Tag-arkiv: grillo

Grillo er en hvid italiensk druesort, som primært findes på Sicilien, men også kendes også navne som Riddu eller Rossese Bianco. Den stammer formentlig fra Sicilien eller Apulien, og findes – udover på Sicilien – også på de Æoliske øer nord for Sicilien.

Grillo er en naturlig krydsning af to andre sicilianske sorter Catarratto og den sicilianske Muscat-sort Zibibbo. Den er meget produktiv og trives fint i det rå sicilianske klima med varme somre og kolde vintre. Den er mildt aromatisk, har ofte fine blomster- og urtenoter og er fyldig med en vis citrussmag.

2022 Feudo Maccari, Family and Friends, Sicilien, Italien

2022 Feudo Maccari, Family and Friends, Sicilien, ItalienAntonio Moretti Cuseri er jo kendt her på Houlbergs Vinblog, da han driver Tenuta Sette Ponti, som jeg er stødt på mange gange, men han laver også vine på Sicilien i vinhuset Feudo Maccari og derfra smager jeg deres 2022 Family and Friends.

Vinen er på ren Grillo, som kommer fra en sydvendt enkeltmark nær Noto syd for Etna og håndselekteres fra fritstående Grillo vinstokke og de er alle høstet manuelt.

Vinen er derefter lavet med 16 dages gæring på en hemmelig kombination af betonæg og små burgundiske egetræsfade. Efter endt gæring har vinen så lagret sur lie i 6 måneder på betonæg og egefade og efter aftapning er den lagret yderligere 6 måneder før frigivelse til salg.

Duftmæssigt dejlig luftig vin med smørfed fadpræg … bløde dåsepærer, mandarin, ananas og mango med nogle småtropiske trækninger i næsen og vidste jeg ikke bedre, så kunne det minde om burgundisk Chardonnay af bedste skuffe med vanilje, lakridskonfekt og så alligevel en lille italiensk syrlig nerve med salte mineraler.

I munden er vinen cremet og olieret … med en snert af noget hvid peber og ellers godt med  fersken, pærer og mango suppleret med syre og bitterhed fra lidt lemon og let grape, nogle salte mineraler. Det er en fyldig, småopulent og alligevel ren vin med en rank, klar samt mineralsk syre … flot balanceret og imponerende. 94 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 325 kr., mens prisen på tilbud kun er 139,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7

2022 Feudo Maccari, Olli Grillo, Sicilien, Italien

2022 Feudo Maccari, Olli Grillo, Sicilien, ItalienDet kåde forårsvejr kaldte nærmest på endnu en hvidvin, hvilket blev løst med et glas af denne Olli Grillo fra Feudo Maccari.

Vinhuset er et projekt fra den toscanske producent Antonio Moretti Cuseri, der til dagligt er ejer af Tenuta Sette Ponti inklusiv de to Bolgheri vingårde Orma samt Poggio al Lupo og står bag kultvinene Crognolo, Orma og Oreno. Han besøgte i 1990’erne Val di Noto … den sydøstligste del af Sicilien og blev fascineret af stedet og besluttede, at det ville være et perfekt område for hans næste vinprojekt.

I år 2000 begyndte han at opkøbe vinmarker og har i dag 50 hektar vinmarker fordelt på et utal af parceller i forskellige højder og nogle med gamle vinstokke over 30 år gamle og med druer som Nero d’Avola, Syrah, Cabernet Sauvignon, Grillo og Moscato.

Han har også bygget en stor vingård , som endda omfatter et par gæsteværelser udover en topmoderne vinkælder. Vinene bliver så lavet af Antonio med ønologisk bistand fra ægteparret Giola Cresti og Carlo Ferrini … tidligere kåret som landet bedste vinmager.

Forleden smagte jeg en anden af hans Grillo vine, nemlig hans 2021 Family and Friends, som jeg også var ret begejstret for. Denne Olli Grillo er med druer fra 20 år gamle buskvine, som vokser på nogle
sydvendte sicilianske vinmarker.

Hovedparten af druerne kommer fra enkeltmarken Olli, som er beliggende nær Noto i det sydøstlige Sicilien. Markens navn er en hyldest til en gammel vinbonde fra egnen. Den er både gæret samt lagret på ståltanke.

I næsen er det æble-og cidersaft, fersken, ananas samt lemon, grape og syltede citroner, grønne blade, nogle leragtige noter samt grønne krydderurter og søde krydderier.

Smagen er meget behagelig … pærer og fersken med en kalket og saltet mineralitet. Der kommer også lidt sødbitter lemon frem, men vinen er ikke sådan ultra kompleks, men bestemt ultra interessant på en venlig og pleasende facon, hvor der fortsat er bid, sødme og blød frugt. 90 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 139,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2021 Feudo Maccari, Family and Friends, Sicilien, Italien

2021 Feudo Maccari, Family and Friends, Sicilien, ItalienNår vi nu er ved Antonio Moretti Cuseris sicilianske vinhus Feudo Maccari, så smager vi skam da også lige denne hvide Family and Friends, der ganske vist ikke er lavet på Carricante, men derimod på 100% Grillo.

Druerne til vinen fra fra en sydvendt enkeltmark nær Noto syd for Etna og håndselekteres fra fritstående Grillo vinstokke og de er alle høstet manuelt.

Vinen er derefter lavet med 16 dages gæring på en hemmelig kombination af betonæg og små burgundiske egetræsfade. Efter endt gæring har vinen så lagret 6 måneder på betonæg og egefade, hvor sur lie kontakten med de fine gærrester giver fedme og krydret finesse som en stor Meursault. Vinen afrundes yderligere 6 måneder på flaske før frigivelse til salg.

I næsen viser vinen sig frem med en lille, smørret og charmerende fedme med en balanceret fadnote, som var den burgundisk, men den har en frugt, som er mere saltet med en lidt småtropisk frugt. Der er fersken, modne pærer, mandarin, ananas og mango. Læg dertil noget vanilje, muskat og andre søde krydderier … virker så behagelig, har denne venlige fylde og salte mineraler.

Smagen er nærmest blomstret … småopulent med den eksotiske frugt, meget cremet og alligevel med denne friske, rent og stramme, saltede mineralitet. Sammen med fersken, pærer og mango, så er der også lidt lemon og let grape, som virkelig giver hold på tingene og bidrager til en stor friskhed. 94 point.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 325 kr., mens prisen på tilbud kun er 199,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Tola, Grillo, Sicilien, Italien

2019 Tola, Grillo, Sicilien, ItalienMed næste vin bliver vi i Italien, blot lidt sydligere, da denne vin kommer fra Azienda Vitivinicola Tola, der ligger lidt nord for byen Partinico i det nordvestligste del af Sicilien. Vi smager en dugfrisk sommervin lavet på druen Grillo fra det sicilianske vinhus.

Azienda Vitivinicola Tola er grundlagt i 1992 af Girolamo Tola – også kaldet Mimmo – hvis familie havde drevet vingården på Sicilien gennem generationer, men aldrig selv produceret vine fra gårdens vinmarker. Men Mimmo havde arvet sin far Francesco kærlighed til området og vin, så derfor besluttede han sig for at starte sin egen produktion efter en 6 års uddannelse til ønolog i Marsala.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar vinmarker Tolas ejer, men de ligger ved den store Bosco Falconerias ejendom i 400 meters højde. med udsigt til Castellammare bugten i et relativt køligt hjørne af Sicilien, hvor den kølige vestlige havbrise, hjælper til med at forlænge druernes modningsproces.

Der dyrker Girolamo Tola druesorterne Nero d’Avola, Syrah, Grillo, Catarratto, Insolia samt Chardonnay, Merlot og Pinot Noir … mange af vinstokkene meget gamle plantet af Mimmos bedstefar.

Denne Grillo vin er lavet udelukkende i rustfrie ståltanke, hvor den også er lagret 3 måneder sur lie inden flaskning og så en yderligere lagring 2-3 måneder inden frigivelse.

Grillo druen har vi lige snuset til et par gange tidligere her på vinbloggen. Det er druesort, som primært findes på Sicilien. Den kendes også navne som Riddu eller Rossese Bianco, og den kan klare meget høje temperaturer, hvorfor den også passer godt til Sicilien, hvor den er meget udbredt … specielt på den vestlige del ved Marsala.

Duftmæssigt flyder det over med masser af tropisk frugt, ananas, fersken, abrikos, hyld, modne æbler, lemon, mandler … meget rund, venlig og imødekommende duft. Men det bliver ikke overvenlig, for der er dels nogle tørre krydderier, men også både blomster, grønne blade samt grillede citroner og svag grape.

I munden overraskes du er en meget fin syre og bitterhed, igen citroner, grape og lemon, som giver en god nerve, som svæver lige i overfladen sammen med svag sødme og måske endda også nogle salte mineraler. Det hænger fint sammen og det er en rigtig terrassebasker … en vin til sol og lyse aftener.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 99 kr., mens prisen er 74 kr. ved køb af 3 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7

2014 Feudo Maccari, Grillo, Sicilien, Italien

2014 Feudo Maccari, Grillo, Sicilien, ItalienDen forgangne weekend bød på lidt hvidvin, mest efter ønske fra fruen og jeg lystrer jo … for det meste. Valget faldt på denne Grillo fra vinhuset Feudo Maccari, som holder til syd for byen Noto på den allersydligste del af Sicilien.

Feudo Maccari er grundlagt i år 2000 af Antonio Moretti i samarbejde med hans datter Monica. Samlet har de opkøbt 174 hektar jord fra utallige jordbesiddere i området, så deres marker er fordelt på 50 forskellige parceller, dog med samlet 3 større marker.

Alle markerne ligger på sydlige bjergskråninger på den sydligste spids af Sicilien med kun omkring 1 kilometer til havet.

Hjertet af vinhuset er ejendommen Maccari, hvor far og datter også har deres vineri. Omkring 70% af markerne ligger omkring Maccari og markerne var allerede tilplantet med vinstokke, som havde leveret druer til vinproduktion i over 30 år.

Samlet laves der 6 forskellige vine på Feudo Maccari, nemlig denne Grillo, en Rose di Nero d’Avola, en meget rost rød Nero d’Avola samt vinene Saia, Maharis og Sultana.

Grillo druen har vi lige snuset til én gang tidligere her på vinbloggen. Det er druesort, som primært findes på Sicilien. Den kendes også navne som Riddu eller Rossese Bianco, og den kan klare meget høje temperaturer, hvorfor den også passer godt til Sicilien, hvor den er meget udbredt … specielt på den vestlige del ved Marsala.

Den stammer formentlig fra Sicilien eller Apulien, og findes – udover på Scilien – også på de Æoliske øer nord for Sicilien.

Druerne til denne Grillo fra Feudo Maccari kommer fra vinmarker, som er tilplantet i 2002. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og er lagret på ståltanke uden skallerne.

I næsen er frugten også meget eksotisk, så det er en herlig blanding af ananas, modne æbler, fersken, abrikos, citrus, kernelæder, mandler med en vis tørhed. Der fornemmes også en vis fedme i vinen.

Smagsmæssigt er der en god syre/nerve i vinen … let krydret og der ligger en sødme lige underneden. Ved lidt varme i glasset kommer sødmen mere frem. Den bliver ikke for syrlig og ikke for sød … fin balanceret vin.

Købt hos SuperVin til 139,95 kr. Havde jeg købt 6 flasker havde prisen været 95 kr.

Rating 4,5/7 

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, Italien

2013 Campagnola, Cataldo Grillo & Inzolia, Sicilien, ItalienOnsdag var familien på restaurant Da Vinci i Hadsund … et valg som kunne tilgodese alle i familien. Familien kastede sig over menukortet og jeg kastede mig over vinkortet … så var rollerne ligesom fordelt. Hustruen var til lidt hvidvin, så jeg bestilte en af slagsen, en Cataldo Grillo & Inzolia Terre Siciliane.

Cataldo er en serie af vine, som imidlertid ikke produceres på Sicilien, men derimod af vinhuset Campagnola i Veneto i Italien. Vinhuset hedder også Giuseppe Campagnola og ligger i Valgatara midt i Valpolicella Classico zonen i den lille by Marano di Valpolicella.

Campagnola er grundlagt omkring år 1886 af Carlo Campagnola sammen med hustruen Caterina og i 1907 modtog Carlo sin første officielle pris, nemlig en guldmedalje for den bedste Vino Reccioto på vinudstillingen Mostra Campionaria di Verona. På vingården kan man fortsat se dette ældste officielle dokument.

Det var dog reelt sønnen Giuseppe Campagnola, som skabte grundlaget for den nuværende vingård, da han sammen med sine brødre i 1926 købte ejendommen Antica Osteria ai Portoni Borsari. Den var frem til 2. verdenskrig base for vinhuset, men i 1940 flyttede familien til den nuværende vingård i Valgatara.

I dag drives det familieejede firma af 4. generation i form af Giuseppe Campagnola sammen med søstrene Antonella og Monica. Far Luigi hjælper dog også fortsat lidt til og derudover er 5. generation – Luigis børnebørn – også allerede involveret i driften.

Vinhuset ejer selv lidt jord i Valpolicella, men hvor meget kan jeg ikke umiddelbart se. Imidlertid kommer hovedparten af druerne til deres produktion fra andre vinavlere. De samarbejder således med over 50 vinavlere med over 80 hektar vinmarker i Valpolicella, 30 hektar i Bardolino området, 25 hektar nær Mortegliano i Friuli Venezia Giulia og omkring 20 hektar i Soave området. Og så samarbejder de tilsyneladende også med vinavlere på Sicilien.

Campagnola sælger deres store produktion under flere forskellige brands, nemlig Caterina Zardini, Giuseppe Campagnola, Campagnola, Roccolo del Lago, Il Mercante og altså også Cataldo. De bedste markedsføres under navnet Caterina Zardini. Zardini betegnes af flere førende vinskribenter som værende én af de bedste Amaroner overhovedet og de opnår ofte de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso.

På ejendommen i Valgatara har vinhuset et moderne produktionsanlæg med bl.a. et sterilt tapperi med microfilter og afkøling under aftapning. Dette er for at sikre højest mulige kvalitet. Campagnola exporterer 70% af sin produktion og har en kælderkapacitet på 7,8 mio. liter. De producerer årligt op mod 10 millioner flasker vin.

Og én af de mange flasker er altså denne Cataldo Grillo & Inzolia, som er lavet på 60% Grillo og 40% Inzolia, som kommer fra vinmarker i provinsen Trapani på Sicilien. Lavet på temperaturstyrede ståltanke og uden lagring. Og altså på de mere ukendte druer Grillo og Inzolia. Det er druer, som mest er kendt på Sicilien, hvor de sammen bruges til fremstillingen af dessertvien Marsala. Druerne er dog på tilbagegang sammen med produktionen af Marsala, men så er det jo herligt, at de her kan bruges til fremstilling af almindelig hvidvin.

I næsen er der en smørfedme … nærmest brunet smør, melon, pærer, hvide blomster, mandler og søde krydderier. Smagen er blød og mild med sødme, fylde, fedme og en lille syrlig nerve. Måske en anelse for sød til mig … er vel ovre i betegnelsen halvsød vin.

Forhandles af Lahvino Italiensk Vinimport, hvor prisen er 65 kr.

Rating 3,5/7  thumbthumbthumbhalf_thumb