Tag-arkiv: muscat

2015 Sauska, Late Harvest Cuvée, Tokaj, Ungarn

2015 Sauska, Late Harvest Cuvée, Tokaj, UngarnDet gastromiske felttog på Restaurant Horváth sluttede vinmæssigt i den søde ende med denne Late Harvest Cuvée fra vinhuset Sauska, der har vingårde to steder i Ungarn … Tokaj og Villány.

Vingården er grundlagt af Krisztián Sauska, som valgte at blive vinbonde efter at ha’ smagt en 1966 Bordeaux vin. Det blev dog ikke i hverken Bordeaux eller Piemonte, hvor han i starten ledte efter velegnede vingårde, men på hans egen hjemegn ved byen Somberek nær Villány, hvor familien i forvejen ejede lidt marker.

Krisztián var ellers flyttede til USA og havde haft en karriere som vicepresident i et stort lampefirma, men det blev vinen og hjemegnen, som fik Krisztián og hans hustru Andrea til at flytte tilbage til hjemlandet for at hellige sin vinproduktion.

I starten var det alene på lejet basis med en halv hektar vinmarker, men i dag har Sauska familien 90 hektar i både Villány samt Tokaj indenfor appellationerne Villány, Siklós, Mád, Mezőzombor, Rátka, Tokaj, Tarcal og Bodrogkeresztúr.

Sauska dyrker druesorter som Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon, Merlot, Shiraz, Kadarka og Blaufränkisch, mens de hvide druer typisk er Chardonnay, Furmint, Hárslevel, Muscat og Sauvignon Blanc. Der dyrkes dog også flere lokale sorter i mindre omfang.

Til at hjælpe med vinproduktionen har Krisztián Sauska hyret to unge vinmagere, Gábor Rakaczki og Péter Pohl, og de har begge fået ansvaret for at sikre og udvikle kvaliteten af vinene … og da de begge også er lokale, så sker det med respekt for områdets traditioner.

Her har vi fat i en af husets søde vine fra Tokaj området og den er lavet med 93% Furmint og 7% Muscat. Druerne er høstet sent, så de er angrebet af den ædle botrytis råd, hvilket giver godt med sukker i druerne og stor intensitet. Vinen indeholder da også 108 gram restsukker pr. liter.

Druerne kommer fra Medve marken, som er Sauskas højeste beliggende mark. Druerne høstes med håndkraft og afstilkes inden de lægges i en 12 timer kold udblødning. Vinifikationen sker alene i rustfrie ståltanke og der anvendes også alene druernes naturlige gærceller. Vinen har lagret 4 måneder på ståltanke.

Duftmæssigt er det klart honning, muscat, hvide blomster, blomsternektar og blomsterstøv, svagt oxyderet, ananas, mango, en lidt prikkende aroma med grøn ensilage samt viskelæder.

Det er sødt, men bestemt ikke oversødt. Fyldig, cremet og sød, som en dessertvin skal være. Frugten er abrikos og pærer … næsten kandiserede i smagen og med lidt honning, så smager det som en lækker nektar uden dog at blæse mig helt væk.

Herhjemme importeres vinene fra Sauska af Laszlo’s Vin, men jeg har ikke lige fundet denne. I Tyskland koster vinen 13,50€ … svarende til omkring 100 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, Moldova

N.V. Cricova, Lacrima Dulce, Codru, MoldovaMan kan ikke andet end at blive en smule imponeret af vinhuset bag næste vin på terrassen … den mousserende Lacrima Dulce fra det moldoviske vinhus Cricova aka Combinatul de Vinuri Cricova.

Vinhuset kaldes Moldovas perle, har deres vineri i en hel underjordisk by på hele 53 hektar med samlet ikke mindre end 120 kilometer tunneler, hvor der samlet ligger omkring 1,3 millioner flasker gamle, sjældne vine og samlet 30 millioner liter vin fra produktionen af både almindelige og mousserende vine. De er landet største producent af mousserende vine.

Ja og så er det i øvrigt også af parlamentet i den lille republik blevet erklæret som national kulturarv og er gennem tiderne besøgt af berømtheder bl.a. af kosmonauten Yuri Gagarin i 1966 samt Angela Merkel og John Kerry. Den russiske præsident Vladimir Putin fejrede endda sin 50 års fødselsdag i kældrene på Cricova.

Combinatul de Vinuri Cricova ligger i byen med samme navn omkring 15 kilometer nord for Chişinău, som jo er hovedstaden i Republikken Moldova. Det er i vinområdet Codru … det største og mest centrale af landets 4 vinområder.

Historien bag vinhuset begyndte egentlig i 1952, hvor man i landet manglede plads til lagring af vine. Petru Ungureanu og Nicolae Sobolev – som begge arbejdede i vinindustrien – foreslog, at man anvendte de gamle, tomme tunneler, som man i gammel tid havde anvendt til udvikling af kalksten til byggeriet af hovedstaden Chişinău. De havde en konstant temperatur på 12-14 grader samt en høj luftfugtighed på 97-98% … perfekt til lagring af vin.

Det lå måske allerede til højre ben, for kældrene var allerede, da nazisterne invaderede Sovjetunionen under 2. verdenskrig, brugt til at gemme jøder, hvilket faktiske skete i gamle vintønder, så man havde allerede lagret vine i kældrene før 1952.

I starten fungerede det som en national vinkælder, hvor man opbevarede store beslaglagte vinsamlinger, bl.a. blev der lagret en restsamling af sjældne vine, som russerne havde taget som krigsbytte fra nazisterne. Samlingen havde tilhørt Hermann Göring og bestod af over 2.000 flasker vin fra 1940’erne.

Derudover supplerende staten også kælderen med andre overtagne private samlinger. Kælderen er i dag fortsat fyldt med mange af de gamle vine fra både Bourgogne, Mosel, Tokay og Rhône, og den ældste er en flaske Jan Becher, Jerusalem Easter likør fra 1902.

Det var først i 1955, at Cricova egentlig begyndte at fungere som et decideret vinhus, da man der første gang begyndte at producere egne vine. Det blev i 1957 udvidet med en produktion af mousserende vine, da man fandt kældrene specielt velegnede til denne type vin. Criciva blev dermed samtidig det første vinhus i landet til at producere mousserende vine efter champagnemetoden med andengæring på flaske.

I 1968 besluttede staten under det sovjetisk styre, at produktionsmængderne skulle forøges, hvilket betød etablering af en stor fabrik i Sovhoz. Den blev central i produktionen, indtil man i 1980 flyttede produktionen tilbage til området ved de gamle vinkældre. Da landet blev selvstændig i 1991 gik man også fra en centraløkonomi til markedsøkonomi, hvorefter en ny æra i udviklingen af Cricova startede.

Husets primære eksport går til Kazakhstan, Ukraine, Polen og Tjekkiet, men langsomt begynder andre markeder og lande også at få øjnene op for vinene fra Moldova.

Oprindelig var Rusland det primære marked, men dette ændrede sig i 2014, hvor Rusland indførte en embargo med forbud om import af vin fra Moldova, da de mente Moldova var begyndt at læne sig for meget op mod EU. Om embargoen er i dag er ophævet, ved jeg faktisk ikke.

Combinatul de Vinuri Cricova har i dag omkring 600 hektar vinmarker, hvor de fleste ligger i den centrale del af landet, men de har dog også et par større farme Găvănoasa og Luceşti i den sydlige del af landet i regionen Valul lui Traian.

Vinhuset dyrker primært sorter som Muscat, Pinot Noir, Cabernet, Sauvignon og Merlot omkring  Cahul i Valul lui Traian samt Pinot Noir, Sauvignon Blanc, Rkaţiteli og Aligote i landet centrale del. Og det giver basis for masser af forskellige vine, som igennem de seneste år har opnået masser af priser.

Men inden vi kigger nærmere på en af disse vine … denne Lacrima Dulce, så skal vi lige kigge lidt nærmere på Cricovas imponerende kældre, som går hele 80 meter ned i undergrunden og som nævnt mildest talt er ganske imponerende.

Og så er det endda ikke engang den største vinkælder, men alene landets 2. største. Den største tilhører nemlig vinhuset Mileștii Mici, som har ikke mindre end 200 kilometer tunneler, selvom de alene anvender 55 kilometer af tunnelerne til lagring af vin,

Hos Cricova fungerer de underjordiske tunneler som en ægte underjordisk by, fylder 53 hektar, hvilket kan være svært at forestille sig. En del af tunnelerne er omdannet til gader, hvor der kan køre biler, så der er både trafiklys og færdselstavler.

Gaderne har selvfølgelig navne som Cabernet, Dionis, Feteasca, Aligote, Sauvignon. Og selvom 120 kilometer tunneler måske lyder voldsomt, så vokser vinhuset faktisk stadigvæk, da der fortsat i den fjerneste ende stadig udvindes kalksten til byggerier.

Den underjordiske by rummer – udover gaderne, produktionsfaciliterne, masser af vintønder og de mange gange med vinsamlinger og lagring af vine – også en biograf, et museum og talrige smagerum og 5 store, rummelige og imponerende haller, der både kombinerer klassisk arkitektur og er udsmykket overdådigt med farvet glasmosaik, gobeliner og træskulpturer udskåret af berømte moldoviske håndværkere.

De 5 haller kaldes European Hall, Sea bottom, Presidential Hall, Fireplace Hall og Casa Mare. Jeg bliver simpelthen nødsaget til at vise nogle billeder fra de imponerende kældre, så I kan se omfanget. Dem har jeg smidt lidt tilfældigt ind i dette blogindlæg.

Det skaber en forståelse for, hvorfor Cricova selvfølgelig er en kulturarv og årligt besøges af masser af turister, som bl.a. med små busser kan få en guidet tur rundt i de lange gange.

Nå, men lad os komme tilbage på sporet til en af de mange vine fra Cricova … denne mousserende Lacrima Dulce, som betyder søde tårer. Den er lavet efter Méthode Traditionelle … altså på samme måde som i Champagne med 2. gæring i flasken.

Denne er som navnet indikerer en halvtør eller måske nærmere halvsød vine, som er lavet på Muscat druer. Men nok snak, for nu er der hældt op i 2 glas … et til fruen og et til mig.

Duftmæssigt er der pænt med sødme og Muskat druen slår også klart igennem med abrikos, fersken … lidt nektaragtigt og derudover med gær, lemon, akacietræ, blomster og koriander. Det er faktisk en ganske lækker duft.

I munden er det bestemt en mousserende vin til den søde side … her snakker vi altså dessertvin sødme, mens syren i vinen er forholdsvis svag, så der er virkelig totalt bællepotentiale i vinen samtidig med, at der faktisk er fin intensitet.

Mange – undtagen unge, frejdige piger og dessertelskere – vil måske sige, at vinen er for sød, men servér den som start på en havefest eller grib en kage og et glas … så spiller det,

Importeres af MoldoVin, og prisen ligger på 95 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Domaine Rietsch, Murmure Muscat Ottonel, Alsace, Frankrig

2016 Domaine Rietsch, Murmure Muscat Ottonel, Alsace, FrankrigDenne Murmure Muscat Ottonel fra Domaine Rietsch i Alace er sgu en vild vin … en aromatisk og parfumeret økofætter lavet på Muscat druer.

Domaine Rietsch ligger i Mittelbergheim i Alsace og er grundlagt i starten af 1970’erne af Pierre og Doris Rietsch. Familien Rietsch har dog været beskæftiget indenfor vinproduktion siden det 17. århundrede som henholdsvis vinavlere og bødkere, inden de besluttede selv at producere og sælge vine.

I dag er det sønnen Jean-Pierre Rietsch og hans kone Sophie, som driver vindgården med hjælp fra Pierre-Etienne Grieshaber. Selvom far Pierre reelt er gået på pension, så hjælper han dog fortsat med små opgaver på vingården.

Domainet har parceller på markerne Stein, Brandluft og Heiligenstein samt Grand Cru markerne Zotzenberg og Wiebelsberg, der alle dyrkes med stor indsigt og omtanke. Siden 2008 har gården været drevet fuldstændig økologisk.

Rietscht familien laver en bred portefølje af vine, hvor deres serie af Vins Classique sigter mod en klassisk Alsace profil og deres serie af Vins Naturel er mere eksperimenterende og i de fleste tilfælde helt uden tilsat svovl.

Denne Murmure Muscat Ottonel kommer fra Vin Naturel serien, og er lavet med druer fra 2 parceller med ler- og kalkholdig jord på både Stein og Grand Cru Zotzenberg. Det har de gavmildt høstet 71 hektoliter pr. hektar.

Det er 100% Muscat druer, som er fermenteret alene med druernes naturlige gær, dog efter en uges udblødning inden presning og gæring på rustfrie ståltanke. Der lagrer vinen efterfølgende 6 måneder sur lie inden den let filtreret tappes uden den mindste tilsætning af sulfitter aka svovl.

Det dufter af hyld, masser af hyld, fersken … meget aromatisk med lidt salt, sødme, bomuld lige ud fra en vaskemaskine, karamel, mentol, strandtur og solcreme. Men en venlig og rund næse.

Smagen er også nærmest parfumeret, saftig med en smule bitterhed, men ellers sådan lidt tilbagelænet og flad i smagen.

Forhandles herhjemme af Lieu-Dit, som primært sælger til restauranter, så jeg har ingen pris på vinen.

Vinanmeldelse 4/7 

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, Spanien

2014 Loxarel, Cora de Loxarel Blanco Organic, Penedès, SpanienHold nu kæft … den hest kunne jeg tegne bedre selv, tænkte jeg ved et kig på etiketten af denne Cora de Loxarel Blanco Organic fra vinhuset Loxarel.

Men kunstnerisk ser den sgu ud, men det gælder nu stort set alle vinene fra vinhuset Loxarel, som ligger lidt syd for byen Vilobí del Penedès omkring 30 kilometer vest for Barcalona i Penedès vinområdet.

Loxarel drives af Josep Mitjans, som egentlig er 4. generation af vinavlere i familien, men reelt først grundlagde vingården Loxarel i dens nuværende form i 1987, da han kom med i driften af gården som en helt ung knøs.

Han havde siden barnsben været involveret i vinproduktionen og lavede selv sin første vin i 1985 som 16-årig … 1.000 flasker af en mousserende vin. Siden har Josep uddannet sig ønolog og stået i spidsen for en totalt omlægning af produktionen på den spanske vingård.

Det betyder bl.a. at vingården i dag drives både økologisk og  biodynamisk. Vingården er også medlem af Terra Dinàmica … en sammenslutning af catalonske, biodynamiske vinbønder, der siden 2008 har udviklet deres teknikker og markedsført deres vine i fællesskab.

Den biodynamiske tilgang betyder bl.a., at Loxarel hvert år graver 500 kohorn, fyldt med bl.a. kogødning og en ekstrakt af brændenælder, ned på deres marker. Dette skulle efter sigende betyde mere liv i husets omkring 40 hektar vinmarker.

Derudover sikrer en flok af 250 får en slags grøn beskæring i foråret. Det sker faktisk uden, at rører de – på det tidspunkt – grønne og syrlige første druer.

Udover den biodynamiske tilgang i markerne, så er Josep Mitjans også ganske innovativ i kælderarbejdet, hvor der – udover egefade og barriques – også anvendes store amphora krukker til lagring af vinene.

Den innovative tilgang kan også ses på vinene, som har anderledes og sjove etiketter. Og der laves samtidig mange forskellige vine på Loxarel, bl.a. 10 forskellige mousserende vine, et par vine udelukkende lagret på amphora krukkerne, et par naturvine og ellers forskellige biodynamiske vine.

Pt. laves der 4 rødvine, 2 rosévine og 6 hvidvine … altså foruden de 10 mousserende vine. Denne Cora de Loxarel Blanco Organic er lavet på Muscat d’Alexandrie og Xarel·lo druer fra Loxarels egne vinmarker i Penedès området.

Navnet Cora betyder i den græske mytologi en ung jomfru, og det skal vistnok illustrere noget med, hvordan stjerneformationerne Unicorn og Virgo  symboliserer en ren uskyld … okay her tabte jeg vist sammenhængen.

Det skulle dog have noget at gøre med alt det biodynamiske og der er da også et par streger på etiketten, som viser nogle stjernetegn eller stjerneformationer.

Nå, men lad os smage den kunstneriske hest, som dog ikke byder på en animalsk hestestald i næsen. Derimod er der godt med fersken, lidt abrikos, lindetræ, estragon, grønne blade, honning, citrus og derudover virker den lidt tør i udtrykket. Dufter virkelig godt.

Smagen er grøn og frisk, let bitter syre, lemon, grape … virker måske lidt vandet. Duften er klart vinens største force, selvom det egentligt samlet set er en ganske okay vin.

Købt i SuperVins rodekasse til 80 kr. Ellers fås vinen til 100 kr. hos Økologisk Vinimport.

Vinanmeldelse 4/7 

2010 EOSS, Anthemis, Samos, Grækenland

Sød dessertvin fra øen Samos i Grækenland …. hmmm og fra et vinhus, der kalder sig EOSS, hvilket er en forkortelse af det græske ord for Union of Vinicultural Cooperatives of Samos … altså en union af de lokale vinkooperatier på Samos. UWACS forkortes det i øvrigt på engelsk.

Det er en sammenslutning, som er grundlagt tilbage i 1934 af 26 lokale kooperativer, som omfattede samtlige vinavlere på Samos, helt præcis 2.847 vinbønder på øen. Og de mange vinavlere har samlet omkring 1.600 hektar vinmarker på den klippefyldte ø.

Vinkooperativet er ISO-certificeret og blev etableret for at sikre Samos’ produktion af vin og varetage vinbøndernes interesser. Kooperativet er ansvarlig for produktion, salg og markedsføring af vinen, og har haft stor betydning for øens økonomiske udvikling.

Det har da også mere end 80 ansatte og ledes af direktøren Ilias Kariotoglou. Fra vinkooperativets to vinfabrikker ved Malagari og Karlovassi fremstilles der mere en 7.000 ton vin om året. Heraf eksporteres omkring 80 procent med Frankrig som hovedaftager.

Kooperativet har opnået international anerkendelse i form af adskillige internationale guldmedaljer og laver en lang række vine, bl.a. rigtigt mange søde vine på Muscat druen. Samos er da også vinmæssigt mest kendt for de søde vine. Muscat druerne dækker da også omkring 97% af vinmarkerne på øen.

Denne Anthemis – der har sit navn efter den gamle betegnelse for Samos – er netop en sød dessertvin, som er lavet på 100% Muscat, og er en af kooperatives mest populære vine. Det er en klassisk vin for Samos, lagret omkring 5 år på egetræsfade, således den opnår en mørk, orange eller bronze farve.

Duftmæssigt er her selvfølgelig godt med sødme, overmodne kirsebær, modne blommer, rosiner, tørrede frugter, figner, honning, karameller, kakao, chokolade, våde fade samt lidt portvin. Smagen er let nøddet, alkoholen mere fremtrædende end forventet, hvorved sødme glider en smule i baggrunden. Der er røg, chokolade og fedme. Fin og sjov lille dessertvin.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske på 50 cl. koster 109 kr.

Rating 4/7 

1964 Damianitza Winery, Melnik Dessert Wine, Det Trakiske Lavlande, Bulgarien

Da den bulgarske forretningsmand Philip Harmandjiev i 1998 købte det tidligere nationaliserede vinhus Damianitza fandt man i en af husets mørke kældre med gamle betonfliser og andet overskydende skrammel 2 store egefade med vin. Det var med søde vine … det ene på Melnik druen og det andet på Muscat.

Vinene stammede fra 1964 og havde ligget og gæret som en fortificeret vin … godt modne druer med et sukkerindhold på mindst 24%. Sukkeret var dog for længst faldet til bunds og gæringen stoppet, så vinen havde blot ligget og modnet år efter år. Med tiden var en del af mosten – faktisk en 1/3-del af mængden – også fordampet og forsvundet pga. utætheder.

På Damianitza Winery besluttede man imidlertid at flaske de to fade og det kom der to små dessertvine ud af. Den ene … den mørke på Melnik druen og den lysere på Muscat druen. Og vinene er blot aftappet uden videre forarbejdning eller filtrering.

Begge vine hedder Melnik Dessert Wine … men her refererer Melnik til byen, som Damianitza Winery ligger ved, og ikke den lokale, bulgarske drue Melnik, som i øvrigt i landet officielt hedder Šhiroka Melnišhka.

De to vine kan kendes på, at udgaven på Muscat har en lille hvid plet på etiketten, at teksten Melnik 1964 står med hvid og Dessert Wine står med rød skrift. På den Melnik baserede vin er farverne byttet rundt, dvs. et lille rød plet, Melnik 1964 skrevet med rødt og Dessert Wine med hvid skrift.

Mit eksemplar er på Muscat druen … og er bestemt ufiltreret, for det er en lys cognacfarvet og grumset væske i glasset. Nu hjalp det heller ikke, at proppen smuldrede en smule, da jeg skulle åbne flasken.

Og det med cognac går også igen i duften … dufter virkelig som en armagnac eller cognac iblandet lidt tørrede figner, portvin eller sød sherry. Umiddelbart skulle man tro, at skulle medføre en stærk og alkoholisk smag.

Det er dog slet ikke tilfældet, for denne gamle vin smager helt fortræffeligt. Det er sødt, men slet ikke overkvalm på nogen måder. Den kunne faktisk nærmere lede tankerne hen på en Pedro Ximénez Sherry. Det er virkelig rundt og balanceret … trods den likøragtige sødme alligevel en lethed og elegance og ganske intens. Det er sgu nærmest en smuk dessertvin fra bedste skuffe. Big Thumbs Up.

Forhandles af BulgarianWine.dk i Ålborg, pris 349 kr. for 1 flaske, men 299 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 6/7 

2015 Domaine Kumpf et Meyer, Muscat Westerberg, Alsace, Frankrig

2015 Domaine Kumpf et Meyer, Muscat Westerberg, Alsace, FrankrigSå er vi retur hos den unge unge Julien Albertus fra Domaine Kumpf et Meyer, som tidligere har fascineret og betaget mig med deres vine. Denne gang er det med vinen Muscat Westerberg.

Jeg skal ikke skrive en helt masse om vinhuse, men der blot henvise til tidligere indlæg på vinene Riesling Grand Cru Bruderthal og den lille Restons Nature Pétillant Naturel.

Muscat Westerberg er jo ren Muscat … ikke en drue, som ofte finder vej til min blog. Muscat er en lidt sart sort, der ikke kan gro i al slags vejr og klima. Syreindholdet er lavt og det gør, at den ofte bruges i mousserende vine samt dessertvine.

Her har vi dog en tør udgave, hvor druerne selvfølgelig kommer marken Westerberg, som dog ikke er en Grand Cru mark … men en almindelig 42 hektar stor mark mellem Rosheim og Rosenwiller.

På Westerberg er der primært plantet Sylvaner, Gewurztraminer, Riesling og Pinot Noir, men Kumpf et Meyer har altså lidt Muscat på deres parcel. Lavet ved, at vinen gærer helt ud … ingen tilsætningsstoffer og flasket inden filtrering.

Duftmæssigt er der lidt permanentvæske, muskatnødder, spidskommen, koriander, hyld samt en omgang rustik mødding … den skal jeg lige tænke over … men Muscat druen er egentlig meget karakteristisk.

Smagen er sådan lidt afdæmpet, nærmest svag i udtrykket med en lidt nøddet smag samt både lidt metallisk og grøn note. Syreindholdet er lavt, og dermed mangler jeg lidt nerve i vinen. Men ellers en dejlig vin … men slet ikke på niveau med husets Riesling Grand Cru Bruderthal. Måske er jeg blot ikke en Muscatmand.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 110 kr.

Rating 4,5/7 

2011 Henry Fuchs et Fils, Muscat, Alsace, Frankrig

2011 Henry Fuchs et Fils, Muscat, Alsace, FrankrigDet hører sig til almindelig dannelse … at servere tør Muscat fra Alsace til hvide asparges. Og både dannelse og god smag har de på Gastronomé, så til de hvide asparges fik vi denne Muscat fra vinhuset Henry Fuchs et Fils, som holder til ved byen Ribeauville i Alsace. Match.

Vinhuset ejes og drives af ægteparret Henry og Cathy Fuchs, som er 3. generation på vingården siden grundlæggelsen i 1922. Deres søn – og 4. generation – er dog også allerede involveret i driften. Han hedder i øvrigt Paul.

Familien har lidt over 10 hektar vinmarker i bakkerne rundt om Ribeauville, men fordelt på mange parceller. Siden 2008 har familien arbejdet mod at alle markerne dyrkes økologisk og er i dag da også certificeret økologisk af franske Ecocert.

I kælderen laves vinene på store gamle foudres … helt traditionelt, og med et absolut minimum af svovl før gæringen for at bevare de skrøbelige aromaer i vinene. Familien Fuchs’ mål er at tilskynde vinen i dens naturlige processer og begrænse unødig indblanding.

Vinene laves i 4 serier, nemlig først de unge vine, som Fuchs (godt de ikke hedder Fucks) kalder Generics Wines, derefter Vin de Réserve, Grand Crus og sidst Cuvées d’exceptions. Denne Muscat hører til førstnævnte serie, altså en entry-level vin, en ung vin fra primært de yngste vinstokke. Vinen er 100% Muscat, men ellers har jeg ikke de store oplysninger om vinifikationen.

fuchs_henry_et_fils__large
Faldt lige over dette herlige billede af familien, da jeg søgte oplysninger. Det kunne jeg ikke stå for.

I næsen finder vi i denne Muscat sødme, lidt Kongen af Danmark bolsjer, blomster, kaprifolier, grønne blade fra vinstokke, grønne asparges … jo, den er sgu god nok samt endelig lidt honning. I munden er vinen let perlende med sødme, abrikos, fersken, grape … og en meget direkte og rustik syre. Herlig vin til de hvide asparges.

Forhandles af Erik Sørensen Vin, men de har pt. ikke Muscat på lager. Søstervinene på Gewurztraminer og Pinot Gris koster dog 129,95 kr., så mon ikke, at det også er prisen for denne vin?

Rating 4,5/7 

2012 Lidio Carraro, Faces Branco FIFA World Cup, Encruzilhada do Sul, Brasilien

2012 Lidio Carraro, Faces Branco FIFA World Cup, Encruzilhada do Sul, BrasilienHvem husker VM i fodbold i 2014? Et par gode bud kunne – udover inkarnerede fodboldnørder – være tyskerne og brasilianerne. Tyskerne selvfølgelig fordi de løb med VM titlen … og brasilianerne fordi de led et forsmægteligt nederlag på 7-1 til netop Tyskland og endda var heldige med at få scoret et enkelt mål i det 90. minut.

Brasilianerne kan dog glæde sig over én ting fra VM … nemlig den officielle FIFA World Cup vin, som blev lavet i 3 udgaver … hvid, rosé og rød. Vinen hedder Faces og det er netop hvidvinen, som vi nu har fået i glasset.

Bag vinen står vinhuset Lidio Carraro a.k.a. Lidio Carraro Vinícola Boutique. Det ligger ved byen Bento Gonçalves i Vale dos Vinhedos (vinmarkernes dal) i Rio Grande do Sul området i Brasilien. Huset har deres vinmarker tæt på hovedbyen Bento Goncalves og i Terras de Encruzilhada do Sul.

Vinhuset er reelt startet i 1970’erne af Lidio Carraro, som kommer fra en italiensk familie, som flyttede til Brasilien i slutningen af 1800-tallet. Han var én af de første til at plante Merlot vinstokke i Serra Gaucha, men lavede alene små mængder vin.

Han fik i 1990’erne hjælp fra sønnen Juliano Carraro, som havde uddannet sig til ønolog på universitetet. Hans store vilje og kærlighed til vine medførte, at vinhuset udvidede både i markerne samt i vinkælderen og samtidig begyndte at markedsføre husets egne vine.

Man startede med at ansætte teknikkeren Monica Rossetti – ja den kønne kvinde på billedet ovenfor – og derefter købte vinhuset i 2001 lidt over 80 hektar jord i Encruzilhada do Sul, et område som senere blev anerkendt som et af de bedste vinområder i hele Brasilien. Vinmarkerne ligger fortrinsvis på bjergsiderne i op til 700 meter over havets overflade.

Lidio Carraros vin bliver alle lavet uden fadlagring for at bevare frugten og terroirets typicitet mest muligt. Vine filtreres ikke, klares ikke og der tilsættes hverken sukker eller syre. Vingården er opbygget efter tyngdekraftens love, for at skåne vinen mest muligt og give den bedste smag.

Det er familien selv der står for det meste, faderen Lidio står for markarbejdet, sønnerne Juliano og Giovanni er begge vinmagere sammen med Monica Rosetti mens datteren Patricia tager sig af marketing og salg.

Den første høst i 2002 kom på markedet i 2004, og allerede i 2005 vandt Lidio Carraro en konkurrence om, at få deres vin repræsenteret i alle afgiftsfrie butikker i brasilianske lufthavne. Det var første gang, at en brasiliansk vin fik den hæder, og det blev et gennembrud for Lidio Carraro, som med et blev verdenskendt. Det betød opstarten på eksport af husets vine til næsten hele verdenen.

Og derudover blev 3 af husets vine så op til VM udvalgt til at være officielle vine til mesterskabet, hvilket yderligere har sat vinhuset på det store verdenskort.

Denne Faces Branco FIFA World Cup er lavet på 3 druer fra 3 forskellige områder i Brasilien, nemlig Chardonnay fra Serre do Sudeste i det sydlige del af Brasilien, Muscat fra Serra Gaucha i øst samt Riesling fra Campanha i vest. De tre druer er vinificeret separat, lavet på ren stål og lagret 6 måneder på ståltanke inden det endelig endelig blend laves. Fordelingen mellem druerne kender jeg ikke.

Vinen er lavet med henblik på at afspejle brasilianske livsglæde og sensualitet samt det tropiske klima. Vinen har efter VM fortsat med at være en del af Lidio Carraros sortiment.

Duftmæssigt en herlig kølig stil, hvor Riesling træder pænt igennem. Der er lidt fersken, citrus, grape, blomster, rosenvand, mineralitet af en slags … nærmest kridt, ganske frisk indtryk. Smagen er meget blid, cremet, rund … god intensitet og stor tørhed. Der er lidt sødme, som er godt integreret i vinen.

Forhandles af Philipson Wine, hvor prisen er 109,95 kr. pr. flaske, men 89,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7 

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Blanc Vin de Pays du Gard, Languedoc, Frankrig

2014 Domaine de Tavernel, Passerel Blanc Vin de Pays du Gard, Languedoc, FrankrigDomaine de Tavernel ligger mellem Provence og Camargue ved den lille by Beaucaire omkring 5-6 kilometer nord for Arles, ikke langt fra bjergkæden Alpilles og kun 400-500 meter fra Rhônefloden i Languedoc.

Og fra vinhuset kommer denne Pays du Gard vin, som helt præcis hedder Passerel Blanc Vin de Pays du Gard.

Vin de Pays du Gard eller IGP Pay du Gard er en betegnelse/klassifikation for en land-/bordvin fra området Gard i Languedoc, og vinene herfra deler en del karakteristika med vine fra Rhône. Betegnelse er blevet anvendt siden 2009. Gard området afgrænses i syd af Middelhavet og i nord af Massif Central.

Vinhuset Domaine de Tavernel er grundlagt i 1925 af familien Amphoux, men er opkaldt efter byens borgmester tilbage i 1830, nemlig Monsieur Tavernel.

Siden 1980 har Pierre Amphoux stået i spidsen for vinhuset, og får i dag hjælp fra datteren Denise Compagne. Sammen driver de lige omkring 100 hektar vinmarker, som siden 1987 har været certificeret økologisk.

Der laves ikke så mange forskellige vine hos Domaine de Tavernel, men Vins De Pays du Gard laves som hvid, rosé og rød. Så laves der en Cuvée Millésime Elevé en Fût de Chêne samt en Vin de Pays des Bouches-du-Rhône, som de kalder Mas du Petit Azégat. På husets hjemmeside er der ingen vin med navnet Passerel, men måske er det “blot” deres almindelige Vins De Pays du Gard.

Hvis vinen er identisk med den Vins De Pays du Gard, som er omtalt på husets hjemmeside, så er vinen lavet på 30% Vermentino, 50% Muscat og 20% Colombard. På Vinimperiets hjemmeside har Bjarne skrevet, at vinen er på 50% Vermentino og 50% Muscat, som det er nok en variation af vinen, og derfor også har fået navnet Passerel.

Passerel betyder “emne” .. og vinen er bestemt også et godt emne som en rigtig festvin, virkelig bællepotentiale. Druerne er høstet med udbytte på 65 hektoliter pr. hektar, og er ellers lavet på ren stål, gæring ved lav temperatur i 10-15 dage og efterfølgende lagret 3 måneder på ståltank.

I næsen er det virkelig eksotiske frugter, blomster, citrus, grapefrugt og en lidt krydret note. Meget aromatisk og parfumeret, men alligevel frisk. I munden er vinen meget let drikkelig, frisk … god frugt og krydrede elementer. Den er også en smule flad i udtrykket, og savner måske en anelse syre, som modstykke til det frugtrige og krydrede. Men ellers virkelig en pleaser.

Købt hos Vinimperiet, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7