Tag-arkiv: pelaverga

Pelaverga – eller Pelaverga Piccolo- er en italiensk, rød druesort, so findes i Piemonte i det nordvestlige Italien. Druen er forholdsvis sjælden, men også kendt under mange andre navne, herunder Carola, Cari, Fra Germano og Taddone.

I Piemonte anvendes Pelaverga primært til vinene i appellationerne Verduno Pelaverga og Colline Saluzzesi DOC i Cuneo provinsen. Her giver druen lyse vine med en karakteristisk duft af jordbær … vine, som i stil kan minde en smule om Pinot Noir. De laves også tit som lette, mousserende vine.

Selvom Nebbiolo druer klart giver bedre priser og er langt mere efterspurgte, så har vinavlerne omkring Verduna alligevel modstået fristelsen til at udrydde markerne med Pelaverga, mens antallet af vinmarker med Pelaverga i Colline Saluzzesi området har været faldende.

Pelaverga yder pænt, men modner sent og angribes let af råd.

2022 Castello di Verduno, Basadone Pelaverga di Verduno, Piemonte, Italien

2022 Castello di Verduno, Basadone Pelaverga di Verduno, Piemonte, ItalienGert E første bud var en vin, som jeg havde smagt i de 2 foregående årgange og måske burde ha’ gættet. Det er en Basadone Pelaverga di Verduno fra Cantine Castello di Verduno, der holder til i den lille landsby Verduno 8 kilometer sydvest for Alba i Piemonte … og her er det 2022’eren.

Det er en vin, som er lavet på den mere ukendte Pelaverga drue … og Basadone er det lokale navn for den vilde valmue, der findes overalt mellem vinmarkerne.

Samtidig kan det også forstås som slang for “at kysse kvinder”, hvilket man måske forstår, når man først har smagt denne lille rødvin fra Castello di Verduno, der endda var et af de første vinhuse til at dyrke denne sjældne druesort.

Denne vin kommer fra de to vinmarker Massara og Olmi. Vinen er lavet helt efter helt traditionelle forskrifter maceration i ståltanke over 10 dage,. Efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder i ståltankene og så yderligere 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Vi er her bestemt i den lyse afdeling … luftig og med masser af nerve samt en hel blomstermark. Det stinker nærmest af blomsterbutik og tørrede rosenblade, tulipanstilke, violer, lidt læder samt chokolade, saltlakrids og svævende mineraler.

Jeg skrev, at Basadone er et slang for at kysse kvinder og sådan er smagen næsten også helt …  sødt, blødt, rødt, lyst og fornøjeligt med jordbær, hindbær, ribs og lemondrops. Der giver denne frisk, lette og lyse vin, der er ganske forførende … 92 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2021 Castello di Verduno, Bellis Perennis, Piemonte, Italien

2021 Castello di Verduno, Bellis Perennis, Piemonte, ItalienDet er ikke lang tid siden, at jeg sidst fik en Basadone Pelaverga di Verduno 2021 fra Castello di Verduno … en lækker rødvin og nu smager jeg igen en vin fra det samme hus og atter på druen Pelaverga … nu blot i en hvid udgave i Bellis Perennis.

Her har vinmageren Mario Andrion eksperimenteret med den lokale røde Pelaverga drue og ved benytte en vinificering som hvidvine er det lykkedes at lave en hvidvin på 100% Pelaverga. Navnet Bellis Perennis stammer fra de blomster, som vokser blandt vinstokkene og også er afbilledet på etiketten. Bellis Perennis er nemlig det latinsk for tusindfryd.

Vinificeringen foregår med en gæring i åbne kar og 6 måneder i rustfrie ståltanke, hvilket så efterfølges af en lagring på store egetræsfade med så lidt menneskelig indgriben som muligt.

Duften er frisk og meget blomsterrig, har lidt mynte og syltede citroner, grønne blade, hæfteplaster og svagt lidt vanilje … bare ganske dæmpet.

Smagen er nærmest også pivfrisk … grønne dugfriske æbler, citroner, lemon … virkelig godt bid. Selvom det er en rank og frisk vin, så viser den også lidt krop frem på en næsten småolieret facon, lidt fennikel og syren meget dansende og igen let og blomsterrig med det syrlige bid og en lille småbitter note. 91 point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 175 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2021 Castello di Verduno, Basadone Pelaverga di Verduno, Piemonte, Italien

2021 Castello di Verduno, Basadone Pelaverga di Verduno, Piemonte, ItalienVi skal igen til den lille by Verduno 8 kilometer sydvest for Alba i Piemonte, hvor vi finder Cantine Castello di Verduno, som står bag denne Basadone Pelaverga di Verduno 2021.

Det er en vin, som er lavet på den mere ukendte Pelaverga drue … og jeg smagte faktisk denne vi i årgang 2020 for næsten præcis et år siden. Dengang skrev jeg også en masse om vinhuset,

Basadone er det lokale navn for den vilde valmue, der findes overalt mellem vinmarkerne. Samtidig kan det også forstås som slang for “at kysse kvinder”, hvilket man måske forstår, når man først har smagt denne lille rødvin fra Castello di Verduno, der endda var et af de første vinhuse til at dyrke denne sjældne druesort.

Denne vin kommer fra de to vinmarker Massara og Olmi. Vinen er lavet helt efter helt traditionelle forskrifter maceration i ståltanke over 10 dage,. Efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder i ståltankene og så yderligere 3 måneder på flaske inden frigivelse.

Som med 2020’eren er vinen lys i glasset og den oser af blomster, tørrede rosenblade, violer, lidt læder og ganske tør. Det er umodne jordbær, hindbær, lyse kirsebær og ribs. Dertil kommer lidt let saltlakrids, kalkede mineraler og luftigt udtryk. Sådan.

Sidst skrev jeg, at vinen var som at kysse kvinder … sødt, blødt, rødt, lyst og så fornøjelig. Nu kysser vi bare videre med røde jordbær, lyse kirsebær og nærmest en burgundisk lethed. Der er en smule sødbitter lemon og tonicvand. Det smager læskende saftigt, lyst og føjeligt med blond, feminin og forfriskende smag. Hvor er det sgu dejligt og man bliver bare så glad … og drømmer om forår, kys og kvinder. 92 glade point.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 185 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2020 Castello di Verduno, Basadone Pelaverga di Verduno, Piemonte, Italien

2020 Castello di Verduno, Basadone Pelaverga di Verduno, Piemonte, ItalienPelaverga druen er ukendt for de fleste, men den findes også kun ved den lille by Verduno 8 kilometer sydvest for Alba i Piemonte. Fra Cantine Castello di Verduno, der netop ligger i byen, smager vi en Basadone Pelaverga di Verduno 2020.

Castello di Verduno er ejet af Gabriella Burlotto og Franco Bianco, men er grundlagt tilbage i cirka 1950 af Giovanni Batista Burlotto. Han vendte hjem efter 15 år i Eritrea og besluttede at lave et mødested for mad og vinglade folk i Verduno. Det blev til Castello di Verduno på toppen af byen lige i udkanten af Barolo zonen.

I dag drives stedet af hans 3 døtre og deres familier … og stedet fungerer både som restaurant, hotel og ikke mindst vinhuset med navnet Castello di Verduno. Men selve vinhuset har dog 2 vinkældre og de ligger henholdsvis under selve huset i Verduno og den anden nær den berømte Rabaja mark i Barbaresco.

Vinene bliver dog alle lavet i Barbaresco, men flasket og lagret under huset i Verduno. Samlet har huset 10 hektar, hvor de 5 hektar ligger i Verduno og 5 hektar i Barbaresco … og endda i Barbaresco parceller på flotte marker som Faset, Rabaja og i Barolo Monvigliero samt Massara.

Castello di Verduno laver således både Barbaresco, Barolo, Barbera d’Alba, Dolcetto d’Alba, Langhe Nebbiolo og Verduno Pelaverga. Alle vinene laves af den unge ansatte Mario Andrion.

Her smager vi så husets Basadone Pelaverga di Verduno, der jo er lavet på druesorten Pelaverga.  De lokale hævder, at Pelaverga er et elskovsmiddel, måske mest pga. navnet, idet verga betyder stang og er det lokale slang for mandens beplatningsorgan. Der findes også alene 12 producenter, som laver vine på Pelaverga, selvom den har sin egen DOC appellation kaldet Verduno Pelaverga.

Men Basadone er også de lokale navn for den vilde valmue, der findes overalt mellem vinmarkerne. Samtidig kan det også forstås som slang for “at kysse kvinder”, hvilket man måske forstår, når man først har smagt denne lille rødvin fra Castello di Verduno, der endda var et af de første vinhuse til at dyrke denne sjældne druesort.

Denne vin kommer fra de to vinmarker Massara og Olmi. Vinen er lavet helt efter helt traditionelle forskrifter maceration i ståltanke over 10 dage,. Efter endt fermentering er vinen lagret 9 måneder i ståltankene og så yderligere 3 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er vinen pænt lys, mens frugten også er meget frugtagtig, blomstret, luftig og let. Det er lysegrønne jordbær, hindbær, kridt- og kalkholdig mineralitet med en smule tørrede roser, violer og ganske svag klor … meget charmerende.

Smagsmæssigt en lys, frugtagtig og småbitter frugt, hindbær, tranebær, tyttebær … men allermest bare godt med drikkeglæde. Selvom der er lidt bid i skidtet, så gør letheden bare, at vinen er så nem og fornøjelig at drikke … som at kysse kvinder.

Forhandles af Vinova, hvor en flaske koster 185 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2020 Gian Luca Colombo, Verduno Pelaverga, Piemonte, Italien

2020 Gian Luca Colombo, Verduno Pelaverga, Piemonte, ItalienDet er kun få måneder siden, at jeg her på vinbloggen stødte på endnu en vin fra dygtige Gian Luca Colombo. Dengang var det hans 2014 Langhe Pinot Nero, men nu er det en frisk 2020 Verduno Pelaverga.

Pelaverga druen er ukendt for de fleste, men den findes også kun ved den lille by Verduno 8 kilometer sydvest for Alba i Piemonte.

De lokale hævder, at vinen er et elskovsmiddel, måske mest pga. navnet, idet verga betyder stang og er det lokale slang for mandens beplatningsorgan. Der findes også kun 12 producenter, som laver vine på Pelaverga, selvom den endda har sin egen DOC appellation kaldet Verduno Pelaverga.

Men Gian Luca laver skam nu også vin på den sjældne druesort, nemlig fra 2 marker ved Roccabella i Roddi kommunen blot 228 meter fra MGA’en Monvigliero i Verduno i 220 meters højde.

Vinen er lavet med gæring og maceration over 22-30 dage og efter endt fermentering er vinen lagret i store amfora lerkrukker i 7-10 måneder for at bevare den sarte, florale primærfrugt og flasket så uden filtrering eller klaring.

Det er sgu en vild lille vin … lækker, lækker duft med piemontisk frækhed, dejligt blomstret og parfumeret med rosenblade, roser i vand, violer, læder, søde hindbær og jordbær … måske lidt mere fyldig i næsen end Nebbiolo, men meget æterisk, let og luftig.

Smagen er også dejlig let med en frisk, luftig og sød smag, igen frugt med jordbær, hindbær og rabarber, meget elegant, svævende med lys og dejlig syre, stor friskhed og samtidig erotisk parfumeret.

Importør er Adriat Vinimport og vinen kan findes hos flere butikker til en pris mellem 209-219 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2016 Fratelli Alessandria, Verduno Pelaverga Speziale, Piemonte, Italien

2016 Fratelli Alessandria, Verduno Pelaverga Speziale, Piemonte, ItalienPelaverga druen er ukendt for de fleste, men den findes også kun ved den lille by Verduno omkring 8 kilometer sydvest for Alba i Piemonte. De lokale hævder, at vinen er et elskovsmiddel … måske pga. navnet, idet verga betyder stang og er lokal slang for mandens beplatningsorgan. Det fik jeg vist formuleret pænt.

Der findes også kun 12 producenter, som laver vine på Pelaverga, selvom den endda har sin egen DOC appellation kaldet Verduno Pelaverga. Og det er jo netop sådan en vin, som jeg nu har fået i glasset … Verduno Pelaverga Speziale fra én af de 12 producenter, nemlig vinhuset Fratelli Alessandria.

Fratelli Alessandria holder til midt i byen Verduno, der ligger et par kilometer nord for La Morra og vel omkring 8 kilometer sydvest for Alba.

Fratelli Alessandria stammer fra et gammelt og historisk vinhus, som er grundlagt i begyndelsen af det 19. århundrede. Dengang hed det dog ikke Fratelli Alessandria.

Allerede i 1843 opnåede vinhuset 2 vigtige udmærkelser på foranledning af Carlo Alberto, kongen af Sardinien og hertug af både Piemonte, Savoy og Aosta. Vinhuset leverede vin til hoffet og blev hædret for deres salg af vine til udlandet og for deres topmoderne vineri.

Vinhuset har siden 1870 tilhørt familien Alessandria og drives i dag af 4. og 5. generation i form af Gian Battista samt hustruen Flavia, broderen Alessandro og sønnen Vittore.

Og de har virkelig formået at få vinhuset op blandt de bedste producenter i Piemonte. De er gået fra at lave virkelig gode vine, til at tilhøre eliten … ikke bare i Verduno, men i hele Barolo området.

Vingården producerer vine udelukkende fra egne druer, samlet 12 hektar med parceller på nogle af de bedste marker i Verduno og Monforte, bl.a. markerne Gramolee og Monvigliero samt Pisapola, Campasso, Riva Rosso, San Lorenzo, Boscatto, Neirane og Rocche dell’olmo.

Der dyrker familien primært Nebbiolo, men også Dolcetto, Barbera samt den sjældne Pelaverga, der – som nævnt – alene findes ved byen Verduno. Herunder dyrkes der ganske lidt hvide druer, nemlig den lokale Favorita og den internationale Chardonnay.

Verduno Pelaverga Speziale er lavet på 100% Pelaverga Piccolo, som kommer fra flere af husets marker, nemlig Riva Rocca, Campasso, Boscatto, Neirane, Sotto Orti og Galleria … alle marker, der ligger i 250-350 meters højde og fra 20 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet i rustfrie ståltanke med maceration 6-8 dage og gæring ved 25-26 grader. Derefter er vinen også lagret 5-6 måneder i henholdsvis stål- og betontanke efterfulgt af 1-2 måneder på flaske inden frigivelse. Altså ingen lagring på eg. Der laves årligt omkring 20.000 flasker af denne vin.

I næsen er virkelig let og meget blomsterrig vin … fin lethed med violer, sæbe, lyse bær, hindbær, ribs, en nærmest mælket aroma, ostevalle, røg og en lækker bondsk landlighed. Det er blomsterrigt, let og friskt … tegner sgu meget godt.

I munden en god, stringent syre, lys, let og blomsterrig med et sødt lille peberbid, men utrolig charmerende let og bondskhed. Den har virkelig karakter, koster ikke alverden og smager da bare tæskegodt. Den er jeg sgu vild med.

Købt hos Vinspecialisten lokalt, og prisen ligger vistnok på 115 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7