda lidt hindbær … ganske saftig, rund, sød og kødfuld. Der er pebrede noter, krydderier, lakrids, mild tobak, grafit samt lidt røgede noter. Hmmm, virker kompleks, men fortsat ung.

Fornemmelsen af en ung vin går igen i smagen. Det er dejligt rundt, blødt, fyldigt … fint med power. Frugten er stadig voldsom frisk … slet ikke nogen Châteauneuf-du-Pape tyngde eller fedme … højest lidt hvalpefedt. Virkelig præget af let, ren frugt … direkte in your face. Tanninerne strammer en smule af ungdommelig kækhed, men bestemt ikke markant. Hvor smager det dog bare godt.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, pris 550 kr.

Rating 6/7 

2005 Domaine de la Mordorée, Châteuneuf-du-Pape Cuvée La Reine des Bois, Rhône, Frankrig

2005 Domaine de la Mordorée, Châteuneuf-du-Pape Cuvée La Reine des Bois, Rhône, FrankrigLa Reine des Bois … betyder skovens dronning. Det er en Châteuneuf-du-Pape og den kommer fra vinhuset Domaine de la Morderée, som ligger lige udenfor den lille by Tavel lidt syd for Lirac i Rhône.

Vinhuset er forholdsvis nyt, da det er grundlagt i 1986 af Christophe Delorme, som kom fra en familie af vinavlere. Han kaldte vinhuset for Mordorée af respekt for hans far. Mordorée betyder nemlig skovsneppe på den lokale dialekt og hans far var en ivrig jæger.

Christophe fik hurtigt sit navn slået fast hos vinkritikerne, og således har vinhuset siden etableret opnået ikke mindre end 160 medaljer. Specielt anmeldere som Revue du Vin de France, Wine Spectator og Parker har været meget begejstret for vinene fra Mordorée.

Gennem årene har Delorme købt jord op, så han nu råder over 60 hektar fordelt på 38 forskellige parceller i 8 områder. Han har 5 hektar i AOC Châteuneuf-du-Pape, som han købte i 1993. De er fordelt på de kendte marker La Crau, La Nerthe, Cabrières og Le Bois de la Ville.

Derudover har Christophe vinmarker i Lirac, Tavel og Côtes du Rhône, og alle vinmarkerne har siden 2013 været certificeret økologisk. I markerne er opdyrket et helt naturligt økosystem med insekter til at bekæmpe diverse sygdomme i marken. Alt dette bunder i tanken om, at kvaliteten i flasken stammer fra kvalitet i marken.

Denne Châteuneuf-du-Pape Cuvée La Reine des Bois er husets absolutte topvin, som er lavet på Grenache, Mourvedre, Syrah, Vaccarese og Counoise, Det er primært Grenache, men det andelen varierer fra årgang til årgang … typisk mellem 65% til 80%. Vinstokkene er gennemsnitlig 60 år, og vinen er lavet med maceration i 30 dage og 30% af vinen er lagret i brugte barriques, mens resten er lagret i enten ståltanke eller cementtanke.

Og her er godt med koncentreret ekstrakt … mejeri, nærmest hele andelsmejeriet. De er koncentreret solbærekstrakt med vanilje, mælkechokolade, svedsker, våde og brændte fade. Det er mørkt og intenst og man fornemmer også, at alderen så småt er begyndt at trykke den gamle dronning fra skoven.

I munden er der fortsat en voldsom tørhed, tydelige tanniner, godt med solbær, fedme, saft og kraft. Fed, cremet, mørk og alligevel med en frugt, som kan bæren syren igennem.

Forhandles af Otto Suenson, hvor vinen i nyeste årgang koster 449 kr.

Rating 5/7 

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2013 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigHos Paul sluttede vi i Rhône … nemlig hos en gammel kending Domaine Clos Saint Jean, som jeg har smagt en del gange.  Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som står bag denne husets basis Châteauneuf-du-Pape.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker … alle beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og i en nyere udgave, nemlig årgang 2013. Jeg tror ikke, at Paul havde dekateret vinen, som ellers er en rigtig god idé for neuf’er … gerne et par timer i forvejen.

Druerne til vinen kommer fra vinmarker, der kvalitetsmæssigt er på højde med de marker, som mange af domainets kollegaer høster deres prestigecuvéer fra. Endvidere lægges der samme energi i denne vin som i de to prestigevine, da både Cambie og de to Maurel-brødre insisterer på, at deres to prestigevine aldrig må laves på bekostning af basis Chateauneuf’en.

Meget sjovt, så står der på husets hjemmeside, at vinen er lavet på 60% Grenache, 15% Syrah, 40% Mourvèdre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese samt 1% Muscardin, altså 120% … dét kræver vist nogle store flasker. Vil gætte på, at det nok kun er 20% Mourvèdre i stedet for 40%. Druerne er høstet med et beskedent udbytte på kun 20 hektoliter pr. hektar.

Efter høstet afstilkes omkring 90% af druerne og vinen vinificeres i store betonkar. Macerationsperioden er omkring 35 dage i betonkarrene, hvorefter vinen lagrer – for Grenaches vedkommende 16 måneder på beton og for de øvrige druer et år i nye egefade.

Denne Châteauneuf-du-Pape er fortsat ganske ung og giver i næsen noter af både modne kirsebær, hindbær, solbær, egefade, kanel, vanilje, lakrids, ristet brød samt svage urter. I munden er det meget blødt, men der er også godt med alkohol i smagen … som for mig indikerer, at den måske godt kunne tåle et par år mere i kælderen.

Forhandles af både Vinspecialisten samt The Wine Company, pris 285-295 kr.

Rating 4,5/7  

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2007 Henri Bonneau, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigKultvinen … hvad er mere passende end en Châteauneuf-du-Pape fra den satans gode årgang 2007 … og så fra nok den allerbedste producent, nemlig den gamle, mytiske og berømte Henri Bonneau? En levende legende. Hans vine er de mest omdiskuterede og sværest opdrivelige i hele Châteauneuf-du-Pape … og det er vine, som er ganske fantastiske … og det gælder også denne.

Henri Bonneau er omkring de 75 år og har dybe rødder i Châteauneuf-du-Pape. Hans familie har haft vinmarker hér igennem generationer og Henri Bonneau er 16. generation. Bonneau er imidlertid ikke særlig interesseret i berømmelsen. Han foretrækker at bruge sin tid i vinmarken og i hans tudsegamle kælder.

Familien har aldrig været “slotsejer”, som man kender det i Bordeaux og til dels også i Châteauneuf-du-Pape.

Der er tale om markarbejdere, som lidt efter lidt, generation efter generation har opkøbt bittesmå stykker jord, som de har samlet under en enhed – et domæne – med det formål at give det videre til den næste generation og således sikre dem nogle bedre levevilkår end dem, man selv havde haft.

Her er det hårdt arbejde, tålmodighed og økonomisk ofring, som har gjort sig gældende. Dette kan man forstå allerede blot ved at se Henri Bonneaus hus i centrum af Châteauneuf-du-Pape. Det udvendige er yderst beskedent, det indvendige vil sikkert kaldes miserabelt af de fleste.

Og sådan er det hele vejen i gennem: fra Bonneaus evige grønternede skjorte til hans produktionsudstyr: Han har for eksempel lavet vin i snart 50 år på egefade, som stammer fra hans bedstefar. Men som han siger: “De virker. Man behøver blot lappe dem en gang i mellem når de bliver utætte”.

Det er med ældgammelt værktøj og en kældertilstand, som givetvis ville fremprovokere hjertestop hos en dansk levnedsmiddelinspektør, at Bonneau laver nogle af de største vine i verden i.

Henri Bonneau anser selv de organismer, som eksisterer i disse omgivelser, som en naturlig ting og en nødvendighed for at sikre levende og autentiske vine. Vinene får lov til at ligge og gære i dette miljø i årevis, op til 6-10 år!

Ifølge moderne oenologi, skal gæringsprocessen kun vare ganske få uger (den malolaktiske gæring kan nogle gang trække ud, men skal absolut afsluttes indenfor et år) og vinen bliver sjældent aftappet senere end efter 18-24 mdr. på fade.  Men moderne oenologi og teknologien har ingen plads i Bonneaus verden.

Vinen laver sig selv og man skal ikke forhaste ting. Man kan dårligt komme uden om følgende citat: ”Everything done at chez Bonneau makes no sense to modern day oenologists. His cellars are deplorable, and the condition of his barrels (at least the outside of them) is frightful. However, it’s what’s inside that counts. The magic in those barrels represents the essence, the heart and soul of Chateauneuf du Pape.” Robert Parker – Wine Advocate, Februar 2003

Man kunne hævde, at det kan da ikke være så vanskeligt at gære vinen og så lade den ligge på fade i mange år, men så enkelt er tingene jo naturligvis ikke. De lokale vinbønder er altid meget ærbødige, når de taler om Bonneau og kalder ham “Kongen” eller noget lignende, men de fleste undrer sig en smule over hans unikke kunnen og nogle kalder det naturstridigt, det han går og laver.

Vinene består næsten udelukkende af ren grenache, men da vinmarkerne også indeholder et marginalt antal Mourvedre-, Counoise- og Vaccarèse-vinstokke, indgår disse druer også i blandingen. Grenache druen indeholder kun få farvepigmenter, hvorfor vine lavet på denne drue ofte har en lidt lys, næsten Bourgogneagtig farve.

Mange specialister mener, at det ikke er Bonneaus evner som vinmager, som forklarer vinenes storhed, men nærmere det unikke druemateriale han arbejder med. Alle domænets vinstokke har en meget høj alder. Mange er over 70 år, og nogle over 100 år. De er meget lidt produktive og har meget lange rødder, som går dybt ned i jordbunden. Herfra suger de de vigtige mineraler op fra 50-80 meters dybde.

Domænets parceller på i alt omkring 6 hektar er spredt ud over hele Châteauneuf-du-Pape, men en god andel befinder sig i appellationens fornemmeste område: “La Crau”.

I de senere år er Bonneaus vine blevet temmelig kostbare. Dette skyldes en beslutning om at forebygge den kæmpe spekulation, der finder sted på hans vine. I mange år har Henri Bonneau solgt sine vine til meget lave priser. Nogle husker tider, hvor man kunne købe dem for 50 kr., hvorefter man fandt dem igen på markedet til flere tusind kroner.

Dette har chokeret Bonneau, og det – sammen med det kæmpe pres der opstår når man får 100 Parker points – har fået ham til at lægge distributionen af hans vine i hænderne af en god ven, som også er i vinbranchen. Deres første beslutning var at hæve priserne drastisk for at komme tættest muligt på den maksimale prisgrænse og dermed forhindre spekulationen og samtidig sikre, at den som tjener mest på en flaske Henri Bonneau er… Henri Bonneau.

Derudover, er distributørerne omhyggeligt udvalgte og de skal forpligte sig til at sælge Bonneaus vine til ægte vinentusiaster i stedet for brokers og andre spekulanter.  Bonneau, som er lidt af en filosof og en humanist, ønsker også at give så mange personer som muligt mulighed for at nyde hans vine. Det er derfor vigtigt, at vinene bliver solgt i små mængder til mange mennesker og ikke på én gang til en rig samler, som vil lade dem ligge i sin kælder.

Alle Bonneaus vine er “Cuvéer”, det vil sige, at navnet ikke referer til et område eller en bestemt parcel. Det er blot vinens navn. Alle druerne bliver behandlet og vinificeret ens. Det er først ved smagningen under lagringen, at det bliver bestemt hvilke fade, der skal til blive til de forskellige vine. De bedste fade aftappes under navnet “La Réserve des Célestins”, de næstbedste “Cuvée Marie Beurrier”, og de 3. bedste “Cuvée Henri Bonneau”. I to exceptionelle årgange (1990 og 1998) har Henri Bonneau lavet en “Cuvée Spéciale”.

Her har vi netop en Cuvée Henri Bonneau, som i næsen er ganske rustik og landlig med indkogt frugt, modne blommer, sød balsamico, kælder, lakrids, let candyfloss, figner og en fabelagtig intensitet. Duften er svær at beskrive, men markant anderledes end andre vine, og alligevel som noget velkendt. Det er en lidt svedig frugt med lidt tobak, meget animalsk og meget tæt.

I munden er vinen nærmest flæskende … med sødme, kraft og saft, sorte bær. Det lyder tungt, men vinen har en ubeskrivelig lethed, elegance … men på den fede måde. Der er ren og klar frugt. Vinen er let syrlig, men voldsom intens. Smagen rammer dig lige i sylten med syre, meget direkte frugt og tanniner. Man tænker slet ikke Châteauneuf-du-Pape. Overdreven lækker. En oplevelse ekstraordinaire. Hmmmmmmmmmmmm. Topklasse … total overgivelse.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Forhandles hos Erik Sørensen Vin, pris 1.095 kr.

Rating 7/7 

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker, alle er beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og endda i det fantastiske år 2005. Jeg har haft vinen gemt i en lang årrække, men tænkte, at det måske var nu, at vinen skulle smages. Og for at sikre bedste oplevelse, så havde jeg trukket vinen op 4-5 timer forinden og dekanteret den. Med Châteauneuf-du-Pape er min erfaring, at de tjener sig allerbedst med pæn dekantering nogle timer før.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på et blend af 75% Grenache, 15% Syrah, 4% Mourvedre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese og 1% Muscardin. I de nyere udgaver er der mindre Grenache og mere Mourvedre i vinen. Maceraton ved 35 dage i betonkar, Grenache lagrer som nævnt ikke på eg, men det gør de øvrige druesorter i 12 måneder.

Duftmæssigt en tæt, kompakt næse med blommer, mørk frugt, sol, grønne buske, mørk chokolade og saltlakrids, engelsk lakrids måske endda … lidt peber, sød pibetobak og næsten lidt syltetøjagtig essens. Smagen er mørke bær, eg, vanilje, og kraft … igen meget tæt og fyldig, Tanninerne er blide … måske hjulpet på vej af årene og dekanteringen, og det efterlader et blødt og cremet aftryk … og det smager jo herligt. Måske en anelse for meget til den kraftige side for mig.

Købt hos Vinspecialisten for mange år siden, dengang var prisen 260 kr.

Vinanmeldelse 5/7