Tag-arkiv: molinara

2014 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, Italien

2014 Bennati, Valpolicella Ripasso Superiore, Veneto, ItalienForleden skrev jeg om en vin fra Leonardo Vianello og Anna Lora på Teatro Latino, som får deres vine lavet hos familien Bennati på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna … og nu kommer der såmænd en Valpolicella Ripasso Superiore fra netop det vinhus.

Casa Vinicola Bennati har lavet vin i over 140 år og blev grundlagt af Antonio Bennati, som selv kom fra Cazzano di Tramigna, hvor vinhuset fortsat ligger.

Antonio blev af sine venner kaldt Toni Recioto, da han allerede i en tidlig alder startede med at lave vine med druer, som var tørret på stråmåtter på vingårdens loft. Han lavede søde Recioto vine, som han med hestevogn kørte rundt i lokalområdet og solgte i datidens berømte flasker i stråkurve.

Det var dog sønnen Annibale Bennati, der i 1920 officielt grundlagde Cantine Bennati, som fortsat i dag driver af familien, nemlig af de to brødre Paolo og Giorgio Bennati samt fætter Claudio Bennati.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker, som Bennati familien ejer, men de laver deres vine i flere serier aka brands, nemlig Selezione Valtramigna, Soraighe, I Gadi, Cornalé og Feudo Italia, men sjovt nok fremgår denne Valpolicella Ripasso Superiore ikke i nogle af disse serier eller af vinhusets hjemmeside.

Derudover laver de så altså også vine for andre vinfirmaer, hvilket er muligt via et forholdsvis nybygget vineri med et topmoderne anlæg og store lagerbygninger. Derudover arbejder familien Bennati også sammen med universitetet i Udine for udvikling af teknikkerne for produktion af vin.

Denne Valpolicella Ripasso Superiore er lavet på de klassiske Valpolicella druer Corvina, Rondinella og Molinara.  Druerne afstilkes, presses og kommer i rustfrie ståltanke, hvor der tilføres udvalgt gær til fermenteringen, som sker ved 24-25 grader.

Derefter macererer vinen med kvaset fra produktionen af Amarone og Recioto vinene, hvilket tilfører yderligere kraft til vinen og dermed bliver det til en Ripasso vin. Vinen filtreres alene delvist inden flaskningen.

Duften er mørke bær, kandiserede kirsebær, blommer og samtidig nærmest sådan lidt gærkrydret. Derudover er der mentol og gazebind, eg, kanel og en vis landlighed.

I munden er vinen mørk og sød med en virkelig frisk frugtsyre, kul, let bitterhed og meget bløde – næsten umærkelige – tanniner. Det bliver aldrig overdone eller fed Ripasso … nærmest tværtimod er vinen let og måske endda lidt vandet i udtrykket, hvilket dog skal forstås på den gode måde, En rigtig fin og lettere Ripasso.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 87,77 kr. mod en normalpris på 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2010 MGM Mondo del Vino, Zîronda Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2010 MGM Mondo del Vino, Zîronda Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienJeg har tidligere smagt Amarone fra MGM Mondo del Vino. Dengang var det deres Soprasasso Amarone della Valpolicella fra supermarkedernes store hylder, men her er det deres Zîronda Amarone della Valpolicella.

Mondo del Vino – vinens verden – er oprindelig startet i 1991 … og MGM er forbogstaverne fra efternavnene på de tre grundlæggere Alfeo Martini, Roger M. Gabb og Christoph Mack. De var alle tre henholdsvis ønologer/vineksperter og slog pjalterne sammen for at producere innovative italienske vine.

Der er ikke tale om et vinhus med egne marker, men et industrielt foretagende … et stort aktieselskab med en aktiekapital på 10 mio. euro. De opkøber druerne hos forskellige vinavlere, har ansat et stort team af vinmagere, producerer vinene og sælger dem under en række forskellige brands. Og det var været en stor succes.

Siden 1991 har MGM Mondo del Vino formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med.

Vinfirmaet er således i dag blandt de 15 største producenter i Italien med en produktion på over 25 millioner flasker hvert år og små 4,5 millioner 3 liters Bag-in-Box. Alt fra billige Amaroner, Bag-in-Box vine til vine som fx denne Barolo. Der eksporteres til ikke mindre end 55 forskellige lande.

MGM Mondo del Vinos har et ultramoderne vineri fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca tæt på Asti i Piemonte. Det er bygget således, at tyngdekraften transporterer vinen igennem de forskellige etaper af produktionen.

Selve vineriet er delvist omlagt til grøn energi og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder. Det lyder jo meget fint … men selve vineriet ligner nu en stor industriel fabrik, og der er ikke meget charme eller idyllisk vingård over Mondo del Vino.

MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af flying winemakers til hver ny høst for at få inspiration og input.

MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien. De producerer faktisk en hel del vine fra specielt Puglia og Sicilien. Men der er også vine fra Toscana … ja faktisk fra hele Italien. Nogle er endda blot italienske vine uden angivelse af vinområde.

Vinene markedsføringer under 22 forskellige mærker/brands, bl.a. Soprasasso, Itenera, Riva Leone og mange flere. Og så står de altså også bag denne Zîronda Amarone della Valpolicella, som er lavet på 85% Corvina, mens resten er et mix af Corvinone, Rondinella og Molinara.

Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 20 år og er høstet med et udbytte på 80 til 90 tons druer pr. hektar. Efter høst tørres druerne på stråmåtter i 120 dage.

Efter tørreprocessen er mængden reduceret med omkring 40%, hvorefter druerne presses, gæres i 30 dage, hvoraf de 12 dage foregår som koldgæring. Derefter lagres vinen efterfølgende på brugte fade af fransk eg eller de klassiske store slovenske egefade. Vinen hviler på flaske i 12 måneder.

I forehold til foregående Amarone, så er denne mere ærketypisk i næsen, mere landlig og frugtrig med mere tyngde, overmodne fede blommer, nærmest en smule til den vamle side, så nyd den endelig ikke for varmt. Der er også lidt lakrids samt noget, der kan minde om en gammel afsyret kommode … jeg er sgu ærlig talt ikke særlig vild med duften.

Smagsmæssigt? Tja, hvad skal jeg sige? Der er syre, peber og samtidig er det en varm og solrig vin. Den bider lidt af mig og er ikke specielt elegant eller sammenhængende.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske i dag koster 250 kr. Den er nogle gange set på tilbud til 125 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2011 C&G Marano, La Scala Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2011 C&G Marano, La Scala Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienDenne La Scala Amarone della Valpolicella er lavet for Gamafood SRL af C. & G. aka C&G Marano, der ligger i Marano di Valpolicella.

Det bliver vi måske ikke meget klogere af, for det er sgu ærlig talt svært at finde oplysninger om producenten C&G Marano. Ser vi på Gamafood SRL er det et firma, der ligger i Peschiera del Garda og opererer indenfor fødevarer … altså mad og vin. De sælger bl.a. vine fra en række kendte producenter og laver tilsyneladende også selv en række vine, som de får produceret hos lokale producenter.

Med C&G Marano bliver det straks mere svært, for jeg kan ikke finde de store oplysninger om firmaet, som dog tilsyneladende laver vine fra flere steder i Italien, herunder Veneto, Sicilien og Abruzzo.

En hollandsk hjemmeside skriver dog, at der er tale om en vingård, som er grundlagt tilbage i 1886 og ligger imellem Marano di Valpolicella og Valgatara. Den drives af Luigi – efternavn ukendt – som er 4. generation på vingården.

De laver dels vine fra egne marker, men har også langtidskontrakter med vinavlere i både Soave, Bardolino, Valpolicella og Gambellara og landmænd fra andre områder i Italien, bl.a. Puglia, Abruzzo og Sicilien. Vinene produceres både i vinkældre i Valpolicella samt Puglia.

Nå, men her er det så en vin, som er lavet for Gamafood SRL … vinen hedder La Scala Amarone della Valpolicella. Vinen skal jævnfør importøren være lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella samt 5% Molinara. Druerne høstes i begyndelsen af oktober, hvorefter de tørres på stråmåtter til begyndelsen af februar, hvor de har tabt 35–-40% af deres vægt.

Druerne afstilkes efterfølgende, presses, og mosten lægges på store slovenske egetræsfade, hvor gæringen sættes i gang. Efter 45-50 dage er førstegæringen slut, og vinen overføres til egetræsfade på 30-–40 hektoliter, hvor den lagres 25-–35 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted.

Afslutningsvist tappes La Scala Amarone della Valpolicella på flaske hvor den lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt vil jeg aldrig ha’ gættet på, at dette er en Amarone, for næsen er ganske syrlig, stram italiensk syre, men der er dog også lidt blommer, svedsker, eg, blæk, kul og vinen er en anelse lukket i udtrykket. Det er på ingen måder en fyldig og overmoden vin, hvilket jo i og for sig kan være ganske udmærket.

Smagsmæssigt er den dog kedelig og flad … og har samtidig masser af alkohol, lidt kanel og chokolade. Uha, den bider også lidt af mig, selvom eftersmagen egentlig er ganske lang … blot ikke særlig behagelig.

Fundet hos VildMedVin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, Italien

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, ItalienChiaretto er en tør og sprød rosévin, der laves på primært Corvina, som jo også anvendes i Amarone vine. En Chiaretto laves egentligt på samme måde som hvidvin, dog med lidt skindkontakt, således vinen får den lidt blege røde farve. Chiaro er det italienske ord for let eller bleg, og derfra har vinen da også sit navn.

Og en Bardolino Chiaretto fra Azienda Vitivinicola Zenato er netop første vin i glasset denne aften. Ukompliceret, frisk og billig rosévin, som kan drikkes i spandevis en varm sommeraften i det italienske ferieland … eller herhjemme.

Azienda Vitivinicola Zenato ligger lige ved bunden af Gardasøen i byen San Benedetto, lidt udenfor den smukke by Peschiera. Jeg har på ferie i det italienske ferieland kørt forbi vinhuset, men der mødte jeg desværre blot en lukket port. Måske midt i middagspausen.

Zenato Azienda Vitivinicola er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse, som er ganske betydeligt målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.

Samlet ejer Zenato omkring 75 hektar vinmarker, og huset drives fortsat af Sergio Zenato samt hustruen Carla samt deres børn Alberto and Nadia. Børnene har dog efterhånden overtaget det meste af driften og fortsætter driften med samme ildhu som Sergio.

Denne Bardolino Chiaretto er selvfølgelig lavet på Zenato familiens ejendom Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ved Gardasøen. Den er lavet på 65% Corvina, 25% Rondinella og 10% Molinara, som alle kommer fra husets marker lige ved søen mellem Bardolino og Peschiera. Vinstokkene er der gennemsnitlig omkring 30 år gamle.

Zenato skriver, at høstudbyttet ligger på 110 centner pr. hektar. Centner er en gammel måleenhed, og svarer til 50 kg. Det betyder med andre ord et udbytte på 5.500 kg. pr. hektar.

Vinifikationen sker ved, at druerne først afstilkes, hvorefter der sker en maceration på et par timer inden druerne presses og fermenteringen sker I store rustfrie ståltanke ved omkring 18 grader. Efter endt fermentering flaskes vinen … klar til at drikke.

Næsen byder på en fin frisk vin, frisk frugt, hindbær, klementiner og er derudover en anelse sødkrydret og måske endda lidt blomster. Ganske indbydende.

Smagsmæssigt er denne Chiaretto blød, blid og rund med lidt kalk, melon, jordbær og tittebitte elementer af jern. Selvom jeg jo ikk’ er rosémand, så skal jeg indrømme, at dette er en fin lille en af slagsen.

Jesper havde købt sit eksemplar i det italienske ferieland for 4,95€ … eller beskedne 37 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2009 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Grill i haven med venner, som netop er hjemvendt fra sommerferie i Veneto … hva’ er så mer’ naturligt end at servere lidt Amarone? Det blev denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari.

Vinhuset som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona. Giuliari er en gammel Veronafamilien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie.

En af de gamle forfædre i familien … Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og en anden Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om, at den gode vin altid findes i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver denne Amarone, som er lavet på druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 4 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Jeg har ladet mig fortælle, at de tidligere år ved sammenstikningen havde blandet lidt frisk Barbera i, men det lader ikke til at være tilfældet længere … om det nogensinde har.

Næsen er dyb og landlig, mørk … nærmest kulsort med lakrids, tør og dyb fad, blommer, lidt kirsebær, kakao, chokolade, kanel, kardemomme, tobak, nelliker, let mynte, en smule syrlig kant, men heldigvis ingen rosiner.

Smagen er fed, tør og krydret. Der er okay med frugt, eg, kanel, kakao og jern. Det er en af de lettere Amaroner, selvom hun på ingen måder er en elegant danser. Det er en robust kvinde fra landet.

Har fået mit eksemplar i gave, men findes i Calle Grenz Shop. hvor den koster 159,99 kr.

Rating 4/7  

2011 Cantine Lenotti, Amarone della Valpolicella Classico Black Label, Veneto, Italien

Denne Amarone della Valpolicella havde jeg taget med som ingrediens til byggesjakkets pølsefremstilling … helligbrøde vil nogle sikkert sige. Men jeg er jo ikke Amarone mand og havde tænkt, at den måske kunne være god i en pølse ;o) Den er har en sort etiket og kommer fra vinhuset Cantine Lenotti.

Men rolig nu … jeg havde selvfølgelig smagt på vinen inden den røg i ingrediens skuffen. Man er vel flittig vinblogger? Så lad os endelig kigge nærmere på denne sorte Amarone della Valpolicella.

Cantine Lenottis vingård lige i udkanten af Bardolino ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af smukke bakker og omringet af vinmarker samt oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter.

Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene.

Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Denne Black Label Amarone della Valpolicella er ikke en af husets normale vine. Den er lavet af druer fra vinmarker eller parceller tilhørende familiemedlemmer, som ikke er involveret i Cantine Lenotti.

Det er Corvina, Rondinella og Molinara fra både Negrar, Valgatara og Fumane. Vinen er fadlagret i 36 måneder og trækker en alkoholprocent på 15,5%.

Duften er nærmest støvet … sådan lidt som et gammelt bibliotek, gammelt arkiv med gamle bøger, syrlig med en svag vammel og indelukket aroma, kirsebær, gærede blommer, kul, engelsk lakrids, snustobak, estragon og godt med urter. Den har heldigvis ingen duft af rosinvand, men alligevel er den lidt kvalm.

I munden er der power, godt med syre og tanninerne spiller bestemt i angrebet, agressive og med fuld speed. De rammer dog ikke målet, for det hele bliver lidt ubalanceret med masser af syre, peber og jernagtige elementer. Man sidder lidt tilbage med en sjov fornemmelse … og det er ikke rigtig mig.

Forhandles fx af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 199 kr. på tilbud, mens normalprisen er 249 kr.

Rating 3/7 

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Jeg havde også nuppet en Amarone med til byggemødet … mest for at forsøge at drille Jesper lidt, da Tommaso Bussola  er en vingård, som vi besøgte sammen for et par somre siden. Ved den lejlighed købte Jesper husets topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, som også blev serveret ved et tidligere byggemøde.

Azienda Agricola Tommaso Bussola er grundlagt af Tommas, som allerede i 1977 startede med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Tommaso var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

Da han i 1983 lavede sin første vin, så grundlagde han, det der senere skulle blive et fabelagtigt vinhus. Han havde talent og snart overtog han da også onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar.

I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine.

Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og dette er altså deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico.

Den er lavet på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Molinara, selvfølgelig med tørrede druer. Den er lagret i 24 måneder på slovenske fade, franske tonneaux og amerikanske barriques og trækker små 17% alkohol. Bum.

Næsen er præget af dyb modenhed … dyb frugt, dyb kælder, våde fade, sorte og gærede bær, blommekompot, bitter chokolade og lidt sherry elementer. Der er heldigvis ingen rosiner i næsen … ha ha … lyder også lidt ubehageligt ;o)

I munden godt med sødme, moden frugt, blommer, svedsker … men den høje alkohol drukner i sødme og intens, fed power, således den slet ikke mærkes. Den har samtidig en lidt sjov syre, som måske ikke helt passer ind i billedet, men hurra for den … ellers kan det godt blive en tak for sødfedt.

Købt hos Youandwine, hvor prisen er 489 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Le Arche, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Le Arche, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienFra tilbudshylderne i Føtex kommer denne Amarone della Valpolicella fra Le Arche … ugens tilbud til 95 kr. mod en førpris på 199 kr., så der er vel gode penge at spare … eller er der nu også det?

For det første skal man gøre sig klart, at Le Arche ikke en idyllisk italiensk vingård, en kvalitetsproducent, hvor håndværket er i højsædet … endsige blot en vingård. Bag navnet står i stedet et stort italiensk selskab, nemlig Premium Wine Selection, som står bag en lang række af forskellige labels … faktiske hele 36 forskellige labels.

Dernæst vover jeg også den påstand, at vinen reelt ikke på tilbud … og at de 95 kr. er den reelle pris, da hovedparten af vinsalget i supermarkederne sker til tilbudspriser.

En lille søgning viser da også, at vinen kan fås i Bilka til 124,50 kr., mens førprisen der er 195 kr. Og med en pris på omkring 100 dask, så hører vinen indiskutabelt til blandt de billigste Amaroner, som man kan opdrive herhjemme … hvor de fleste Amaroner fra gode producenter ellers prismæssigt starter omkring 300 kr.

Men hos Premium Wine Selection er sortimentet også mest målrettet større supermarkedskæder, men de fleste af deres brands er nu ikke kendt herhjemme. Det er brands som fx Azienda Agricola Castelveder, Baron de Sigognac, Coldigiano, Istituto Agrario San Michele … blot for at nævne nogle få. Det er faktisk nok mest Le Arche, som er mest kendt i Danmark … og specielt denne Amarone Le Arche.

Premium Wine Selection er etableret i 2000 og ledes af  Silvano Piacentini, men siden 2009 har sønnen Luigi Piacentini også deltaget i driften. Det er ham, som I ser på topbilledet. Før han trådte ind i faderens virksomhed, så arbejdede han som marketingsdirektør hos Masi Agricola i Verona.

Det store foretagende ejer ikke selv vinmarker, men opkøber druer rundt om i Italien og lave vine fra stort set alle områder i støvlelandet.

Produktionen styres af de to vinmagere Armando Vesco og George Barbero i selskabets produktionsfaciliteter i byen Pedemonte omkring 25 km. nord for Verona. Der har de også et 6.500 kvadratmeters stort temperaturstyret lager, hvorfra de distribuerer de mange vine.

Udover de italienske vine, som laver de også vin fra Frankrig … bl.a. Bourgogne og Champagne og derudover ejer de også whisky distelleriet Chieftain’s Whisky.

Under Le Arche brandet laves der vine fra Veneto, dvs. Amarone, Valpolicella Ripasso, Valpolicella Classico, Bardolino Classico, Pinot Grigio og Soave Classico. De har dyrkningsaftaler med en lang række vinavlere i et stort område i Veneto … helt fra den nordlige del af området til syd for Verona.

Og lad os kigge nærmere på denne Amarone della Valpolicella. Føtex oplyser intet om druerne eller sammensætning af druerne, men så vidt jeg kan finde ud af, så består det af Corvina, Molinara og Rondinella. Derudover siger Føtex, at druerne tørres mindst fire måneder, således at 40 % af vægten forsvinder, sukkerindholdet bliver mere koncentreret og at vinen derefter er lagret 18 måneder på fransk eg.

Men vigtigst, hvordan smager denne Amarone? I næsen virker det faktisk ikke som Amarone, for der er ikke modne blommer, og næsen er slet ikke tæt og dyb … men derimod grønne noter, mentol, lakrids, gammel eg og en smule kælder.

Smagen er dog meget anderledes end duften … klart mere fyldig, fint cremet, men er meget sød med nogle bitre noter. Smagen er ikke dårlig, men bestemt ikke noget, jeg normalt forbinder med Amarone.

Jeg læste i forbindelse med dette blogindlæg en anden anmeldelse af vinen, at den synes jeg er meget passende; God kraftig Ripasso med Amarone præg – det er lidt kækt, at kalde vinen Amarone.

Men sådan er det vel … man får, hvad man betaler for? Køber du Amarone til 100 kr., så får du det billigste indenfor denne type vin. For 95 kr. kunne man ha’ fået noget af de bedste fra mere ukendte områder. Men sådan er vi jo – heldigvis – så forskellige.

Købt i Føtex til 95 kr.

Rating 3/7  

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienKeeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.

Bag på flasken står der, at vinen er selected … altså valgt … af den højt respekterede vinmager Paolo Grigolli. Hvad de mener med “valgt”, ja det ved jeg ikke. Søger man lidt på Paolo Grigolli, så kan man bl.a. læse, at han kaldes Mister Amarone, og  bruges som konsulent af flere prestigefyldte vinhuse. Han har bl.a. en fortid som konsulent for det gamle og klassiske vinhus Bertani og derudover er manden bag Trionfo vinene.

Og netop Trionfo vinene er lavet af Cantine Vinea, som også kaldes Cantine Riondo. De to foretagender blev nemlig slået sammen i 2009 efter et større opkøb. De laver vine under navne som netop Tionfo, Palazzo dei Signori, Binazzo, Castelforte, Lunardi, Casa Burti og sikkert mange flere.  Det er alle vine, som bl.a. herhjemme forhandles af SuperBest.

Og dermed lidt et skifte for den gode Paolo Grigolli … fra hæderkronede Bertani til konsumvine fra et kæmpestort og industrielt foretagende. Så det med, at han i dag er konsulent for prestigefyldte vinhuse er måske lidt af en overdrivelse.

For Cantine Vinea/Riondo ejes af Collis Veneto Wine Group, der er et konsortium mellem kooperativerne Colognola ai Colli og Lonigo. Med andre ord … en af de store spillere på det italienske vinmarked.

Collis Veneto Wine Group får deres druer fra ikke mindre en 3.000 vinavlere dækkende ikke mindre end 6.700 hektar vinmarker og en produktion på 110 millioner liter vin hvert år. De ejer 6 kæmpe vinerier samt 3 flaskehuse. Det er sgu et stort foretagende og dermed et kæmpe industrielt foretagende.

Denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella, 5% Molinara og 5% Negrara. Druerne er tørret i omkring 3 måneder, hvorefter vinen er vinificeret og lagret på store egefade i lidt over 2 år.

Næsen er nok lidt som frygtet … rosiner, oxyderede noter, overmodne blommer, figner og gamle egefade. Jeg må indrømme – sorry Keeper – at det slet ikke er mig. Smagen er i samme boldgade med gamle, overmodne blommer, rosiner, stor sødme, fylde og en syre, som ikke har megen rygrad. Smagen er dog klart bedre end duften.

Forhandles i SuperBest, hvor den er set til 169,95 kr., men det er ikke på tilbud … som jo ellers er normen hos supermarkederne.

Rating 2/7 

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienFra sidste sommers besøg på Azienda Vitivinicola San Rustico tog jeg deres topvin Gaso Amarone della Valpolicella Classico med hjem … og hvorfor ikke proppe den op sammen med vinbuddy Jan?

På billedet ser det mørkt ud … og det er nok også meget passende for vinen, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point, men her har vi altså vinen en årgang nyere.

Gaso aka. Riserva Privata Gaso er som nævnt husets topserie og består af 3 vine, en Valpolicella Classico Superiore Ripasso, en Recioto della Valpolicella Classico og denne Amarone della Valpolicella Classico.

San Rustico - Gaso vinene

Amaronen er lavet på 68% Corvina og Corvinone, 27% Rondinella samt 5% Molinara og druerne er tørret på husets tørreloft omkring 3 måneder, hvorved de mister omkring 30% af deres vægt. Derefter presses de tørrede druer og vinificeres med en macerationstid på “længere tid”, som huset selv skriver. Derefter er vinen lagret 36 måneder på egefade og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Men desværre er vinen lidt af en skuffelse. I næsen er det nærmest alene rosiner og portvin … og mig som hader Amaroner, som har denne næse af rosinvand. Øv, satan og sgu. I munden er vinen overmoden og smager mest af portvin med en lidt sprittet side. Ikke noget at skrive hjem om.

Jeg har endda nu prøvet at smage vinen over flere dage for at tjekke, om den måske blev bedre med lidt luft … det gør den imidlertid ikke, så ren nedtur. Vinen var absolut bedre,  da vi smagte den på vingården, men i dag bekræfter den blot nogle af mine fordomme om Amarone.

Købt på til omkring 30-32€, men forhandles herhjemme bl.a. af Risskov Vinlager, hvor prisen er 325 kr.

Rating 2/7