Tag-arkiv: pinot noir

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Luth, Champagne, Frankrig

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Luth, Champagne, FrankrigFor alle syreelskere, så er den næste lede motherfucker syrebasse af Perseval vinene denne Coteaux Champenois Luth … en vin som Extra Brut Martin endda efterfølgende har kaldt en syre direkte fra kemiskabet. Men så galt er det nu ikke, selvom etiketten godt kan minde om en fra et glas lægeordineret piller eller hostesaft.

Coteaux Champenois Luth er lavet på 100% Pinot Noir druer fra en parcel på marken Luth … altså igen en lille enkeltmarksvin, som tilsyneladende er lavet stort set som foregående vin, dvs. på enten ståltanke eller brugte barriques, tappet på flaske efter omkring 20-21 måneder efter høst og har sammenlagt lagret 3 år inden frigivelse.

Duftmæssigt virker denne Coteaux Champenois Luth mere givende og omfavnende end Les Trembloies … godt med blid røg og lejrbål, havvand, tropisk frugt, fersken, stikkelsbær, lidt astronaut-is, blomster, nødder, karamel og igen er aromaen sådan svag oxyderet. Det dufter virkelig fabelagtigt og klart et niveau op.

I munden sender jeg en syrlig tanke til min tandlæge … det er nemlig både citronsurt og tandlægesurt, så der er virkelig bid med tonsvis af syre, men på en total overbevisende måde. Det er fuldkommen stringent, rent, klart og syrligt … og det smager eminent.

Forhandles i dag vistnok af Lieu-Dit, men prisen kender jeg ikke … nok et sted mellem 200-300 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Les Trembloies, Champagne, Frankrig

2013 Clement Perseval, Coteaux Champenois Les Trembloies, Champagne, FrankrigMean motherfuckers sagde Martin fra Extra Brut, da han forleden inviterede en flok vinnøder til lidt vin på terrassen og startede blindsmagningen med 3 ubarmhjertige syrehoveder fra den lille champagneproducent Clement Perseval.

Ja, jeg vil da tro, at det var vinene, som han omtalte og ikke de 4 fremmødte excentriske vinelskere, for vinmæssigt bestod motherfuckerne nemlig af en lille trio af 3 vine, hvor denne Coteaux Champenois Les Trembloies var det første syretrip af kosmiske dimensioner.

Jeg var helt væk omkring land og druer, men Palle var skarpere og nævnte undervejs i vore grublerier, at duften godt kunne minde om en god champagne … selvom denne Coteaux Champenois Les Trembloies ikke var champus, men kun en hvidvin uden berusende, sprudlende bobler aka luftblærer. Det var sgu meget godt set … eller rettere opsnust aka duftet.

Vinen kommer nemlig fra den unge champagneproducent Clément Perseval, som holder til i den lille by Chamery, der ligger omkring 10 km syd for Reims i Montagne de Reims.

Clément overtog driften af familiens vingård fra sin far Gerard i 2010 efter endt uddannelse i bl.a. Pouilly-Fuissé og hos Anselme Selosse i Champagne. Clément driver nu familieforetagendet med samlet 3,3 hektar vinmarker … dog fortsat med hjælp fra sin far og onkel.

Og den unge vinmager har siden overtagelsen totalt ændret kursen for det lille champagnehus med specielt fokus på druer, terrior og masser af syre.

Sideløbende med driften af familiedomainet, er Clément begyndt at fremstille en række spændende champagner … mikrocuvéer i eget navn, der hver især fremhæver et specifikt terroir i området omkring Chamery. Desuden laver han så de 3 super sprøde, syrerige og mineralske hvide Coteaux Champenois, som vi denne aften skulle smage blindt.

Det er vine uden bobler, altså vinen, som ikke gennemgår andengæring i flaske, og druerne til de 3 vine kommer fra  parceller på markerne Les Trembloies, Luth og Les Rouleaux.

Det er brutale vine – mean mothersfuckers – med en syrlighed, renhed, mosterstor tørhed og præcision på ganen. De er ikke for sarte sjæle og Martin fortalte, at de helt unge næsten er udrikkelige på grund af den strenge, skånselsløse … ja nærmest nådesløse syre.

Clement Perseval kan måske bedst af alt betegnes som eftertænksom pragmatiker og hverken mark- eller kælderarbejde er drevet af faste dogmer. Nogle vine gærer på ståltanke, andre på brugte barriques, nogle vine gennemgår malolaktisk gæring og andre gør ikke. Det hele afhænger af årgangen og druematerialet.

Der svovles kun i meget begrænset omfang, typisk ved presning og umiddelbart inden flaskning. Alle chapagnerne er Brut Nature, altså uden tilsætning af dosage/sukker, men da de typisk ikke gærer helt ud under andengæringen på flaske på grund af den lave temperatur i kælderen, så indeholder de alligevel ofte et par gram restsukker.

De 3 hvide Coteaux Champenois syrebasser er super limiteret og svære at få fat i, da der alene er lavet et fad af hver, og det giver jo alene omkring 300 flasker af hver af disse 3 vine.

Den første i glasset er som nævnt Persevals Les Trembloies, som er lavet på 50% Pinot Noir og 50% Pinot Meunier, men oplysninger omkring selve vinifikationen kan jeg ikke umiddelbart finde … men mon ikke, at de 3 Coteaux Champenois vine er lavet lidt forskelligt på enten ståltanke eller brugte barriques. I hvert fald er vinen først tappet på flaske efter omkring 20-21 måneder efter høst og har sammenlagt lagret 3 år inden frigivelse.

Duftmæssigt er der lagt op til sjov … salt, dybe mineraler, kalk, vanvittig god syre, stikkelsbær, lette tropiske frugter, karamel og et lidt naturvins good-feel, hvor der er en svag oxydering, lidt sherry i noterne, hasselnød, barbequesauce og lidt modellervoks.

I munden er vinen virkelig ganske frisk, grøn og syret … et syrebad med salt og syre. Hmmm saltsyre? Der er salt fra mineralerne og syren er stram, som en nonne efter midnatsmessen. Frugten igen tropisk uden jeg kan fremhæve noget bestemt, men meget ren, klar og virkelig en syrevin … og kan faktisk både duft- og smagsmæssigt godt minde om en fremragende champagne, altså uden bobler.

Forhandles i dag vistnok af Lieu-Dit, men prisen kender jeg ikke … nok et sted mellem 200-300 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, Tyskland

2016 Weingut Enderle & Moll, Pinot Noir, Baden, TysklandMol er en toneart og med denne Pinot Noir fra Weingut Enderle & Moll synger vi os igen op på mol-skalaen, så dur-tonearterne må bøje sig og være med på noderne.

Vi er atter hos de to vildmænd, garageproducenterne Sven Enderle og Florian Moll i deres autonome vinhus, der ligger ved byen Münchweier i Badens Ortenau region i den vestlige udkant af Schwarzwald, omkring 60 kilometer sydøst for Strasbourg mellem Offenburg og Freiburg i Breisgau.

Hverken Sven eller Florian kommer fra vinfamilier, men er begge uddannet på vinhuse i Kaiserstuhl, hvor de også mødte hinanden i 2003. Sven arbejdede på det tidspunkt på vingården Weingut Bercher-Schmidt i Oberrottweil, og Florian på Weingut Höfflin i Bötzingen.

Herefter kom Sven til det økologiske Weingut Dr. Benz i Kenzingen-Bombach, mens Florian rejste til det sydlige Frankrig, hvor han arbejdede i kælderen på Chateau Duvivier.

Chateau Duvivier er et økologisk vinbrug … akkurat som Öko-Weingut Dr. Benz, og således blev både Sven og Florian helt uafhængig af hinanden inspireret af den økologiske tilgang til vinproduktionen.

Da de i 2006 fik mulighed for at leje en lille parcel af marken Münchweier Kirchhalden med 25-35 år gamle Spätburgunder vinstokke, så besluttede de at starte eget vinhus, og det var således starten på Weingut Enderle & Moll … den lille, charmerende garageproducent.

Samlet har Enderle & Moll produktion fra 2,1 hektar vinmarker, nogle ejet og andre lejet, fordelt på 12-15 små parceller, de fleste fortsat på Münchweier Kirchhalden marken.

Denne Pinot Noir er Enderle & Molls almindelige basisvin, deres entry level Pinot Noir, hvor druerne kommer fra forskellige marker, hvor vinstokkene er 30-50 år gamle. Vinen er lavet fuldstændigt traditionelt alene med druernes naturlige gærceller.

Vinen har lagret 12-14 måneder i brugte egetræsfade fra Domaine Dujac i Bourgogne og den er hverken klaret eller filtreret. Der laves årligt 7.000 flasker af vinen.

I glasset er vinen virkelig lys og transparent … hvis det ikke lige var fordi, at den samtidig er herlig grumset og ufiltreret. Kloakslam af bedste kvalitet. Næsen er lys, frisk, syrlig og let … blødt bomuldsvat og fluffy æggehvide skyer, syrlige drops, krudt og grønne blade, let funky med kul, svag kanel og bio-bio aromaer. Samlet er vinen ufattelig let og svævende.

Smagsmæssigt er lys, saftig og har godt med frisk frugt. Det er let, delikat med en fin, sart syre, klar ren og mineralsk. Selvom vinen er  lavet af vildmænd med grove hænder, så er det feminint, fint, syrerigt og sart. Det er skræmmende højt niveau for en basisvin og smager rasende godt.

Forhandles af Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 145 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2015 Weingut Gabel, Spätburgunder Tradition, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Gabel, Spätburgunder Tradition, Pfalz, TysklandI det houlbergske hjem kommer der Spätburgunder i glasset både i tide og utide. Det burde jo egentlig være lovpligtigt og måske endda være en del af Sundhedsstyrelsens officielle kostvejledning … altså Spätburgunder i tide og utide, hvis man kan snakke om at det kan komme i utide.

Denne gang er det løst med en Spätburgunder Tradition fra nederste i kostpyramiden og fra Weingut Gabel i Pfalz. Vinhuset ligger i byen Herxheim, som ligger midt mellem Landau og Karlsruhe.

Vingården er grundlagt tilbage i 1655 af Casper Gabel, som efter 30-års krigen sammen med en lang række tyrolske håndværkere flyttede til Pfalz for at genopbygge det ødelagte og affolkede område og endte som vinbonde.

I dag er det 13. generation, som driver vingården … og det er Lisa og Oliver Gabel. De har samlet 20 hektar vinmarker, og de bedste marker er Herxheimer Honigsack, Herxheimer Himmelreich, Herxheimer Kirchenstück, Bissersheimer Steig, Bissersheimer Orlenberg, Kirchheimer Schwarzerde og Kirchheimer Steinacker.

Der dyrker de sorterne Riesling, Kerner, Silvaner, Gewürztraminer, Scheurebe, Grauburgunder, Morio-Muskat, Muskateller, Sieger, Ehrenfelser, Portugieser, Schwarzriesling, Dornfelder, Spätburgunder og Regent.

For at hylde deres historiske ophav har de faktisk også plantet den sydtyrolske druesort Lagrein.

DNA’et hos Weingut Gabel er brug af gamle, store træfade, hvor flere af fadene er over 100 år gamle.

Denne Spätburgunder Tradition er fx vinificeret i sådanne gamle tønder helt traditionelt, hvor den blide mikrobiologiske oxidering giver vinen struktur og kræver en erfaring, som Gabel familien har opnået gennem generationer.

Vinen er også lagret på en kombination af de gamle fade og brugte barriques, men jeg kan ikke se, hvor lang tid vinen er lagret.

Duftmæssigt klassiske tyske træk med sød animalsk stald, godt med fadpræg, kølige grønne blade, kanel, nelliker, allehånde … dufter sgu af brunkager og jul, lædersåler, kiwi, jordbær og kirsebær samt et halvt medicinskab. Absolut godkendt.

Smagen er nok lidt for meget til den sødere side, ganske saftig og lettilgængelig. Det er blødt og har måske smagsmæssigt lidt et slattent håndtryk, for syren er lidt vag. Det smager dog ganske fornuftig og har let peber i eftersmagen.

Drik den sammen med lidt røget fisk, let tapas, en ret med lidt gris eller måske Madfilosofies opskrift på Kylling á la Wellington med sennepssauce og forårssalat.

Forhandles herhjemme af Juuls Vinhandel, men denne er ikke set i programmet. Mit eksemplar er købt i Tyskland, hvor prisen er 14,50€ … svarende til 108 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, Frankrig

2011 Mas de Daumas Gassac, Mas de Daumas Gassac Rouge, Languedoc, FrankrigMas de Daumas Gassac er en af de mest berømte vingårde i Languedoc og er bl.a. kaldt den eneste Grand Cru i Midi, en Lafite i Languedoc og Parker har kaldt huset exceptionel. Denne Mas de Daumas Gassac Rouge er deres ikoniske topvin, som også af mange betragtes som den helt ultimative kultvin i Languedoc. Vi smager den her i en årgang 2011.

Mas de Daumas Gassac er et yngre vinhus, som er grundlagt i 1971, hvor den tidligere handskeproducent Aimé Guibert sammen med hustruen Véronique  og resten familien købte ejendommen på adressen Haute vallée du Gassac lidt nord for den lille by Aniane omkring 25 kilometer vest for Montpellier fra familien Daumas.

Det var egentlig ikke for at dyrke vin, men da geologiprofessor Henri Enjalbert havde rost områdets potentiale til at producere stor vin, så startede Aimé med at tilplante markerne med vinstokke.

Den første vin blev lavet i 1978 med hjælp fra ønologen Émile Peynaud og det var nemlig lige præcis denne vin … Mas de Daumas Gassac Rouge. Èmile havde tidligere arbejdet som vinkonsulent for både  Chateaux Margaux, Haut Brion, Mission Haut Brion og La Lagune

Mas de Daumas Gassac Rouge blev et bevis på, at der kan laves alvorlig, stor rødvin udenfor en appellation, men som en almindelig Vin de Table Français.

Berømmelsen for Mas de Daumas Gassac kom i 1982, da slottets årgang 1980 i Frankrigs berømte guide Gault & Millau slog vine som Château Latour og Château Lafite af banen.

Det skabte mildt sagt en del opmærksomhed på den internationale vinscene, da Languedoc-vine af den karat var usete indtil da. Men det betød også, at vinen hurtig blev prissat på niveau med de fine vine fra Bordeaux.

Hemmeligheden ligger i jordens struktur samt i det for området kølige mikroklima, skabt af floden Gassac. Men hertil kommer en højst usædvanlig druesammensætning … men den skal jeg nok lige vende tilbage til.

I dag er det Aimé Guibert og Veroniques 4 børn, som driver vinhuset. De hedder Samuel, Gaël, Roman og Basile … de har i fællesskab ledet stedet siden 2000.

Familien har samlet omkring 50 hektar vinmarker, fordelt på 52 parceller med en stor, stor variation af druesorter, faktisk er der på markerne omkring 50 forskellige sorter, men de mest udbredte er Cabernet Sauvignon, Cabernet Franc, Malbec, Merlot, Syrah, Tannat, Petit Verdot og Carmenere.

Denne 2011 Mas de Daumas Gassac Rouge er lavet på et blend af 71,6% Cabernet Sauvignon, 5.6% Merlot, 5% Cabernet Franc, 2,6% Pinot Noir, 2,8% Tannat, 1.6% Malbec og 10,8% sjældne druesorter … i hvert fald ifølge vinhuset hjemmeside.

Etiketten bag på vinen siger dog, at blendet er 80% Cabernet Sauvignon, 7% Merlot, 6% Petit Verdot, 4% Pinot Noir samt 3% Syrah … så hvad der er rigtigt, står således lidt hen i det uvisse.

Druerne er høstet med et udbytte på mellem 35-45 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet helt klassisk med lang fermentering og maceration i 20 dage på rustfrie ståltanke, ingen filtrering og derefter lagret 12-15 måneder på brugte egefade.

Det siges, at vinen som ung er som en Bordeaux, men ved lagring udvikler den forunderlige nuancer som en gammel Bourgogne, men lad os endelig smage vinen.

Den har i hvert fald en ganske forunderlig duft … landligt som en polsk bondepige ved navn Svetlana, lidt prut, nyvasket sengetøj, dyb moden og gæret frugt, kirsebær, blåbær og boysenbær, lakrids … og ganske masser af kraft, som en vin på epo.

I munden en koncentreret og saftig vin, ganske læskende med en streng syre og godt med peber og andre krydderier. Der er jernmalm, mineraler, stor tørhed og godt bundet sammen. Det er sgu flot vin. Det burgundiske synes jeg dog ikke, at jeg har fundet … men måske er den endnu for ung.

Forhandles af Vinimperiet, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2011 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder JS, Ahr, Tyskland

2011 Weingut Jean Stodden, Spätburgunder JS, Ahr, TysklandSå er vi igen hos Weingut Jean Stodden … der Rotweingut fra Rotweinstraße i byen Rech i Ahr og denne gang med hans Spätburgunder JS.

Stodden har jeg også skrevet om tidligere. Det er et gammelt vinhus, som har eksisteret siden 1578 med familien Stodden ved roret i alle årene, men først i år 1900 begyndte Alois Stodden at lave sin egen vin i kælderen. I dag er det Gerhard Stodden og sønnen Alexander, som driver vingården og dens i alt 6,5 hektar vinmarker, hvor de bedste marker er Recher Herrenberg, Ahrweiler Rosenthal, Neuenahrer Sonnenberg og Mayschosser Mönchberg.

Nogle af markerne har op til 60 grader stejl stigning, hvilket gør arbejdet i markerne besværligt, men giver samtidig gode betingelser for en optimal udnyttelse af solen. Jordbunden er en sandet lermuld blandet med højt stenindhold. Der dyrkes primært Spätburgunder, men også Frühburgunder, Dornfelder og Dunkelfelder.

Denne Spätburgunder JS er en cuvée, som er lavet af druer fra Stoddens marker i både Bad Neuenahr-Ahrweiler, Dernau og Rech. Druerne er håndplukket og sorteret manuelt med 14 dages gæring med skallerne og 16 måneder lagring på barriques.

Ved første snif er man ikke i tvivl … tysk Spätburgunder med sød kostald, dyb animalsk næse, luftig og let med bolsjesyre, blomster, blæk, grafik, smuk kølighed, eg, ristede noter, gazebind og samtidig en smule grøn og urtet.  Aromaen er herlig luftig og svævende … indikerer stor Spätburgunder.

Selvom det er en 7 år gammel 2011’er, så er vinen smagsmæssigt næsten for ung, for der er masser af syre. Det er ribs, tranebær, peber og igen stor lethed … men virkelig ung. Bryster sig og virker en smule utilnærmelig, så lagring i kælderen i flere år vil kun gøre vinen godt. Men allerede nu smager det stjernegodt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor en flaske i nyere årgang koster 400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir Hare’s Breath, Waipara, New Zealand

2009 Muddy Water Wines, Pinot Noir Hare's Breath, Waipara, New ZealandAftenens første rødvin blev denne Pinot Noir Hare’s Breath fra vinhuset Muddy Water Wines … et vinhus, som vi før har stiftet bekendtskab med her på Houlbergs Vinblog.

Vinhuset er ikke opkaldt efter den amerikanske blues guitarist, men Muddy Water er derimod en oversættelse af Waipara, hvor Wai betyder vand og Para betyder mudder. Men ellers er der godt med musikalske referencer hos huset, som bl.a. har opkaldt en mark efter en anden berømt guitarist, nemlig marken Slowhand efter mister Clapton … også med den betydning, at vinene laves langsomt med håndkraft.

Vinhuset holder til et par kilometer nord for Waipara by … i den nordlige del af Canterbury tæt på bugten Pegasus Bay på Sydøen.

Muddy Water Wines er grundlagt i 1993 af ægteparret Jane og Michael East, som var nogle af pionererne indenfor vinproduktion i Waipara Valley. Ved etableringen tilplantede de en række marker og frigav deres første vin i 1996 … hvilket hurtigt satte vinhuset på verdenskortet.

Jane og Michael East gik dog på pension i 2011 og solgte vingården til familien Thomas, som i dag driver vingården og dens samlede 12 hektar vinmarker.

De bedste marker er Hare’s Breath, Slowhand samt James Hardwick … opkaldt efter en ven af familien. På markerne dyrker Muddy Water Wines Riesling, Pinot Noir, Chardonnay og sjovt nok også lidt Pinotage.

Det siges, at Pinot Noir vinstokkene består af 7 forskellige kloner fra Bourgogne … og at én af kloner skulle være stjålet i 1970 fra den berømte mark tilhørende Domaine de la Romanee Conti i Bourgogne og smuglet til New Zealand i en rugbyspillers gummistøvler. Om dette er korrekt ved jeg ikke … men en fin historie.

Muddy Water var det første vinhus i Canterbury området, som blev certificeret økologisk, og mens andre i øjeblikket bliver mere kommercielle, så laver Muddy Water mindre serier og vine med soul, som de selv siger.

Denne Pinot Noir Hare’s Breath er selvfølgelig lavet med druer fra marken Hare’s Breath, hvor der er forskellige kloner af Pinot Noir plantet tilbage i 2000-2002. Druerne plukkes med håndkraft, hvorefter de sorteret og afstilkes også manuelt  inden de kommer i gæringsanlægget med gæring på druernes naturlige gærceller.

De forskellige kloner af Pinot Noir vinificeres ikke separat, men gærer sammen, da dette giver en mere kompleks stil i den endelige vin, som forinden er lagret 16 måneder på egefade. Vinen er hverken klaret eller filtreret inden flaskning.

Det er en lidt mørkere Pinot Noir, som duftmæssigt er dyb animalsk med snuden godt nede i plovfugen, parfumeret og har godt med blæk, kul, nelliker, peber, blåbær, enebær, mentol, rustikke jernbanesveller, gazebind, sødme samt urter og krydderier.

I munden er vinen saftig med peber og mørke bær, godt med tanniner og er generelt en rustik og frugtrig vin. Vinen har da også 14% alkohol. Der mangler måske en smule lethed og Pinot Noir elegance, men til gengæld er der godt med kraft og saftighed i vinen.

Forhandles af Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Weingut Hensel, Spätburgunder Höhenflug, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Hensel, Spätburgunder Höhenflug, Pfalz, TysklandGert E var til lidt Spätburgunder efter 3 x australsk urkraft og jeg kunne selvfølgelig løse opgaven med lidt højtflyvende saft af slagsen …  Spätburgunder Höhenflug fra den luftbårne Weingut Hensel.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om flere vine fra Thomas Hensel, som ligger tæt på byen Bad Dürkheim i Pfalz … lige tæt på sportsflyvepladsen i byen. Hensel kalder sig også das Weingut am Flugplatz og på alle etiketter af Hensels vine er der da også tegnet et lille fly over navnet Hensel. Vinene laves også i serier inspireret af samme tema … Aufwind, Höhenflug og Ikarus.

Thomas Hensel er også selv passioneret svæveflypilot, altså ved siden af sin primære passion, som klart er innovativ vinproduktion. Han driver familiens vingård og  viderefører dermed familiens over 300 års historie som vinbønder i Pfalz.

Thomas overtog driften fra sin fader i 1990, men er selv uddannet ønolog og har bl.a. arbejdet hos den legendariske Hans-Günter Schwarz på Müller-Catoir.

Weingut Hensel har i dag samlet 23,5 hektar vinmarker, og de bedste marker er Dürkheimer Steinberg, Nonnengarten, Fronhof og Spielberg.

På markerne dyrker Thomas hvide sorter som Riesling, Weißburgunder, Grauburgunder, Chardonnay, Sauvignon Blanc og lidt Grüner Veltliner samt de røde sorter Spätburgunder, Sankt Laurent, Dornfelder, Merlot, Cabernet Sauvignon og Cabernet Cubin.

Thomas Hensel har en klar ambition om at fremstille så naturlige vine som muligt. Han har fokus på god sund frugt, stor reduktion i markerne, bæredygtigt landbrug og minimal påvirkning i vinkælderen.

Den årlige produktion er omkring 290.000 flasker. Vinene tappes også ufiltrerede, for at få så mange udtryk med som muligt i flasken, og så markedsføres de lidt anderledes med store forkortelser for druerne på hver flaske. Vine som denne på Spätburgunder har således et sort sp på etiketten.

Thomas har løftet kvaliteten markant i vinhuset, og har altid en innovativ tilgang til vinproduktionen. Hans har lige bygget et topmoderne og stilrent vinothek på vingården.

Udover temaer med flyvepladsen, anderledes etiketter og markedsføring med en gammel Käfer aka VW boble, så laver Thomas Hensel også vine i samarbejde med sin bedste ven … en anden kendt og innovativ  vinproducent i Pfalz, nemlig Markus Schneider.

Sammen laver de vine under navnene Tu le Merites samt Hensel & Gretel. Jeg jhar tidligere smagt og skrevet om netop Hensel & Gretel Cuveé Weiswein Trocken her på bloggen.

Höhenflug er Thomas’ mellemserie af vine … altså niveauet over Aufwind. Thomas siger selv, at navnet Höhenflug skyldes, at man vil svæve over skyerne, når man nyder vinen, men det er nu nok lufthavnen ved siden af, som har givet inspiration til navnet.

Jeg har tidligere smagt en 2010 Spätburgunder Aufwind Trocken, men denne Höhenflug er således storesøsteren, hvor druerne til vinen kommer fra 2 marker, nemlig Dürkheimer Fronhof og Dürkheimer Schenkenböhl, hvor jorden består af kalk, sandsten og grus.

De er alene de bedste druer, som anvendes til Höhenflug … og høstes naturligvis med håndkraft. Vinen er lavet i åbne egekar, såkaldte fuder med en kapacitet på omkring 900 liter med maceration og efterfølgende gæring. Vinen er efter endt fermentering lagret 12 måneder på burgundiske barriques, hvoraf 50% er nye fade og resten brugt 2 eller 3 gange før.

Duftmæssigt er det lækker, mørk og dyb kostald … en sød og mørk stald med ristede noter. Frugtmæssigt snakker vi lidt søde kirsebær, hindbær, ribs, tranebær og derudover er der ristede pinjekerner, en nøddet aroma, nelliker, virkelig ristede fade, sødkrydret røg, akacietræ, marcipan, kakao og vanilje. Dufter møglækker.

Smagen er tør med grafit, kirsebær … bløde og søde kirsebær, boysenbær med en kraftfuld elegance. Tanninerne er silkebløde og der kommer også nogle bitre elementer og salte mineraler. Der er en vis spændstighed i vinen og god lang eftersmag.  Det er en god Spätburgunder.

Vinene fra Hensel forhandles af Otto Suenson, men denne er ikke fundet på deres hjemmeside. Mit eksemplar har jeg købt i Tyskland, hvor prisen var 15.50€ … svarende til 115 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2014 Weingut Salwey, Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

2014 Weingut Salwey, Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder, Baden, TysklandSidste aften i Berlin bød på sidste store wienerschnitzel hos restaurant og weinhandlung Lutter & Wegner, og vinmæssigt en gammel kending, nemlig Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder fra Weingut Salwey … en vin, som jeg har smagt i flere årgange og her i en årgang 2014.

Weingut Salwey har jeg jo også skrevet om tidligere, bl.a. da jeg besøgte vinhuset tilbage i efteråret 2016. Det har jeg beskrevet i blogindlægget Besøg hos Weingut Salwey i Oberrotweil … der kan du også læse mere om vinhuset.

Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder er en af Salweys basisvine, en Gutswein, er fra marken Käsleberg og lige et niveau over hans almindelige Spätburgunder, der på vingården koster 2-3 euro mindre.

Hos Salwey høster de altid en kende før andre producenter, hvilket er med til at gøre vinene lidt syrligere og grønne i deres yngste år. Derudover bruges der godt med eg, hvorfor vinene normalt er ganske tanninrige.

Denne Oberrotweiler Käsleberg Spätburgunder er alene lavet med druernes naturlige gær, maceration i 23 dage og efter endt fermentering er vinen lagret 12 måneder på brugte barriques. Ved flaskning sker der ingen filtrering og som altid med Salweys vine, så er der meget begrænset restsukker, oplyst til 1,9 gram pr. liter.

I glasset er vinen virkelig smuk transparent teglfarve, men en kende for varm i glasset, hvorfor jeg bad tjeneren om en isspand til vinen. Det hjalp bestemt … Spätburgunder må som bekendt ikke serveret for varmt, hvilket en weinhandlung burde være skarpere på.

Duftmæssigt er det lyse, syrlige kirsebær, hindbær og ribs, meget let og lys med røg, en smuk kølig og mælket aroma, egetræ, svag sødme, blomster og et strejf af grønne blade. Lækker klar og lys aroma.

Som med 2013’eren er der god nerve, lys, ren, fin og klar frugt med ribs og tranebær, syrerig som altid med Salwey, grønne blade, en smule peber, mineraler og fint balanceret. Igen må man bare lægge sig fladt ned og indrømme, at det er sindssygt højt niveau for en basisvin.

På restauranten kostede den 32€, men prisen på vingården ligger på 12€ … eller beskedne 89 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Weinhaus Bettina Schumann, Achtkantig Blauer Spätburgunder, Baden, Tyskland

2016 Weinhaus Bettina Schumann, Achtkantig Blauer Spätburgunder, Baden, TysklandKan det passe, at denne Achtkantig Blauer Spätburgunder fra  Weinhaus Bettina Schumann har lidt kant … og er det i så fald hele otte kanter, som navnet indikerer?

Vi har i hvert fald taget et par andre sko på med denne Spätburgunder fra den skoglade Bettina Schumann, som jeg skrev om forleden. Nu gælder det jo ikke blot Grauer Burgunder, men kongedruen med flere navne … og Bettina kalder den Blauer Spätburgunder og laver 2 forskellige vine på druen, nemlig denne Achtkantig Blauer Spätburgunder og storesøsteren Haute Volaute Blauer Spätburgunder.

Achtkantig Blauer Spätburgunder er lavet i egefade og er også lagret på eg, selvom den unge winzerin ikke fortæller, hvor lang tid vinen er lagret. Den er som de øvrige vine lavet i det tidligere og for længst lukkede St. Katharinen-Kellerei. Der er 2 gram restsukker pr. liter.

Der er lidt landlighed i næsen, en smule mejeri og klart til den mørkere side, bitre kirsebær, brombær, lidt mælket, røg, godt med eg samt lidt krydderier.

Smagsmæssigt er der kant, for vinen er nærmest stærk i munden, og det er måske alle 8 kanter + lidt hjørner, som skraber mundhulen på jeres flittige vinblogger. Der er kirsebær, peber, jern og samlet bliver det lidt for gumpetungt, skarpt og unuanceret for mig.

Købt i Tyskland for 13,75€ … svarende til 102 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7