Tag-arkiv: Mendoza

2014 Zorzal Wines, Malbec Terroir Único, Mendoza, Argentina

2014 Zorzal Wines, Malbec Terroir Único, Mendoza, ArgentinaTo sjæle, en tanke. Både Steffen og jeg havde argentinsk Malbec med som vin nr. 2 til vores vinaften. Steffens var denne Malbec Terroir Único fra Zorzal Wines … et hus, som han tidligere har præsenteret os for.

Vi har bl.a. før smagt husets 2014 Gran Terroir Pinot Noir og deres imponerende 2013 Eggo Tinto de Tiza.

Zorzal Wines ligger i Mendozo i Argentina … nemlig i området Gualtallary, som ligger i omkring 1.350 meters højde sydvest for de kendte områder som Maipú og Luján de Cuyo i Mendoza.

Vi er også tættere på Andesbjergene ovre mod Chile.
Vinhuset er grundlagt i 2008 af de tre argentinske brødre Gerardo, Matías og Juan Pablo Michelini samt 6 canadiske investorer anført af Bruce Murray og Dan Huras, som begge havde tjent en stor røvfuld penge indenfor olie- og gasindustrien.

Det afspejlede sig også i opstarten, hvor der blev opført et state-of-the-art vineri, som stod færdigt i 2009. Imens lånte vinhuset allerede i 2008 lokaler, hvor de første vine på Malbec blev produceret.

Og fra starten har vinhuset fået enorm succes. Således har det store Wine & Spirits Magazine to gange udråbt Zorzal Wines som et af de af 100 bedste vinhuse i verdenen. Den store succes kan i høj grad tilskrives de kreative, kunstneriske vinmagere Matias og Juan Pablo Michelini, hvor det specielt er sidstnævnte, som er ansvarlig vinmager.

Juan Pablo er uddannet ønolog fra Don Bosco College, som er Mendozas vigtigste skole for uddannelse af vinmagere. Derefter har Juan Pablo arbejdet på St. Francis Winery i Sonoma samt hos det argentinske vinhus Doña Paula.

Derudover har han boet to år i Frankrig, hvor han bl.a. arbejdede i Pomerol inden han igen rejste tilbage til Argentina, hvor han arbejde en periode i Cafayate. Juan Pablo er lidt af en hippie … meget utraditionel på mange måder.

Derudover er Juan Pablo en ivrig guitarist og det påstås, at man aldrig har set han til en vinsmagning uden hans guitar. Den sidste broder Gerardo Michelini er ikke involveret i selve vinproduktionen, men er mere vinhusets opsynsmand.

Zorzal Wines har samlet 70 hektar højtbeliggende vinmarker, hvor jorden består af sand, sten, kalksten. Vinstokkene omfatter sorter som Malbec, Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc og et par stykker mere.

Med en minimalistisk og perfektionistisk tilgang til arbejdet i vinmark og vinifikationen skaber de ekspressive, aromatiske og komplekse vine med ren frugt, mineralsk rygrad og frisk struktur.

Brugen af fade er meget begrænset, så i stedet vinificeres topvinene i store cement-æg. Vinene fra huset er opdelt i 3 serier, nemlig først Terroir Único, så Gran Terroir og endelig topvinene i Specialties.

Denne Malbec er selvfølgelig fra Terroir Único serien. Druerne til vinen kommer fra 7 år gamle vinstokke på fra marker ved Gualtallary, Tupungato i 1.350 meters højde. Druerne høstet af 3 omgange og hver høst vinificeres separat inden endelig samling.

Vinen er lavet med maceration i 15 dage inden gæringen sker ved temperaturer op til 28 grader. Derefter lagrer vinen i store betontanke, men hvor lang tid fremgår dog ikke.

Lad os stikke emhætten ned … mørk og fuldfed vin, som byder på brombær, blåbær, solbær, frugten er både dyb og mørk, der er en vis tørhed, eg, sødme, beef jerk, flæsk, kaktus, blæk, lakrids, tobak, kul, kridt og hæfteplaster. Fuld af indtryk med andre ord.

Smagen er præget af fedme, sødme og mørk, dyb frugt. Vinen har dog også fin syre og er næsten samtidig lidt salt. Supermoden syre og kalket tannin, fed og mægtig.

Forhandles af Atomwine, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2015 Finca Sophenia, Altosur Malbec, Mendoza, Argentina

Finca Sophenia ligger ved foden af det majestætiske bjerg Tupungato – en del af Andesbjergene – i Gualtallary-distriktet i Mendoza, ikke langt fra Uco Valley. Og det højtliggende vinhus står bag næste vin Altosur Malbec.

Vinhuset er grundlagt i 1997 af Roberto Luka, som forinden var administrerende direktør i et stort vinimportfirma i Argentina samt bestyrelsesformand i organisationen Wines of Argentina. Han grundlagte vinhuset sammen med Gustavo Benvenuto og opkaldte det efter Gustavos datter Sophia og sin egen datter Eugenia.

Senere er der kommet flere investorer med i ejerkredsen, bl.a. Néstor Rebagliati og Daniel Sammartino, men Roberto er fortsat majoritetsaktionær og den, som leder foretagendet.

Vinhuset har 130 hektar vinmarker i Gualtallary-distriktet beliggende i en højde af 1.200 meter med vinstokke, som blev plantet tilbage ved etableringen. Dengang var området ganske ukendt, men det fik Finca Sophenia lavet om på.

I stedet for at udplante den samme klon af vinstokke som naboerne, så testede Roberto og Gustavo en lang række muligheder inden de lod stokkene udplante.

For Malbecs vedkommende faldt valget på en klon, som giver bløde vine med masser af aroma og præcis den stil som Roberto ville opnå. Udover Malbec dyrkes der også Cabernet Sauvignon, Merlot, Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Vinene på Finca Sophenia laves af husets ansatte vinmager Rogelio Rabino, men med hjælp fra en team af rådgivende konsulenter, bl.a. Matías Michelini og den allestedsværende Michel Rolland … vel verdens mest berømte vinkonsulent.

Der laves en række vine i forskellige serier, nogle blot som Finca Sophenia, serien E.S. Vino og endelig Altosur. Altosur betyder ikke “altid sur”, men derimod “højt i syden” og består af 8 forskellige vine, hvoraf denne Malbec er en af vinene.

Vinen er lavet med kold maceration … hvor lang tid fremgår ikke, fermentering med udvalgte gærtyper på temperaturstyrede rustfrie ståltanke og efter vinificeringen har vinen lagret 3-4 måneder i franske og amerikanske egefade.

Duftmæssigt en fed, let lasket vin med tonsvis af sødme, kanel, vanilje som de første aromaer. Der er faktisk nærmest lidt sød stald over duften sammen med solbær, blommer, mælkechokolade, kakao, en cappocino og et glas cola.

I munden er vinen blød, fyldig, cremet … men også ganske opulent og ganske sød. Det er søde, næsten kandiserede kirsebær, solbær, blommer, næsten marmeladefrugt, chokolade og svag syre. Det er meget easygoing, drikkevenlig og nærmest bællevin, men bliver måske hurtigt lidt for meget.

Fået i gave fra Jesper, men er tidligere solgt via Vivino til 69 kr. mod en normalpris på 99 kr.

Rating 3/7 

2010 Bodegas Atamisque, Catalpa Pinot Noir Single Vineyard, Mendoza, Argentina

Ved foden af Andesbjergene i den højtliggende Uco Valley ved San José i Tupungato på Route 86 – også kendt som Ruta del Vino – finder vi Bodegas Atamisque. De står bag næste vin … Catalpa Pinot Noir Single Vineyard.

Vinhuset er grundlagt af John og Chantal Du Monceau, som i 2006 købte en gammel historisk ejendom og byggede deres state-of-the-art vineri. Ejendommen ligger på jorder, der reelt har været dyrket vindyrket siden jesuiterne grundlagde Estancia Atamisque helt tilbage i 1608.

John og Chantal Du Monceau er fra Frankrig, men havde forelsket sig i stedet og besluttet sig for at producere vin. Chantals bedstefar havde da også tidligere – for herrens mange år siden – været vinbonde i Beaujolais.

Samlet har parret 125 hektar vinmarker, men derudover købet vinhuset også druer fra små vinavlere i området. Bodegaen råder over meget gamle vinmarker med op til 80 år gamle vinstokke.

Jordbundsforholdene på markerne er ideelle med skifer og granit med et overliggende lag sand og småsten og klimaet er samtidig forholdsvist køligt, da markerne ligger i omkring 1.300 meters højde.

Den berømte ønolog Roberto de la Mota, kendt fra Mendel, er konsulent på Atamisque og sammen med ægteparret laver de en lang række vine fordelt på 3 serier; Atamisque, Serbal og Catalpa. Derudover laves også lidt mousserende vine.

Udover vinproduktionen er stedet også en ren turistattraktion, som omfatter stor 9-hullers golfbane, udlejning af hytter, restaurant samt en ørredfarm.

Nå, men tilbage til vinene. Catalpa serien – hvor denne Catalpa Pinot Noir Single Vineyard kommer fra – er husets Premium serie og den er opkaldt efter træet Catalpa, et sydamerikansk træ, som bliver 6 meter højt med hvide og aromatiske blomster. Træet kan hos vinhuset findes rundt om på golfbanen og kan også ses på etiketten.

Druerne til vinen kommer fra en enkelt vinmark i San José … en mark, som vinhuset kalder Clone 777 vineyard. Druerne er høstet med pænt stort udbytte på 60 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med 23 dages fermentering, heraf 5 dages maceration. Derefter er 50% af vinen lagret 12 måneder på nye franske egefade, men den øvrige del har lagret på ståltankene.

Og herlig landlig og animalsk næse … det elsker jeres flittige vinblogger jo. Det er fyldig, varm og moden vin, så det dufter ikke umiddelbart af Pinot Noir, men byder i stedet på modenhed, kirsebær, granatæbler og en lille smule kanel.

Smagen er også god moden og fyldig, klart oversøisk Pinot  Noir, som har fået godt med sol. Derudover er der hvid peber, en lidt kantet og bitter syre samt tydelige og tørre tanniner. Der er egentlig god eftersmag.

Forhandles af Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., mens den koster 99,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4/7  

2011 Bodegas Valentin Bianchi, Enzo Bianchi, Mendoza, Argentina

Og fra øverste, støvede hylde hos Bodegas Valentin Bianchi kommer den officielle battles sidste vin, husets prestigevin … deres Grand Cru vin Enzo Bianchi.

I den lille Chile mod Argentina battle var den oppe imod en 2009’er Don Maximiano Founder’s Reserve, som er en af topvinene fra Viña Errazuriz … en kamp som efter min vurdering endte meget lige. Begge vine er da også Cabernet Sauvignon baserede vine med tilsætning af lille andel andre Bordeaux druer og denne 2011’er Enzo Bianchi består da også af 75% Cabernet Sauvignon, 10% Cabernet Franc, 8% Petite Verdot og 7% Malbec , men blendet varierer fra år til år.

Druerne til vinen kommer fra vinstokke, der er plantet for over 40 år siden på Finca Asti marken, som ligger ved Las Paredes i San Rafael, Mendoza i omkring 750 meters højde.

Druerne er høstet manuelt, klaserne afstilket før nænsom presning til fermentationstankene. Klassisk fermentering på rustfrie ståltanke med kold maceration i 48 timer og en samlet macerationsperiode på 25-30 dage.

Derefter har vinen lagret 18 måneder i nye barriques, 80% franske og 20% amerikanske fade. Efter endelig flaskning har vinen så lagret yderligere 24 måneder inden frigivelse.

I næsen er her godt med mejeri, yoghurt, en vild animalsk side og med syrlig intensitet. Det er moden mørk frugt, sorte kirsebær, lakrids, chokolade, godt med peber samt en vag, sød undertone af bagte peberfrugter.

I munden er vinen blød, cremet og dejlig … lidt som forventet, men med en syrlig og aromatisk side. Meget rund og behagelig, men også lidt forudsigelig. Men bestemt vellavet vin.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor en flaske koster 325 kr.

Rating 5/7  

2013 Bodegas Valentin Bianchi, Famiglia Bianchi Cabernet Sauvignon, Mendoza, Argentina

Og fra den anden side af Andesbjergene endnu en Cabernet Sauvignon, nemlig Famiglia Bianchi Cabernet Sauvignon fra Bodegas Valentin Bianchi … også et af de vinhuse, som jeg har skrevet om tidligere.

Bodegas Valentin Bianchi hører til blandt de ansete producenter i Argentina. Valentin Bianchis vine er utroligt populære – især i USA – og roses i høj grad af Robert Parker. Bodegaen er også et yndet turistmål, som hvert år besøges af ikke mindre end 100.000 turister.

Bodegas Valentin Bianchi er grundlagt i 1928 af Don Valentin Bianchi, som havde en drøm om at eje en lille vingård og selv lave vin. Den lille vingård han købte kaldte han “El Chiche”. I dag er det imidlertid blevet en større historie, for nu omfatter vingården mere end 700 hektar vinmarker og salg af vinene i hele verden.

Det er 3. generation af Bianchi familien som driver vingården i dag, nemlig Raúl, Sylvia og Valentín Bianchi samt Ricardo Stradella, og de har indrettet et supermoderne vineri  i Mendoza. Vinmager på gården er Francisco Martinez, der har været på Bodegas Bianchi i mere end 30 år, samt Facundo Pereira.

Denne Famiglia Bianchi Cabernet Sauvignon er lavet med druer fra flere marker. Druerne presses blidt og mosten gærer i 7 dage, hvor vinen dagligt pumpes over hatten for at få et optimalt udtræk af farve og aromastoffer. Vinen udblødes efterfølgende i 14 dage, før den lægges på franske egetræsfade i 12 måneder og slutteligt tappes på flaske.

Duftmæssigt meget anderledes end dens chilenske søster – altså forrige vin. Næsen er mere slank med stald, svag eukalyptus, mynte, hestesaddel og læder, solbær, fad, egetræ og grønne blade. Umiddelbart mere spændende end den chilenske. Smagen er vel også mere frisk i frugten og der er godt med syre samt tørhed.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 100 kr.

Rating 4/7  

2010 Ernesto Catena Vineyards, Tikal Patriota, Mendoza, Argentina

Den argentinske tango bygger på kommunikation mellem kroppe … alle trin er tilladte, og fantasien har frit løb. Rollerne er fastlagt fra starten. Manden fører og kvinden følger.

Her følger i hvert fald en argentinsk vin Tikal Patriota med en etiket, tegnet af kunstneren Ariel Mlynarzewicz, med et par i en heftig argentinsk tango. Og vinen er fra Ernesto Catena Vineyards, der er søn af Nicolas Catena, som af mange betegnes som Argentinas bedste vinproducent eller i hvert fald en af de mest berømte vinproducenter. Ja, det er Ernesto, som I kan se på billedet ovenfor.

Han er lidt af en boheme … den ældste søn af Nicolás Catena og dermed 4. generation af vinmagere i familien. Ernesto har rejst og boet rundt omkring i verden, har bl.a. en bachelorgrad i datalogi og økonomi, en master i design fra Milano og en universitetsgrad i historie fra London.

Han er samtidig familiens kunstneriske sjæl … utrættelig og ivrig læser, maler, kunstsamler, rytter, polospiller og bueskytte. Han har dog også arbejdet med vin hos Bodegas Escorihuela i Mendoza inden han i 2002 grundlagde Ernesto Catena Vineyards.

Samlet har Ernesto omkring 70 hektar vinmarker, bl.a. Vistaflores vineyard i Uco Valley samt La Vendimia i Rivadaviain … begge selvfølgelig i Mendoza.

Markerne er tilplantet med druer som Malbec, Cabernet Sauvignon, Syrah og Cabernet Franc, men også den lokale Bonarda, som vi bl.a. finder i denne vin. Markerne er økologisk certificeret i 2011 og biodynamisk siden 2012.

Ernesto Catena Vineyards laver vine under forskellige brands, bl.a. Animal, Siesta, Padrillos, Tahuan og Tikal. Tikal er i øvrigt opkaldt efter navnet på Ernestos søn.

Denne Tikal Patriota er lavet på 60% Malbec og 40% Bonarda. Malbec druerne kommer fra Vistaflores vineyard og Bonarda druerne fra La Vendimia. Vinstokkene er gennemsnitlig imponerende 76 år gamle. Vinen er lagret 12 måneder på 70% franske og 30% amerikanske fade … heraf 30% nye fade.

Bonarda druen er vi vist ikke tidligere stødt på her på bloggen, men det er egentlig en italiensk druesort, der er meget aromatisk og især bruges i Piemonte. I dag er den mest udbredt i netop Argentina, hvor den er den næstmest plantede rødvinsdrue efter Malbec. Den kendes også under andre navne som fx Douce noir, Plant de Turin eller bare Turin. Men den har faktisk mange navne … sjovt nok også Dolcetto Grosso.

Nå, men lad os komme til mine noter på denne vin. Der er godt med sol i denne vin … næsen emmer af sol, kraft, varme og måske også lidt alkohol. Den er godt krydret og derudover er der engelsk lakrids, eukalyptus, jernbanesveller, eg, kirsebær, bagepulver, kakao, skråtobak samt en balsamisk syre.

I munden er vinen frisk, har god syrlig frugt og viser dermed en langt lettere siden end næsen. Den er simpelthen meget lettere i smagen end duften indikerer. Der er god syre, en lille bitterhed, tanninerne markerer sig pænt, syrlige og levende … bider dig lidt i kinderne og siger hva’ så? Eftersmagen er okay med nogle jernagtige noter.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 159,95 kr., men 129,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 4,5/7   

2013 Zorzal Wines, Eggo Tinto de Tiza, Mendoza, Argentina

2013 Zorzal Wines, Eggo Tinto de Tiza, Mendoza, ArgentinaVinen Eggo Tinto de Tiza er topvinen fra Zorzal Wines, er vinificeret i store cement-æg – deraf navnet Eggo –  og lagrer samt macererer i hele 6 måneder på skallerne. Den havde Steffen med som sin anden vin ved seneste vinaften.

Steffen har tidligere haft en vin fra Zorzal Wines med, nemlig den imponerende Gran Terroir Pinot Noir, som jeg var ret vild med.

Zorzal Wines ligger i Mendozo i Argentina … nemlig i området Gualtallary, som ligger i omkring 1.350 meters højde sydvest for de kendte områder som Maipú og Luján de Cuyo i Mendoza. Vi er også tættere på Andesbjergene ovre mod Chile.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af de tre argentinske brødre Gerardo, Matías og Juan Pablo Michelini samt 6 canadiske investorer anført af Bruce Murray og Dan Huras, som begge havde tjent en stor røvfuld penge indenfor olie- og gasindustrien.

Det afspejlede sig også i opstarten, hvor der blev opført et state-of-the-art vineri, som stod færdigt i 2009. Imens lånte vinhuset allerede i 2008 lokaler, hvor de første vine på Malbec blev produceret. Og var fra starten har vinhuset fået enorm succes.

zorzal-wines-winery

Således har det store Wine & Spirits Magazine to gange udråbt Zorzal Wines som et af de af 100 bedste vinhuse i verdenen. Den store succes kan i høj grad tilskrives de kreative, kunstneriske vinmagere Matias og Juan Pablo Michelini, hvor det specielt er sidstnævnte, som er ansvarlig vinmager.

Juan Pablo er uddannet ønolog fra Don Bosco College, som er Mendozas vigtigste skole for uddannelse af vinmagere. Derefter har Juan Pablo arbejdet på St. Francis Winery i Sonoma samt hos det argentinske vinhus Doña Paula. Derudover har han boet to år i Frankrig, hvor han bl.a. arbejdede i Pomerol inden han igen rejste tilbage til Argentina, hvor han arbejde en periode i Cafayate.

Juan Pablo er lidt af en hippie … meget utraditionel på mange måder. Derudover er Juan Pablo en ivrig guitarist og det påstås, at man aldrig har set han til en vinsmagning uden hans guitar. Den sidste broder Gerardo Michelini er ikke involveret i selve vinproduktionen, men er mere vinhusets opsynsmand.

Zorzal Wines har samlet 70 hektar højtbeliggende vinmarker, hvor jorden består af sand, sten, kalksten. Vinstokkene omfatter sorter som Malbec, Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc og et par stykker mere.

Med en minimalistisk og perfektionistisk tilgang til arbejdet i vinmark og vinifikationen skaber de ekspressive, aromatiske og komplekse vine med ren frugt, mineralsk rygrad og frisk struktur. Brugen af fade er meget begrænset, så i stedet vinificeres topvinene i store cement-æg.

Vinene fra huset er opdelt i 3 serier, nemlig først Terroir Unico, så Gran Terroir og endelig topvinene i Specialties. Denne Eggo Tinto de Tiza hører til sidstnævnte kategori … Eggo-serien, som består af 3 forskellige vine, en Blanc de Cal på 100% Sauvignon Blanc, en Filoso Pinot på ren Pinot Noir samt denne Eggo Tinto de Tiza, som er lavet på 92% Malbec, 5% Cabernet Franc og 3% Cabernet Sauvignon.

Som jeg skrev indledningsvis, så sker både den alkoholiske og malolaktiske gæring i æggeformet-formede beholdere lavet af cement. Bærmen eller skallerne bliver i beholderne under hele lagringen, som varer omkring 6 måneder. Ingen brug af egefade eller andre ting, som kan præge vinen.

I glasset er det en virkelig mørk motherfucker … sort med lilla skær i kanterne. Næsen er røget kød, salami, Beef Jerky, brombær, solbær, lidt mentol, lakrids og nogle mineralske elementer af en slags … kul eller kridt måske.

Smagen har en virkelig syrlig kant, nærmest stærk bitter … og vinen virker faktisk nærmest alt for ung endnu. Tanninerne er tætte og stramme.  Der er kraft og saft, men syren dominerer sammen med lidt mentol, eucalyptus, mineraler og salt samt lidt grønne noter. Der er også en vis elegance og cremethed i vinen. Virkelig kompleks og kræver en vis tid til fordybelse. Men det er sgu meget spændende.

Købt hos Atomwine, hvor prisen er 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2010 Familia Zuccardi, Zuccardi Zeta, Mendoza, Argentina

2010 Familia Zuccardi, Zuccardi Zeta, Mendoza, ArgentinaEfter en amerikansk slagside i de oversøiske vine til seneste byggemøde, så var næste vin dog argentinsk … nemlig denne Zuccardi Zeta fra vinhuset Familia Zuccardi, som holder til i Maipú provinsen, lidt øst for Mendoza by.

Der driver de – foruden vinhuset – også restauranten Casa del Visitante.

Vinhuset er grundlagt i 1963 af ingeniøren Alberto Zuccardi, som allerede i1950 slog sig ned i Mendoza. I starten af 1960’erne begyndte han at plante nogle vinstokke og eksperimentere med et system for kunstvanding. Det var et system, som han selv havde opfundet baseret på metoder, som ellers kun bruges i Californien.

Egentlig var det slet ikke meningen, at Alberto Zuccardi ville lave vin. Han ville bare afprøve afvandingssystemet i praksis, og til det formål anlagde han en mindre vinmark. Forsøget var meget vellykket, og samtidig blev han grebet af vindyrkning, således det blev startskuddet for vingården.

I dag drives vingården af 3. generation i form af Sebastián Zuccardi, som dog får hjælp af faderen José Alberto, mens broderen Miguel står for gårdens produktion af olivenolie, ligesom søsteren Julia har ansvaret for restauranten. Med andre ord et rigtigt familieforetagende.

Men det er et pænt stort familieforetagende, for Familia Zuccardi har i dag ikke mindre end 837 hektar vinmarker, fordelt med 37 hektar på La Consulta, 55 hektar på Vista Flores og 90 hektar på Altamira … i Valle de Uco. Derudover 475 hektar i Santa Rosa og endelig 180 hektar i Maipú. 35% af vinmarkerne drives økologisk.

I september 2015 blev winemaker Sebastián Zuccardi for anden gang kåret til “Winemaker of the Year” i Gaucho Annual Winemaker Awards i London. Wine Enthusiast har nomineret Familia Zuccardi til New World Winery 2015 og Decanter har udråbt José Alberto og Sebastián Zuccardi som værende blandt de fem mest indflydelsesrige personligheder i argentinsk vin.

Zuccardi laver vine under 3 brands, nemlig Zuccardi, Santa Julia og Malamado. Under Zuccardi brandet er vinene delt op i serier, bl.a. Serie A, Q, specialiteter samt Icon vine.

Denne Zuccardi Zeta er lavet på 87% Malbec og 13% Cabernet Sauvignon, alle fra ca. 40 år gamle vinstokke. Fremgangsmåden er den samme som med Zuccardis anden topvin med en grundig håndsortering både før og efter afstilkning af druerne. Gæringen starter spontant med de i kælderen naturligt forekomne gærstammer. Efter gæring og maceration over ca. 30 dage lagrer vinen i franske fade i omkring 12 måneder inden den endelige blanding.

Næsen er sådan godt fyldig med mørke bær, solbær, svag blomme, saft og kraft, lidt kaffe og kakaopulver, lakrids, grønne grene, vanilje … men virker til at hænge godt sammen. Intet stikker ud og virker meget tillokkende med svag blomsternote til sidst.

I munden er der selvfølgelig også saft og kraft, fed og cremet, men det bliver her ikke for voluminøs, for der er både syre og godt med tanniner i vinen. Der er syrlige mørke bær, solbær, blommer, let peber og virkelig tør.  Måske aftenen bedste vin.

Købt hos Jysk Vin, hvor prisen er 259 kr. ved køb af 1 flaske og 229 kr. ved køb af 6 flasker.

Rating 5/7  

2012 Escorihuela Gascon, 1884 Malbec Reservado, Mendoza, Argentina

2012 Escorihuela Gascon, 1884 Malbec Reservado, Mendoza, ArgentinaKender I det? Man finder nogle gange sjove eller overraskende ting i ens vinkøleskab … men man må jo selv ha’ stoppet dem derind på et tidspunkt? Det gælder lige præcis med denne 1884 Malbec Reservado fra det argentinske vinhus Escorihuela Gascon, som min lange arm i går – fuldstændigt tilfældigt, vilkårligt og på grænsen til det lemfældige – havde trukket ud af køleskabet.

Vinhuset Escorihuela Gascon ligger ved Godoy Cruz i den sydlige del af Mendoza by. De har deres vinmarker lidt længere mod syd tæt på Luján de Cuyo, nemlig ved Altamira og Agrelo. Ved Altamira har huset 78,5 hektar vinmarker i 1.200-1.300 meters højde og ved Agrelo har de 150 hektar i omkring 1.000 meters højde.

Escorihuela Gascon er et af de ældste vinhuse i Mendoza og er – totalt overraskende – grundlagt i netop år 1884, som der jo også står på denne flaske. Det var nemlig året, hvor Don Miguel Escorihuela Gascón, i en alder af blot 23 år, vendte tilbage til Argentina efter en 4 års rejse til Aragon i Spanien og købte 42 hektar jord, plantede vinstokke og grundlagde sin vingård.

Og den fik succes, hvilket bl.a. gjorde Don Miguel Escorihuela Gascón i stand til at bygge den højeste bygning i Mendoza. Det gav han ham øgenavnet El Loco Escorihuela, for man måtte da være tosset, når man byggede en ni-etagers bygning i et område, som med jævne mellemrum blev ramt af jordskæv.

Don Miguel byggede bl.a. ejendommen med blyindfattede ruder importeret fra Frankrig og den stod færdig i 1926, klar til udlejning. Et år senere ødelagde et stort jordskælv mange huse omkring Don Miguels ejendom … men den stod intakt.

Don Miguel og hans familie blev en anerkendt familie i Argentina … ikke kun for de ekstraordinære vine, men også for deres bidrag til opførelse af hospitaler. Og vingården var ejet af familien Escorihuela Gascón helt frem til 1992, hvor den blev overtaget af en gruppe af investorer, som har pustet nyt liv i den gamle, historiske vingård. Men husets topvin hedder fortsat Don … efter den gamle grundlægger.

Her har vi dog fat i en af husets billigere vin, en ren Malbec baseret vin … 1884 Malbec Reservado, formentlig primært fra husets marker i Agrelo. Vinen er lavet af vinmageren Gustavo Marin og den har lagret på 50% franske og 50% amerikanske egefade i 8 måneder. Ellers er det lidt sparsomt med oplysninger om vinen, da den – jf. husets hjemmeside – ikke længere ser ud til at indgå i deres program.

Men det er heller ikke typisk argentinsk Malbec … faktisk et pænt stykke fra. Der er slet ikke den tyngde og intensitet, som vi kender fra de bedste argentinske Malbec vine. I stedet er der en aroma fra grønne vinblade, violer, eucalyptus, kampfer, eg, urter, solbær, ribs, hyben … en virkelig nærmest syrlig side.

Smagen har også en syrlig side … meget frisk frugt med hvid peber, men særligt den syrlige smag står frem … en syrlig krydret smag. Vinen smager sådan set okay, men stor argentinsk Malbec bliver det aldrig.

Købt hos Vinoble, hvor prisen var 79 kr.

Rating 3,5/7  half_thumb

2014 Zorzal Wines, Gran Terroir Pinot Noir, Mendoza, Argentina

2014 Zorzal Wines, Gran Terroir Pinot Noir, Mendoza, ArgentinaNæste vin … første af vinaftenens mange Pinot Noir vine. Denne Gran Terroir Pinot Noir kommer vinhuset Zorzal Wines i Argentina. Kan ikke huske, hvornår jeg sidst har fået Pinot Noir fra Argentina, men denne lille bandit overraskede totalt.

Zorzal Wines ligger i Mendozo i Argentina … nemlig i området Gualtallary, som ligger i omkring 1.350 meters højde sydvest for de kendte områder som Maipú og Luján de Cuyo i Mendoza. Vi er også tættere på Andesbjergene ovre mod Chile.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af de tre argentinske brødre Gerardo, Matías og Juan Pablo Michelini samt 6 canadiske investorer anført af Bruce Murray og Dan Huras, som begge havde tjent en stor røvfuld penge indenfor olie- og gasindustrien.

Det afspejlede sig også i opstarten, hvor der blev opført et state-of-the-art vineri, som stod færdigt i 2009. Imens lånte vinhuset allerede i 2008 lokaler, hvor de første vine på Malbec blev produceret. Og var fra starten har vinhuset fået enorm succes.

Således har det store Wine & Spirits Magazine to gange udråbt Zorzal Wines som et af de af 100 bedste vinhuse i verdenen. Den store succes kan i høj grad tilskrives de kreative, kunstneriske vinmagere Matias og Juan Pablo Michelini, hvor det specielt er sidstnævnte, som er ansvarlig vinmager.

Juan Pablo er uddannet ønolog fra Don Bosco College, som er Mendozas vigtigste skole for uddannelse af vinmagere. Derefter har Juan Pablo arbejdet på St. Francis Winery i Sonoma samt hos det argentinske vinhus Doña Paula. Derudover har han boet to år i Frankrig, hvor han bl.a. arbejdede i Pomerol inden han igen rejste tilbage til Argentina, hvor han arbejde en periode i Cafayate.

Juan Pablo er lidt af en hippie … meget utraditionel på mange måder. Derudover er Juan Pablo en ivrig guitarist og det påstås, at man aldrig har set han til en vinsmagning uden hans guitar. Den sidste broder Gerardo Michelini er ikke involveret i selve vinproduktionen, men er mere vinhusets opsynsmand.

Zorzal Wines har samlet 70 hektar højtbeliggende vinmarker, hvor jorden består af sand, sten, kalksten. Vinstokkene omfatter sorter som Malbec, Pinot Noir, Chardonnay, Sauvignon Blanc og et par stykker mere. Med en minimalistisk og perfektionistisk tilgang til arbejdet i vinmark og vinifikationen skaber de ekspressive, aromatisk komplekse vine med ren frugt, mineralsk rygrad og frisk struktur. Brugen af fade er meget begrænset, så i stedet vinificeres topvinene i store cement-æg.

Vinene fra huset er opdelt i 3 serier, nemlig først Terroir Unico, så Gran Terroir og endelig topvinene i Specialties. Denne Pinot Noir hører til serien Gran Terroir, som samlet omfatter 3 vine på henholdsvis Malbec, Cabernet Sauvignon samt denne Gran Terroir Pinot Noir.

Druerne til denne vin kommer fra to forskellige marker med forskellig undergrund. Druerne høstes manuelt, og presses uden afstilkning. Efter vinifikationen lagrer vinen på 1 år gamle barriques fra Bourgogne.

Og i næsen (og glasset) klar Pinot Noir. Der er aroma med modne kirsebær, jordbær, fylde, kanel, lette blommer, frugtsten, eg, rosmarin og eucalyptus, nogle grønne noter, gran, fyrnåle og lidt Kongen af Danmark. Smagen er rund, blød … smager lidt at mørkere bær end dens europæiske søstre, men tanninerne er dejlig markant og syren herlig tydelig. Der er lidt peber, svag sødme og en flot, lang eftersmag, hvor syren virkelig sidder i munden i lang tid. Se, det kan vi li’. Far er bestemt glad.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Købt hos Atomwine, hvor prisen er 169 kr., men 125 kr. ved køb af 6 flasker. Det er billigt.

Rating 5/7