Tag-arkiv: Toro

2012 Rodríguez Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, Spanien

2012 Rodríguez Sanzo, Las Tierras de Javier Rodríguez Original, Toro, SpanienVi bliver med næste vin i España maravillosa … det vidunderlige Spanien, nemlig med vinen med det sexede navn Las Tierras de Javier Rodríguez Original, som kommer fra vinhuset Tienda Rodriguez Sanzo.

Las Tierras de Javier Rodríguez Original … prøv at sige det eller endnu bedre lad den smukke, spanske skuespillerinde Claudia Bassols – hende fra mad- og rejseserien Spain … on the Road Again – til at udtale Las Tierras de Javier Rodríguez Original og ikke et … øhhh … øje vil være tørt. Sexet. Ja, jeg siger det bare.

Vinen er atter en hardnitter fra Winefamly til en tyrevenlig pris og med masser af spansk temperament. Og vi er nemlig i vinregionen Toro, hvor mænd er mænd og en tyr også er en mand.

Helt præcis ligger den spanske bodega Rodriguez Sanzo i udkanten af byen Valladolid, som ligger omkring 150 kilometer nordvest for Madrid i vinområdet Castilla y León og laver vine i både Toro og Rueda regionen.

Rodríguez Sanzo drives af Javier Rodríguez, som kommer fra en familie af vinbønder, der har produceret vin igennem flere århundrede og Javier har da også omkring 80 hektar vinmarker i området omkring Valladolid.

Selve vinhuset Rodríguez Sanzo grundlagde den gode Javier i 2003 og opkaldte det i øvrigt efter hans hustru. Det er et større projekt, hvor Javier har indgået aftaler med vinavlere i det meste af Spanien, hvor han køber druer til en lang række vine.

Således laver Javier vine fra nogle af de vigtigste DO distrikter som Rueda, Rioja, Toro, Jumila, Rias Baixas, Navarra, Ribera del Duero, Priorat, Bierzo, Vinos de la Tierra de Castilla y León og faktisk også Douro i Portugal. Det er således siden starten blevet en pæn stor affære, har kæmpe omsætning og eksporterer deres vine til det meste af verdenen.

Tienda Rodriguez Sanzo laver denne vin Las Tierras de Javier Rodríguez Original – som navnet også siger – fra Javiers egne marker i Toro vinregionen. Det er selvfølgelig ren Tempranillo … eller Tinta de Toro, som den kaldes lokalt.

Druerne til vinen kommer fra 3 forskellige vinmarker, som alle har forskellig undergrund. En del kommer fra marken San Román de Hornija, hvor stokkene er plantet i 1945, en anden del fra marken  Morales de Toro, hvor stokkene er fra 1962. Den sidste mark er den mest eksklusive og der er stokkene rigtigt famle, plantet helt tilbage i 1875.

Vinen er fermenteret i store egefade – både 500 liter fade og helt store fade – med maceration i 25-30 dage. Efter endt fermentering lagrer vinen 2 år i store egefade, 60% franske fade og 40% amerikanske fade.

Dejlig næse … godt med sol, sødme, kraft, flødekarameller, dyb og mørke – næsten sorte – bær, svedsker, kakaobønner, lidt chokolade, bagepulver, et lidt støvet element, røg, en ældre værktøjskasse og lidt en snert mynte.  Med andre ord, ikke helt ringe.

I forhold til foregående Priorat vin er denne Las Tierras de Javier Rodríguez Original lidt mere rustik, krydret, men har egentlig frisk frugt og en god syre med lidt peber i eftersmagen. Fyldig, rustik og ganske flot Tempranillo og til prisen et godt køb.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 120,11 kr., mod en forventelig normalpris på 235 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2002 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienBrix har tidligere serveret den flotte Pintia fra Bodegas y Viñedos Pintia – én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde – for os. Sidst var det en 2004’er, men denne gang var det en 2002’er, som desværre havde en smule prop.

Bodegas y Viñedos Pintia ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok.

Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec.

Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin.

Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange.

Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper.

Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt snakker vi mørk frugt, brombær, solbær … virkelig mega meget eg og virker ganske jordslået, som jeg skulle mene, er en smule prop. Det er ikke sådan overdrevet prop, men klart noter af prop, som ellers blander sig med grønne noter, sød tobak og lidt eukalyptus.

I smagen virker det også, som om proppen har haft en eller anden effekt, for smagen er lidt slap, ufokuseret og syren virker lidt sløv og skæv. Vinen knækker ikke helt, men helt godt bliver det heller ikke.

Nyere årgange forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Bernard Magrez, Paciencia, Toro, Spanien

I det spansk raid skulle vi selvfølgelig også omkring legendariske storkøbmand Bernard Magrez, som Vinspecialisten har tonsvis af vine fra. Og han er såmænd også i Spanien, hvor han producerer denne Tempranillo baserede vin Paciencia, som jeg tidligere har smagt i en årgang 2005.

Dengang var jeg begejstret for vinen, men dette er ingenlunde tilfældet med denne 2011’er. Ja, faktisk var jeg sikker på, at den var dårlig, så de flinke folk hos Vinspecialisten hev hurtigt proppen af en ny. En anelse bedre, men helt godt er det faktisk ikke.

Og så er vinen her i årgang 2011 endda Sélectionné par Joël Robuchon, som der står på etiketten, altså udvalgt af Joël Robuchon. Og han er en verdenskendt fransk kok og restauratør. Joël ejer restauranter i Bangkok, Bordeaux, Hong Kong, Las Vegas, London, Macau, Monaco, Paris, Singapore, Taipei og Tokyo … og har samlet 25 Michelin stjerner. Det er også en verdensrekord.

Paciencia produceres i det spanske vinområde Toro, som er et yderst barsk område, hvor der har været lavet vin siden romertiden. Vinene var yderst anerkendte op gennem middelalderen, og ligesom Rioja oplevede området en opblomstring, da phylloxera ramte de franske vindistrikter i slutningen af det 19. århundrede.

De franske vinbønder søgte lykken på den anden side af Pyrenæerne, og med sig tog de en yderst udviklet vinkultur, der i høj grad bidrog til de spanske vindistrikters udvikling. Samtidig var der mangel på vin i Frankrig, hvilket satte gang i eksporten såvel i Toro som i en række andre spanske og italienske vindistrikter. I 1987 fik Toro efter 12 års kamp sin DO-status, og i dag hører området uomtvisteligt blandt Spaniens bedste.

Druerne til Paciencia hentes fra husets 4,4 hektar store vinmark, hvor udbyttet – hvilket ikke er usædvanligt for distriktet – ligger helt nede på 20-30 hektoliter pr. hektar.  Dette skyldes den næringsfattige jord, hvis sammensætning af sand, sten og meget lidt ler, gør det svært at gemme vandet i det i forvejen meget tørre område. Derfor har man også en meget lav beplantningstæthed (1.000 stokke pr. hektar), hvor stokkene dagligt kæmper for overlevelse i sommerperioden.

Druerne afstilkes i hånden, inden de yderligere håndsorteres. Efter presning ligger mosten under temperaturkontrol med udvidet skindkontakt, inden den alkoholiske gæring sættes i gang. Denne foregår for 2/3 af vinens vedkommende på egetræsfade og for 1/3 vedkommende på rustfrie ståltanke. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, sammenstikkes vinen og lægges på nye franske egetræsfade, hvor den malolaktisk gæring finder sted, og vinen efterfølgende også lagrer.

Og 2011’eren her er markant anderledes end 2005’eren. Næsen er gammel og skæv, meget mulle … indelukket og indeholder slet ikke de noter, som jeg havde for 2005’eren. Smagen er dog bedre end duften, for den er egentlig okay blød. Der er lidt kastanjer, solbær og let syrlighed. Virker dog slet ikke i balance … så her står jeg sgu af. Så det bliver 2 til Toro.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 165 kr.

Rating 2/7 

2009 Bodegas Numanthia, Termanthia, Toro, Spanien

Afslutning med manér … kultvin og ikonvin. Over 1.000 kr. for en vin fra Toro. Er det sindssygt eller giver det mening? Vi er tilbage hos Bodegas Numanthia i Toro, og deres absolutte topvin, som er denne Termanthia … en rent Tempranillo kraftværk. Sammen med Pintia er Termanthia nok noget af det ypperste fra Toro.

For kommentarerne om Bodegas Numanthia henviser jeg til de tidligere blogindlæg, nemlig ved vinene Termes og Numanthia, som vi også smagte til byggemødet. I stedet vil jeg i dette indlæg blot koncentrere mig om denne Termanthia.

Icon of the Toro appellation. Den Kult-Blockbuster Termanthia aus der Bodega Numanthia. Termanthia is the pinnacle (højdepunktet) of Tinta de Toro. Termanthia er den ultimative topvin fra Bodegas Numanthia.

Robert Parker skrev om 2004 årgangen af Termanthia; Hvis du har en sjæl, så sælg den til djævelen for et par flasker af denne ekstraordinære væske.

Lovpriserne om vinen er mange. Dette er blot nogle af de mærkater, som der er sat på denne vin.

Vinen er som nævnt på Tinta de Toro (Tempranillo), der er høstet fra ca. 120 år gamle upodede prephylloxera vinstokke, der vokser på en lille parcel på 4,7 hektar på Teso de los Carriles ved den fjerntliggende by Argujillo i 850 meters højde.

Der er 3 meter mellem planterne således, at der ikke skal kæmpes så hårdt om fugten i de ekstremt varme og tørre sommermåneder, og med kun 1.100-1.200 vinstokke pr. hektar, så er høstudbyttet fra denne mark det laveste i kommerciel vinproduktion … ikke blot i Toro, men i hele Spanien.

Druerne plukkes i små 7 kilo kasser og køres indenfor to timer de 26 kilometer ned til vingården i Valdefinjas, hvor de afstilkes og gæres i 10 dage i 1 lodretstående 2.000 liters fad og 5 lodretstående 500 liters egefade. Alle 10 dage behandles vinen med “pisado” (fodtrampning i den gærende most) 2 gange dagligt.

Vinen får en dobbelte barrique lagring. Først omstikkes vinen til 100% nye franske fade, hvor den modner i 8 måneder med to omstikninger undervejs. Herefter omstikkes vinen til endnu et sæt 100 % nye franske fade, hvor den – efter yderligere 12 måneders modning – tappes på flaske uden forudgående klaring og filtrering.

Vinmager er – som på husets øvrige vine – Manuel Louzada. Der laves 3.000 flasker af denne top vin hvert år.

Termanthia 2004 fik de magiske 100 point af Parker … og det er måske dét, som smitter af på prisen. Ellers er de højeste Parker ratings givet for 2007 årgangen, som fik 97 point, mens Wine Spectator gav 2007’eren mere beskedne 93 point. Derimod gav Wine Spectator 2002’eren og 2004’eren 96 point. Parker gav 2006’eren 96 point, men der gav Wine Spectator 95 point.

2009’eren her har både Parker, Wine Enthusiast og Guia Penin givet 95 point. Nå, men hvem siger også, at de er klogere end os? Nok point, lad os gå til smagningen af vinen og spørgsmålet; Er det sindssygt eller giver det mening?

Duftmæssigt lidt af et kraftværk med power, blæk, trøffel, toast, sorte bær, tranebær, blåbær, blommer, figner, kakao, egefade, røg, blomster og lakrids. Godt med nuancer med andre ord. I munden også godt med kraft, fløjl og cremet, fyldig og rund med solbær, lidt krydderier og en smule mineralitet, som virkelig klæder vinen … men fortsat meget ung, hvilket mærkes på tanninerne, som snerrer og bider dig lidt i haserne og en anelse eg, som med tiden vil blive dæmpet. Det er power og godt … men skal nok ha’ lidt flere år i kælderen … efter min vurdering.

Så svaret på spørgsmålet må være, ja … det er en fremragende vin. Om vinen holder til prisen? Tja, pris er jo et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Havde jeg pengene, så ville jeg måske vælge en Bonneau, Barolo eller Bourgogne … men fedt, at Flemming havde valgt denne.

Købt hos Supervin, hvor prisen er 1.050 kr. ved køb af 6 stk., ellers er prisen ved 1 flaske 1.150 kr.

Rating 6/7  

2010 Bodegas Numanthia, Termes, Toro, Spanien

Igen et smut til Toro og Bodegas Numanthia … men denne gang med vinen Termes, ren Tempranillo og fra vinstokke med en alder på mellem 30 og 50 år. Og det er stokke, som får godt med sol i et barsk klima.

Toro byder på et næsten ekstremt klima og tilsvarende fyldige vine. En stor del af druestokkene i Toro, er præphylloxera, dvs. de har overlevet den store vinpest i Europa. Mange af stokkene er derfor oldgamle, omkring 120 år. I Toro er det primært Tempranillo, som dyrkes … og her kaldes druen også Tinto del Toro.

Druerne bliver dyrket under næsten ørkenlignende tilstande, hvor man konstant bevæger sig på grænsen til det umulige. Den eneste grund til man overhovedet kan dyrke druer under disse forhold er et lag ler, langt under vinmarkerne. Dette lerlag fungerer som et reservoir, der allernådigst uddeler lige akkurat væde nok til at sikre vinstokkenes overlevelse.

Om sommeren er dagene varme og nætterne kolde, med daglige temperaturforskelle på over 20°C. Vinteren er hård, brutal og kold. Stokkene bliver hvert år klippet kraftigt ned, så der kun efterlades en ubetydelig knold. Resultatet af den utroligt hårde medfart, druerne får, er intet mindre end fantastisk.

Frugten er intens og de små hårdføre druer bidrager med kraftige tanniner, der ligger grundlaget til nogle langtlevende vine, med et næsten ufatteligt stort potentiale.

Numanthia har samlet 23,3 hektar vinmarker, som dog er spredt rundt om på 16 forskellige små parceller.

Som nævnt er Termes 100% Tempranillo, Vinen er gæret i rustfrit stål med daglige overpumpninger og”cap-punching” og efterfølgende med maceration på 21 dage, lagret 16 måneder på 1 år gamle franske Bordeaux fade, og herefter 4 måneder i flaske inden frigivelse. Der laves årligt 110.000 flasker af vinen.

Efter Dominio de Eguren solgte vingården i 2008 til LVMH Group, så er det i dag Manuel Louzada, som er ansvarlig vinmager på Numanthia, og står bag denne Termes i årgangen 2010. Manuel har en fortid hos Bodegas Chandon, Terrazas de los Andes og Cheval des Andes i Argentina.

Duftmæssigt er her godt med de klassiske spanske dufte med kirsebær, mørke bør, blommer, lidt blomster og lidt grønt, vanilje, lakrids, mørk chokolade og godt med krydderier. I smagen er der friske bær, blæk, engelsk lakrids, Gajol, krydderier samt syre og tanniner, som virkelig er godt integreret og samlet giver en flot, flot vin.

Købt hos Supervin, pris 195 kr. ved køb af 6 stk., og 249,95 kr. ved køb af en enkelt flaske.

Rating 4,5/7  

2009 Bodegas Numanthia, Numanthia, Toro, Spanien

Mere spansk, denne gang fra Toro området, nemlig med vinhuset Numanthia og vinen af samme navn … et vinhus, som er ejet af den store LVMH Group, hvor bogstaverne står for Louis Vuitton og Möet Hennessy.

Det er en ganske “lille” koncern, som udover ejerskabet af tøjmærker som fx Louis Vuitton, Marc Jacobs, parfumer som fx Dior, Givenchy, ur- og smykkefirmaer som TAG Heuer, Bulgari … altså også ejer en række spændende og særdeles eksklusive vinhuse.

Det er – bare for at nævne nogle få  – Champagne Moët & Chandon, Dom Pérignon, Krug, Maison Ruinart, Château d’Yquem, Château Cheval Blanc. Jeg har samlet talt omkring 24 vin- og whiskyhuse, hvoraf  Bodegas Numanthia altså er ét af husene.

Derudover ejer LVMH Group en avis, et skibsværft, en forlystelsespark samt lidt hoteller … og så har jeg sikker glemt en del.

Bodegas Numanthia er grundlagt i begyndelsen af 1990’erne af Dominio de Eguren, der i forvejen drev de to anderkendt vinhuse Viñedos y Bodegas Sierra Cantabria og Señorío de San Vicente i Rioja. Han ville også etablere sig i området Toro, og det blev starten på Bodegas Numanthia.

Første årgang fra Bodega Numanthia blev prestigevinen Numanthia i årgang 1998 … og i løbet af få år blev Numanthia én af Spaniens absolut bedste vine. Den helt store anerkendelse kom i sommeren 2002, da Numanthia af et spansk vintidskrift blev kåret til årets bedste spanske vin. De 2 første årgange af Numanthia (1998, 1999) har begge fået 95 point af Robert Parker.

Navnet Numanthia er i Castilien et symbol på den heroiske modstand indbyggerne i Numancia i år 133 før Kristus fødsel udviste i kampen mod de romerske besættere. Numancia-borgerne kæmpede bravt og holdt stand i over 20 år inden det lykkedes romerne at ødelægge byen. Ligeså modstandsdygtig har den lokale Tempranillo-klon vist sig at være. Druen Tinta de Toro (Tempranillo) overlevede nemlig som den eneste i Spanien, da vinlusen Phylloxera for mere end 100 år siden lagde hele Europa øde.

Bodegas Numanthia har 40 hektar marker på den sydlige side af Duero-floden helt ned til flodbredden. Naboskabet til vandet er den vigtigste årsag til de helt specielle gunstige jordbundsforhold, der muliggør den enorme kompleksitet druerne besidder. Markerne ligger forholdsvist højt, ca. 700 meter over havets overflade, og vinstokkenes alder er mellem 70–100 år, og dermed på toppen af deres ydeevne. Markerne gødes udelukkende økologisk.

Denne Numanthia í årgang 2009 er lavet på 100% Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino. I vineriet undergår druerne en meget konsekvent sortering, og kun den bedste kvalitet indgår i produktionen til Numanthia. Vinen lagrer i 18 måneder på helt nye franske fade. Den malolaktiske gæring foregår ligeledes på træfade. Vinene tappes uden klaring og filtrering.

Produktionen er særdeles begrænset, kun ca. 24 hl pr. hektar. Der produceres 30.000 flasker af denne vin hvert år.

Duftmæssigt meget karakteristisk en spansk vin … næse med røde kirsebær blandet med lidt blåbær, blommer, figner, vanilje, balsamico, chokolade, eg og brændte fade. Smagen er fyldig og varm med blommer, blåbær, god tørhed og masser af tanniner … krydderier … sådan lidt en varmkrydret fornemmelse … måske også en anelse alkohol, som egentlig gerne må fordufte og fin lang eftersmag, hvor vinen bare sidder langt inde i munden i et rum stykke tid.

Købt hos Supervin, pris 350 kr. ved 6 flasker og 390 kr. ved køb af en enkelt.

Rating 5/7  

N.V. Bodegas Monte La Reina, Valdecaz, Toro, Spanien

N.V. Bodegas Monte La Reina, Valdecaz, Toro, SpanienOmkring 5 km. vest for byen Toro – i vinregionen med samme navn – finder vi Bodegas Monte la Reina, og herfra kommer én af weekendens vine, nemlig denne Valdecaz Tempranillo … en N.V., altså Non Vintage – ingen årgang – og også en vin i den billigere ende af skalaen.

Bodegas Monte la Reina er grundlagt i 2004 og drives af Cortés familien med José Miguel Inaraja Cortés og Carolina Inaraja Cortés i spidsen, mens Sandra Inaraja Cortés tager sig af de besøgende vinturister.

Og de er godt rustet til at få besøgende, for Monte la Reina omfatter foruden vineriet også et slot fra den nittende århundrede tæt på Duero floden, restaurant og store terrasser til forskellige arrangementer. Der er også lounge med plads til 500 gæster.

Vingården primære mål at lave vine af en god kvalitet, og som i stil og karakter ville falde i de flestes smag. Det relativt nybyggede vineri er udstyret med det nyeste vinifikationsudstyr, som gør det muligt til fulde at styre alle de forskellige aspekter i vinificeringen.

Bodegas Monte La Reina har ikke mindre end 300 hektar vinmarker, hvis stenede og sandede jorde hovedsagligt er tilplantet med klassiske spanske druesorter som Tempranillo, Garnacha og Verdejo.

Denne Valdecaz er lavet med traditionel med gæring over 5-7 dage med efterfølgende lagring på ståltanke. Vinen har ikke set egefade … og det er en såkaldt “Table Vine”, dvs. bordvin og én af husets billigste vine.

Duftmæssigt lidt speciel … og ikke særligt indbydende. Det er nærmest som om, at der er kunstig frugtsyre, krydderier … sådan lidt Rhôneagtig, kaktus og tyggegummi. Smagen virker også lidt skæv eller kunstig … nærmest som saftevand med alkohol. Ikke særlig anbefalelsesværdig.

Tidligere været forhandlet af Vinspecialisten, hvor prisen vistnok var omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 2/7  

2010 Bodega Cyan, Cyan Roble, Toro, Spanien

2010 Bodega Cyan, Cyan Roble, Toro, SpanienPåskefrokosten bød blandt andet på denne vin, som vinbuddy Gert havde taget med … en Cyan Roble 8 meses fra vinhuset Bodega Cyan, som ligger i de bølgende bakker på vejen mellem Toro og Venialbo, lige uden for landsbyen Valdefinjas i provinsen Zamora i Toro.

Bodega Cyan ejer 100 hektar jord beliggende langs Valdefinjas dalen fra El Palo i Toro til La Jara. De 53 hektar er vinmarker og resten er olivenlunde og skove med fyrretræer. På vinmarkerne dyrkes der lidt Verdejo og så selvfølgelig Tempranillo, som jo lokalt kaldes Tinta de Toro.

Vinhuset er grundlagt i 1999 og ejes af det store vinfirma Grupo Matarromera, som ejer en stor række vinhuse i hele Spanien, nemlig Bodega Matarromera, Emina, Emina Rueda, Emina Oxto, Valdelosfrailes, Bodega Rento, Destilerías del Duero og så Bodega Cyan.

Grupo Matarromera ejes af Carlos Moro Gonzalez, som er ikke mindre end uddannet agronom, økonom, ønolog og han har derudover også diplom indenfor informations- og kommunikationsteknologi. Inden grundlæggelsen af hans vinimperium i 1994 havde Carlos arbejdet i landbrugsministeriet, været stedfortrædende generalsekretær for en spansk industrisammenslutning for mad og drikke, arbejdet som agroekspert for FAO og en derudover haft en række andre vigtige job for den spanske stat.

Men siden 1994 har han dedikeret sig til vinens verden, og det omfatter også – udover de mange vingårde – driften af Emina Museum, Restaurant “La Espadaña” samt Emina Rural Hotel. Ja, og så producerer han selvfølgelig også lidt olivenolie. Så sammenlagt en større historie … og senest køb af faktisk Bodega Cyan.

Og Cyan er siden købet blevet moderniseret med de mest moderne faciliteter og nødvendige maskiner til at nå det endelige mål: den højest mulige kvalitet. Vingården har således 600 fade, de fleste af fransk eg. Produktionen er på omkring 150.000 flasker om året, fordelt på 5 vine, denne Cyan Roble, som er gårdens entry-level vin, og så ellers en Cyan Crianza, Cyan Prestigio, Cyan Pago de la Calera og sluttelig en Cyan Verdejo Ecológico.

Druerne til denne Cyan Roble kommer fra marken Pago de San Bernardo på omkring 2 hektar. Lavet med kort maceration på 10-14 dage i store rustfri ståltanke, hvorefter vinen så lagrer 4 måneder på barriques efterfulgt af 4 måneder på flaske inden frigivelsen. Deraf også betegnelsen 8 messes … 8 måneder. Ja, sådan fremstår det i hvert fald på Bodega Cyans hjemmeside. På etiketten står der imidlertid, at vinen har lagret 8 måneder i franske og amerikanske egetræsfade og på flaske i 14 måneder … så hvad er rigtigt? Tja, det er så ikke til at vide.

Det er Carlos Moro selv, som er vinmager … og årgang 2010 er endda første årgang af denne vin, som der er lavet 10.000 kasser af.

Duftmæssigt godt med mørke frugter. Her er der solbær … næsten marmeladeagtig, lidt asfalt, lakrids, ristede noter samt krydderier. Smagen er præget af sødme, fylde … igen tonsvis af de mørke frugter, tørhed og tydelige tanniner, som giver lidt rygrad i vinen.

Forhandles af dkWineImport, pris 100 kr. ved køb af 1 flaske og 75 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2008 Bodegas Vetus, Vetus, Toro, Spanien

2008 Bodegas Vetus, Vetus, Toro, SpanienMed næste vin røg vi til Spanien, nemlig til vinen Vetus fra vinhuset af samme navn, Bodegas Vetus, som ligger tæt på byen Salamanca i vinområdet Toro.

Toro er et ret øde vinområde i det vestlige Spanien, beliggende på højsletten i 600-700 meters højde. Klimaet er ekstremt indlandsklima – tørt med meget varme somre og meget kolde vintre. De daglige temperaturudsving er også meget store, hvilket er med til at give stor frugtkoncentration og modenhed, men også til at bevare en rigtig god syre, så vinene ikke bliver tunge og sødladne.

Bodegas Vetus er et fremragende hus i Toro – som ejes af den kendte familie Antón via selskabet Grupo Artevino , som udover Vetus også ejer vinhusene Villacreces i Ribera del Duero, Bodegas Izadi i Rioja samt Bodegas Orben i Rioja.

På Bodegas Vetus laves der fire forskellige vine, denne Vetus, en Flor de Vegus, en Flor de Vegus Verdejo samt en Celsus. Alle de tre røde vine laves på Tinto de Toro, den lokale klon af Spaniens nationaldruesort Tempranillo.

Angel Ortega, som også er manden bag Fince Villacreces i Ribera del Duero, har produceret Vetus i Toro siden 2002. Angel Ortega er en talentfuld vinmager, hvilket også dokumenteres i Vetus. Vetus er laves på 100% Tinta de Toro, som håndplukkes i september på de 20 hektar, som udgør husets marker i Toro.

Vinen lagres 12 måneder på nye amerikanske og franske egetræsfade, hvorefter den tappes på flaske uden filtrering.

Duftmæssigt mørke kirsebær, vanilje, sødme … svag marmelade, lette krydderier, mens smagen er lidt i samme boldgade med modne kirsebær, lidt blommer, sødme, egetræ, vanilje og svag kanel. Skøn vin, som de fleste vil kunne li’.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Bichel Vin, pris 149,75 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, Spanien

2004 Bodegas y Viñedos Pintia, Pintia, Toro, SpanienPintia er én af Bodegas Vega Sicilias nyere vingårde og den ligger ikke i Ribera del Duero, men derimod i Toro området, som er nabo til Ribera del Duero og et af de lovende nye vinområder i Spanien. Vinene der dyrkes i Toro er federe, kraftigere end vinene der produceres i Ribera del Duero.

Bodegas Vega Sicilia skal vi selvfølgelig også lige lidt omkring, for det er nok et af de allerbedste vinhuse i Spanien, specielt i Ribera del Duero, og mærkeligt nok har jeg ikke tidligere skrevet om huset her på min vinblog.

Vinhusets historie går tilbage til 1859, hvor Don Eloy Lecanda overtog Vega Sicilia fra sin far. Han interesserede sig meget for vinbrug og tog i 1864 til Bordeaux for at købe vinstokke. Han købte 18.000 stokke Cabernet Sauvignon, Carmenère, Malbec, Merlot og Pinot Noir.

Vinstokkene blev omtalt som “eksotiske planter til et anerkendt brug” af de spanske myndigheder. I 1888 kom Don Eloy Lecanda i økonomiske vanskeligheder, og i 1903 måtte ejendommen overgå til Antonio Herrero Velázques-Duró.

Vinkældrene blev imidlertid lejet ud til Palacio-brødrene, som ansatte “Txomin” (Domingo Garramiola) til at lave vin for dem. Han blev på stedet, da lejemålet udløb og begyndte at skabe årgangsvine for Herrero-brødrene.

I løbet af 20erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse og fik adskillige priser. Vinbruget var imidlertid ikke rentabelt, og det blev solgt igen i 1952. Det skiftede ejere et par gange indtil 1982, hvor familien Alvarez, som også er de nuværende ejere, overtog det.

Produktionen hos Vega Sicilia er helt traditionel og naturlig. Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres, med et gennemsnitligt udbytte, der ligger nede på 1 kg druer pr. vinstok. Bodegas Vega Sicilia er i dag på 120 hektar med en druesammensætning, der består af 80% Tinto Fino og 20% Cabernet Sauvignon, Merlot og Malbec. Hos Vega Sicilia interesserer man sig ikke for kvantitet, men kun for kvalitet og karakter. Nogle år er det således ikke muligt at producere vinene “Unico” eller “Valbuena”. Husets Unico er legendarisk og har gennem årtier været en af de absolut bedste og dyreste vine i Spanien samt blandt toppen i verden.

Vega Sicilias vine distribueres da heller ikke på normal vis. Gruppen af importører og kunder er lille og kontrolleres af familien Alvarez. Afhængig af høstens størrelse tildeles de forskellige aftagere en kvote vin. Vinene frigives ikke til salg i kronologisk rækkefølge (efter årgang), men årgangene følges og vurderes individuelt og frigives først, når Vega Sicilias ønolog mener, at de er klar til salg.

Udover Vega Sicilias egne vine, som har Alverez familien også investeret i andre vingårde, bl.a. Alion i Ribera del Duero og så denne vingård Pintia i Toro området. Vega Sicilias vingård i Toro er kaldt Pintia efter navnet på en forhistorisk by ikke langt fra Alion i Ribera del Duero.

Når Vega Sicilia beslutter sig for et nyt projekt, går man uhyre grundigt til værks. Intet overlades til tilfældighederne, og stort set alle sten vendes flere gange. Siden 1997, hvor beslutningen blev truffet, har man derfor opkøbt enestående parceller i området, og råder nu over i alt 96 hektarer. Halvdelen af markerne var allerede beplantet med optil 45 år gamle vinstokke. Den resterende del er beplantet med 1. kvalitets rodstokke.

Opførelsen af det imponerende vingård tog sin begyndelse i år 2000 og i efteråret 2003 var det endnu ikke færdigt. Sideløbende med de enorme investeringer i nyt udstyr har teamet omkring Pintia eksperimenteret med et væld af parcel-blandinger samt ”prøvekørt” mere end 30 forskellige fadtyper. Ambitionerne er naturligvis tårnhøje. Pintia skal indenfor få år være et af områdets bedste vingårde. Der er dog noget der tyder på, at man allerede med første årgang 2001 har placeret sig i den absolutte elite.

De klimatiske forhold i området er dramatiske med meget varme somre og kolde vintre. Den årlige gennemsnitlige nedbørsmængde når sjældent over 400mm. Sommerens varme dage afløses af kolde nætter, og dette er en af faktorerne til vinenes kompleksitet. De anvendte druer er alle Tinta de Toro, en meget nær slægtning til Tempranillo og Tinto Fino.

Pintia er en særdeles komplet, nuancerig og robust vin, og der laves kun denne ene vin på vingården. Chef-vinmager på både Vega Sicilia, Alion og nu også Pintia, Xavier Ausás López de Castro føler selv, at Toro vinen måske er hans mest magtfulde vin. Efter alt at dømme går vinene fra Pintia en særdeles lovende fremtid i møde.

Vinen er selvfølgelig 100% Tempranillo, og her i årgang 2004 er den lagret 14 måneder på 70% nye franske egefade og 30% amerikanske egefade.

Duftmæssigt godt med solbær, brombær, eg, en anelse krydderier, læder … varme og godt med sødme. Meget intens og eksplosiv i duften … lover godt. Smagen en del til den søde side, godt med marmelade, mørke bær … en rigtig powervin. Virker fortsat ung og spændstig … og kunne måske endda godt klare nogle flere år i kælderen, men dejlig er den sgu. Derom var der enighed omkring bordet. Yammy.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, og prisgæt ligger nok omkring 300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7