Tag-arkiv: pedro ximénez

N.V. Bodegas Álvaro Domecq, Pedro Ximénez 1730, Jerez, Spanien

Gammelost med rom … og hertil lidt sød vin. Klassiker. Vinen var en sherry på Pedro Ximénez druen, nemlig denne tyktflydende nektar Pedro Ximénez 1730 fra Bodegas Álvaro Domecq.

Sherryhuset Bodegas Álvaro Domecq ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera, og er grundlagt i 1999, da Álvaro Domecq Romero købte resterne fra Bodegas Pilar Aranda y Latorre, ét af de ældre sherryhuse og almacenistas (lagre af sherry) med fade helt tilbage til 1800-tallet.

Bodegas Pilar Aranda y Latorre var ejet af Doña Pilar Aranda. Hun havde arvet bodegaen af sin far i 1946 og den var – som nævnt – én af de mest berømte almacenistas i Jerez.

Efter hendes død var de fleste af de syv lagersteder, der var en del af Bodegas Pilar Aranda y Latorre, blevet lejet ud til større huse, og omkring omkring 85% af den årlige produktion blev solgt til Gonzalez Byass til blanding i deres sherryer og 15% til Emilio Lustau, bl.a. til sherryer i den dedikerede Almacenista serie, fx den berømte Amontillado Fino.

Álvaro Domecq var selv en del af den indflydelsesrige Domecq familie, som oprindeligt kommer fra Frankrig. Familien Demecq havde selv drevet sherryhuset Pedro Domecq i Jerez siden 1730. Det er faktisk også derfor, at årstallet 1730 går igen på alle etiketterne fra Bodegas Álvaro Domecq.

Imidlertid solgte familien i 1994 deres gamle sherryhus Pedro Domecqi til Allied Lyons under Bacardi-Martini koncernen. De fortsatte driften af sherryhuset under navnet Allied Domecq, så det gav det lidt problemer, da Álvaro i 1999 grundlagde Bodegas Álvaro Domecq. Álvaro måtte derfor sælge vinene under navnet Pilar Aranda indtil 2004, hvor tvisten endelig blev løst.

Álvaro Domecq er også et par ord værd, for han lyder som lidt af en farverig og spændende person. Han mistede sin moder i en tidlig alder, da han var 4 år, og sin fader, da han var 20 år. Han forlod jurastudiet og arbejdede sig op i familie virksomheden Pedro Domecq, hvor han i mange år var præsident.

Don Álvaro Domecq var en ægte spanske aristokrat, der levede et farverigt liv. Han var en succesfuld pilot i General Franco luftvåben og han var også en fremragende rytter. Han blev også borgmester i Jerez, var næstformand i Parlamentet og derudover var han et glødende medlem af den kristne organisation Opus Dei.

Samtidig var han også tyrefægter – han var blot 17 år, da han var i ringen første gang, og han deltog i tyrefægtning i mange lande. I sæsonen 1943 var han i aktion ikke mindre end 50 gange. I 1950 så han sin nære ven Manoleto dø i ringen, og kort tid efter trak Àlvaro sig tilbage – til et nyt liv som tyreopdrætter.

Álvaro Domecq døde i 2005, og herefter blev hovedparten af vinhuset solgt til den nuværende ejer investeringsselskabet Inveravante / Avanteselecta, som er en del af en stor koncern, som ejer en række spanske vingårde, handelsselskaber og hoteller. De har dog fortsat linjen med at lave de flotte sherryer.

Pedro Ximénez 1730 er én af husets ypperste Sherry’er, 100 % Pedro Ximénez. PX 1730’eren er husets stolthed, dyb brun, med overvældende bouquet, slet ikke ulig den fineste Cognac, bare i en sød udgave. Pedro Ximenez giver den fineste søde vin, hvor druerne tørrer under solen, til de nærmer sig rosiner. Gæringen er ekstremt lang og svær, før vinen lagrer både i solera og separat … i alt i 40 år. Vinen har i Sumiller Guide vundet prisen som bedste søde vin.

Og sikke en væske … tyktflydende Pedro Ximenez lander i glasset … en brunsort sirup, som indikerer stor sødme. I næsen er det kogte blommer, rosiner, sirup, lakrids, karamel, kaffe, honning, tørrede dadler, nødder og du kan næste dufte de gamle, våde egetræsfade. Og smagen leverer det, som næsen lover … sukkersød, tyktflydende nektar … karameller, søde lakridser … hvor er det sødt og dejligt.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, hvor prisen på en flaske er 239,95 kr. (375 ml)

Rating 5,5/7  

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, Spanien

N.V. Bodegas A.R. Valdespino, Pedro Ximénez El Candado Sherry, Jerez, SpanienDrak forleden lidt sherry … jo jo. Nabo Claus synes, at jeg skulle smage denne Pedro Ximénez ”El Candado” Sherry fra det gamle, traditionsrige sherryhus Bodegas A.R. Valdespino. Jeg er ikke den store sherrymand, men det er jo altid sjovt at prøve noget nyt, og denne sherry er endda også meget anderledes end hvad jeg ellers har smagt af sådanne flasker.

Bodegas A.R. Valdespino er ét af de ældste sherryhuse i Spanien, ligger selvfølgelig i Sherryens højborg … byen Jerez de la Frontera … og har produceret sherry helt tilbage siden 1430. Ejendommen har dog været i Valdespino-familiens eje i endnu længere tid. Don Alfonso Valdespino var nemlig én af de riddere, der i 1264 hjalp den daværende konge af Castilla, Alfonso X – også kendt som “den vise konge” – til at besejre maurerne ved Jerez og i taknemmelighed fik tildelt ejendommen samt et ordenligt stykke jord af kongen.

Sherryproduktionen hos Valdespino startede i 1430, og de første mange år alene som en såkaldt “almacenistas”, hvilket er betegnelsen for de bittesmå sherrybønder, der enten ikke har mulighed – eller råd – til at flaske deres egen sherry. Men det ændrede sig mange år senere, nemlig i 1837 hvor Antonio Fernandez de Valdespino reelt grundlagde Bodegas A.R. Valdespino og startede med salg af egne flasker sherry. I 1883 blev huset endda leverandør til det spanske hof, og langsomt udvides familievirksomheden via yderligere opkøb.

Bodegas A.R. Valdespino ejer vigtige vinmarker, bl.a. Inocente i Macharnudo Alto samt El Corregidor Viejo og San Isidro i Carrascal. Sherryvinene får en efterbehandling med langvarig opbevaring på egefad, og de fleste sherry lagres efter solerasystemet. Når sherryen tappes, erstattes den med sherry fra det næstældste fad, der erstattes fra det tredieældste fad osv. Det yngste fad fyldes op med ny vin. Hos Bodegas A.R. Valdespino har man nogle meget gamle soleras, og flere af deres sherrys tilbringer mellem 8 og 10 år i solera – hvilket er det dobbelte af, hvad mange andre bruger.

De seneste efterkommende i Valdespino familien mistede imidlertid lysten til at videreføre sherryhuset, så det blev i september 1999 solgt den store vinkoncern Bodegas Grupo Estévez, som er et af de helt store sherryhuse med en årlig produktion på omkring 18 millioner flasker sherry og brandy. Koncernen ejes af Jose Estevez de los Reyes, og siden købte af Valdespino er der investeret massivt i Valdespino, bl.a. med bygningen af en helt ny ejendom i udkanten af Jerez og der er samtidig ansat ny ansvarlig vinmager, ønologen Eduardo Ojeda.

Denne Pedro Ximénez “El Candado” er udelukkende produceret på Pedro Ximénez druer, som efter høsten får lov til at tørre i solen et par uger, hvorved sukkerindholdet forøges med 10-15 %. Det giver en meget sød sherry. Søde sherryer laves nemlig normalt også på Pedro Ximenez- eller moscateldruer, mens de helt søde udelukkende laves på Pedro Ximenez druer, der er tørret og presset. Efter endt fermentering har vinen lagret i mindst 12 år på egetræsfade.

El Candado betyder “hængelås” på spansk, og flaskens top er netop forsynet med en tilhørende hængelås, som skal låses op inden den søde væske kan indtages. Lidt popsmart … og ærlig talt en smule upraktisk. Sherryen er pga. produktionsmetoderne jo flere årgange … så derfor N.V. (Non Vintage).

Efter hængelåsen blev låst op, og jeg havde tabt den ene nøgle … jo, nøglerne er meget små …. så kom der sherry i glassene. Og det er dessertvin på steroider … næsten som at drikke en crème brûlée eller nyde en vin lavet på ahornsirup. Farven er mørk og mahognifarvet, og konsistensen er en tykflydende eliksir med duft af karamel, rosiner, figner, blommer og sukkersødme. Smagen er fyldig, cremet, tyk, fed og skøn … specielt for os med en sød tand. Der er blommer, karamel, sukker … denne sherry behøver ingen tilhørende dessert … det er en dessert, en flydende dessert. Jeg kan dog sagtens tage lidt is sammen med den … hvis det skal være!

Det er selvfølgelig ikke en sherry, som man skal drikke meget af … så bliver den nok for meget, men en dejlig sød overraskelse. Jeg kunne da godt finde på at købe en, som kan nydes, hvis vejret en dag er alt for trist.

Forhandles bl.a. af Løgismose, hvor prisen er 169 kr. Forhandles flere steder i Danmark.

Vinanmeldelse 4/7 

N.V. Emilio Lustau S.A., East India Solera Sherry, Jerez, Spanien

N.V. Emilio Lustau S.A., East India Solera Sherry, Jerez, SpanienJulens store overraskelse blev denne East India Solera Sherry fra sherryhuset Emilio Lustau. Alex fra Alex’ s Kælder Noter havde anbefalet vinen og skrevet pænt om den på sin blog. Derfor havde jeg også fluks indkøbt vinen, selvom jeg tidligere aldrig har gjort noget i sherry …. endsige ved ret meget om sherry, men dette kan jeg så samtidig få lejlighed til at råde bod på.

Hvad er så Sherry for en størrelse … udover yndet formiddagsdrik for ældre hjemmegående, pimpende husmødre? Tja, overordnet set, så er Sherry jo en hedvin, der fremstilles i de sydspanske byer Jerez de la Frontera, El Puerto de Santa María og Sanlúcar de Barrameda. Denne fra Emilio Lustau kommer fra Jerez (de la Frontera), så langt så godt.

Betegnelse Solera stammer fra det helt enestående system, som er hele grundstammen i Sherry, nemlig lagringssystemet. Sherry lagrer mange år på egetræsfade i det traditionelle Solera-system. Dette eksklusive og komplekse system består af et bestemt antal fade, som er stablet i rækker og ovenpå hinanden i etager. Det nederste lag kaldes solera (af ordet suelo, som betyder gulv). Herfra udtages regelmæssigt en del af indholdet. Den aftappede mængde erstattes med samme mængde fra laget ovenover, der kaldes criadera, og den erstattes igen med vin fra laget ovenover, kaldet segunda criadera, og sådan fortsættes til det øverste lag. På denne måde omstikkes vinen gradvist og efterhånden blandes de yngste vine med de ældste. Den korteste lagringstid er 3 år, men mange lagrer meget længere.

Sherryen ligger på fade (600 liter amerikansk eg), som ikke lukkes helt tæt, og kun er fyldt 4/5. Den sidste 1/5 er luft. Dermed har den fugtige og iltrige atlanterhavsluft mulighed for at trænge ind. Efter et stykke tid dannes et hvidt lag gær, også kaldet flor. Det minder om skimmelsvampen på en brie. Flor er en kultur af mikroorganismer, der beskytter vinen i at blive angrebet af eddikesyrebakterier. Sherryvinene får en efterbehandling med langvarig opbevaring på egefad. Der findes årgangssherry, men den meste sherry lagres efter solerasystemet,

Der findes både tør sherry, sød sherry og cremede blandingssherryer. Denne East India Solera Sherry består af et blend mellem Olorosso og Pedro Ximénez. Oloroso er en tør sherry, som er mørk og fyldig. Udviklet uden flor og har normalt en intens mahognifarve og en kraftig nøddearoma og let sød eftersmag. I begyndelsen tilsættes alkohol, så florlaget ikke dannes, og derved får den en mere fyldig og oxideret smag. Pedro Ximénez er en fløjlsblød, sød vin, der er lavet af Pedro Ximénez-druer. Farven er mørk mahogni og smagen er af rosiner. I denne East India Solera lagres hver enkelt komponent af denne blanding (Oloroso og Pedro Ximénez) i sin egen Solera. Efter blanding er vinen yderligere lagret i tre år i en solera af 33 amerikanske egetræsfade før aftapning på flaske. Vinen har således lagret i minimum 6 år.

Lad os inden vi smager på vinen også kigge lidt nærmere på dette sherryhus, Emilio Lustau S.A. Huset er grundlagt i 1896 af Don José Ruiz-Berdejo. Don José var sekretær hos domstolene, og han startede i sin fritid med at dyrke vinmarkerne på hans ejendom “Nuestra Señora de la Esperanza”, hvor han bagefter opbevarede og lagrede vinene, for derefter at sælge dem til større eksportvirksomheder.

I 1940 havde hans svigersøn Don Emilio Lustau Ortega overtaget vinhuset og flyttede det til Santiago distriktet, i den gamle bydel i Jerez. I de efterfølgende år udvider huset løbende med flere marker og flere tønder. I begyndelsen af ​​firserne kommer huset under ledelse af Rafael Balao, og han gør Lustau til en af ​​de mest innovative virksomheder i Jerez. Langsomt bliver huset kendt for deres gode kvalitet, og navnet Lustau bliver kendt i hele verden.

I 1990 bliver Emilio Lustau SA imidlertid købt af Luis Caballero Group, som i forvejen producerer fine likører og spiritus, fx den berømte Ponche Caballero, den bedst sælgende likør i Spanien. Dette gav Emilio Lustau vigtig økonomisk støtte og mulighed for at videreudvikle og ekspandere. Der købes bl.a. 6 bodegaer med 20 hektar, som havde tilhørt sherryhuset Domecq, og i 2008 købte man endvidere sherrymærkerne La Ina, Botaina, Río Viejo og Viña 25. Aftalen omfattede køb af “soleras” af disse vine, i alt 4.000 tønder vin, som er bevaret og vedligeholdt i henhold til de traditionelle sherry solera metoder.

Nok snak, lad os komme til sagen og smage vinen. Lad os starte med farven. Lidt brun, rød, orange farve. Alex nævner lidt bronze/metal, og det kan jeg godt følge ham i, da vinen nærmest “skinner” lidt i glasset og har rigtigt nok en bronze skær. Meget flot egentlig.

Duftmæssigt er der gammel og overmoden vin, fugtig egetræ, kaffe, karamel, rosiner, overmodne blommer, brun farin og figner. Fandme en dejlig og kompleks duft. Yammy.

Smagsmæssigt meget cremet og lækker. Jeg fanger smag af nødder, mandler, honning, rosiner, appelsin og tonsvin af sødme. Trods sødmen også en fin syre, som gør at vinen ikke bliver for meget. Vil være fantastisk til lidt ost … eller som vi gjorde lidt søde sager. Hmmmmmmm. Det var egentlig meningen, at jeg skulle slutte aftenen med en rødvin, men blev sgu hængende her på East India … sammen med de ældre, hjemmegående husmødre … og vi hygger os.

Købt i Vinspecialisten til 150 kr. på tilbud … normalpris 170 kr.

Rating 5,5/7