Tag-arkiv: Italien

2016 Ampeleia, Bianco di Ampeleia, Toscana, Italien

2016 Ampeleia, Bianco di Ampeleia, Toscana, ItalienBesøg hos Houlberg kræver nogle gange en bred horisont og rummelighed … fx overfor en grumset orangevin som denne Bianco di Ampeleia fra vinhuset Ampeleia Società Agricola, som ligger ved byen Roccatederighi i Maremma området ved kysten i det sydlige Toscana.

Ampeleia er grundlagt i 2002 som et projekt mellem vennerne Elisabetta Foradori, Giovanni Podini og Thomas Widmann. De købte ejendommen i Roccatederighi af det schweiziske ægtepar Heather og Peter Max Suter, som i 1960’erne havde købt gården, som dengang var nedlagt og forfalden.

Suter familien forvandlede den imidlertid til en velfungerende ejendom med skovdrift, korn, får og en mindre vinproduktion. De var også ansvarlige for, at der i stor stil blev plantet både Cabernet Franc og Merlot på markerne.

I dag er det alene Elisabetta Foradori og Giovanni Podini, som driver Ampeleia, da Thomas Widmann i 2009 måtte udtræde på grund af forretninger i hans hjemland.

Det er den dybt spirituelle og biodynamiske Elisabetta Foradori, som er den drivende kraft i foretagendet, og hende er vi tidligere stødt på her på bloggen. Hun driver nemlig den fantastiske vingård Azienda Agricola Elisabetta Foradori oppe i Alto Adige området.

Jeg har tidligere smagt og skrevet om flere vine derfra, og det er såmænd også den vingård, som danske Emil Skytte har arbejdet på … ham som står bag vinen Ætheria, som jeg gav 7 af de fede houlbergske tommelfingre.

Ampeleia Società Agricola består af samlet 120 hektar jord, men alene 45 hektar er vinmarker, som ligger i tre niveauer … det som de lokalt kalder Ampeleia di Sopra, hvilket er den øverste del, dernæst Ampeleia di Mezzo og endelig Ampeleia di Sotto, som den laveste beliggende del.

Siden 2009 har man arbejdet biodynamisk på gården, og vinene er nu certificeret økologisk. Visionen for Ampeleia er at være en selvforsynende enhed uden input udefra. Gødning kommer fx fra farmens egne køer. Man vil skabe vin, der på den mest naturlige måde formidler landskabets mangfoldighed.

I kælderen bruges traditionelle og naturlige metoder – dvs. man hverken tilsætter eller fjerner noget fra vinen. Alle vine gæres spontant og der bruges kun fadlagring på topvinene Ampeleia.

Resten af vinene lagres på cement, for at bevare et så rent udtryk som muligt. Der svovles minimalt ved flaskning, hvilket er med til at give vinene et herligt saftigt og læskende udtryk.

Der dyrkes i dag primært druesorterne Cabernet Franc samt Sangiovese, men også andre druer som Grenache, Carignano, Mourvedre, Alicante Bouschet og Marsellan.

Derudover har Ampeleia Società Agricola også nogle marker, som er tilplantet med mange forskellige lokale sorter, og denne Bianco di Ampeleia er netop sådan en vin fra sådan en mark … altså et fieldblend på alskens druesorter.

Marken hedder Vigna delle Pieve og ligger i 300-600 meters højde, med sand- og grusholdig jord. På marken er det Trebbiano som den primære drue, mens resten er andre grønne, lokale sorter, som alle er høstet manuelt med et udbytte på 50 hektoliter pr. hektar.

Vinen er spontangæret med 10-12 dages maceration og er efter endt fermentering modnet 6 måneder på cementtanke. Og jo … den er ganske orange i glasset, men grumset orange.

Næsen er molto speciale … ikke vildt givende, men der kan lokkes lidt syrlig abrikos frem, vilde blomster, surkål, katteurt og lidt bio bio aromaer, men også nogle varmere noter, måske endda let honning.

Smagen er ligeledes en kende til den neutrale side, men har bestemt noget modent frugt af en slags, tørrede abrikoser er mit bedste bud. Det er blid og syrefattig vin, smager ganske godt, men jeg falder ikke svimlende ned af stolen … heller ikke fordi, at det er orangevin, for der mangler sgu lidt bund og syre.

Købt hos Bichel Vine til 180 kr.

Vinanmeldelse 4/7

2015 Ada Nada, Langhe Nebbiolo Serena, Piemonte, Italien

2015 Ada Nada, Langhe Nebbiolo Serena, Piemonte, ItalienTid til forkælelse … i gang med at kokkerere lidt svineskank. I det elegante Nude Stem Zero glas har jeg hældt lidt lys Nebbiolo saft … en Langhe Nebbiolo Serena fra Vitivinicola e Agriturismo Ada Nada og det er sgu nærmest mini-Barolo til en helt sindssygt lav pris. Men sig det ikke til andre … lad det være vores hemmelighed. Livet er dejligt.

Jeg var imponeret, da jeg smagte Ada Nadas 2011 Barbaresco Elisa til blot 175 kr., men denne Langhe Nebbiolo Serena – igen opkaldt efter en af Anna Lisas og Elvio Nadas 3 piger Elisa, Serena og Ginevra – gør mig sgu også så glad, så jeg giver grisen et muntert klap på skanken.

Druerne – selvfølgelig 100% Nebbiolo – kommer fra nogle af familien Nadas 9 hektar vinmarker i området Valeirano og Rombone beliggende i 200 til 350 meters højde.

Druerne høstes manuelt og afstilkes derefter, hvorefter de presses og overføres til rustfrie ståltanke, hvor de ligger med skallerne med 5-8 dages maceration og gæring ved 28-30 grader. Derefter presses druerne og mosten overføres til anden ståltank til den malolaktiske gæring, hvorefter vinen lagrer på barriques i 3 måneder efterfulgt af ufiltreret aftapning på flaske og lagring yderligere 2 måneder. Der laves årligt kun 3.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er det ærketypisk piemontisk Nebbiolo … masser af læder, violer, roser samt en herlig, stram italiensk syre, lys frugt, ribs samt en virkelig lækker modenhed i frugten – uha – lidt eg, grønne blade, mentol og røg. Dufter vildt godt.

I munden er det dejlig stram og tanninholdig lys frugt, pænt med syre og lethed. Det er en levende og frisk vin, nærmest med Barolo kvaliteter, selvom den måske er letbenet. Men let til bens er ingen skam, når det smager sådan her og til prisen en totalt no-brainer. Jeg har fået dyr Barolo, som ikke når denne til sokkeholderne, så er du Nebbiolo fan aka Neb-lover, så får du masser af kvalitet og drikkeglæde i denne Langhe Nebbiolo Serena.

Forhandles af Italux, hvor en flaske alene koster beskedne 85 kr.

 Vinanmeldelse 5,5/7

2014 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2014 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienDenne Barbaresco fra Marchesi di Barolo har jeg smagt rigtigt mange gange og – hånden på hjertet – uden rigtigt at blive kæreste med den skarptungede, krævende, italienske donna.

Jeg har således skrevet om vinen her på bloggen i både årgang 2007, 2009, 2010 og 2012, men nu opsøger jeg igen et muligt kærlighedsforhold med 2014’eren. Ellers har jeg mere været forelsket i hendes søstre, fx den geniale Barbera d’Alba Peiragal eller søstrene med ægte Barolo i blodet, hvilket selvfølgelig er synd for denne mindre danseglade Barbaresco søster.

Vinen er selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo, og er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges af et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

I næsen masser af eg, tør, støvet og har masser af italiensk, balsamisk syre, frugten måske en kende federe end forventet, selvom vi fortsat er i den lyse afdeling med lyse blommer og en smule ribs, men klart en mørkere Nebbiolo end forventet. Derudover er der lidt mynte, animalske elementer og læder.

I munden virker vinen alt for ung, men det er dog heller ikke en vin, som skal ligge for lang tid, hvilket jeg erfarede, da jeg for blot en måned siden smagte vinen i en årgang 2007. Smagen er frisk og ganske syrlig … det er virkelig stramt med lyserød frugt, ribs, granatæbler, lidt peber og tydelige tanniner. Denne donna er tilsyneladende ikke imponeret af mine tilnærmelser … ikke imødekommende og venlig, men lidt et syrehoved.

Forhandles af Vinspecialisten / H.J. Hansen Vin, hvor prisen er 235 kr., men fra 1. februar til 30. april kan vinen købes til 150 kr. ved køb af 2 flasker.

Vinanmeldelse 4/7   thumbthumbthumbthumb

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, Italien

2017 Ada Nada, Vino Rosato Emma, Piemonte, ItalienFra Elisa til Emma … sidste uge bød på en overbevisende 2011 Barbaresco Elisa fra Azienda Vitivinicola e Agriturismo Ada Nada. Nu hedder vinen Emma og er en Vino Rosato … altså rosévin på en regntung vinterdag. Men sådan er der jo så meget.

Mens den smagte Barbaresco er opkaldt efter en af Anna Lisas og Elvio Nadas 3 børn … pigerne Elisa, Serena og Ginevra, så har jeg imidlertid ingen anelse om, hvor denne blegrøde rosévin hedder Emma. Alle pigerne kan i øvrigt ses på billedet ovenover med moder Anna Lisa.

Vino Rosato Emma har intet årstal på etikette, men en lille kode L01-18 afslører, at vinen er flasket i januar 2018 og dermed lavet af druer fra 2017-høsten.

Det er ren Nebbiolo, og efter høst ligger druerne 24-36 timer ved 18-20 grader og macererer lidt inden de presses. Derefter sker den alkoholiske gæring af saften og når den er afsluttet, så lagrer vinen i ståltankene omkring 3 måneder inden vinen flaskes uden filtrering. Derefter ligger vinen 2 måneder på flaske og der laves årligt beskedne 1.300 flasker af denne rosévin.

Næsen er en kende neutral, men jeg fanger lidt jordbær. Efter lidt tid åbner vinen en smule mere op, selvom duften aldrig bliver eksplosiv eller meget givende. Der kommer en tør og umiskendelig stram, italiensk syre og det giver lidt liv i de lyserøde underskørter.

Smagsmæssigt er der både hindbær, grape og bitterhed. Det er en frisk vin med et bittert og syrligt bid, og Emma vil klart danse bedre på terrassen med lidt sol, samba og hede andre hede rytmer. Hun kan dog lige krave op på 4 fede fingre.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 75 kr., men lidt vildt at man blot for 100 kr. mere kan få deres mageløse Barbaresco Elisa.

 Vinanmeldelse 4/7

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, Italien

2004 Roberto Sarotto, Villa Aurora Barbaresco Riserva, Piemonte, ItalienDenne Villa Aurora Barbaresco Riserva fra Azienda Agricola Roberto Sarotto er lidt en underlig, sær og mærkelig vin … smager slet ikke som Nebbiolo, men mere som noget fra det sydlige Italien. Det vender vi selvfølgelig tilbage til.

Azienda Agricola Roberto Sarotto ligger lidt øst for den lille by Neviglie. Det er omkring 10 kilometer øst for Alba i det dejlige piemontiske landskab. Vingården er oprindelig grundlagt i 1800-tallet af Giuseppe Sarotto, som selv kom fra Barbaresco og slog sig ned i Neviglie som landmand.

Da han døde, blev vinmarkerne delt mellem hans 3 sønner Giulio, Giovanni og Giacomo … og Azienda Agricola Roberto Sarotto er en videreførsel af Giacomos del. Giacomo begyndte nemlig efter arven at lave sine egne vin hjulpet af sin  søn Giovanni og senere hans barnebarn Luigi Giovanni.

Fra 1870 til midt tæt på 2. verdenskrig ekspanderede familien og specialiserede sig i produktionen af vine på Dolcetto, som de bulk i træfade bl.a. eksportere helt til England. Efter krigen optog Luigi Giovannis søn Angelo driften, bl.a. med nye druesorter, men solgte alle druer til andre producenter og kooperativer.

Det ændrede Angelos søn Roberto i 1991, da han overtog driften fra sin fader og lige siden har familien brugt alle druer til deres egen produktion … ja endda udvidet med køb af en 20 hektar stor vingård i Barolo området.

Dermed har familien samlet 50 hektar vinmarker, som er fordelt i både Barolo, Barbaresco, Neviglie og Gavi. Til at hjælpe Roberto er der hustruen Aurora, men også Robertos forældre hjælper til med driften på gården.

Roberto Sarotto laver primært kraftige og bløde vine med et tydeligt præg af fad og hvor den kraftige syre er under kontrol. Han har et stort moderne vineri, hvor der er en kapacitet på 5.000 hektoliter, heraf 800 hektoliter i egefade.

Denne 2004 Villa Aurora Barbaresco Riserva er lavet af nogle gamle fade, som gamle Angelo Sarotto havde gemt væk og var glemt. Da Roberto fandt fadene med den glemte Riserva vin, så besluttede han, at den skulle flaskes … og det er altså denne vin.

Næsen er ganske opulent, men bestemt ikke uinteressant. Der er en smule babybræk – på den gode måde – mørk frugt, ja nærmest tørret mørk frugt, blåbær, lidt læder, masser af mælkesødme, mælkechokolade, kanel og sød tobak.

I munden er vinen også ganske sød … også alt for sød, så det minder på ingen måder om Nebbiolo, men snarere om noget fra Syditalien. Men samtidig er vinen dog virkelig tør, så det stritter lidt i forskellige retninger, men jeg nåede ikke at blive fan af denne vin.

Er tidligere forhandlet i Irma, Spar og andre supermarkeder, men prisen har jeg ikke et bud på.

Vinanmeldelse 3,5/7

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, Italien

2009 Siro Pacenti, Brunello di Montalcino Pelagrilli, Toscana, ItalienNæste vin på Houlbergs Vinblog er en 2009’er Brunello di Montalcino Pelagrilli fra vinhuset Siro Pacenti, som holder til 2-3 kilometer nordøst for Montalcino by.

Siro Pacenti er oprindelig grundlagt i 1970, da Siro Pacenti købte en lille landejendom bl.a. med den tilhørende vinmark Peligrilli. Han gik i gang med at tilplante alle vinmarkerne. Det var dog først i 1988, hvor sønnen Giancarlo Pacenti overtog driften, at der for alvor kom gang i vinproduktionen.

Dels var vinstokkene først der ved at være klar til at give druer af god kvalitet, og derudover havde Giancarlo også masser af idéer til vinproduktionen efter besøg i Bordeaux, hvor han var blevet venner med Professor Yves Glories, som var leder af det ønologiske fakultet ved universitet i Bordeaux University.

Giancarlo opkøbte yderligere marker, bl.a. nogle marker syd for Montalcino, herunder marken Piancornello, som hans bedstefar engang havde ejet og tilplantet med Sangiovese vinstokke.

Derudover indgik han i et samarbejde med den franske professor, idet han havde en plan om at lave to vine, en Brunello di Montalcino og en Rosso di Montalcino inspireret af modellen fra Bordeaux om en 1. vin – altså Brunello’en – og en 2. vin, som selvfølgelig så var Rosso’en.

Derudover skulle vinene selvfølgelig laves i moderne stil … med Bordeaux som forbillede, dvs. lagring på 225 liters barriques og gerne nye fade. Og helt skidt var det åbenbart ikke, for siden 1995 har Giancarlo Pacentis Brunello hvert år fået de prestigefyldte 3 glas – Tre Bicchieri – i den italienske vinbibel Gambero Rosso. I dag er Giancarlo kendt som en af de bedste Brunello producenter.

Der er i perioden 2001-2004 bygget en topmoderne vingård med state-of-the-art vineri. Samlet har Siro Pacenti i dag 22 hektar vinmarker, alle tilplantet med Sangiovese, og det danner basis for 4 forskellige vine, nemlig Giancarlos Rosso di Montalcino, en Brunello di Montalcino Pelagrilli, en Brunello di Montalcino Vecchie Vigne og endelig Brunello di Montalcino Riserva PS.

Denne Brunello di Montalcino Pelagrilli er selvfølgelig lavet med druer fra vinhusets nordligste mark Pelagrilli, og det er 100% Sangiovese fra 25 år gamle vinstokke.

Vinen er vinificeret i store temperaturstyrede ståltanke, maceration i 18-20 dage og har derefter lagret 24 måneder på franske barriques og derefter en periode på flaske inden frigivelse. Der laves årligt 20.000 flasker af vinen, som jeg tidligere har smagt … dog blot i årgang 2010.

Hvor er den dog lækker … herlig lys og transparent i glasset, og det fortsætter i næsen med masser af lyse og syrlige bær, granatæbler, ribs, lyse blommer, italiensk streng syre, te-blade, en kulkælder, lidt jernbanesveller, læder, gazebind, medicinskab, røg og eg. Den er klart mere lys i udtrykket end 2010’eren.

I munden er frugten dog en tak mørkere end i duften, tranebær, ribs og blåbær, en let tør- og bitterhed, masser af tanniner, som sammen med en streng syre virkelig giver vinen karakter og bid. Samlet bliver det både blødt, fokuseret … hvalpefedtet er smidt og det giver en sindssygt lækker vin og klart bedre end 2010’eren.

Forhandles af Vinpusheren, hvor en flaske normalt ligger på 399 kr.

Vinanmeldelse 6/7   

2011 Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, Italien

2011 Adanti, Arquata Umbria Rosso, Umbrien, ItalienGee I miss Montefalco, som jeg besøgte for snart 2 år siden i februar 2017. Men så er det jo godt, at man bare kan proppe en vin op og få lidt umbriske vibes … selvom denne Arquata Umbria Rosso fra Azienda Agricola Adanti er en IGT vin, som ikke er lavet på de sædvanlige lokale druer.

Adanti var desværre ikke et af de mange vinhuse, som jeg besøgte under mit besøg i Montefalco, selvom jeg dog i løbet af dagene i Umbrien smagte Adantis Sangrantino vin. Efterfølgende har jeg også smagt deres 2011 Arquata Montefalco Rosso … søstervinen til denne.

Cantine Adanti aka Azienda Agricola Adanti ligger ved Bevagna lidt nord for Montefalco. Vingården er grundlagt i midten af 1960’erne, da Domenico Adanti købte ejendommen Arquata, et gammelt Celestine munkekloster, som han efterfølgende renoverede.

Han genplantede samtidig ejendommens marker med både vinstokke og oliventræer. I dag har Adanti sammenlagt 40 hektar jord, hvoraf de 30 hektar er vinmarker, mens de sidste 10 hektar er oliventræer.

På vinmarkerne dyrker familien druesorterne Sangiovese, Sagrantino, Cabernet Sauvignon, Barbera, Merlot og Grechetto.

I dag er det Pietro, Daniela og Donatella Adanti, som driver vingården og laver 10 forskellige vine samt selvfølgelig lidt grappa og masser af olivenolie.

Denne Arquata Umbria Rosso er lavet på 40% Cabernet Sauvignon, 40% Merlot samt 20% Barbera, som kommer fra 2 forskellige lerholdige vinmarker i Bevagna. Efter høsten er druerne afstilket, knust og gæring sker i rustfrie ståltanke ved 28 grader med 4 ugers maceration. Efter endt fermentering lagrer vinen 24 måneder på barriques efterfulgt af 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Næsen byder på både mørk og gæret frugt, en mørk balsamisk og moden syre, blommer, solbær, kakaopulver samt nogle grønne blade og grene med en snert eukalyptus.

I munden er det en fyldig, mørk og fløjlsblød vin, som er meget smooth og har godt med power. Der er lakrids, vanilje, en smule mælkechokolade mellem den mørke frugt, en ganske pæn tørhed og masser af tanniner, som egentlig ikke er Montefalco stramme, men blot sidder i munden lang tid efter et sip af vinen. Det er sgu ganske flot produceret vin … pænt.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 122 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Ada Nada, Barbaresco Elisa, Piemonte, Italien

2011 Ada Nada, Barbaresco Elisa, Piemonte, ItalienItalux è uno dei miei rivenditori preferiti di succo Italiano … er en af my favorite dealers af italienske dråber … gode vine og billige priser. Næste vin er fra deres sortiment, en 2011 Barbaresco Elisa fra Azienda Vitivinicola e Agriturismo Ada Nada.

Ada Nada er et lille familieforetagende, som er grundlagt i 1919 af Carlo Nada, men i dag drives af 4. generation i form af Anna Lisa Nada – som I kan se på billedet ovenover – og hendes mand Elvio. Anna Lisa overtog gården i 2012, da hendes far Gian Carlo Nada desværre døde i en ung alder.

Det er nu imidlertid Anna Lisas mand Elvio, som tager sig af produktionen af vinene, mens Anna Lisa står for hele driften af familiens lille hotel, som omfatter udlejning af 10 værelser samt 3 lejligheder … alle selvfølgelig navngivet efter forskellige vintyper.

Elvio får dog hjælp til produktionen af vinene fra vinkonsulenterne og ønologerne Gianfranco Cordero og Ivon Picollo. Vinene laves i kælderen på den gamle vingård og der anvendes primært gamle 3.000 liters egefade, helt traditionelt samt en smule barriques.

Samlet har familien 9 hektar vinmarker i området Valeirano og Rombone. Vinstokkene er gennemsnitlig omkring 40 år gamle og det giver sammenlagt basis for en årsproduktion på omkring 45.000 flasker vin … hvor en del garanteret nydes af vinglade turister på deres agriturismo.

Produktionen på Ada Nada er fordelt på 13 forskellige vine, heraf en Spumante, en rosato, 3 hvide samt en række rødvine på Dolcetto, Barbera og selvfølgelig Nebbiolo.

Denne Barbaresco Elisa er én af husets 3 Barbaresco’er, hvor druerne kommer fra området ved Rombone i Treisa tæt ved vingården i omkring 200-350 meters højde i med et terræn bestående af kalkholdig hvid mergel og ler.

Druerne er høstet med håndkraft, afstilket og presses, hvorefter de anbringes i rustfrie ståltanke for vinifikationen. Maceration sker derefter i omkring 10 dage ved kontrolleret temperatur. Derefter presses mosten og overføres til gæringstankene til den alkoholiske gæring og efterfølgende malolaktiske gæring.

Vinen lagrer herefter 18-20 måneder i store egefade, hvorefter den flaskes ufiltreret og lagrer så på flaske i yderligere 6-8 måneder inden frigivelse til salg. Der laves årligt omkring 4.000 flaske af denne vin.

Den lille italienske opstoppertud har meget let og moden frugt, lidt hindbær med et snert af nogle mørkere bær og måske lidt mørkere i frugten end normalt for Nebbiolo. Derudover er der violer, masser af eg, mynte, noget bondsk og beskidt, støvet og tørt. Modenheden i den sarte og her lidt dybere frugt er bare lækker.

Smagsløgene forkæles af en stringent italiensk syre, en super lækker frugt med en dejlig, dekadent modenhed, som jeg bare elsker, men som kræver lidt tid og luft i glasset for at folde sig maksimalt ud, så husk at give vinen godt med luft.

Der er masser af gummemasserende tanniner, men ikke helt vildt, for samtidig er vinen Bamseline-blød og har som bamsen også blomsterflora, lethed … og vinen er sgu også lidt nuttet.

Forhandles af Italux, hvor en flaske koster 175 kr. og jeg er nødsaget til at sige; nøj … det er sgu billigt.

 Vinanmeldelse 6/7

2007 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, Italien

2007 Marchesi di Barolo, Barbaresco, Piemonte, ItalienVi var nytårsaften tørstige efter mer’ rødvin og jeg åbnede denne modne 2007 Barbaresco fra Marchesi di Barolo, som imidlertid ikke bærer sin alder særlig godt.

Jeg har skrevet om det legendariske vinhus nogle gange her på bloggen, så det skal jeg ikke trætte jer med. Jeg er dog ikke altid lige begejstret for deres vine og det gælder faktisk også denne Barbaresco, som jeg tidligere har smagt i og skrevet om i årgang 2009, 2010 og 2012 her på bloggen og ratet til mellem 4 og 4½ fede fingre, selvom det jo egentlig er en vin til 235 kr. i dagens priser.

Den er selvfølgelig lavet på 100% Nebbiolo, og vinen er lagret på eg i et år, en del i slavonske egetræsfade, og den anden del i franske egetræsfade. Bagefter blandes det og det hele ligger igen i slavonske egetræsfade, hvilket efterfølges af et års lagring på flaske inden vinen sendes ud på markedet.

Næsen er ikke syrlig, stringent og skarp Nebbiolo, men mere med en fed, tyk og overmoden frugt, som slet ikke byder på de klassiske dyder, men i stedet virker gumpetung, lukket og over the hill. Det er sgu ganske skuffende, for vinen har ligget i vinkøleskabet ved perfekt temperatur siden købet for mange år siden.

I munden er det også alt for overmodent, og selvom det bestemt kan drikkes, så er det på ingen måder som forventet. Øv … jeg gider faktisk slet ikke at skrive mere om vinen.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 235 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb

2014 Tenuta J. Hofstätter, Barthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2014 Tenuta J. Hofstätter, Barthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero, Alto Adige, ItalienBarthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero er én af topvinene hos Tenuta J. Hofstätter, der ligger på den centrale plads midt i den lille by Termeno under en kilometer fra floden Aldige og omkring 15-20 kilometer syd for den større by Bolzano.

Jeg har tidligere for et par år siden smagt vinen i en årgang 2010, som var købt på vingården. Jesper havde købt denne 2014’er under sidste års ferie i Italien og taget vinen med til vores nytårsmiddag. Ja faktisk smagte vi denne inden Blaufränkisch’en fra Schneider.

Hvis du vil lære mere om Tenuta J. Hofstätter aka Weingut J. Hofstätter, så klik på linket ovenover med årgang 2010. Der har jeg skrevet lidt om vinhusets historie, drift og marker mit weiter.

I stedet kigger vi nærmere på denne Barthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero, som selvfølgelig er lavet med 100% Pinot Noir fra marken Barthenau Vigna San Urbano. På Barthenau marken er vinstokkene 65 år gamle og høstes manuelt, hvorefter der sker en afstilkning af omkring 75% af klaserne.

Derefter presses druerne let efterfulgt af kold maceration i omkring 24 timer, hvorefter fermenteringen sker. Derefter lagrer vinen af to omgange, først 12 måneder på små fade, hvorefter fadene blandes og vinen lagrer videre på store egetræsfade i yderligere 8 måneder. Derefter flaskes vinen og lagrer endnu en gang 8 måneder inden frigivelse.

I næsen har vinen ikke umiddelbart sådan en ultralet aroma med animalsk kostald, men har mere en tæt Pinot Noir duft med mørk stald, masser af kirsebær med en syrlighed i frugten, benzin, blæk, en bondsk side, lidt mælket, kærnemælk, egetræ, kaffegrums og nogle mineraler. Men samtidig en meget komplet og flot komponeret aroma.

Smagsmæssigt er det blødt, blidt med en dejlig syrlig frugt, lethed fra Pinot Noir druen, kirsebær, hindbær, urter, peber og samtidig er vinen også ganske saftig. Dermed kommer vinen til at virke en smule kraftigere og mere muskuløs end dens tyske medsøstre, men for pokker det smager godt.

Købt i Italien, hvor prisen ligger på omkring 57€ … eller omkring 425 kr.

Vinanmeldelse 6/7