Tag-arkiv: mourvedre

N.V. Llopart, Rosé Brut Reserva, Peñedes, Spanien

N.V. Llopart, Rosé Brut Reserva, Peñedes, SpanienLyserød boblevand i glasset … velkomstvinen på D’Wine Bar i Aalborg blev denne Rosé Brut Reserva fra cavahuset Llopart, der ligger lige i “cavaland” på en bakketop ved Subirats med udsigt til byen Sant Sardoni d’Anoia – faktisk tæt på Freixenet – omkring 35-40 kilometer vest for Barcelona i Peñedes området.

Cava Llopart er grundlagt i 1887, men gamle latinske dokumenter viser, at familiens gamle forfader Bernardus Leopardi allerede tilbage i 1385 fik nogle vinmarker der, hvor cavahusets nuværende vingård Can Llopart de Subirats ligger og at der lige siden den dato har været dyrket vin på stedet.

I dag er det fortsat den gamle familie, som ejer og driver stedet … nu på 25. generation og dermed har Llopart familien over 600 års historie som vinproducenter.

Starten som cava-producenter var dog ikke nem, for i slutningen af 1800-tallet blev de europæiske vinmarker ramt af vinlus, og denne plage ramte desværre også Penedés.

Llopart familien gav dog ikke efter for modstanden, men tog i stedet kampen op og fandt de mest modstandsdygtige og smagfulde vinplanter, så de kunne specialisere sig inden for cava.

I dag har Llopart omkring 80 hektar vinmarker, som er tilplantet med druesorterne Macabeo, Xarel∙lo, Parellada og Chardonnay, som giver familien et godt udgangspunkt for deres vine. Der dyrkes dog også røde sorter som Monastrell, Garnacha, Merlot, Tempranillo og Cabernet Sauvignon, for Llopart laver også almindelige vine og ikk’ kun cava.

Her har vi dog fat i en af husets mange forskellige cava’er, nemlig deres Rosé Brut Reserva, som er lavet på 60% Monastrell, 20% Garnacha og 20% Pinot Noir. Den er lavet efter champagnemetoden – méthode champenoise – altså med 2. gæring på flaske og har lagret minimum 18 måneder inden frigivelse.

Duften er sådan meget ligetil … godt med rød frugt, jordbær og derudover lidt ristet brød. I glasset synes boblerne fine og tætte, mens vinen smagsmæssigt er god frisk, sprød med let frugtsødme, god syre, tætte of vedvarende bobler, gæret hindbærfrugt og en smule grape, selvom bitterheden er beskeden.

Forhandles af D’Wine, hvor en flaske koster 179 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2014 Nicolas Père et Fils, Cairanne Côtes du Rhône Villages Cuvée Entre Restanques & Garrigues, Rhône, Frankrig

2014 Nicolas Père et Fils, Cairanne Côtes du Rhône Villages, Rhône, FrankrigI et lidet charmerende industrikvarter i Orange finder vi necogiantvirksomheden Nicolas Vins Sélections, som bl.a. laver vine under navnet Nicolas Père et Fils, herunder denne Cairanne Côtes du Rhône Villages Cuvée Entre Restanques & Garrigues.

Hvem der ejer Nicolas Vins Sélections er jeg ikke helt spids på, men jeg kan se, at virksomheden både arbejder indenfor engrossalg af fødevarer, drikkevarer og tobak samt at aktiviteterne også omfatter drift af supermarkeder. Så måske er Nicolas Vins Sélections en del af den store franske kæde Nicolas, som har over 500 butikker rundt om i Frankrig.

I hvert fald er dette en vin, som er lavet i store fabrikshaller og den er lavet på opkøbte druer fra vinavlere i forskellige områder omkring Cairanne.

Druerne kommer fra to forskellige terriors, nemlig fra marker på terrasser – kaldet Restanques – og lavere liggende marker, som kaldes Garrigues. Deraf kommer også navnet Cuvée Entre Restanques & Garrigues.

Vinen er lavet på 15% Carignan, 10% Cinsault, 50% Grenache, 10% Mourvèdre samt 15% Syrah. Druerne er høstet manuelt og er derefter delvis afstilket inden gæring i cementtanke, som vinen også lagrer i efterfølgende. Hvor lang tid vides dog ikke. Vinen er filtreret ved flaskningen.

Det er nok heller ikke en vin, som vil gå over i historien … tør, krydret næse med ribs, blåbær, peber, papkasser og lidt krydderbuske. Smagen er ganske frugtrig, syren er lidt kantet med elementer af peber og let bitterhed. Sådan lidt småkedelig.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 139 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7   

2014 Domaine Santa Duc, Châteauneuf-du-Pape les Saintes Vierges, Rhône, Frankrig

2014 Domaine Santa Duc, Châteauneuf-du-Pape les Saintes Vierges, Rhône, FrankrigDen kedelige onsdag aften med Gert E, Max H og Paul DM sluttede med denne Châteauneuf-du-Pape les Saintes Vierges fra vinhuset Domaine Santa Duc.

Vinhuset har vi tidligere stiftet bekendtskab med her på bloggen. Det ligger i byen Gigondas, endda på adressen Les Hautes Garrigues.

Domaine Santa Duc er grundlagt af Gras familien tilbage i 1874, og drives i dag af 5. generation i form af Yves Gras. Han overtog stedet efter sin far i 1985.

Yves Gras kaldes også det lille kraftværk. Den energiske og ambitiøse Yves går helt fremme på tåspidserne, han vil gerne være en lille Guigal. I kan i øvrigt se den energiske vinmager på billedet ovenover.

Robert Parker har gjort Santa Duc og Yves Gras verdensberømte. Gennem de sidste 20 år har Yves’ vine scoret topanmeldelser hos den amerikanske guru kulminerende med to gange 97 point til 2007 årgangen.

Parker har flere gange udråbt Santa Duc til at være den bedste Gigondas producent i skarp konkurrence med St. Cosme, og Parker bruger Yves som reference for god Gigondas.

Udover Parker, så har Domaine Santa Duc også fået gode anmeldelser herhjemme i vores lille andedam.  I bogen Vinene fra Rhône skriver den danske Rhône ekspert Niels Lillelund meget positivt om vinhuset. Han beskriver også Yves Gras som hele Rhônedalens imødekommenhed udtrykt i en enkelt mands personlighed.

Domaine Santa Duc ejer omkring 12 hektar vinmarker i Gigondas, men hertil kommer yderligere 14 hektar i andre appellationer, herunder Châteauneuf-du-Pape, hvor Gras i 2009 købte 2,5 hektar parceller på La Font du Pape og La Crau samt 1,2 hektar på netop Sainte Vierge, som denne vin stammer fra.

Domænets vinmarker i Gigondas er fra 2012 certificeret agriculture biologique, og der laves årligt omkring 120.000 flasker fra Domaine Santa Duc. Herudover laver Yves omkring 200.000 flasker Selection Santa Duc på druer, som er  købt af venner og bekendte, som tidligere leverede til bl.a. Guigal.

Les Saintes Vierges marken ligger lidt øst for Châteauneuf-du-Pape og er en mark, der lige som den berømte mark la Crau, har en jordbund med sand og rullesten.

Vinen er lavet på 90% Grenache, 9% Mourvèdre og 1% Counoise, høstet med håndkraft med strikt sortering og vinificeret med kort maceration. Lagret 18 måneder på store, brugte fade.

Yves Gras siger selv om sine vine, at de skal være dybe, modne og koncentrerede og det må man sige er lykkedes. Næsen er fed og opulent. Her er både mejeri, fersk og røget kød, blod, jod og marmeladefed frugt. Det er solbær, grafit, tørhed, peber, krydderier og lakrids i en skøn forening.

I munden er vinen blød, fed og fuldlækker. Det byder faktisk på nogle af de samme dyder som duften.  Den er en kraftig bandit og fin afslutning på en episk aften. Sorte kirsebær, peber, rund, fyldig og cremet … og alligevel ganske elegant. Sådan.

Forhandles hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 375 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2010 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Les Hauts du Village, Rhône, Frankrig

2010 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Les Hauts du Village, Rhône, FrankrigPå BistroBiksen blev et glas Rasteau Les Hauts du Village fra kooperativet Ortas Cave de Rasteau akkompagneret af lidt moody jazz … formentlig Stan Getz eller noget i den retning. I hvert fald en god kombi.

Kooperativet Ortas Cave de Rasteau kaldes også Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og er grundlagt tilbage i 1925 og i dag omfatter medlemskredsen omkring 180 vinavlere i området. Sammenlagt får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket jo er ganske imponerende.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele.

Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Rasteau Les Hauts du Village er en GSM vin, altså lavet på 35% Grenache, 35% Mourvèdre og 30% Syrah, som kommer fra 50 år gamle vinstokke. Høstudbyttet ligger ganske lavt på 36 hektoliter pr. hektar.

Vinen er lavet med afstilkning og maceration i 20 dage og efter fermentering har 30% af vine lagret på egefade i 12 måneder inden endelig samling og flaskning.

Næsen har en vis modenhed med godt modne blommer, grafit og brunkul, læder samt lidt skovbund. Jeg siger ikke, at alderen trykker, men det begynder at nærme sig. Nu blev vinen også serveret ved pæn stuetemperatur, hvilket måske også forstærkede den fornemmelse. Vinen mangler måske lidt strenghed, mejeri, kød eller noget animalsk til at give lidt mere sjæl.

I munden god fyldig og der er godt med peber, mørke bær, men den er lidt til den skarpe side og samtidig en smule alkoholisk. Det er blødt, cremet i munden og der er godt med power samt egentligt også god lang eftersmag, tørhed og tanniner, som mærkes på tænderne. Den er lidt til den varme side, der er lidt jernagtige toner, som er lidt for langt fremme i smagsnoterne.

Forhandles herhjemme bl.a. af Bundgaard Vinimport, hvor en flaske koster 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2014 Château Mas Neuf, Rhône Paradox, Rhône, Frankrig

De to kække fyre Rene og Ruben på Restaurant Østergade 1 har et godt tilbud på de mormalt mere døde aftener tirsdag/onsdag … en 3 retters lækker menu med appetizer samt vinmenu til fornuftige penge. Det har givet fulde huse. Sådan. Sådan en omgang nappede der frau og jeg. Vinen til hovedretten var denne Rhône Paradox fra vinhuset Château Mas Neuf.

Vinhuset er grundlagt i år 2000, hvor ejendommen blev købt af Luc Baudet, som i forinden havde arbejdet 8 år i vinindustrien i Rhône og igennem længere tid havde ledt efter en ejendom til egen vinproduktion.

Château Mas Neuf ligger i Camargue området omkring 20 kilometer vest for Arles og cirka samme afstand syd for Nîmes. Vinhuset hører til i appellationen AOC Costières de Nîmes, et der normalt betegnes som området mellem den gamle by Nîmes og det vestlige Rhône.

Vingården ligger reelt i det gamle Languedoc område, men vinene fra Costières de Nîmes minder stilmæssigt meget om Rhône og derfor har man også valgt at administrere dem som Rhône vine under Rhône Wine Comittee i Avignon.

Luc Baudet anvender da også Rhône betegnelsen på sine vine, hvilket også gælder for denne Rhône Paradox, men i dag regnes AOC Costières de Nîmes da også som værende en del af Rhône.

Vinhuset ligger ved en af de oldgamle handelsveje fra Saint-Gilles til Santiago de Compostella. Det er et sted, som pilgrimme og handelskaravaner har passeret i flere årtusinder. Det skete ofte, at stedet husede overnattende pilgrimme, og derfor byggede man et kapel på stedet, hvor de vandrende kunne bede.

Man har i vinmarkerne fundet romerske mønter præget med initialerne VOLC, som Luc Baudet anvender i domænets logo og på etiketterne for at ære den gloværdige fortid.

Château Mas Neuf har samlet 62 hektar vinmarker, hvor der primært dyrkes sorterne Syrah, Mourvèdre, Grenache, Carignan og Cinsault og de ældste vinstokke er over 90 år gamle.


I skal da ikke snydes for et foto fra menuen på Østergade 1

Og i fortsættelse af fotoet af menuen, så var det:

  • Appetizer med creme af artiskok med vandmelon og crumble
  • Forret var røget laks m/rygeost, nye ærter, karse & skovsyre
  • Hovedret; andebryst m/små kartofler, bolcherødbeder mm.
  • Dessert med bør, vaniljeis og karamelskum

Vinen til andebrystet var som nævnt denne Rhône Paradox, som er lavet på 50% Syrah, 15% Grenache, 20% Mouvedre og 15% Carrignan. Vinen er lavet med 9 måneders lagring på egetræsfade som inden da, har været anvendt til bl.a. lagring af Lafite Rothschild.

Begrebet ”Rhône-paradokset” ligger i den kølighed, som druerne får, til trods for, at det, i det sydlige Rhône, kan blive ualmindelig varmt. Det skyldes, at markerne er placeret relativt tæt ved vandet, så selvom druerne får masser sol og varme om dagen, kommer de køllige havvinde ind og køler dem ned om natten.

Og det kan faktisk mærkes på vinen, som i næsen har en dejlig kølig og animalsk stil med både mejeri og rød kød. Virker meget frisk i frugten med let kanel og vanilje, blåbær, blommer samt lidt blæk og grafit.

Smagsmæssigt er der stor tørhed, lækker frugt, lidt jern, Rhône krydderier og virker ellers meget blød i syren, hvilket gør det til en ganske behagelig vin, som de fleste vil kunne lide. Men duften er klart vinen største force.

Forhandles af Kjær Sommerfeldt, hvor en flaske koster 95 kr.

Vinanmeldelse  4,5/7 

2015 Les Grands Chais de France, Henri Gaillard Côtes de Provence, Provence, Frankrig

Når man nu lige er blevet fascineret af en rosé, hvorfor så ikk’ lige komme ned på jorden igen? Tænkte, at denne Henri Gaillard Côtes de Provence til 25 kr. i Fakta måske kunne være sjov at smage efter den fremragende Rosato fra Tenuta delle Terre Nere.

For her har vi virkelig fat i en af de store industrielle producenter, nemlig Les Grands Chais de Franc aka Le Groupe GCF, som vi herhjemme nok mest kender som firmaet bag de ikoniske J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Arthur Metz og nu tilsyneladende også Henri Gaillard.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og her også fra Provence.

Og Le Groupe GCF er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del.

Firmaet har i dag 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Denne rosé er der ikke mange oplysninger om. Nogle steder fremgår det, at den er lavet på ren Grenache og andre steder et blend på 30% Grenache, 20% Syrah, 30% Cinsault, 10% Tibourenc og 10% Mourvèdre.

Vinen er opkaldt efter Henri Gaillard, som var en vinhandler/broker i Provence, men kom fra en gammel vinfamilie fra Languedoc. Han stod i spidsen for opkøb fra nogle af de store producenter og var kendt af alle vinbønder.

Om det blot er en historie, eller om det blot er markedsføringsgejl, skal jeg være usagt. Jeg har desværre ingen yderligere info om produktionen af vinen, men måske kommer den fra flaskelinjen på billedet ovenfor.

I glasset er vinen egentlig helt fint Provence bleg … mens næsen byder på lidt Fun jordbærsaftevand, let sødme, en lille smule grape og ellers ganske neutral. Der er dog en lille lidt stikkende og ganske speciel note, som er ganske anderledes og jeg ikke kan identificere.

Smagsmæssigt lidt vandet og anonym med lidt jordbær og lette kirsebær, men det forsvinder hurtigt, Hvor forsvandt den hen? Men omvendt … til 25 kr. kan det sagtens drikkes koldt på terrassen.

Købt i Fakta til 25 kr.

Rating 2,5/7    

2015 Clos de l’Oratoire des Papes, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

Festens anden partyvin var denne Chateauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes i store, flotte magnumflasker med den klassiske gravering af pavens nøgler og pavekrone og ordet Contrôlée stående vandret nedenunder.

Flasken kaldes for syndikat flasken og blev lanceret i 1937 som et værn mod forfalsket vin. Flaskedesignet ejes nemlig af syndikatet Federation du Châteauneuf-du-Pape og kun medlemmer af foreningen med bopæl i kommunen må bruge flasken. Vine med denne flaske er stort set altid tappet på vingården og skal prøvesmages før salg.

Clos de l’Oratoire des Papes ejes i dag af Ogier, som købte vinhuset i 2000 efter arvingerne, som ikke ønskede at drive huset videre og derfor havde sat det til salg.

Vinhuset er dog grundlagt tilbage i 1880 af Edouard Amouroux, som efter ægteskab arvede marken Clos de l’Oratoire des Papes og startede med at lave vine fra marken og siden 1926 har solgt vinene fra den flotte etiket.

Marken Clos des Oratoriens er en gammel mark med Syrah vinstokke og er opkaldt efter et lille kapel dedikeret til helgen Saint Mark og beliggende nabo til marken Tresquoy. Det lille kapel, som ses på billedet ovenfor – er for øvrigt i dag fortsat mål for mange kirkelige optog.

Op til Ogiers overtagelse havde vinhuset gennem de seneste 25 år været drevet af  enken efter Leonce Amouroux, men hele huset … 20 hektar vinmarker samt Société Léonce Amouroux, en stor negociant virksomhed, blev således overtaget af Ogier.

Og Ogier er vi jo også stødt på tidligere her på vinbloggen, nemlig da jeg smagte en 2010 Léonce Amouroux, Châteauneuf-du-Pape fra netop den købte negociant virksomhed.

Ogier er også oprindeligt et negociantfirma, som hed Ogier et Fils. Det blev grundlagt af Christophe Ogier som et negociantfirma i 1859. Først i 1948 blev man negociant-éleveur, dvs. fik egne kældre til blande og færdiggøre de vine, man købte hos vinbønderne.

Få år senere fusionerede vinhuset med det et andet negociantfirma, nemlig Caves des Papes og blev dermed til Ogier – Caves des Papes indtil 2008, hvor navnet blot blev Ogier.

Siden 2010 har Ogier – og dermed Clos de l’Oratoire des Papes – været ejet af den store, franske koncern AdVini, der også ejer vinhuse i Bourgogne, Bordeaux, Provence, Langedoc, Sydafrika og sikkert også flere steder.

Nå, men tilbage til vinen … Châteauneuf-du-Pape fra Clos de l’Oratoire des Papes, lavet på 80% Grenache, 8% Syrah, 7% Mourvèdre og 5% Cinsault. Om Syrah druerne kommer fra den gamle mark, kan man ikke se.

Vinen er lavet med kølig maceration af Grenache druerne, mens de øvrige druer fermenteres ved 26-27 grader med 2-3 omrøringer under gæringen. Vinen er lagret 12 måneder i 30 år gamle 600-800 liter foudres.

Duftmæssigt er der morbær, brombær … ikke så megen fedme, fylde eller animalske noter. Der er læder, peber … meget frugt, men ellers ikke så kompleks i næsen. Er dog også meget ung og blev serveret i glas af portvinsstørrelse, så aromaerne var svære at fange.

I munden godt med jern, kant, rød frugt, peber… sådan medium fylde og en varm eftersmag. Virker meget ung og skulle måske ha’ ligget 3-4 år i kælderen og måske være dekanteret forinden … men hvem gør lige det til 6.000 gæster?

Forhandles af Excellent Wine, men prisen kan jeg ikke se.

Rating 3,5/7 

2014 Gérard Bertrand, Terroir Corbières, Languedoc-Roussillon, Frankrig

Vi slutter vort lille Gérard Bertrand intermezzo med endnu en gammel kending, nemlig vinen Terroir Corbières i en årgang 2014. Sidst jeg smagte vinen var det årgang 2011 … men både smagsnoter og rating har ikke ændret sig særlig meget.

Terroir Corbières er et GSM blend, altså et klassisk blend på Grenache, Syrah og Mourvèdre. Hvordan fordelingen mellem de tre druesorter er, ja det fremgår faktisk ikke. Vinen kommer fra Bertrands Terrior serie, som omfatter 8 forskellige vine fra forskellige områder i det sydfranske.

Denne er en AOC Corbières, et ganske stort område i Languedoc, ja faktisk den største appellation i hele Languedoc-Roussillon, og appellationen leverer omkring 46% af den samlede produktionen i hele området.

Corbières dækker i dag næsten 14.000 hektar, hvorfor det er svært at sige noget generelt omkring jordbund og topografi. Bertrand henter dog sine druer fra marker, hvor jordbunden hovedsageligt består af en blanding af ler og kalksten med en stor andel af småsten og grus i det øverste jordlag.

Druerne til vinen er håndplukket og ellers er vinen lavet på rustfrie ståltanke med en malolaktisk gæring på mellem 10-18 dage, hvorefter vinen sammenstikkes og lagret på franske 225 liter barriques i 8 måneder, hvorefter vinen flaskes.

Her lagrer den yderligere et par måneder inden frigivelse. Det skulle efter sigende være én af de få vine, som ikke er dyrker økologisk hos Bertrand.

Der er en vis landlighed over vinen, men ellers er der lidt brombær, tørret frugt, mynte, peber, ristede elementer, noget grønt og syrligt, jern, krydderier og lidt vanilje.

I munden er vinen fyldig, har fået godt med sol, har noget rustik frugt, tørhed, grafit, peber og tanninerne er fortsat unge og markant. Eftersmagen efterlader en lidt krydret smag, men er ellers ikke så lang.

Forhandles af Vinspecialisten, pris 110 kr.

Rating 3,5/7   

2016 Gérard Bertrand, Hedonisme Rosé, Languedoc, Frankrig

Hedonisme er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Så det har den gode Gérard Bertrand selvfølgelig kaldt en af sine vine, nemlig en af de mange rosévin, som ustandselig dukker op, når sommeren nærmer sig og på det punkt, holder Bertrand sig heller ikke tilbage.

Bertrands unge datter serverede vinen for os og fortalte ganske kort om vinen. Hun er ganske genert og var helt klart kommet på udebane, men hun er også meget ung – vistnok lige fyldt 18 år – så det er der jo ikke noget at sige til.

Hedonisme Rosé er lavet på Grenache og Mourvedre, som kommer fra en langt række marker fra Gérard Bertrands mange vingårde i Languedoc.

Vinen er lavet ved, at druerne afstilkes og derefter køles ned til 8 grader. Derefter sendes de til pressen, hvor man lader mosten have skindkontakt i en kort periode inden den nu pinkfarvede most drænes over i gæringstankene.

Der påbegyndes den alkoholiske gæring ved 18-20 grader og den varer mellem 15 og 30 dage. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, filtreres vinen let, inden den stabiliseres og tappes på flaske.

Lad mig sige det med det samme, at det blev sgu ikke min favorit … men det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke er så meget til rosévinene. Denne er meget lys i glasset … og næsen er lidt ensidet jordbær tilsat en smule krydderier. Ellers virker den ikke særlig givende.

I munden en let bitterhed, lyse bær, ribs og meget easygoing uden det store syrebid eller intensitet. Bliver lidt letbenet og kedelig efter min vurdering.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 2,5/7 

2011 Ortas Cave de Rasteau, Rasteau Prestige, Rhône, Frankrig

Havde forleden et par timer, som skulle slås ihjel. Det kunne jeg – efter kort tids vortering – bedst gøre med lidt vin i glasset, så jeg rundede lige Bistrotekets nye lille nyfødte … Bistrobiksen, hvor man udover at købe alskinds lækker mad, også kan nyde et glas vin. Og det blev et glas af denne Rasteau Prestige fra kooperativet Ortas Cave de Rasteau.

Kooperativet kaldes også Cave des Vignerons de Rasteau, og de holder selvfølgelig til i byen Rasteau. De er den absolut største producent i Rasteau og er grundlagt tilbage i 1925.

I dag omfatter medlemskredsen omkring 180 vinavlere i området og sammenlagt får kooperativet druer fra omkring 700 hektar af appellationens Rasteau, hvilket således er en pæn slat af appellationens samlede 1.200 hektar.

Men vinene fra Rasteau omfatter kun 55% af kooperativets produktion, idet der også laves 35% almindelig Côtes du Rhône samt 10% Côtes du Rhône Village. Vinmarkernes gennemsnitlige alder er omkring 40 år, men 15% af markerne er beplantet før 1914, hvilket er ganske imponerende.


Lige et lille stemningsbillede fra Bistrobiksen i Randers.

Cave de Rasteau har været forgangsmænd for en relancering af den ellers tidligere så traditionelle lokale vin Rasteau VDN (Vin doux naturel). Før 1950 var de søde Rasteau vine populære og særdeles anerkendte, men siden hen er vinene desværre stort set gået i glemmebogen. Dette har nu ændret sig, og Rasteau VDN er igen ved at komme på mode.

Den ansvarlig vinmager på kooperativet er Alexis Cornu, som er opvokset i Bordeaux og selv kommer fra en familie af vinproducenter. Han har dog altid haft en meget videnskabelig tilgang til vinproduktion og er da også taget en bachelorgrad i biologi, geologi og miljø i Tyskland i 1996.

Derefter har han studeret på universitetet i Bordeaux, hvor han dimitterede i 1997 med master indenfor miljø efterfulgt af uddannelse som ønolog fra universitetet i Montpellier. Han har inden jobbet som ansvarlig vinmager på Cave de Rasteau arbejdet som vinmager i både Bordeaux og Australien.

I dag opererer han i et topmoderne vineri, som kooperativet byggede i 2008. Forinden havde man også strømlinet produktionen med vinserien Ortas, som i dag også indgår i navnet på kooperativet.

Ortas brandet er markedsført, således kunderne nemmere kan genkende vinene fra kooperativet. Navnet er en slags anagram, hvor bogstaverne OR betyder guld, og de sidste AS betyder es, mens T bare står i midten og holder det hele.

Men udover vinene med Ortas navnet, så produceres også en række vine som Domaine de Pisan … en lille vingård på 15 hektar, som kooperativet købte i 2006.

Denne Rasteau Prestige er lavet på 50 % Grenache, 35% Syrah og 15% Mourvèdre, som kommer fra 50 år gamle vinstokke, høstet med udbytte på 38 hektoliter pr. hektar. Lavet ved, at alene 15% af vinen lagrer på egefade i 12 måneder.

Næsen har godt med mørk frugt, solbær, lakrids, bacon og svage krydderier. Der er derudover noget ristet over duften, som om der er en smule sødbrændt fad, men med alene 15% af vinen lagret på egefade, så må afsmitningen jo ellers være begrænset.

I munden er der god syre er min første tanke. Vinen er dejlig blød og byder på fed frugt, bitter peber og egentlig god afbalanceret med en vis bitterhed og masser af peber i eftersmagen. Fyldig og tæt i smagen, men heldigvis med en vis syre og friskhed.

Forhandles herhjemme bl.a. af Bundgaard Vinimport, hvor en flaske koster 109 kr.

Rating 4,5/7