Tag-arkiv: molinara

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, Italien

2016 Zenato, Bardolino Chiaretto, Veneto, ItalienChiaretto er en tør og sprød rosévin, der laves på primært Corvina, som jo også anvendes i Amarone vine. En Chiaretto laves egentligt på samme måde som hvidvin, dog med lidt skindkontakt, således vinen får den lidt blege røde farve. Chiaro er det italienske ord for let eller bleg, og derfra har vinen da også sit navn.

Og en Bardolino Chiaretto fra Azienda Vitivinicola Zenato er netop første vin i glasset denne aften. Ukompliceret, frisk og billig rosévin, som kan drikkes i spandevis en varm sommeraften i det italienske ferieland … eller herhjemme.

Azienda Vitivinicola Zenato ligger lige ved bunden af Gardasøen i byen San Benedetto, lidt udenfor den smukke by Peschiera. Jeg har på ferie i det italienske ferieland kørt forbi vinhuset, men der mødte jeg desværre blot en lukket port. Måske midt i middagspausen.

Zenato Azienda Vitivinicola er grundlagt i 1960 af én af Italiens mest innovative vinproducenter Sergio Zenato. Han etablerede vingården fast besluttet på at gøre en forskel i en broget og omskiftelig vinverden. Ikke bare en kommerciel forskel, men også en forskel på innovation og kvalitet.

Næsten 50 år efter har hans livsværk nået en størrelse, som er ganske betydeligt målt på alle parametre som nyskabelse, kvalitet, produktion, omsætning og ikke mindst anerkendelse.

Zenato laver principielt vin i to hovedområder. Det ene område er det i Danmark så godt som ukendte Lugana. Kort sagt er det geografisk det plateau, der danner sig, der hvor Gardasøen sydligste punkt er. Lugana er samtidig hjertet i Zenato. Det er der hvor familiens første vingård Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ligger og hvor familien også selv bor.

Det andet område er det meget kendte Valpolicella, hvor der produceres Valpolicella og Amarone. Der har Zenata ejendommen Tenuta tenuta Costalunga in Valpolicella med tilhørende 20 hektar vinmarker. Vinhuset slogan er da også; The Soul of Lugana and the Heart of Valpolicella … eller på italiensk; L’anima del Lugana e il cuore della Valpolicella.

Samlet ejer Zenato omkring 75 hektar vinmarker, og huset drives fortsat af Sergio Zenato samt hustruen Carla samt deres børn Alberto and Nadia. Børnene har dog efterhånden overtaget det meste af driften og fortsætter driften med samme ildhu som Sergio.

Denne Bardolino Chiaretto er selvfølgelig lavet på Zenato familiens ejendom Tenuta S. Cristina in San Benedetto di Lugana ved Gardasøen. Den er lavet på 65% Corvina, 25% Rondinella og 10% Molinara, som alle kommer fra husets marker lige ved søen mellem Bardolino og Peschiera. Vinstokkene er der gennemsnitlig omkring 30 år gamle.

Zenato skriver, at høstudbyttet ligger på 110 centner pr. hektar. Centner er en gammel måleenhed, og svarer til 50 kg. Det betyder med andre ord et udbytte på 5.500 kg. pr. hektar.

Vinifikationen sker ved, at druerne først afstilkes, hvorefter der sker en maceration på et par timer inden druerne presses og fermenteringen sker I store rustfrie ståltanke ved omkring 18 grader. Efter endt fermentering flaskes vinen … klar til at drikke.

Næsen byder på en fin frisk vin, frisk frugt, hindbær, klementiner og er derudover en anelse sødkrydret og måske endda lidt blomster. Ganske indbydende.

Smagsmæssigt er denne Chiaretto blød, blid og rund med lidt kalk, melon, jordbær og tittebitte elementer af jern. Selvom jeg jo ikk’ er rosémand, så skal jeg indrømme, at dette er en fin lille en af slagsen.

Jesper havde købt sit eksemplar i det italienske ferieland for 4,95€ … eller beskedne 37 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2009 Fratelli Giuliari, La Picolla Botte Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

Grill i haven med venner, som netop er hjemvendt fra sommerferie i Veneto … hva’ er så mer’ naturligt end at servere lidt Amarone? Det blev denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella fra et ganske lille vinhus i Veneto, nemlig Azienda Agricola Fratelli Giuliari aka. F.lli Giuliari.

Vinhuset som holder til i et gammelt palæ fra det 17. århundrede i byen Illasi omkring 15 kilometer øst for Verona. Giuliari er en gammel Veronafamilien, hvis rødder går helt tilbage til den fjortende århundrede, hvor gamle dokumenter viser, at familien producerede olivenolie.

En af de gamle forfædre i familien … Bartolomeo Giuliari – som levede mellem 1761 og 1842 – var en højtstående administrator i den venetianske regering og en anden Giovan Baptist Carlo Giuliari var nogle år senere en kendt munk og billedhugger. 

Det var imidlertid én af familiens senere efterkommere, nemlig Luigi Giuliari som i starten af det tyvende århundrede købte den gamle historiske vingård i Illasi af Grev Paolo Trezza og reelt grundlagte vinhuset. Siden har familien dyrket vin, men startede dog først i 1980 med at sælge vinene i eget navn.

I dag er det Luigis børnebørn, nemlig brødrene Tizian og Carlo Giuliari, som driver Azienda Agricola Fratelli Giuliari sammen med sønnerne Juri og Andrea. De driver i alt små 5 hektar vinmarker, og laver 5 forskellige vine, nemlig en Recioto Valpolicella Classico, Recioto di Soave, S. Giustina IGT, Le Pale IGT og så denne La Picolla Botte Amarone della Valpolicella.

Og navnet La Picolla Botte betyder ikke en lille flaske, men nærmere “lille tønde” og henviser til husets gamle vinkældre, som i folkemunde gik under navnet “lille tønde”, altså en kælder med god vin. Det kommer fra et ordsprog, om, at den gode vin altid findes i den gamle tønde eller den lille tønde.

Til at hjælpe med vinproduktionen har familien hyret ønologen Giuseppe Bassanelli, og det er ham, som også laver denne Amarone, som er lavet på druerne Corvina, Rondinella og Molinara, som er tørret på tørreloftet i omkring 4 måneder på store måtter, hvorefter de presses og druesaften lagrer på store egetræsfade i 24 måneder.

Jeg har ladet mig fortælle, at de tidligere år ved sammenstikningen havde blandet lidt frisk Barbera i, men det lader ikke til at være tilfældet længere … om det nogensinde har.

Næsen er dyb og landlig, mørk … nærmest kulsort med lakrids, tør og dyb fad, blommer, lidt kirsebær, kakao, chokolade, kanel, kardemomme, tobak, nelliker, let mynte, en smule syrlig kant, men heldigvis ingen rosiner.

Smagen er fed, tør og krydret. Der er okay med frugt, eg, kanel, kakao og jern. Det er en af de lettere Amaroner, selvom hun på ingen måder er en elegant danser. Det er en robust kvinde fra landet.

Har fået mit eksemplar i gave, men findes i Calle Grenz Shop. hvor den koster 159,99 kr.

Rating 4/7  

2011 Cantine Lenotti, Amarone della Valpolicella Classico Black Label, Veneto, Italien

Denne Amarone della Valpolicella havde jeg taget med som ingrediens til byggesjakkets pølsefremstilling … helligbrøde vil nogle sikkert sige. Men jeg er jo ikke Amarone mand og havde tænkt, at den måske kunne være god i en pølse ;o) Den er har en sort etiket og kommer fra vinhuset Cantine Lenotti.

Men rolig nu … jeg havde selvfølgelig smagt på vinen inden den røg i ingrediens skuffen. Man er vel flittig vinblogger? Så lad os endelig kigge nærmere på denne sorte Amarone della Valpolicella.

Cantine Lenottis vingård lige i udkanten af Bardolino ved Gardasøens bred i umiddelbar nærhed af smukke bakker og omringet af vinmarker samt oliventræer. Det er netop søen, som giver området sit ganske særprægede mikroklima, som nærmest er perfekt til vindyrkning.

Vingården har siden 1906 været drevet af Lenotti familien. Det er i dag fortsat et rigtigt familieforetagende, hvor faderen Giancarlo Lenotti er ønologen med ansvar for produktionen og for markerne, mens hustruen Marina tager sig af salget i Italien, mens sønnen Claudio er ansvarlig for det internationale salg.

Oprindeligt solgte man blot vinen i tønder og demijohns (store vinballoner i glas), men i 1968 begyndte familien at producere og tappe kvalitetsvine med efterfølgende direkte salg. I dag eksporterer vingården til det meste af verden, herunder hele Europa, USA, Kina, Rusland, Thailand, Brasilien m.v.

Kældrene er bygget i fuld harmoni med det smukke landskab, og er udstyrede med meget moderne vinificerings- og aftapningsfaciliteter.

Men skabelsen af gode vine starter allerede på vinmarkerne, og derfor bruger Lenotti meget tid på dyrkningen og udvælgelsen af vinstokkene.

Druerne høstes separat i de forskellige produktionsområder, og hver parcel bliver vinificeret for sig. Det sidste er ikke bare et tilfældigt markedsføringsnummer, men et helt klart valg for om udvikle hvert område, hver parcel eller druekarakter så meget som muligt.

Denne Black Label Amarone della Valpolicella er ikke en af husets normale vine. Den er lavet af druer fra vinmarker eller parceller tilhørende familiemedlemmer, som ikke er involveret i Cantine Lenotti.

Det er Corvina, Rondinella og Molinara fra både Negrar, Valgatara og Fumane. Vinen er fadlagret i 36 måneder og trækker en alkoholprocent på 15,5%.

Duften er nærmest støvet … sådan lidt som et gammelt bibliotek, gammelt arkiv med gamle bøger, syrlig med en svag vammel og indelukket aroma, kirsebær, gærede blommer, kul, engelsk lakrids, snustobak, estragon og godt med urter. Den har heldigvis ingen duft af rosinvand, men alligevel er den lidt kvalm.

I munden er der power, godt med syre og tanninerne spiller bestemt i angrebet, agressive og med fuld speed. De rammer dog ikke målet, for det hele bliver lidt ubalanceret med masser af syre, peber og jernagtige elementer. Man sidder lidt tilbage med en sjov fornemmelse … og det er ikke rigtig mig.

Forhandles fx af Uhrskov Vine, hvor en flaske koster 199 kr. på tilbud, mens normalprisen er 249 kr.

Rating 3/7 

2006 Tommaso Bussola, Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

Jeg havde også nuppet en Amarone med til byggemødet … mest for at forsøge at drille Jesper lidt, da Tommaso Bussola  er en vingård, som vi besøgte sammen for et par somre siden. Ved den lejlighed købte Jesper husets topvin Amarone della Valpolicella Classico TB Vigneto Alto, som også blev serveret ved et tidligere byggemøde.

Azienda Agricola Tommaso Bussola er grundlagt af Tommas, som allerede i 1977 startede med at arbejde i sin onkel Guiseppes marker. Tommaso var egentlig uddannet stenhugger, men efter kort tid i vinmarkerne og i vinkælderen vidste Tommaso med det samme, at han havde talent og ville arbejde med vin.

Da han i 1983 lavede sin første vin, så grundlagde han, det der senere skulle blive et fabelagtigt vinhus. Han havde talent og snart overtog han da også onklens Valpolicella ejendom med de gamle vinmarker i hjertet af Classico zonen ved byen Negrar.

I starten fulgte Tommaso trofast traditionalisternes fodspor bl.a. med den hævdvundne aldring i gamle tønder, som blev genbrugt mange, mange gange gennem årene.

Men efterhånden begyndte han at eksperimentere, og han fik hele tiden nye idéer til forbedring af vinene. Han blev langsomt mere selektiv i udvælgelsen af de bedste druer bestemt til specielt produktionen af Amarone og Recioto. I marken blev pesticider og herbicider bandlyst.

I kælderen var han lige så kompromisløs som i marken. Kort sagt lavede han de enkelte vine altså på den måde, som Tommaso havde lyst til at lave dem, og når man har hans håndelag, så er det som regel væsentligt bedre end at følge den slagne vej. Og pludselig begyndte han at opnå anerkendelser ved større vinsmagninger.

Det gav Tommaso mod på yderligere forbedringer, bl.a. ved opførelsen af en ny vingård i 1992-93 samt indførelsen og brug af nye barriques, men kun til de vine som Tommaso mente har godt af det. For hver årgang blev vinene da også bedre og bedre. Der kom mere finesse, intensitet og personlighed, og han kaldte de ”nye” vine for TB eller ham selv, og de ”gamle” vine for BG, som jo er initialerne for hans onkel Bussola Giuseppe.

I slutningen af 1990’erne var Tommaso Bussolas stil ved at være modnet, og hans vine blev hurtigt efterspurgte og næsten verdensberømte for deres utrolige intensitet af frugt. Og anmeldere, vinjournalister og vinkyndige verden over var heller ikke i tvivl. De har kastet stjernestøv i rigt mål over Tommaso Bussola og hans vine.

Tommasos håndlavede vine har en forrygende kraft og finesse. Vine som har sin helt egen stil. Meget koncentrerede, potente og komplekse vine og meget anderledes end hvad man ellers møder fra disse kanter.

I dag drives Azienda Agricola Tommaso Bussola fortsat af Tommaso sammen med hustruen Daniela og sønnen … som selvfølgelig har fået samme navn som onkel Giuseppe.

Der ejes samlet 3 vinmarker, nemlig markerne Vigneto Alto på 1,7 hektar med stokke tilbage fra 1970, Vigneto Casalin på 2,1 hektar og stokke fra 1980 samt endelig Ca’ del Laito – Coare Longhe på 2,9 hektar og ganske nye stokke.

På Azienda Agricola Tommaso Bussola laves der i alt 10 forskellige vine, og dette er altså deres almindelige Amarone della Valpolicella Classico.

Den er lavet på 65% Corvina, 30% Rondinella og 5% Molinara, selvfølgelig med tørrede druer. Den er lagret i 24 måneder på slovenske fade, franske tonneaux og amerikanske barriques og trækker små 17% alkohol. Bum.

Næsen er præget af dyb modenhed … dyb frugt, dyb kælder, våde fade, sorte og gærede bær, blommekompot, bitter chokolade og lidt sherry elementer. Der er heldigvis ingen rosiner i næsen … ha ha … lyder også lidt ubehageligt ;o)

I munden godt med sødme, moden frugt, blommer, svedsker … men den høje alkohol drukner i sødme og intens, fed power, således den slet ikke mærkes. Den har samtidig en lidt sjov syre, som måske ikke helt passer ind i billedet, men hurra for den … ellers kan det godt blive en tak for sødfedt.

Købt hos Youandwine, hvor prisen er 489 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Le Arche, Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2013 Le Arche, Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienFra tilbudshylderne i Føtex kommer denne Amarone della Valpolicella fra Le Arche … ugens tilbud til 95 kr. mod en førpris på 199 kr., så der er vel gode penge at spare … eller er der nu også det?

For det første skal man gøre sig klart, at Le Arche ikke en idyllisk italiensk vingård, en kvalitetsproducent, hvor håndværket er i højsædet … endsige blot en vingård. Bag navnet står i stedet et stort italiensk selskab, nemlig Premium Wine Selection, som står bag en lang række af forskellige labels … faktiske hele 36 forskellige labels.

Dernæst vover jeg også den påstand, at vinen reelt ikke på tilbud … og at de 95 kr. er den reelle pris, da hovedparten af vinsalget i supermarkederne sker til tilbudspriser.

En lille søgning viser da også, at vinen kan fås i Bilka til 124,50 kr., mens førprisen der er 195 kr. Og med en pris på omkring 100 dask, så hører vinen indiskutabelt til blandt de billigste Amaroner, som man kan opdrive herhjemme … hvor de fleste Amaroner fra gode producenter ellers prismæssigt starter omkring 300 kr.

Men hos Premium Wine Selection er sortimentet også mest målrettet større supermarkedskæder, men de fleste af deres brands er nu ikke kendt herhjemme. Det er brands som fx Azienda Agricola Castelveder, Baron de Sigognac, Coldigiano, Istituto Agrario San Michele … blot for at nævne nogle få. Det er faktisk nok mest Le Arche, som er mest kendt i Danmark … og specielt denne Amarone Le Arche.

Premium Wine Selection er etableret i 2000 og ledes af  Silvano Piacentini, men siden 2009 har sønnen Luigi Piacentini også deltaget i driften. Det er ham, som I ser på topbilledet. Før han trådte ind i faderens virksomhed, så arbejdede han som marketingsdirektør hos Masi Agricola i Verona.

Det store foretagende ejer ikke selv vinmarker, men opkøber druer rundt om i Italien og lave vine fra stort set alle områder i støvlelandet.

Produktionen styres af de to vinmagere Armando Vesco og George Barbero i selskabets produktionsfaciliteter i byen Pedemonte omkring 25 km. nord for Verona. Der har de også et 6.500 kvadratmeters stort temperaturstyret lager, hvorfra de distribuerer de mange vine.

Udover de italienske vine, som laver de også vin fra Frankrig … bl.a. Bourgogne og Champagne og derudover ejer de også whisky distelleriet Chieftain’s Whisky.

Under Le Arche brandet laves der vine fra Veneto, dvs. Amarone, Valpolicella Ripasso, Valpolicella Classico, Bardolino Classico, Pinot Grigio og Soave Classico. De har dyrkningsaftaler med en lang række vinavlere i et stort område i Veneto … helt fra den nordlige del af området til syd for Verona.

Og lad os kigge nærmere på denne Amarone della Valpolicella. Føtex oplyser intet om druerne eller sammensætning af druerne, men så vidt jeg kan finde ud af, så består det af Corvina, Molinara og Rondinella. Derudover siger Føtex, at druerne tørres mindst fire måneder, således at 40 % af vægten forsvinder, sukkerindholdet bliver mere koncentreret og at vinen derefter er lagret 18 måneder på fransk eg.

Men vigtigst, hvordan smager denne Amarone? I næsen virker det faktisk ikke som Amarone, for der er ikke modne blommer, og næsen er slet ikke tæt og dyb … men derimod grønne noter, mentol, lakrids, gammel eg og en smule kælder.

Smagen er dog meget anderledes end duften … klart mere fyldig, fint cremet, men er meget sød med nogle bitre noter. Smagen er ikke dårlig, men bestemt ikke noget, jeg normalt forbinder med Amarone.

Jeg læste i forbindelse med dette blogindlæg en anden anmeldelse af vinen, at den synes jeg er meget passende; God kraftig Ripasso med Amarone præg – det er lidt kækt, at kalde vinen Amarone.

Men sådan er det vel … man får, hvad man betaler for? Køber du Amarone til 100 kr., så får du det billigste indenfor denne type vin. For 95 kr. kunne man ha’ fået noget af de bedste fra mere ukendte områder. Men sådan er vi jo – heldigvis – så forskellige.

Købt i Føtex til 95 kr.

Rating 3/7  

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2004 Cantine Vinea, Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienKeeper smed sgu også lidt Amarone på bordet, nemlig denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella fra Cantine Vinea … et firma, som bl.a. tilsyneladende leverer vine til supermarkedskæder samt vinforretninger. Så må vi jo se, om der også er tale om en supermarkeds Amarone.

Bag på flasken står der, at vinen er selected … altså valgt … af den højt respekterede vinmager Paolo Grigolli. Hvad de mener med “valgt”, ja det ved jeg ikke. Søger man lidt på Paolo Grigolli, så kan man bl.a. læse, at han kaldes Mister Amarone, og  bruges som konsulent af flere prestigefyldte vinhuse. Han har bl.a. en fortid som konsulent for det gamle og klassiske vinhus Bertani og derudover er manden bag Trionfo vinene.

Og netop Trionfo vinene er lavet af Cantine Vinea, som også kaldes Cantine Riondo. De to foretagender blev nemlig slået sammen i 2009 efter et større opkøb. De laver vine under navne som netop Tionfo, Palazzo dei Signori, Binazzo, Castelforte, Lunardi, Casa Burti og sikkert mange flere.  Det er alle vine, som bl.a. herhjemme forhandles af SuperBest.

Og dermed lidt et skifte for den gode Paolo Grigolli … fra hæderkronede Bertani til konsumvine fra et kæmpestort og industrielt foretagende. Så det med, at han i dag er konsulent for prestigefyldte vinhuse er måske lidt af en overdrivelse.

For Cantine Vinea/Riondo ejes af Collis Veneto Wine Group, der er et konsortium mellem kooperativerne Colognola ai Colli og Lonigo. Med andre ord … en af de store spillere på det italienske vinmarked.

Collis Veneto Wine Group får deres druer fra ikke mindre en 3.000 vinavlere dækkende ikke mindre end 6.700 hektar vinmarker og en produktion på 110 millioner liter vin hvert år. De ejer 6 kæmpe vinerier samt 3 flaskehuse. Det er sgu et stort foretagende og dermed et kæmpe industrielt foretagende.

Denne Palazzo dei Signori Amarone della Valpolicella er lavet på 60% Corvina, 30% Rondinella, 5% Molinara og 5% Negrara. Druerne er tørret i omkring 3 måneder, hvorefter vinen er vinificeret og lagret på store egefade i lidt over 2 år.

Næsen er nok lidt som frygtet … rosiner, oxyderede noter, overmodne blommer, figner og gamle egefade. Jeg må indrømme – sorry Keeper – at det slet ikke er mig. Smagen er i samme boldgade med gamle, overmodne blommer, rosiner, stor sødme, fylde og en syre, som ikke har megen rygrad. Smagen er dog klart bedre end duften.

Forhandles i SuperBest, hvor den er set til 169,95 kr., men det er ikke på tilbud … som jo ellers er normen hos supermarkederne.

Rating 2/7 

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, Italien

2009 San Rustico, Gaso Amarone della Valpolicella Classico, Veneto, ItalienFra sidste sommers besøg på Azienda Vitivinicola San Rustico tog jeg deres topvin Gaso Amarone della Valpolicella Classico med hjem … og hvorfor ikke proppe den op sammen med vinbuddy Jan?

På billedet ser det mørkt ud … og det er nok også meget passende for vinen, men det skal jeg selvfølgelig nok vende tilbage til.

Azienda Vitivinicola San Rustico ligger ved Valgatara di Marano di Valpolicella ikke langt fra San Pietro in Cariano. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1870 af Luigi Campagola, som begyndte af plante vinstokke i bakkerne over Marano di Valpolicella i Gaso regionen.

Huset blev dog først rigtigt anerkendt i 1908, hvor det modtog en guldmedalje … ja endda i Danmark og fra ambassaden i København. Det diplom kan man stadig se hængende mellem de utallige diplomer og priser, som de har modtaget gennem tiden.

I dag er det fortsat Campagola familien, som ejer og driver vingården, nemlig den 4. generation i form af brødrene Marco og Enrico Campagnola, som overtog driften, da deres far Danilo døde. De to brødre er uddannede som henholdsvis ønolog og agronom.

De driver i alt 22 hektar vinmarker, og laver omkring 170.000 flasker vin årligt, fordelt på en lang række vine, opdelt i 2 serier … de almindelige San Rustico og prestigeserien Gaso. Eller Linea Giovani San Rustico og Riserva Privata Gaso, som serierne rettelig kaldes. Og der produceres selvfølgelig Valpolicella Classico, Valpolicella Classico Superiore, Amarone della Valpolicella, Soave, Custoza, Rosato Veronese IGT, Bardolino og Recioto della Valpolicella.

Det er et vinhus som fastholder de traditionelle produktionsmetoder. Vinene produceres efter de stolte traditioner med godt håndværk og udnyttelse af familiens erfaringer fra generation til generation. I de senere år har San Rustico vundet gode ratings og medaljer for flere af deres vine. Robert Parkers Wine Advocate tildelte således Gaso Amarone 2008 årgang 92 point, men her har vi altså vinen en årgang nyere.

Gaso aka. Riserva Privata Gaso er som nævnt husets topserie og består af 3 vine, en Valpolicella Classico Superiore Ripasso, en Recioto della Valpolicella Classico og denne Amarone della Valpolicella Classico.

San Rustico - Gaso vinene

Amaronen er lavet på 68% Corvina og Corvinone, 27% Rondinella samt 5% Molinara og druerne er tørret på husets tørreloft omkring 3 måneder, hvorved de mister omkring 30% af deres vægt. Derefter presses de tørrede druer og vinificeres med en macerationstid på “længere tid”, som huset selv skriver. Derefter er vinen lagret 36 måneder på egefade og yderligere 12 måneder på flaske inden frigivelsen.

Men desværre er vinen lidt af en skuffelse. I næsen er det nærmest alene rosiner og portvin … og mig som hader Amaroner, som har denne næse af rosinvand. Øv, satan og sgu. I munden er vinen overmoden og smager mest af portvin med en lidt sprittet side. Ikke noget at skrive hjem om.

Jeg har endda nu prøvet at smage vinen over flere dage for at tjekke, om den måske blev bedre med lidt luft … det gør den imidlertid ikke, så ren nedtur. Vinen var absolut bedre,  da vi smagte den på vingården, men i dag bekræfter den blot nogle af mine fordomme om Amarone.

Købt på til omkring 30-32€, men forhandles herhjemme bl.a. af Risskov Vinlager, hvor prisen er 325 kr.

Rating 2/7 

2010 Corte Alta, Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora, Veneto, Italien

2010 Corte Alta, Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora, Veneto, ItalienJeg er vist ikke en Ripasso mand … er ikke specielt til Amaroner eller Ripasso, der ofte betegnes som Amaronens lillesøster. Denne Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora fra vinhuset Corte Alta gør mig bestemt heller ikke mere Ripasso mand … tværtimod.

Venetianske vinhus Corte Alta holder til i byen Fumane, som vel ligger 4 kilometer vest for Negrar midt i Valpolicella-land.

Projektet blev påbegyndt i 1996 af brødrene Tiziano og Daniele Accordini sammen med deres børn Paolo og Giacomo. I 2000 købte brødrene otte hektar af den bedst beliggende jord i Valpolicella appellationen. Vinmarkerne ligger ved Fumane nær Cavalo og Mazzurega med en elevation på mere end 550 meter over havets overflade.

Disse marker er nogle af de højest voksende i Valpolicella og den friske frugtsyre som druerne herved har, er med til at afbalancere den naturlige sødme som der er i Amarone og Valpolicella vinene. I 2001 startede det spændende arbejde i markerne og den første årgang af Corte Alta Amarone så dagens lys i 2005.

Familien var i forvejen vinproducenter i området, og vi kender dem såmænd allerede her på bloggen, for de driver vinhuset Azienda Agricola Accordini Stefano, som bl.a. laver rigtig fantastisk Amarone. Ja vi har smagt og skrevet om vinene 3-4 gange her på bloggen og jeg har også tidligere mødt og snakket med Paolo Accordini fra familien. Fin fyr.

Hos Corte Alta er det alfa og omega at vinene har balance og friskhed sammen med den koncentrerede frugt. Og det er netop det som sker i marken på grund af den førnævnte højde. Druerne modner simpelthen 10-14 dage senere end dem som ligger ved lavere højde. Vinene består hovedsageligt af den ædle Corvina drue, suppleret med en del Rondinella og en knivspids Molinara

Der laves 6 forskellige vine under Corte Alta navnet, nemlig en Amarone Classico Camparol, vinen Rosso del Veneto Appassimento Feritas, en Rosso del Veneto Gravis, en almindelig Valpolicella Classico San Zeno, en Recioto Vigna Corone og så denne Valpolicella Classico Superiore Ripasso Tornidora.

Vinen er lavet på 65% Corvina Veronese, 30% Rondinella og 5% Molinara … høstet med et imponerende høstudbytte på hele 70 hektoliter pr. hektar. Vinen laves ved, at den færdige Valpolicella Classico vin hældes sammen med al kvasen fra Amarone produktionen, og så starter den en anden gæring, som varer cirka en uges tid. Det giver vinen ekstra fylde og yderligere alkoholprocent.

Derefter stoppes vinen i tønder, nemlig 3 år gamle 500 liter tonneau egetræstønder, som også tidligere brugt til at lagre husets Amaroner. Der lagrer vinen i 12 måneder inden den tappes på flaske.

Men det er bare slet ikke mig. I næsen er der allerede fornemmelse af en gammel vin, alderen trykker allerede … og så gammel er damen jo ellers ikke. Der er blommer, sur pibetobak, bitter chokolade og godt med urter, men virker ærlig talt lidt doven og flapsy hapsy (hvordan man ellers staver det?) … næsten som en øl, der er blevet for varm og flad.

I munden er det lidt lakrids, urter … igen lidt ufokuseret og flad i smagen med bløde, runde bær, blommer samt lidt grønne elementer og blød, famlende syre. Måske denne flaske ikke er helt okay … selvom der på ingen måder er prop. Måske skal den smage sådan? Måske jeg bare ikke er Ripasso mand?

Forhandles bl.a. af Theis Vine, hvor prisen er 159,95 kr. for en årgang 2013.

Rating 2,5/7  

2008 Serego Alighieri, Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore, Vento, Italien

2008 Serego Alighieri, Valpolicella dell'Anniversario Classico Superiore, Vento, ItalienDe forstår sgu at feste de italienere. Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er en jubilæumsvin, lavet for at fejre vinhuset Serego Alighieri 650 års jubilæum i 2003 … og så har man ellers siden lavet vinen. Det kan man da kalde lidt af en jubilæumsfest.

Serego Alighieri er et klassisk italiensk vinhus, der kan føres over 20 generationer tilbage og i dag ejes greven Pieralvise di Serego Alighieri, som en direkte efterkommer af Italiens store digter Dante (Alighieri). Det er ét af Valpolicellas ældste og mest traditionelle godser.

Vingården blev købt i 1353 af Pietro Alighieri, Dantes søn, der havde efterfulgt sin far i eksil i Verona og havde opholdt sig i området efter digterens død. Allerede dengang startede man vinproduktion, og lige siden har vinfremstilling kontinuerligt været en tradition i familien.

Og denne tradition er fortsat … men i dag sker vinproduktionen i samarbejde med det gigantiske vinfirma Masi Agricola, der har leveret moderne tekniske ekspertise og en international distributionskanal for alle Serego Alighieris vine.

Masi er nabo Serego Alighieri og samarbejdet med Dr. Sandro Boscaini, som både er ønolog, direktør og ejer af Masi Agricola har medført en stor fornyelse i vinproduktionen hos greven. Serego Alighieri har altid stået for det klassiske og traditionsrige, mens Masi og Sandro Boscaini mere står for det dynamiske, nye og grænsesøgende.

Vinene fra Masi kender vi typiske fra diskene i de danske supermarkeder.

Selve Villa Serègo Alighieri omfatter 130 hektar hvoraf omkring 35 hektar er beplantet med vinstokke. Resten anvendes til frugtavl, hvoraf kirsebær er dominerende. Derudover er der selvfølgelig lidt oliven. Herunder har Pieralvise di Serego Alighieri – vist nærmest lidt for sjov – en flok geder gående på de højst beliggende arealer, hvor de producerer mælk til den lokale gedeost.

Vinmarkerne ligger i en tragtformet dal og når man ser markernes beliggenhed på skråningerne, er man ikke i tvivl om, at der kan laves god vin. Den berømteste vinmark hedder “Vajo Ameron” og leverer druer til nogle af husets bedste Amaroner.

Udover landbruget er der også – i bedste italienske stil – lidt agriturismo, idet det er muligt at bo i slottets gæstefløj, kaldet La Forresteria. For nogle år siden igangsatte Pieralvise nemlig en tilbundsgående renovering af de gamle arbejderboliger, som hørte til ejendommen. Pieralvise og hans kone har egenhændigt indrettet 8 lejligheder, som alle er helt forskellige.

Udover produktionen af Amaroner, Ripassoer m.v. og værelsesudlejning på ejendommen i Veneto, så har Serego Alighieri også købt en ejendom i Toscana, nemlig Poderi del Bello Ovile, som ligger ved Cinigiano bakkerne i udkanten af Montalcino. Derfra har jeg tidligere smagt (og skrevet om) vinen Poderi del Bello Ovile Rosso di Toscana IGT.

Denne Valpolicella dell’Anniversario Classico Superiore er lavet på 70% Corvina, 20% Rondinella og 10% Molinara. Druerne kommer fra de bedste parceller på skråningerne i det historiske Possessioni, høstes i oktober, hvorefter de gæres ud på ståltanke ved 24-26 grader i 15 dage. Vinen omstikkes efterfølgende og den malolaktiske gæring startes.

I januar tilsættes druer, der har tørret i to måneder, hvilket sætter en ny gæring i gang. Vinen lagrer derefter i 18 måneder på botti af slovensk eg, fire måneder i 600 liters kirsebærtræsfade og seks måneder på flaske, før den endeligt frigives til salg.

Importøren kalder selv vinen for en fyldig og intens Valpolicella lavet efter Ripasso-metoden, men jeg synes nu ikke, at vinen er specielt Ripasso i udtrykket, selvom der bestemt er nogle mørkere elementer i duften. I næsen er der nemlig modne blommer, lakrids, grønne blade … virker stram og typisk italiensk, lidt estragon, frisk træ samt lidt gammel, halvmulle kælder. Ganske okay næse.

I smagen er der ikke megen Ripasso, men derimod godt med træ, tørhed, lidt peber og tydelige tanniner. Syren er ganske fremtrædende, men samtidig lidt rustik og kantet, men går fint igen i hele smagsspektret. Jeg ved sgu ikke rigtig … virker som en lidt utilpasset unge … mørk i duften, men lidt stram og kantet i smagen. Jeg er ikke overbevist.

Købt hos Vinspecialisten, hvor prisen er hele 170 kr.

Rating 3,5/7 

1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, Italien

1999 Bertani, Amarone delle Valpolicella, Veneto, ItalienJeg er lidt ambivalent, når det kommer til Amarone, men når der kommer vaskeægte, klassisk og oldschool Amarone i glasset, så må selv den mest hårdnakkede gamle vinblogger overgive sig. Det har jeg gjort flere gange … og det er også tilfældet med denne Amarone delle Valpolicella fra det gamle og klassiske vinhus Bertani.

Vinhuset ligger i den lille by Grezzana omkring 10 kilometer nord for Verona, og er grundlagt tilbage i 1857 af de to brødre Giovan Battista og Gaetano Bertani i Quinto di Valpantena nord for Verona. På det tidspunkt var Gaetano allerede en dygtig vinmager, som havde studeret i Frankrig hos Professor Guyot og lært nye tekniker.

Og fra starten anvendte brødrene de nye og moderne tekniker, både i vinkælderen samt i deres marker i Valpantena og  Soave, men altid med respekt for de gamle traditioner. Og det gav succes … brødrene blev berømt i hele Verona området for deres professionalisme og kvaliteten af deres vine.

Bertani var dog også gode forretningsfolk, og de forstod værdien af selv at flaske vinene for at optimere fortjenesten. De investerede derfor yderligere og i slutningen af 1800-tallet blev husets vine også solgt i mange byer i USA, ja stort set over hele verdenen.

Den store berømmelse betød bl.a. også at deres vin i 1937 blev anvendt ved middagen i forbindelse med kronningen af Kong George VI i England. Derudover har vinhuset fået en lang række store hædersbevisninger for deres vine samt en masse internationale medaljer gennem årene.

I 1952 købte familien den smukke 1700-tals barokvilla Villa Novare med tilhørende 220 hektar jord i Arbizzano nord fra Verona og omkring 5 kilometer svag sydvest for deres hovedsæde i Grezzana. Det var oprindelig familien Fattori, som i 1735 begyndte byggeriet af villaen ved siden af en vinkælder fra det 16. århundrede.

Inden byggeriet var afsluttet, blev villaen i 1769 solgt til familien Mosconi. De færdiggjorde ejendommen og tilføjede en romantisk park på otte hektar anlagt i engelsk landskabsstil. Derudover fokuserede familien Mosconi på vindyrkning og blev en af de største vinproducenter i Norditalien på den tid.

I første halvdel af det 19. århundrede tog tingene en anden drejning. Herskabsvillaen blev forladt og både parken og en række værelser udsat for vandalisme. Ejendommen fungerede en kort periode omkring 1933 også som hovedsæde for det lokale kooperativ Cantina Sociale della Valpolicella, og de var også med til at gøre ejendommen ganske historisk.

Det var nemlig netop i kælderen under Villa Novare, at en af de ansatte på kooperativet i 1933 ved en fejl glemte at standse gæringen på den søde Recioto og dermed skabte prototypen på det, som vi i dag kender som Amarone.

I dag har familien omdømt ejendommen til Villa Mosconi Bertani og renoveret den til fordums glans … en ganske imponerende bygning. Den er imidlertid ikke hovedsæde for vinhuset … det er fortsat ejendommen i Grezzana.

Selve vineriet i Grezzana betragtes i øvrigt også som værende et af de smukkeste i det dejlige Valpolicella Classico område. Bertani har i dag omkring 200 hektar vinmarker i både Valpolicella ved Villa Novare samt Valpantena og derudover i Soave og ved Gardasøen. Og det er fortsat med familien Bertani ved roet. De har dog ansat GianMatteo Baldi, som direktør for foretagenet og Cristian Ridolfi som ansvarlig vinmager.

Alt i hele produktionen er de senere år optimeret, hvilket vil sige at vinene fortsat laves efter de klassiske forskrifter, men med det bedste mulige udstyr til rådighed. Bertani producerer i dag ikke kun de kendte vine som Secco Bertani, Villa Arvedi eller Amarone Classico, men også bl.a. flot Soave og IGT Verona.

I dag fremstilles vinene stadig efter de gamle klassiske traditioner og regler. Bertanis vine er anerkendt over hele verden for deres exceptionelle kvalitet, og beundringsværdige håndværk. Bertani er blandt de få Amarone producenter, der ikke køber deres druer af lokale bønder, de anvender derimod udelukkende druer fra egne marker, og kan således selv kontrollere hele processen fra start til slut.

Bartanis Amarone modner i de legendariske år fra begyndelsen af 1960’erne og frem til begyndelsen af 1980’erne op til 10 år på store slovenske fade inden de tappes på flaske og frigives til salg. Der er som type tale om en langt mere tør Amarone type end dem, der ses flest af i dag, og samtidigt er dette en af Italiens mest holdbare vine.

En vin, som man gerne betror et ekstra årti på flaske, selvom vinen i glasset er 25 år eller ældre. Det er denne legendariske holdbarhed, som har skabt Bertanis ry. Utallige gange er den blevet smagt op imod andre legender og næsten hver gang har den imponeret – de der var så heldige at være til stede – med sin utrolige ungdommelighed og sin næsten skræmmende intensitet og kompleksitet.

I de senere år er fadlagringen blevet reduceret til 6 år, og som ung virker vinen lidt mere imødekommende end tidligere.

Nå, men her har vi netop husets Amarone delle Valpolicella i årgang 1999. Vinen er lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella og 5% Molinara. Druerne er tørret på måtter i omkring 120 dage. Macerationen sker over hele 50 dage, hvorefter vinen lagrer 6 år på store 60 hektoliter egetræsfade. Efter vinen er kommet på flaske, og så lagrer den yderligere 1 år.

Duftmæssigt er her skrald på den gamle dame … dufter af rustikke, gamle fade, overgærede blommer, overmodne kirsebær, kirsebærlikør, dadler, søde krydderier og heldigvis ikke rosiner. Der er lidt læder, lakrids og lidt jordagtige noter. I munden overrasker vinen ved at være frisk frugt og jeg får med det samme associationer til Ernesto Ruffo. Det er blødt, cremet … men med en lethed og friske, mørke frugter, blommer samt et meget markant peberbid i eftersmagen.  Det er altså bare godt.

Forhandles af SuperVin, hvor prisen på denne årgang 1999 er 580 kr. ved køb af 6 flasker og 699,95 kr. ved køb af en enkelt … men de plejer at være til at snakke med.

Rating 6,5/7