Tag-arkiv: negro amaro

2012 Farnese, Fantini Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, Italien

2012 Farnese, Edizione Cinque Autoctoni, Abruzzo, ItalienFalkens første vinøse bidrag blev lidt en bombe, godt med bulder, saft og kraft … nemlig vinen Fantini Edizione Cinque Autoctoni fra Abruzzo regionens nok største og mest kendte producent, nemlig Farnese Vini.

Farnese koncernen holder til i den østligste del af Ambruzzo ved byen Ortona tæt på havet. Farnese Vini laver årligt omkring 13 millioner flasker vin under forskellige brands, som fx Cantine Cellaro, Vigneti del Vulture, Vigneti Zabú, Vigneti del Salento, Vesovo, Caldora og Farnese Fantini. Og vinene kommer ikke kun fra Abruzzo, men hele det sydlige Italien.

Historien om Farnese går tilbage til 1582, hvor prinsesse Margherita af Østrig, datter af Kong Carlo den 5. købte byen Ortona. Prinsessen var gift med Ottavio Farnese, og de synes om den helbrende luft i Ortona, endda så meget, at de byggede et palads i byen.

Magherita gik meget op i vinproduktionen i Abruzzo, og vinene fra Abruzzzo blev da også introduceret overfor hoffet. Som en respekt overfor prinsessen begyndte de lokale vinbønder at kalde deres vine Farnese.

Det nuværende vinhus Farnese er imidlertid af nyere historie.. Ejeren Camillo de Luliis startede vingården for kun 20 år siden og er – som nævnt – efterhånden en pæn stor historie, som sælger deres vine til 74 forskellige lande verdenen over.

Denne Fantini Edizione Cinque Autoctoni kommer fra en lang række marker, som er beliggende både i Notaresco, Ortona, Sava og Manduria i både Abruzzo og Puglia … altså 2 vinområder. Det er samtidig et skønt blend på både Montepulciano, Primitivo, Sangiovese, Negroamaro og Malvasia Nera.

De skriver selv, at det ikke er en bestemt årgang, men på bagerste etiket står der dog 2012. Sjovt nok er etiketten foran præget i sort med tallet 14, men det fortæller blot, at der er 14. gang, at vinhuset har lavet denne vin.

Vinen har fået 99 point af Luca Maroni … en af de italienske vinguider. Luca Maroni er speciel vild med solrige, kraftige syditalienske vine og vi har her på bloggen også tidligere drukket vinen Nativ, Eremo San Quirico, der også fik 99 point af Maroni,

Fantini Edizione Cinque Autoctoni er lavet med nænsom alstikning, maceration i 25 dage og efter fermenteringen er vinen lagret i 13 måneder på barriques. Selve flasken er også lidt af en bombe … totalt tung, tyk glas, som vejer et ondt år.

I næsen er det en mørk og solrig fætter, power, fedme, engelsk lakrids, tørhed, tobak, sødme, chokolade, svedsker, blommer,  sorte kirsebær, kanel og tobak. Smagen er i samme boldgade … tør, engelsk lakrids, kul, blæk, sorte ameretto kirsebær, masser af sødme – lidt for meget til mig – mørkt og fedt. Vellavet, men bestemt til den kraftige side.

Forhandles af BorderShop, hvor en flaske koster 119,95 kr., men kan ellers findes i flere vinbutikker til omkring 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, Italien

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, ItalienTirsdagsklubben på jobbet bød på et syditaliensk sip … eller rettere to sip, nemlig to vine fra vinhuset Le Vigne Di Sammarco, der ligger i byen Cellino San Marco omkring 10-12 kilometer nordvest for Lecce på Italiens hæl. Og den første blev denne Salice Salentino DOP.

Jeg smagte for et par måneder siden en 2015 Primitivo IGP Salento fra samme vinhus. Den var jeg såmænd ikke synderlig imponeret af og gav også kun vinen beskedne 3 Thumbs Up. Og lad mig fluks afsløre, at dagens to vine ikke ændrer meget fra mit første møde med Le Vigne Di Sammarco.

Vinhuset drives af familien Rizzello, der har været vinbønder i byen gennem 4 generationer og siden 1972 har flasket og solgt deres egne vine på lokalt samt internationalt.

I dag er det Marco Pompilo Rizzell, som ejer gården, men det er nu børnene – som vi ser ovenfor – der i dag står for driften af vingården.

Le Vigne di Sammarco har samlet omkring 180 hektar jord, hvor familien dyrker druesorterne Primitivo, Negroamaro, Malvasia Nera og Susumaniello samt de hvide Verdeca, Chardonnay, Malvasia Bianca og Fiano Minutolo.

Det bliver til ikke mindre end 20 forskellige vine, herunder altså denne Salice Salentino DOP, som er lavet på 80% Negroamaro samt 20% Malvasia Nera. Lavet med maceration i 6-7 dage og alene fermenteret samt lagret på rustfrie ståltanke.

I næsen er vinen ganske urtet og nærmest sprittet … der er virkelig aroma af alkohol kombineret med et møde mellem granatæbler og brombær, hospitalsudstyr, gazebind og lidt mentol. Jeg bryder mig ikke vildt meget om duften.

Og smagen – uha – er både syrlig og sød. Det er marmelade, vandet og læskende. Ved ikke, hvad jeg skal sige … ikke særlig indbydende, så det bliver et PAZZZ fra mig,

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2015 Globus Wine, Il Capolavoro Appassimento, Veneto, Italien

2015 Globus Wine, Il Capolavoro Appassimento, Veneto, ItalienIl Capolavoro Appassimento er det flotte navn på denne vin, men så hører superlativerne imidlertid også, for det er kedelig supermarkedsvin … private label med designet navn og lavet til Dansk Supermarked, tappet i Brøndby … efter sigende med druer fra Veneto – hvilket jeg i øvrigt tvivler på – og så er den alt, alt for dyr.

Vinen er designet og tappet hos Globus Wine i Brøndby og sælges i supermarkederne Føtex og Bilka. Begge supermarkeder skriver, at der er tale om en vin fra Veneto, lavet på druerne Primitivo, Merlot, Negro Amaro og Malvasia. Det er næsten alle druer, som jeg aldrig tidligere er stødt på i Veneto, men nok nærmere kommer fra Apulien i Syditalien. Men det er selvfølgelig alene et gæt.

Den må imidlertid være transporteret til Danmark i store tankbiler fra enten Veneto – og mere sandsynligt fra Apulien – for derefter at blive blandet og flasket. Globus Wine kan da også flaske omkring 15 millioner flasker vin årligt … samt en sjat bag-in-a-box.

Bilka skriver videre, at druerne til Il Capolavoro Appassimento høstes i begyndelsen af oktober for at sikre et højt sukkerindhold. Inden gæring behandles druerne efter den såkaldte appassimento-metode, hvor de tørres for at koncentrere smag og sødme.

Vinen er lavet med 30 dages maceration og har lagret 3 – 4 måneder i store egefade. Og så koster den hele 99-105 kr., hvilket altså er prisen, når den ikke er på tilbud. På tilbud koster den omkring halvdelen, hvilket fortsat – i mit objektiv – er alt, alt for dyrt.

Næsen virker nærmest kunstig med en slags syrlig eg, røde bær, lidt lukket i aromaen, dog kan jeg finde lidt mentol. Det virker ikke videre indbydende. Smagen er præget af en skæv syre, lidt mørke bær og er meget sød, flad med små elementer af noget eg. Uha … det er godt nok ringe.

Bevares … det kan da godt drikkes … men som en skrev i en anmeldelse af vinen; Sjældent udrikkelig. Bilka hold op med at sælge vinen som et godt tilbud. Det går ud over jeres renommé.

Men etiketten og navnet er jo flot.

Købt i Føtex på tilbud til omkring 50 kr.

Rating 1/7 

2007 Conti Zecca, Nero Salento Rosso IGT, Puglia, Italien

Wekendens vin var denne Nero Salento Rosso IGT, som kommer fra Azienda Agricola Conto Zecca , der ligger  ved byen Leverano i Salento og er én af Apuliens største vingårde med over 800 hektar jord, hvoraf 340 hektar er vinmarker, og herudover lidt olivenmarker samt artiskokker.

Conti Zecca betyder grevskabet Zecca og henviser til familiens århundrede gamle aristokratiske baggrund. De kom til Salento fra Napoli i 1580 og har sandsynligvis fået grevskabet overdraget efter loyalt at have støttet en af datidens magthavere i krig.

Zecca betyder mynte, og ejendommen har en central placering i det syditalienske hierarki, ikke alene fordi familien har dyrket vin i mere end 500 år, men i særdeleshed fordi deres vine altid har været med til at sætte dagsordenen for områdets kvalitet.

Den førende italienske vinguide “Gambero Rosso” skriver bl.a. “ejendommen har altid været berømt for sine vines fremragende kvalitet” og roser samtidig den målrettede indsats der hele tiden pågår for at frembringe det optimale.

Denne Nero Salento Rosso IGT har således fx også fået de maksimale 3 glas i Gambero Rosso en del gange, ja faktisk i årgang 1998, 1999, 2000, 2001, 2002, 2003, 2006, 2007, 2008 og 2009. Ganske imponerende.

I dag er familien Zecca repræsenteret med 8 søskende, som alle er medejere af vingården. De fire brødre tager alle del i virksomhedens drift med forskellige ansvarsområder. Alcibiade Zecca – en ældre distingveret gentleman – er den hovedansvarlig og fire søstre er med i baggrunden og tager del i beslutningerne. De øvrige brødre er Francesco, Luciano og Mario, og ellers ledes gården på den vinmæssige side af ønologen Antonio Romano med hjælp fra yderligere en ønolog Giorgio Marone.

Selve vinproduktionen startede i 1935, hvor familien ellers levede af at producere tobak. Det foregik med licens fra den italienske stat, og Zecca var én af de helt store producenter.

Dengang blev druerne sendt med jernbane til én af Italiens første flaskevinproducenter – Folonari i Brescia ved Gardasøen lige vest for Verona. Prisen blev aftalt, mens høsten var i gang, så indenfor få dage skulle der tages en beslutning, hvilket altid endte med, at Folonari fik druerne for billigt.

Som de første i området indrettede Conti Zecca derfor deres egen vinproduktion. I modsætning til friske druer kan vin holde sig, så der er god tid til at forhandle pris. Når først vinen er produceret, så er der ikke så langt til at begynde at tappe vinen på flasker.

Igen gik Conti Zecca foran. De begyndte at sælge deres vin på flasker med etiket. Først i byerne i Puglia og senere over hele Italien.

I de senere år har Conti Zecca fortsat med at lede udviklingen i Salento med yderligere modernisering af produktionen. Efter flere års forsøg med opbinding af vinstokke, så de kan høstes maskinelt, så har de nu fundet en metode, som bliver kopieret af mange andre producenter i området. Selv det firma i Frankrig, som fremstiller maskinerne, er imponeret over, hvor godt systemet fungerer og anbefaler derfor at benytte netop Conti Zeccas metode.

Udover Conti Zecca ejer familien yderligere 4 vingårde i Apulien, nemlig Donna Marzia, Cantalupi, Saraceno samt Santo Stefano. Der produceres i alt 2 mio. flasker vin på Conti Zecca hvert år.

Denne Nero Salento Rosso IGT er husets topvin, lavet på 70% Negroamaro og 30% Cabernet Sauvignon. Vinen er lavet på rustfri ståltanke med 15 dages maceration, og derefter har den lagret 18 måneder på franske barriques, 12 måneder på store 30 hektoliter egefade efterfulgt af 6 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt er her hindbær, kirsebær, lakrids, svag vanilje, tørre buske og lidt krydret. Man fornemmer grønne buske og jorden. Hmmmm. Smagen er dejlig balanceret … syre, frugt og stor, stor tørhed med tonsvis af tanniner, som kærtegner sine fortænder. Og sikke en fylde … godt med mørk frugt, intensitet og igen de voldsomme … men også bløde … tanniner. God lang i eftersmagen. Flot, flot.

Købt hos Veras Vine, pris 240 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, Italien

2008 Paolo Leo, Orfeo Negroamaro IGT, Puglia, ItalienMed næste vin bliver vi i støvlelandet … vi er endda rykket længere ned i landet, faktisk helt ned på hælen, nemlig til Puglia, hvor vi finder Cantine Paolo Leo i den lille by San Donaci. Historien om vingården begyndte ved årsskiftet af det 19. århundrede, da Antonio Leo begyndte at vinificere de druer, han dyrkede på sin ejendom Masseria Monticello, som omfattede 20 hektar vinmarker.

I begyndelsen af ​​1920 videregav Antonio driften til hans barnebarn Paolo Leo, der arvede de 20 hektar vinmarker og byggede sin egen vingård i San Donaci. Dette markerede begyndelsen på Cantine Paolo Leo, som det kendes i dag.

I begyndelsen af ​​1950 overtog den fjerde generation af Leo familien Nicola Leo produktionen, og i dag er det hendes søn – som også hedder Paolo Leo der udlever sin drøm om at følge i fodsporene på sin far og oldefar og opbygge en moderne, state-of-the-art vingård i San Donaci.

Investeringerne i vingården har også været konsekvent siden Paolo overtog driften i 1980′erne. Vingården har i dag en samlet kapacitet på 50.000 hektoliter, en ny og fuldautomatiseret aftapning linje og over 500 franske og amerikanske egetræsfade barriques.

Udover vinene fra de egne 20 hektar vinmarker, så har Paolo Leo også overtaget driften af Vinagri Puglia. Oprindeligt fungerede Vinagri Puglia som et kooperativ, men blev efter Paolo Leos overtagelse privatiseret, da kooperativet manglende moderne produktionsmetoder, modningsanalyser og en fornemmelse for markedet. Målet er dog uændret, nemlig af præsentere de lokale druesorter i moderne forklædning.

Denne Orfeo Negroamaro er én af husets topvine, lavet på 100% Negro Amaro, lagret 3 måneder i rustfrit stål beholder, 12 måneder på egetræsfade og 3 måneder i flasker inden frigivelse.

Duftmæssigt lidt indelukket, lidt boysenbær, blommer, let appelsin/orange, tobak, rugbrød og generelt meget fin frugtduft. Der er god renhed i smagen med masser af bær og fylde … uden det bliver for voldsomt. Den er måske lidt “lastbilchauffør” … don’t get me wrong, men en smule grov eller kantet i smagen, men egentlig ganske behagelig med lakrids, kakao og bløde, delikate tanniner. Godt med sol, og en ganske okay vin.

Købt hos en youandwine forhandler, prisen er 145 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7    

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, Italien

2011 Tenuta Giustini, Vecchio Sogno Negroamaro IGT, Puglien, ItalienDen anden vin fra Tenuta Giustini var denne Vecchio Sogno Negroamaro IGT.

Vecchio Sogno betyder gammel drøm, og vinen er lavet på den lokale drue Negroamaro, som betyder sort og bitter.

Det er en klassisk drue i Puglien, og den står bag de første store vine som viste mulighederne for regionen. Den er sort, men ikke længere bitter – nye teknikker og lagring har reduceret det bitre element til nærmest ingenting.

Puglien er sammen med Sicilien det mest produktive vinområde i Italien, i hvert fald når det kommer til mængden af vin produceret pr. år. På de mere end 85.000 hektar er udbyttet nogle steder oppe på mere end 40 tons druer pr. hektar. Dette faktum giver med rette mindelser om Languedoc/Rousillon’s ry i Frankrig, kvantitet frem for kvalitet.

Hos Maria Grazia Longo ligger udbytte til produktionen af denne vin dog på mere beskedne 9 til 12 tons druer pr. hektar, og som med den forrige vin, så kommer druerne fra et markstykke på omkring 5 hektar i Faggiano, lidt nord for Pulsano. Vingården har deres vinmarker placeret lidt rundt om i området, bl.a. i Faggiano, Manduria, Pulsano og ikke mindst Giustini … som jo også har givet navn til vingården.

Ellers er vinen – som med Patù Primitivo’en produceret på ren stål. Gæringen foregår nemlig også på temperaturkontrollerede ståltanke med lang skindkontakt for maksimal ekstraktion af farvestoffer.

I næsen er denne imidlertid mere neutral end søstervinen … lidt mørke kirsebær og krydderurter er mine eneste noter, og det er på ingen måde meget dominerende. Smagen er krydret med noter af nelliker, blomster, frugtsten, blommer … men også lidt kantet i udtrykket. Det er en vin med masser af varme, og der er egentlig også mere syre end hos søsteren, men mangler i min optik lidt balance i udtrykkene.

Købt hos Jysk Vin, pris 75 kr. ved køb af 6 stk.

Vinanmeldelse 3/7 

2010 Angelo Rocca & Figli, Donna Y Salento Rosso IGT, Puglia, Italien

2010 Angelo Rocca & Figli, Donna Y Salento Rosso IGT, Puglia, ItalienFra Toscana gik turen ned til hælen i det italienske støvleland. I romertiden blev vinene fra Puglia anset for at være særdeles fine. Sidenhen har området oplevet en rutsjebanetur af dimensioner. I dag er Apulien, som det også kaldes, primært kendt for store mængder halvsødlig bulkvin og tre for 100. Distrikter som Copertino og Salice Salentino fik en opblomstring for nogle år siden, men kvalitetsmæssigt er der få lyspukter.

Man kan dog godt finde producenter, der hæver niveauet, og det gælder bl.a. vinhuset Angelo Rocca & Figli. Vinhuset er grundlagt tilbage i slutningen af det nittende århundrede, hvor Francesco Rocca begyndte sin forretning med at producere vin. I 1936 trådte hans søn Angelo ind i familieforetagenet og forbedrede vinproduktionen samt opbyggede en kælder i Nardò i Apulien. I 1960 blev den første aftapningslinje købt, og dermed begyndte huset med at sælge vine under eget navn.

I dag er det ​​stifterens barnebarnstartede Ernesto Rocca, som sammen med hans sønner Paolo, Marco, Luca og Matteo kører familievirksomheden, som også omfatter et byggefirma og et større hestestutteri.

Til fremstillingen af denne Donna Y Salento Rosso IGT har vinhuset fået assistance af den danske winemaker Peter Vinding-Diers, der snart i en menneskealder har fremstillet vin over hele kloden. Peter Vinding-Diers er født i 1943 og er landbrugsuddannet, og han har om nogen opnået stor berømmelse i vinens verden. Han har i 35 år arbejdet som vinmager og ingen dansk vinmand har lavet vin i længere tid end han, så han kan med rette betegnes som vinbranchens danske veteran.

Peter Vinding-Diers 2 sønner Hans og Anders er – som måske bekendt – også dygtige og anerkendte vinmagere, og nevøen Peter Sisseck er nok også kendt af de fleste med en smule interesse for vin.

Donna Y Salento Rosso IGT er produceret på 55% Negroamaro, 25% Cabernet Sauvignon, 15% Primitivo og 5% andre lokale druesorter. Vinen er lagret på egetræ – uden detaljerede oplysninger herom – og klassificeret som IGT.

Duftmæssigt en meget animalsk duft med krudt, prut og stald. Der er også lidt mere almindelig dufte som blommer og lidt krydderier. Smagsmæssigt en fyldig vin, meget frugt, fint afstemt med syren, der er sol, tanniner og frugtdomineret eftersmag. Alt i alt en ganske fornuftig vin, som jeg da også har smagt tidligere.

Fås på tilbud i Kvickly til omkring 50 kr., normalpris er nok omkring 90 kr. … hvis man kan snakke om normalpriser i supermarkeder.

Rating 3,5/7 

2005 Leone de Castris, Donna Lisa Rosso, Puglia, Italien

Aftenens sidste rødvin, igen en tur til Italien, men denne gang til stilletten, Apulien, hvor vi i byen Salice Salentino finder vinhuset Leone de Castris.

Vinhuset Leone de Castris blev grundlagt i 1665, da nevøen til den spanske vicekonge i Italien, hertug Oronzo blev forelsket i Apulien og i særdeleshed området omkring Salice Salentino. Han solgte sine ejendomme i Spanien, og købte omkring 5.000 hektar jord her. Herefter begyndte arbejdet med at plante vinstokke, oliventræer og hvedemarker. Det er dog først i 1920, at huset får sit nuværende navn, da Piero og Lisetta Leone de Castris køber gården og begynder at aftappe vin. Vinen bliver i starten solgt bulk til grossister i Frankrig, USA og Tyskland, men uden den store succes.

I 1943 får Leone de Castris imidlertid deres gennembrud. De skaber rosévinen Five Roses, den første italienske rosévin som skal eksporteres til USA på flaske. Ved udgangen af 2. verdenskrig bliver en amerikansk general nemlig interesset i at købe en stor mængde af denne rosévin, men på betingelse af, at vinen får et amerikansk navn. Da der i byen findes et kvarter kaldet “Cinque Rose”, opkaldt efter beboerne, som alle gennem flere generationer havde 5 børn, så bliver navnet på vinen Five Roses. Det accepteres af generalen, og vinen bliver en succes.

I dag producerer vinhuset 2,5 mio. flasker vin årligt. Der dyrkes omkring 500 hektar vinmarker, og til godset hører også et stort hotel og restaurant Villa Donna Lisa samt et større vinmuseum. Leone de Castris ‘vine er lavet på de lokale druer; Primitivo, Negro Amaro, Verdeca, Malvasia Nera og Bianca, og Aleatico. Vinen her, deres Donna Lisa Rosso er lavet på samme drueblanding som Five Roses, nemlig 90% Negro Amaro og 10% Malvasia Nera. Vinstokkene er gennemsnitlig hele 70 år.

Negro Amaro er en blåsorte drue, som betyder sort og bitter. Den er hovedsorten i netop Salento områderne i Apulien. Negro Amaro giver mørke og kraftige rødvine, men benyttes også meget ofte til rosévine. Malvasia Nera benyttes ligeledes mest i Apulien, typisk i Salento, hvor den bidrager til at give vinene blødhed. Malvasia Nera benyttes ofte sammen med Negro Amaro. Her i årgang 2005 har Leone de Castris, Donna Lisa Rosso opnået 3 glas i Gambero Rosso.

Lad os smage vinen. Duften er fin, lidt røget sødmælk … hvis sådan noget findes, lidt chokolade, røde bær og en smule kaffe. Smagsmæssigt meget elegant, fin balance, der er både sødme og syre, og der er godt med frugt i eftersmagen. En smule bitterhed også. Dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Veras Vine til 179 kr.

Rating 5/7