Tag-arkiv: Sud-Ouest

Sud-Ouest aka Sydvestfrankrig vinregionen ligger både øst og syd for Bordeaux … helt fra Bergerac i nord til baskerlandet og den spanske grænse mod syd og er spredt over 13 departementer ud af Frankrigs i alt 96 departementer.

Så det er et ganske stort område, men vinområderne ligger spredt som små øer i et arealmæssigt stort område med påvirkning af både Bordeaux, Langedoc, Roussillon, Rhône og Spanien.

Men vinmæssigt er Sud-Ouest imidlertid noget mindre end fx Bordeaux … i Sud-Ouest er der samlet 47.000 hektar vinmarker mod knap 120.000 hektar i Bordeaux.

Det var romerne, som startede med at dyrke vin i Sud-Ouest og fik en blomstrende handel med vin … faktisk længe før der blev plantet vinstokke i Bordeaux. Generelt var det sydvestlige område mere gunstig for vinproduktion … der var varmere end i Bordeaux, hvilket betød en tidligere høst og stærkere alkohol i vinene.

Vinhandel blev dog næsten udslettet i det 8. århundrede, da enten vikinger eller muslimer, som bosatte sig i Spanien og Septimania, plyndrede både byer og klostre, befæstede havnene og dermed næsten stoppede al vinhandel.

Og netop afskibningen af vinene var afgørende. Således blev vinene fra Sud-Ouest senere primært afskibet fra Bordeaux by til markeder langs Atlanterhavskysten.

Afskibningen blev også årsagen til, at det blev Bordeaux, som trak det længste strå … og Sud-Ouest fik det meget svært. For i takt med, at Bordeaux voksede, så indførte vinkøbmændene – der så vinene fra Sud-Ouest, som en trussel mod deres økonomiske interesser – i 13 og 14-hundrede tallet et sæt regler Police des Vins, som favoriserede Bordeaux vinene.

Police des Vins regulerede brugen af havnen i Bordeaux, således vinene fra højlandet aka Sud-Ouest først kunne sælges, når størstedelen af vinene fra Bordeaux var solgt. Det betød, at vinene fra Sud-Ouest strandene i pakhuse i uger eller måneder, førend de måske senere kunne sælges til langt lavere priser.

Denne situation blev reelt først løst i 1773, hvor Louis XVI ophævede Bordeaux’s privilegium, men da er løbet allerede kørt … Bordeaux vinene havde vundet slaget og Sud-Ouest har siden levet i skyggen af nok verdens mest berømte vinregion.

Det blev forværret af vinlusen phylloxeras hærgen i 1800 tallet, og den ramte Sud-Ouest meget hårdt. Selvom Bordeaux allerede havde taget førertrøjen på dette tidspunkt, så var Sud-Ouest alligevel dengang fortsat et af de vigtigste vinområder i Frankrig, men det fik phylloxera ændret … området blev skubbet yderligere ud i kulden og er i dag vel nok det mest oversete vinområde i Frankrig.

Sud-Ouest har lidt simplificeret 4 regioner, som er de vigtigste, nemlig Dordogne/Bergerac i nord, Lot/Garonne, Gascogne samt Béarn/Basque.

Regionerne er meget klimatisk forskellige, så nogle steder er der fastlandsklima, mens andre har decideret kystklima. Nogle steder regner det voldsomt, mens andre har det tørt og varmt.

Denne store variation giver sig naturligvis udslag i vinene, som kan være alt fra dybe og mørke til lette, frugtrige og lyse. Det er måske også en af årsagerne til, at Sud-Ouest kan være lidt svær at blive rigtig klog på.

  • Dordogne/Bergerac. Området betragtes lidt som lillebror til Bordeaux, og der bruges stort set også samme druetyper. Vinene er også dem, som minder mest om Bordeaux. Som Bordeaux er delt af Gironde floden, så er Bergerac delt af Dordogne floden. Og lige som i Bordeaux er vinene fra de to breder forskellige … dem fra den højre bred er blødere med større finesse end vinene fra venstrebredden.
  • Lot/Garonne. Nogle kalder området det centrale Sud-Ouest og det omfatter bl.a. appellationen Cahors, hvor vi mest støder på den traditionelle Auxerrois aka Malbec drue, som giver garvesyrerige, mørke og næsten sorte vine. Ellers er området præget af de gængse druer fra Bordeaux samt en smule vine på Tannat. Lot/Garonne er samtidig højborg for gamle, nedarvede traditioner omkring vinproduktion, hvilket – sammen med områdets terrior – giver vinene et særpræg, som kun har meget lidt til fælles med Bordeaux.
  • Gascogne. Her er der alene 3 større appellationer, nemlig Côtes de Saint-Mont, Tursan og Madiran. Med ellers er området nok allermest kendt for at rumme det store Armagnac distrikt, som producerer den velkendte druebrændevin. Armagnac var også det område, hvorfra d’Artagnan drog ud omkring år 1630 for at søge berømmelse og lykke hos kongens musketerer, men det er jo en helt anden historie.
  • Béarn/Basque. Området Béarn/Basque er det sydligste af de 4 områder og omfatter 3 AOC’er, nemlig Béarn, Jurançon og Irouléguy. Det ligger helt ned mod Pyrenæerne. Det er herfra, at béarnaisesaucen stammer fra, og vinene fra dette område besidder ofte den samme fedme som saucen. De drikkes mest lokalt og af turister.

Der findes omkring 60 forskellige druesorter, som er normal udbredt i Sud-Ouest. Hver AOC appellation har sine sorter, så udbredelsen varierer lidt fra område til område og appellation til appellation.

Til forskel fra resten af Frankrig, så er der i Sud-Ouest plantet rigtigt mange helt lokale druesorter, som hverken ses i andre dele af landet eller udenfor landet. Og mange af dem er druer, som de færrest herhjemme har hørt om.

De vigtigste sorter er Abouriou, Cabernet Franc, Colombard, Côt aka Malbec eller Auxerrois, Duras, Fer Servadou, Gros Manseng, Petite Manseng, Loin de l’œil, Mauzac, Négrette, Prunelard og Tannat.

Men selvfølgelig finder vi også masser af både Cabernet Sauvignon, Sémillon og Merlot druesorter i vinene fra Sud-Ouest henset naboskabet til Bordeaux. Men jo længere man kommer ned mod det sydlige, jo mere er vinene lavet på de lokale druer.

2020 Clos de Gamot, Vignes Centenaires, Sud-Ouest, Frankrig

2020 Clos de Gamot, Vignes Centenaires, Sud-Ouest, FrankrigDenne Clos de Gamot Vignes Centenaires er Clos de Gamots topvin, hvor druerne stammer udelukkende fra husets ældste vinstokke.

Vignes Centenaires kommer således fra de Malbec vinstokke, der er over 120 år gamle og blev plantet på Clos de Gamot marken i 1885 lige efter phylloxera-epidemien.

De giver et sølle udbytte på beskedne 10-15 hektoliter per hektar. Vinen er lavet lidt som husets hovedvin med gæring og maceration i små stålkar over 21 dage med nænsom udblødning og daglig remontage.

Efter endt fermentering er Vignes Centenaires så lagret i gamle demi-muids på omkring 600 liter et sted mellem 18 og 24 måneder afhængig af årgang.

Nu er der skruet op for fyldepennen, for nu flyder der ink, blæk, kul samt tryksværte ud på bordet sammen med dyb, tæt, intens, bondsk og fabelagtig aroma med mørk frugt af solbær, blåbær, svesker, ribs med kraftig rå-lakrids, røg, cedertræ, cigarkasser og muldjord, bare så kompleks og givende med mange lag.

Uha uha … vinen er bare så ultrablød og smelter på tungen på blødeste måde, hvorved fuglene starter på at synge med en dyb, franske stemme. Den bærer på en moden frugt af solbær, brombær, figner … alle nærmest lagt i blød. Der er dog nedenunder nogle tørre tanniner, som bider en smule fra sig, men mest af alt er integreret så fint i vinen suppleret med sød lakrids, elegant syre … men damm den smager fremragende, så 96 point. Konge.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 335 kr., mens prisen er 295 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2020 Clos de Gamot, Clos de Gamot, Sud-Ouest, Frankrig

2020 Clos de Gamot, Clos de Gamot, Sud-Ouest, FrankrigClos de Gamot er husets hovedvin og alle Auxerrois aka Malbec druerne kommer selve fra den historiske Clos de Gamot mark og jeg smager vinen i en årgang 2020.

Druerne er fra nogle af husets 40-70 år gamle vinstokke og de forskellige parceller fra marken vinificeres separat i små stålkar med gæring og maceration over 21 dage med nænsom udblødning og daglig remontage.

Efter endt fermentering er vinen så lagret på store gamle 70 til 100 hektoliter foudres træfade et sted mellem 18 og 24 måneder afhængig af årgang.

Vildskaben i duften er der fortsat i denne vin, men er mere kontrolleret og mere poleret. Det er dog fortsat som en hård jernnæve med blåbær, brombær, ribs, grannåle, røg, cedertræ, nelliker, sur tobak, grafit og tryksværte … meget ren og klassisk i aromaerne.

Nu er vi også smagsmæssigt på et helt andet niveau end med Le Gamotin, for intensiteten er større og det er klarheden også, for nu er frugten blødere, smagen mere cremet og lækkerfin … hele tiden med denne mørke og lidt ubarmhjertige side. Samtidig er tanninerne tydelige, men aldrig uforsonlige … så dybest set får du bare masser af velsmag med solbær, brombær, lakrids med blækagtige note, så dermed 92 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 185 kr., mens prisen er 155 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7

2021 Clos de Gamot, Le Gamotin, Sud-Ouest, Frankrig

2021 Clos de Gamot, Le Gamotin, Sud-Ouest, FrankrigJeg startede smagningen af trekløveret fra Famille Jouffreau og Clos de Gamot med en 2021 Le Gamotin, der jo nærmest er 2. vin og således en lillesøster eller -bror til Clos de Gamots førstevin.

Vinhuset sammenligner selv vinen med Gavroche, som er en karakter fra Victor Hugos bog Les Misérable og siger endvidere, at Le Gamotin er en ung sprød vin, som er lidt mere ukuelig end sin storebror Clos de Gamot.

Le Gamotin kommer fra udvalgt plots på Clos de Gamot og fra nogle af de yngste vinstokke, der dog efter vor regning vil være ret gamle vinstokke. Det skulle være 90% Malbec tilsat 10% Merlot.

Vinen er gæret over 21 dage på ståltanke og herefter lagret udelukkende på disse, så vinen viser sig derfor fra sin frugtmættede og umiddelbare side helt fra ung.

WAUW … glemt alt om oversøisk Malbec, for her er det mere elegant, slankere og dufter faktisk en smule som Bordeaux, men her tilsat godt med animalsk landlighed og frugten er bestemt ovre i den mørke afdeling med sorte kirsebær, brombær, blåbær, asfalt, jod og herlig bondsk med lidt flæsk, røg og grønne urter.

I munden er der en lidt mørkbitter smag … virkelig tør med rimelig frisk frugt af blåbær, brombær, ribs og enebær. Smagen er også lidt bondsk, tanninerne tørre og strenge, kantet og stram med grafit, blæk, mørkbitter chokolade og en frisk, let og syrlig smag, der hænger pænt lang tid i munden … 89 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 125 kr., mens prisen er 110 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Houlberg smager … et trekløver af vine fra Clos de Gamot i Cahors

Vinova har virkelig mange spændende vinhuse i deres sortiment, senest har de også fået forhandlingen af vinene fra det historiske vinhus Clos de Gamot i Cahors og derfra tester jeg nu et lille trekløver af Malbec vine.

Clos de Gamot er navnet på både det historiske vinhus samt den særlige vinmark ved Prayssac, som drives af familien Jouffreau. De har i over 400 år har lavet Cahors vine … hvor en lille flok er havnet på mit bord. Men inden vi smager på vinene, så lad os kigge lidt nærmere på vinhuset i Sud-Ouest aka Sydvestfrankrig.

Clos de Gamot i Cahors

Jouffreau familien er en historisk familie i Prayssac et par kilometer nordvest for Cahors by i Sydvestfrankrig og de har siden 1290 været bønder, købmænd og har sat deres fingeraftryk på vinproduktionen i området.

Det var dog først i 1450, at man startede med at lave vinhus med marknavnet Clos de Gamot, men det var først senere omkring 1610, at Jouffreau familien byggede deres vinhus midt i Clos de Gamot marken mellem alle vinstokkene.

Den gamle ejendom i Prayssac er i dag fortsat centrum for familiens vinproduktion og aktiviteter og det har den været i flere århundrede og har oplevet både krige og phylloxera-epidemien i 1880, hvor den daværende ejer Guillaume Jouffreau indsamlede de sidste vinskud af Malbec fra Clos de Gamot og derefter podede dem på andre vingrene og således reddede både sin egen vinmark, men også næsten hele Cahors-området.

Nogle af Auxerrois – også kendt som Malbec- vinstokkene, som Guillaume Jouffreau plantede på Clos de Gamot marken vokser i dag stadig på en del af den 15 hektar store vinmark.

Clos de Gamot marken har et terroir af kiselholdigt ler, skifer og flint., men udbyttet er dog temmelig lavt på disse stokke, som dog fortsætter med at bidrage med et par koncentrerede klynger af Malbec druer hvert år.

Det betyder at familien i dag stadig har parceller, som daterer sig tilbage hertil og dermed er blandt Frankrigs ældste vinstokke, med over 135 år på bagen. Druerne fra disse stokke giver udbytter på mellem 10 og 15 hektoliter per hektar, mens resten af husets vinstokke er mellem 40 og 70 år gamle.

I dag har familien og vinhuset Clos de Gamot samlet 25 hektar vinmarker, hvor de 15 hektar udgør Clos de Gamot marken og de sidste 10 hektar er på marken Clos Saint Jean, som Jouffreau familien også har ejet siden 1610.

Clos Saint Jean marken ligger på en lille bjergside nær landsbyen Sals, der ligger mellem Castelfranc og Labastide du Vert.

Alle operationer i marken foregår med mest muligt hensyn til miljøet med årlige pløjninger og helt uden brug af sprøjtemidler.

I vineriet følges gamle og nænsomme metoder med øje for infusion frem for ekstraktion. Det betyder også at vinene – selv efter Cahors standarder, er meget tilgængelige som unge. Vinene er dog stadig meget lagringsværdige og huset kan tilbyde smagninger af vine tilbage til midten af 1970’erne.

Familien sætter en ære i deres lange historie for vinproduktion og følger filosofien Le Bon sens Paysan … den fortæller dem, at de skal give hver vin tid til at udtrykke sig i produktionsprocessen. Af denne grund bruger de ikke nye egetræstønder eller barriques, for at forhindre ekstraktion og koncentration i deres vine.

I dag ejes Clos de Gamot af den ældre madamme Jean Jouffreau, men det er hendes datter og specielt svigersønnen Yves Hermann, som står for produktionen … men også har fået selskab af sin søn og de fortsætter husets stolte traditioner.

Vinene

Jeg har smagt 3 vine fra Clos de Gamot … nemlig disse vine:

Det er nærmest sådan trip-trap-træsko, hvor Le Gamotin kommer fra udvalgt plots på Clos de Gamot og dermed vel er en 2. vin til selve hovedvinen, der blot hedder Clos de Gamot.

Hovedvinen Clos de Gamot er lavet på Auxerrois aka Malbec druer fra nogle af husets 40-70 år gamle vinstokke og alle er selvfølgelig fra Clos de Gamot marken.

Sluttelig er der Vignes Centenaires, der udelukkende er lavet på druerne fra de helt gamle Malbec vinstokke, der er over 120 år gamle og plantet på Clos de Gamot marken i 1885 lige efter phylloxera-epidemien.

Konklusion

Det er fedt at smage klassisk Cahors vin … og vi støder jo for sjældent ind i disse vine, men selvom vinene er på Malbec, så er det noget helt andet end de mere udbredt argentinske af slagsen.

Det er specielt hovedvinen Clos de Gamot og i særdeleshed Vignes Centenaires, som fik mig til at klappe i hænderne og blive imponeret, for de smager fantastiske … men mine anmeldelser kan du jo læse, da jeg ovenover har linket til mine indlæg på Houlbergs Vinblog.

2019 Château Barouillet, Monbazar, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Château Barouillet, Monbazar, Sud-Ouest, FrankrigInden kaffen sluttede vi gourmetaftenen med lidt dessert og denne Monbazar 2019 fra Château Barouillet.

Vingården ligger i Pomport omkring 50 kilometer fra selve Bordeaux by, men er i regionen Monbazillac, der egentligt mest regnes ind under Bergerac som en underregion af det øverste Sydvestfrankrig med en stor indflydelsen fra Bordeaux.

Bergerac’s grænser svarer mere eller mindre til arrondissement Bergerac og omfatter omkring 12.000 hektar vinmarker, der så er fordelt på 1.200 vinproducenter. På trods af regionens ret lange, varierede historie, så spiller Bergerac vine ofte anden violin til Bordeaux mod vest.

En af de mest berømte appellationer i området er Monbazillac, der udelukkende producerer søde hvide vine og Château Barouillet er både producent af disse søde vine, men også hvidvine rødvine, pétillant naturel og orangevine.

Château Barouillet er et ældre familieforetagende, der har været drevet af Alexis familien i nu 8. generationer og i dag er det den unge Vincent Alexis, der står for produktionen og arbejder sammen med sin far og bedstefar for at dyrke jorden.

Vincent tilsluttede sig sin far Gérard i 2010 og startede omgående med at omlægge til økologisk drift, hvilket var gennemført i 2014 og i 2020 har de også opnået biodynamiske certificering.

Familien har samlet 45 hektar vinmarker i hele Monbazzillac, Bergerac Pécharmant og Cotes de Bergerac. På markerne dyrker de Sémillon, Muscadelle, Sauvignon Blanc, Sauvignon Gris, Chenin, lidt lOndenc, Ugni Blanc samt Chardonnay.

De røde druer er for området typiske sorter som Malbec, Cabernet Sauvignon, Merlot, Cabernet Franc, men også Pinots Noir, Poulsard og Trousseau.

Denne 2019 Monbazar er lavet på 50% Chenin, 25% Semillon, 20% Muscadelle og 5% Ondenc, der er høstet med et beskedent udbytte på 20 hektoliter pr. hektar, da alle druerne er ramt af botrytis.

Vinen er lavet med spontangæring alene med den naturlige gær og er sket over hele hele 12 måneder, men stoppes ved 10,5% alkohol, hvorfor vinen så heller ikke kan komme under appellationen AOP Monbazillac, da dette kræver mindst 12% alkoholprocent. Der er flasket efter en meget let filtrering.

Sødlig nektarnæse med tørret fersken og abrikos, stikkelbær, kvæde, kandiserede hyben, tørret ananas, valnødder og virker lidt vokset eller olieret i udtrykket.

I munden er det selvfølgelig også en sød vin, men har samtidig en friskere frugt, har lidt citroner og modne æbler … måske nærmere lidt æblejuice og flydende abrikosmarmelade. 89 point.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 165 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2020 Domaine Bru Baché, Jurançon Sec, Sud-Ouest, Frankrig

2020 Domaine Bru Baché, Jurançon Sec, Sud-Ouest, FrankrigDenne Jurançon Sec fra Domaine Bru Baché beliggende ved den bjergrige by Monein i Sydvestfrankrig ret tæt på den spanske grænse er én af de anbefalede vine i Bogen om ærlige vine.

Vinhuset drives af Claude Loustalot, men det var dog hans onkel Georges Bru-Baché, som i 1973 først startede med at lave, tappe og sælge vin under egen etiket, selvom selve Bru-Baché-Loustalot klanen havde lavet vin i Pyrenæerne siden 1960’erne.

Siden Claude Loustalot i 1994 overtog driften, så har han bl.a. omlagt driften … først til økologisk drift og sidenhen i 2006 også til biodynamiske vindyrkningsmetoder, hvor han blev certificeret fra 2009 med sine 10 hektar vinmarker. De er alle anlagt i terrasser langs stejle skråninger omgivet af en betagende udsigt over de sneklædte bjerge, der kroner Baskerlandet.

På markerne dyrker Claude primært de i Jurançon traditionelle druesorter som Gros Manseng og Petit Manseng, hvor førstnævnte producerer en tør, sprød hvid, genetisk knyttet til Albariño i Spanien, og sidstnævnte anvendes til en sød vin.

Claude laver samlet 6 forskellige vine og i hans aftapninger af Gros Manseng leger Claude med både tank- og træaldring. Claude har nu fået så stor succes, at selv den upartiske The Oxford Companion to Wine har anerkendt vinhuset som blandt de bedste i Jurançon appellationen.

Her smager vi den tørre Jurançon Sec, der er lavet på 100% Gros Manseng. Vinen er både lavet og lagret i rustfri ståltanke, for at den bevarer mest mulig friskhed og mineralitet.

Herlig småvild økofætter … meget lækker duft, hvor en lidt tropisk frugt møder en saltet mineralitet samt lidt honning. Der er fersken,  mango, papaya samt lemon, der giver lidt bitterhed sammen med lidt grøntsagsfond. Meget spændende og fedt med den lille øko-kant, der lige løfter duften langt over det ordinære.

I munden er det lidt samme billede, for vinen har en rigtig saftet, juicy og tør smag, hvor du får saltet mineralitet, en lemon og grape bitterhed oven i lidt tropisk frugt med fersken, mango og abrikos. I smagen er der også en smule sødme, som giver dybde med en tør og fyldig syre … livlig, blød og så alligevel med lidt juicy øko-kant. 90 point.

I “Bogen om ærlige vine” anbefaler Birgit Pichat og Mads Jensen, at man drikker vinen til en ret bestående af poussin i tør Jurançon med chorizo og gul squash. Det er en ret, som Jacob Binzer fra D:A:D har bidraget med i bogen, da han elsker god bondemad.

Paringen af de to giver totalt mening. Jeg ville selv nok anbefale enten lidt skaldyr eller fjerkræ til vinen … og fedmen i vinen vil endda her kunne hamle op med den stærke Chorizo samt lidt chili i retten. Her i retten bliver fuglen også braiseret i vinen, så dermed bliver matchet bare endnu mere klart.

Vinen forhandles af Vores Franske, hvor en flaske koster 130 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Domaine de Joÿ, Saint-André, Sud-Ouest, FrankrigSidste vin på Dyvig blev en dessertvin til chokoladekagen og det var en Saint-André fra et vinhus kaldet Domaine de Joÿ fra Côtes de Gascogne i Sud-Ouest aka sydvestfrankrig.

Vinhuset er grundlagt i starten af 1900-tallet, hvor schweiziske Paul og Marguerite Gessler blev forelsket i området Armagnac i Gascogne og slog sig ned ved Panjas og startede vinhuset Domaine de Joÿ,

I dag er det 4. generation i form af Vanessa og Kévin Gessler, som driver vinhuset, der producerer både Armagnac og almindelige vine fra deres samlet 170 hektar vinmarker.

Der gror de primært lokale druer som Colombard, Ugni Blanc og Gros Manseng, men også røde sorter som Merlot, Cabernet Franc, Syrah og Tannat. Til deres Armagnac dyrker de specielt Ugni Blanc, Bacco og Folle Blanche.

Her smager vi dog deres dessertvin kaldes Saint-André lavet på 100% Gros Manseng. Druerne til vinen er høstet med maskiner i slutningen af oktober, hvorefter de er afstilket og presset inden gæring i ståltanke ved kontrollerede temperaturer efterfulgt af lagring på bærmen – sur lie – filtrering og aftapning. Vinen har omkring 50 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen meget let … næsten neutral og smagsusynlig, har lidt lette nødder, ananas, melon, muskat, papkasser samt et glas Jolly Time … for dem, som husker den.

I munden er vinen lettere perlende, tynd, venlig med en let sødme, en svag syre og gør ærlig talt ikke det store indtryk.

Forhandles herhjemme af Den Sidste Flaske, hvor en flaske koster 75 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2020 Domaine de l’Herré, La Galope Sauvignon Blanc, Gascogne, Frankrig

2020 Domaine de l'Herré, La Galope Sauvignon Blanc, Gascogne, FrankrigDen første vin fra vinbaren på Det Glade Vanvid var en 2020 La Galope Sauvignon Blanc fra vinhuset Domaine de l’Herré, der ligger Manciet mellem de to byer Eauze og Nogaro for foden af Pyrenæerne i Gascogne i Sydvestfrankrig.

Domaine de l’Herré blev etableret i 1974 af Pascal Debon, der er total fascineret af Sauvignon Blanc druen. Han har samlet 170 hektar vinmarker og derpå dyrker han masser Sauvignon Blanc, men også Chardonnay, Sauvignon Gris, Gros Manseng og Colombard.

Derudover har Pascal Debon også sammen med André Tremblay og Christine De Caix-Lurton stiftet Cap Wine, hvor de sammen har lidt over 400 hektar vinmarker i Gascogne og Provnce … og endda yderligere 15 hektar vinmarker i Douro Valley i Portugal.

Jeg vil gætte på, at denne La Galope Sauvignon Blanc er en af de vine, som er lavet under Cap Wine samarbejdet, for vinen er i hvert fald ikke i Domaine de l’Herrés normale sortiment.

Denne La Galope Sauvignon Blanc er der ikke mange oplysninger om, men det er lavet af druer, som er plukket tidligt om morgenen og de derefter presset, hvorefter vinen har gæret i ståltanke, hvor den også er lagret inden aftapning på flaske.

Duftmæssigt er det en ret kedelig vin, men måske den bedste vin denne aften på Det Glade Vanvid. I næsen virker den lidt kunstig med duft af lidt hyld, grønt græs og søde krydderier. Den har ikke megen klassisk Sauvignon Blanc karakter over sig.

Det gælder også smagsmæssigt, hvor den slet ikke har Sauvignon Blanc druens tørre, friske og lidt grønne smag, men i stedet blot er sød helt uden syre og i stedet endda lidt vandet. Der er måske en anelse grape, men ellers er det bare sødt og uden karakter.

Forhandles herhjemme af Sigurd Müller Vinhandel, men jeg kender ikke prisen.

Vinanmeldelse 2,5/7

2019 Lionel Osmin & Cie, Le Roi Bœuf, Sud-Ouest, Frankrig

2019 Lionel Osmin & Cie, Le Roi Bœuf, Sud-Ouest, FrankrigLionel Osmin & Cie er et negocianthus, der ligger i Sydvestfrankrig. De laver både vin samt masser af Armagnac. Det er derfra, at vi nu smager denne Le Roi Bœuf … på ren 100% tanninrig Tannat og med en etiket, der ligner noget fra Dalgårds Tivoli. Men lad jer endelig ikke snyde.

Negocianthuset er etableret i 2010 af Lionel Osmin sammen med en række venner, der alle elsker vine fra Sud-Ouest aka Sydvestfrankrig og derfor slog pjalterne sammen i et fælles projekt.

De opkøber druer fra vinavlere i nogle af de mange områder i Sydvestfrankrig, bl.a. Bergerac, Cahors, Fronton, Gaillac, Jurançon, Marcillac, Madiran og Armagnac … på alle slags druer, herunder også lokale druesorter som Baroque og Camaralet samt de mere internationale sorter som Chardonnay og Syrah.

De laver også Eau-de-Vie samt Armangnac via partnerskab med forskellige destillerier i Gascogne, hvorfor de har skabt en portefølje af armagnacer med 12 til 39 års alder.

Denne Le Roi Bœuf er én af husets mange vine … og skulle være produceret på 100% Tannat druer fra områder nær Bazas. Der er ikke meget info om selve produktionen, men vinen har lagret i nye egetræsfade. I tidligere årgange har vinen bestået af 75% Merlot, 15% Tannat og 10% Cabernet Franc, men skulle nu imidlertid så være ren Tannat.

Vild tør duft … masser af tørt træ, okseblod, meget rustik, mørk frugt, solbær, brombær, hindbærmarmelade, indkogt svedskejuice, meget tør, støvet med bitter kakao, en utæt blækpatron, tørrede blomsterblade og sjove krydderier. Det er ikke just indbydende, hvilket vel også er sjældent for Tannat vine. Men giv den lidt tid … ekstra tid, luft og tålmodighed i glasset, for så bliver aromaerne meget mere blide og runde.

Men smagen er sgu spændende … tør, kantet og syrlig med denne tørkrydrede, bitre og dybe frugt, beg og tjære, pænt vilde tanniner, valnødder og lidt engelsk lakrids eller lakridsrod. Det er bare mega tørt, men med en herlig urkraft. Det er ikke en vin for alle, men har vildt meget Sydvestfrankrig karakter.

Igen bliver tingene mere runde, komplette og sammenhængende med rigeligt med luft i glasset … så kommer der endda lidt sødme frem også. Der er en rødvin, der skriger på mad til … måske en stor, tyk bøf. Med tid i glasset blev jeg stille og roligt mere og mere begejstret for denne vin, så 4,5 houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af Andrup Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2018 Clos Troteligotte, K-Pot Malbec, Sud-Ouest, Frankrig

2018 Clos Troteligotte, K-Pot Malbec, Sud-Ouest, FrankrigTil et bestyrelsesmøde hos mig skulle jeg drille lidt og tog denne 2018 K-Pot Malbec fra den unge Emmanuel Rybinski på Clos Troteligotte med, for det er nemlig en funky biofætter.

Vinhuset ligger lidt udenfor byen Villesèque omkring 10-12 kilometer sydvest for Cahors i appellationen af samme navn i Sydvestfrankrig. Vinhuset er reelt grundlagt tilbage i 1987 af Emmanuels far, som startede med at tilplante markerne på familiens gamle ejendom.

I dag drives vingården af Emmanuel Rybinski og siden 2014 har driften været økologisk certificeret og allerede året efter startede Emmanuel med omlægning til biodynamisk drift af de samlede 19 hektar vinmarker.

Markerne er præget af rød ler, kalksten og meget jernholdig, hvilket er forholdsvis sjældent i Cahors og med til at give vinene fra Clos Troteligotte deres helt eget særpræg. Og der er specielt Malbec druen, som er i fokus hos Emmanuel.

Vinene fra Troteligotte har alle navne, som starter med K fx K-Or … for at understrege, at de kommer fra Cahors, der jo udtales med et hårdt K og det gælder også denne K-Pot Malbec … en naturvin lavet på ren Malbec. K-Pot er fransk slang for ingen beskyttelse og det passer fint med, at der slet ikke er tilsat sulfitter/svovl eller andet skidt i vinen.

Vinen er lavet på Malbec, men der er tilsat en smule Merlot for at blødgøre vinen. Malbec druerne kommer fra 25 år gamle stok og er høstet med et udbytte på 25 hektoliter pr. hektar.

Produktionen er sket ved, at druerne gennemgår en kold maceration ved 10-12 grader over 5 dage og gæringen sker alene med druernes egne gærceller. Efter endt fermentering er vinen lagret i betontanke i 6 måneder inden flaskning uden tilsætning af svovl. Der er kun lavet 650 kasser af denne vin.

Der er vist også pot i næsen … funky bio-svedig aroma med nytårskrudt, mødding, stald og mørke, gærede bær, blommer, ribs, solbær, kruspersille og dild. Den har en lille syrlig og aromatisk snert af noget mentol eller eukalyptus … men for fanden, hvor er det vildt svedigt og bestemt ikke mainstream.

Smagen er tør, lidt flad og en kende saftevandsagtig med en småbitter, ilter frugt … måske ribs, solbær igen, nogle småpebrede stik. For pokker hvor er den tør og tanninerne er også pænt markante med syrligt bid. Av.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7