Tag-arkiv: moscatel de alejandria

Moscatel de Alejandria er en hvid druesort, der er i familie med Muscat druen. Det er en meget druesort og mange eksperter mener, at det er en af ​​de ældste genetisk umodificerede vinstokke, der stadig findes.

Det er en meget gammel druesort, der bruges både til borddruer, rosiner og vinproduktion, men på trods af sin lange historie, så står sorten lidt i skyggen af dens finere og mere aromatiske fætter Muscat Blanc a Petits Grains.

Der findes dog en håndfuld vinregioner, der fremstiller høje kvalitetsvine fra Muscat d’Alexandrie aka Moscatel de Alejandria, som oftest søde vine.

Moscatel de Alejandria dyrkes meget stærkt på øerne Samos og Lemnos i Grækenland. Efter sigende drak Cleopatra netop vine derfra. I Italien fremstilles der vine på druen på øen Pantelleria, men ellers dyrkes druen i både Calabrien samt på Sicilien, hvor den er kendt under navnet Zibibbo.

I Spanien er Moscatel de Alejandria den sjette mest plantede hvide druesort med 10.318 hektar, primært i Malaga, Alicante, Valencia og på de De Kanariske Øer. Derudover er det en vigtig drue i den australske og sydafrikanske vinindustri.

2017 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Valencia, Spanien

2017 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Valencia, SpanienVi sluttede vinmenuen på CANblau med en dessertvin … og minsandten også fra Bodegas Enrique Mendoza, nemlig deres Moscatel de la Marina.

Det er en vin, som jeres flittige vinblogger tidligere har smagt og skrevet om tilbage i 2013, men her er det selvfølgelig i en langt nyere udgave.

Dessertvinen Moscatel de la Marina er lavet af druer fra markerne omkring vingården i Alfàz del Pi, som jo alene ligger omkring 5 kilometer fra havet, så det er sikkert også derfor, at vinen bærer navnet Moscatel de la Marina.

Markerne ligger lavt placeret, hvilket medfører høj varme og soleksponering, hvilket er optimalt for at Moscatel druen kan udvikle sin aromatiske og meget karakteristiske smag.

Udvindingen af aromaen begynder straks efter høst, hvor druemost og drueskaller ligger sammen før og under den påbegyndte gæring, der til sidst afsluttes ved at tilsætte alkohol, når koncentrationen af sukker når det ønskede niveau.

Herefter lader man drueskallerne bløde den sidste saft ud i stedet for at presse dem, og vinen har derefter lagret i kort tid på ståltanke, inden den til sidst er hældt på flasker og frigivet.

Næsen byder på sød, blød hyldeblomst, honning, lemon, symaskineolie, mentol, abrikos, kokos samt tulipaner. Den er nem at drikke og stritter ikke meget imod. Det er ikke så dybt, men lidt læskende, let med honning, muskat og ganske easygoing.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 139 kr. for 1 stk., og 105 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Bodegas Enrique Mendoza, La Tremenda Macabeo & Moscatel, Valencia, Spanien

2017 Bodegas Enrique Mendoza, La Tremenda Macabeo & Moscatel, Valencia, SpanienEfter boblerne kom der tapas på bordet og dertil aftenens første hvidvin … La Tremenda Macabeo & Moscatel fra Bodegas Enrique Mendoza, der ligger ved den lille by Alfàz del Pi 6 kilometer fra Benidorm i Alicante under appellationen af samme navn i vinområdet Valencia.

DO Alicante er mest kendt for billige ikke lagrede konsumvine, der skal drikkes unge. Ja faktisk hører hele Valencia til Spaniens varmeste områder med somre omkring 40 grader. Det betyder, at druerne modner hurtigt og der laves derfor primært supermarkedsvine uden lagring.

Bodegas Enrique Mendoza er grundlagt i slutningen af 1970’erne af Enrique Mendoza, som havde fået en passion for vin og besluttede sig for at blive vinbonde.

I dag ejer Mendoza to vingårde … hovedejendommen i Alfàz del Pi, hvor vinene lagres og flaskes og så Finca El Chaconero i Villena, en times kørsel længere inde i landet tæt på Virgen de las Virtudes klosteret, hvor vinene produceres.

Det er i dag Enriques søn José – kaldet Pepe – der driver vingården med dens samlede 80 hektar vinmarker, fordelt på primært 4 større vinmarker, nemlig El Chaconero, Estrecho, La Tremenda og Las Quebrada.

De fleste af markerne ligger ved ejendommen i Villena, mens der alene er 5 hektar vinmarker rundt om bodegaen i Alfàz del Pi. På husets marker dyrker de fortrinsvis Monastrell, men også en lang række internationale og lokale druer,

Pepe overtog driften i starten af 1990’erne, og det er ham, som har udviklet vingården og fået gang i en større produktion. Han tog sin uddannelse som ønolog ved skolen Félix Jiménez de Requena og studerede bl.a. på Raimat og Masia Bach.

Han var den første spanske vinproducent til at arbejde i New Zealand, hvor han arbejdede hos Grove Mill i Marlborough Valley. Han arbejdede senere i Argentina med Altavista og Achaval Ferrer.

Pepes fundamentale mål på Enrique Mendoza er at opnå druer af højeste kvalitet. Markerne plejes med kompostgødning og alt sker miljørigtigt uden brug af sprøjtemidler. Det er Pepes grundholdning, at stor vin kommer fra store vinmarker.

Pepe får i driften hjælp af sin yngre bror Julián og fordelingen af opgaverne er klar … Pepe er ansvarlig for vingårdens ledelse og hele vinfremstillingen, mens Julián passer den kommercielle side af virksomheden.

Pepe har fra en ung alder deltaget i vinproduktionen på Bodegas Enrique Mendoza, bl.a. ved at hjælpe med høst og presning af druerne – hvilket i starten i øvrigt skete ved hjælp af en 300 år gammel vinpresse – så han er opflasket med vin.

Nå, men denne La Tremenda Macabeo & Moscatel er lavet med druerne fra marken La Tremenda. Det er en 13 hektar stor parcel med vinstokke, som Pepe selv plantede for 25 år siden. Marken ligger i 600 meters højde, dyrkes økologisk og jorden er præget af ler, småsten, sand og kalk. Fermentering og lagring er sket på rustfrie ståltanke for at sikre mest muligt frugt i vinen.

Duftmæssigt er der først og fremmest lidt sødme og vanilje, mens frugten er abrikos, fersken, pærer, citrus og derudover er vinen ganske aromatisk med akacieblomster og nougat. Der er noget eksplosivt over sødmen og fylden i vinen … nærmest som om, at den er på epo.

I munden er det en cremet, blød og sød vin med en smule krydderier, fennikel, fersken, masser af fylde og næsten lidt fedtet i udtrykket. Det er nærmest en Anders And vin … sådan fortegnet og lidt overdone.

Vinene fra Enrique Mendoza forhandles bl.a. af ET VinImport, men denne er ikke fundet i sortimentet. Koster 8,95€ i udlandet … svarende til 67 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2014 Miguel Torres, Viña Esmeralda, Penedès, Spanien

2014 Miguel Torres, Viña Esmeralda, Penedès, SpanienMed næste vin – som bærer det eksotiske navn Viña Esmeralda – er vi også hos et af de helt store vinhuse, nemlig Miguel Torres. Og navnet Torres er det mest kendte vinudtryk i Spanien, kun overgået af ordene “rødvin” og “hvidvin”.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stk. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Altså et kæmpe vin-imperium, og dermed langt væk fra tanken om den lille vinbonde, som går og pusler med sin egen lille vin.

Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, som driver vinfirmaet, men 5. generation er allerede med i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcelona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Denne Viña Esmeralda kommer imidlertid ikke fra den øverste hylde hos vinhuset, men en basisvin lavet på 85% Moscatel og 15% Gewürztraminer, plukket fra marker i den øverste del af DO Penedès appellationen. Vinen er desværre ikke, de herrer, opkaldt efter en spansk senorita, men derimod efter det smaragdgrønne Middelhav … Esmeralda betyder nemlig lige præcis smaragdgrøn.

Vinen er lavet på rustfri ståltanke med gæring i to uger ved kontrollerede temperaturer på 14 grader og uden efterfølgende lagring for at bevare frugt og friskhed i vinen.

I næsen har Esmeralda grape, fersken, mandler, lette æbler og pærer, sæbe, blomster, jasmin og roser. I munden en ganske bitter syre, uhyrlig frisk grape samt en lidt parfumeret smag og et strint af lemon. Der er også lidt krydrede elementer, nærmest som spidskommen. Men noget kantet og bitter i smagen.

Forhandles i SuperBrugsen til 54,95 kr., men denne aften kunne den købes på bud til 35 kr.

Rating 2,5/7  thumbthumbhalf_thumb

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, Spanien

2011 Bodegas Enrique Mendoza, Moscatel de la Marina, Alicante, SpanienDer kom også en lille dessertvin på bordet, en Moscatel de la Marina fra Bodegas Enrique Mendoza, som ligger i byen Alfàs del Pi i Alicante området, tæt på havet og omkring 70 km. nord for byen Alicante.

Enrique Mendoza grundlagde vingården i 1989, men tilplantede egentlig de første vinmarker allerede i 1970, og begyndte også at lave lidt vine i 1978, men det er først i starten af 90’erne at bodegaen kommer rigtig i gang, da Enriques søn José (Pepe) Enrique Mendoza Gracia, født i 1971, kommer til som vinhusets vinmager.

Og det er Pepe, som – hjulpet af hans yngre bror Julián – nu kører forretningen. Pepe er ansvarlig for vingårdens ledelse og hele vinfremstillingen, mens Julián passer den kommercielle side af virksomheden. Pepe har fra en ung alder deltaget i vinproduktionen på Bodegas Enrique Mendoza, bl.a. ved at hjælpe med høst og presning af druerne – hvilket i starten i øvrigt skete ved hjælp af en 300 år gammel vinpresse – så han er opflasket med vin.

Pepe tog som uddannelse som ønolog ved skolen Félix Jiménez de Requena og studerede bl.a. på Raimat og Masia Bach. Han var den første spanske vinproducent til at arbejde i New Zealand, hvor han arbejdede hos Grove Mill i Marlborough Valley. Han arbejdede senere i Argentina med Altavista og Achaval Ferrer.

Pepes fundamentale mål på Enrique Mendoza er at opnå druer af højeste kvalitet. Markerne plejes med kompostgødning og alt sker miljørigtigt uden brug af sprøjtemidler. Det er Pepes grundholdning, at stor vin kommer fra ”store” vinmarker.

Bodegaen i Alfás del Pi er omringet af 5 hektar vinmarker, men de fleste af husets vinmarker er placeret lidt længere vest for Alfàs del Pi, nemlig i på vingården Finca Chaconero, som ligger i nærheden af byen Villena, hvor markerne ligger med en gennemsnit højde på ikke mindre end 1.200 meter, nogle endda så højt som 2.100 meter.

Markerne omkring Alfas del Pi er traditionelle beplantninger med Monastrell og Moscatel, men Pepe eksperimenterer også med internationale sorter som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah, hvilket dog primært sker på Finca Chaconero. Vinene er typisk gæret i rustfrit stål, med lang maceration (op til 28 dage) og lagres i fransk eg.

Her har vi en dessertvin fra huset, lavet med druer fra markerne omkring Alfàs del Pi, dvs. meget tæt på havet, sikkert også derfor vinen bærer navnet Moscatel de la Marina, og selvfølgelig lavet 100% på Moscatel druen, som normalt giver en aromatisk og meget karakteristisk smag.

Duftmæssigt masser af indtryk med tropisk frugt … specielt abrikos, toast, umodne nødder, muscatnød, kokos, søde tulipaner og en lidt gæragtig duft. Der er godt med sødme i vinen (selvfølgelig), ren nektar, søde krydderier, honning … men også en god friskhed, som virkelig binder vinen sammen.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor prisen er 128 kr. for 1 stk., og 96 kr. pr. flaske, hvis du køber 12 stk.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 Miguel Torres, Viña Esmeralda, Catalonien, Spanien

2010 Miguel Torres, Viña Esmeralda, Catalonien, SpanienNæste vin kom fra det store vinhus Torres, som jeg har skrevet om tidligere, men I får her lidt om huset igen.Torres er grundlagt i 1870 af Jaime Torres og er 100% familieejet. I dag er det 4. generation i form af Miguel Torres, men 5. generation er allerede i firmaet, som omfatter mere end 1.000 ansatte.

Og alt er stort, når vi snakker om Torres, fx omfatter forretningen også en restaurant i Chile samt 2 vinbutikker i henholdsvis Barcalona og Shanghai, robotstyret lager, en fond som hjælper skoler i hele verden og så videre.

Udover at være Spaniens største og mest kendte vinhus, så er Torres også blevet en levende legende. Det oprindelige gennembrud kom ved Paris-smagningen i 1979, hvor Miguel Torres med stort vovemod og efterfølgende succes i en blindsmagning satte Gran Coronas “Black Label” (i dag kaldet Mas la Plana) op mod Château Latour 1970 … og vandt.

Torres laver ikke mindre end 4,9 mio. 12 stks. kasser vin om året, og har deres vingårde med over 1.300 hektar rundt om i stort set hele Spanien, lige fra Priorat, Ribera del Duero, Conca de Barbara, Penedès og Rioja, men også i andre lande som fx Chile og Californien.

Vinen her kommer fra Catalonien, bl.a. fra Mas Jané vingården, som er beliggende i den øvre del af Penedès 750 meter over havet. På 22 hektar dyrkes druerne Gewürtztraniner, Riesling og Moscatel og denne Viña Esmeralda er da også lavet på 85% Mosacatel de Alejandría og 15% Gewürtztraminer. Viña Esmeralda har gæret i rustfri stål tanke ved en kontrolleret temperatur på 14 grader i 2 uger.

Duftmæssigt er der lidt tropiske frugter med fersken, ananas som blandes med hyld og søde toner …umiddelbart meget aromatisk med stor sødme, mens smagen derimod er meget vandet … nærmest sjasket, meget tynd og næsten ingen syre i vinen. Lidt kønsløs … men pga. af det store sødme og manglende syre, så er det sikkert en vin, som rigtigt mange vil kunne lide.

Fås i supermarkeder og hos Supervin, pris 55 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2011 Clos Pons, Sisquella Blanco, Catalonien, Spanien

2011 Clos Pons, Sisquella Blanco, Catalonien, SpanienLige nu raser der en snestorm udenfor. Alt udenfor er hvidt. Uhhhhh. Men hvad kan så være mere hyggelig, end at sidde lunt indendørs og skrive lidt om de vine, som vi smagte i går aftes i vores lille vinklub. Det giver gode minder, som man kan varme sig ved på sådan en råkold decembersøndag.

Og apropos gode minder. Vi startede vores traditionelle vinaften lidt tidligere end normalt, idet vi havde besluttet at vi i fællesskab ville se “holdets” sidste kamp i tv’et inden vi gik over til den mere seriøse del. Med holdet mener jeg selvfølgelig byens hold Randers FC, som skulle møde oprykkerkollegerne fra Esbjerg. Igen en velfortjent sejr til de lyseblå heste, og en perfekt start på aftenen.

Under kampen skulle vi selvfølgelig nyde et enkelt glas vin, og jeg havde valgt denne lille charmetrold fra Spanien.

Vingården hedder Clos Pons, og ligger i Les Garrigues distriktet i området der hedder Costers del Segre, og som er en del af Catalonien Landskabet er domineret af oliven-og mandeltræer, og udmærker sig ved sin meget tørre jord.

Pons familien har i generationer dyrket oliven med stor succes, så for nogle år siden ville de se, hvor gode vine det var muligt at producere på de tørre jorder.

Målet var at vinene skulle udtrykke identiteten af jorden og det specielle klima i Les Garrigues, som er præget af lav nedbør, ekstreme temperaturer, og jord med mange forskellige mineralske sammensætninger, alt sammen noget som er medvirkende til at producere vine af høj kvalitet.

Respekten for naturen er styrende for arbejdet i vinmarkerne, der dyrkes efter kriterierne for økologisk landbrug. Udbyttet er samtidig meget lavt for at højne kvaliteten og vinens eget udtryk.

Vinen er lavet på druerne Garnacha Blanca, Albariño og Moscatel de Alejandria. Grenache Blanca har et lavt syreindhold, bruges derfor ofte til at gøre en vin blød og give fylde. Druen bruges i Sydfrankrig og Nordspanien som blanding, men de oversøiske lande eksperimenterer med vine udelukkende på Grenache Blanca. I denne vin har Garnacha Blanca ligget på franske egefade i 4 måneder.

Lad os kigge på smagsnoterne. Duftmæssigt fin friskhed, lidt nødder, hvide frugter, en smule parfumeret samt en lidt brændt duft. Smagsmæssigt lidt sødme, vanilje og lidt krydret.

Hvem medbragte vinen: Ulrik

Købt hos Jysk Vin på tilbud til 99 kr., normalpris 119 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7