Tag-arkiv: Grækenland

2016 Ktima Kir-Yianni, Ramnista Xinomavro, Naoussa, Grækenland

2016 Kir-Yiann, Ramnista Xinomavro, Naoussa, GrækenlandSune udfordrede os igen med en græsk vin … den røde Ramnista Xinomavro fra Ktima Kir-Yianni, som er ejet af Yiannis Boutaris, der selv grundlagde vinhuset i 1997.

Igen er vi ude i en drue, som er ukendt for de fleste af os, nemlig druen Xinomavro. Det er en rød druesort, der er meget udbredt i det nordlige Grækenland, men den dyrkes også i mindre grad i Republikken Nordmakedonien. I Grækenland betragtes sorten som en af de bedste til produktion af landets fineste vine og Xinomavro er da også én af de druer, som med både højt tanninindhold og syre har karakteristika til at give store rødvine.

Druens navn Xinomavro er egentlig en kombination af de græske ord for syre og sort, selvom dette ofte oversættes som sort og surt, formentlig som en vis indikation for smagen og strukturen af ​​de vine, der er fremstillet af druen. Og sådan kan mange unge vine på Xinomavro også smage, selvom de ældes med ynde ved lagring. Vinene får ofte nogle klassiske smagskarakteristika af svesker, jordbær og soltørret tomat.

Xinomavro druerne selv er blåsorte og vokser i stramme klynger, mens druerne varierer i størrelsen indenfor de forskellige kloner af Xinomavro, men fælles er det, at alle modner sent og kan være ret ustabile eller følsomme, så årgangene har stor betydning.

Druen er mest kendt i Naoussa, hvor vinene da også skal indeholde 100% Xynomavro, men betragtes – sammen med Nemea på Peloponnes halvøen – som Grækenlands største og mest respekterede rødvine. Xinomavro er dog plantet i det meste af Grækenland.

Nogle har tidligere ment, at Xinomavro var i familie med Nebbiolo fra Piemonte, men dette er dog modbevist ved DNA-test. Men det er derfor, at nogle kalder vine på Xinomavro for de græske Baroloer.

Nå … nok druesnak, lad os i stedet kigge nærmere på vinhuset Ktima Kir-Yianni, som er grundlagt i 1997 af Yiannis Boutaris, som er en af de ledende figurer i den græske vinindustri. Han stammer fra en familie, der har lavet vin i Grækenland siden 1879 og han forlod familiens vinkoncern Boutari Wine Group for at starte Ktima Kir-Yianni.

I dag er det dog sønnen Stellios Boutaris, som driver Ktima Kir-Yianni vinhuset og er 5. generation af vinproducenter i familien. Vi har faktisk stødt på Stellios Boutaris før her på bloggen, for han var nemlig den investor, som reddede Domaine Sigalas, fik hele aktiemajoriteten og lod Paris Sigalas fortsætte driften.

Siden 2001 har Stellios fået hjælp til driften af sin broder Mihals Boutaris og samlet driver de i dag 70 hektar vinmarker i 2 forskellige områder med 50 hektar ved byen Yianakohori i Naoussa området og 20 hektar i Amyndeon området.

Her smager vi en ægte vin fra Naoussa … et område på kun 500 hektar vinmarker, som regnes som værende et af de bedste områder i Grækenland. Ramnista Xinomavro er lavet fra husets ældste parceller med Xinomavro vinstokke.

Druerne kommer primært fra de 2 parceller Limni og Cyclamina, som blev tilplantet i begyndelsen af 1970’erne og i daglig tale bare kaldes blok 5 og blok 15. Vinmarkerne blev allerede dengang anlagt med drypvandingsanlæg, så derfor er der heller intet stress blandt vinstokkene, selvom Naoussa området er et af de mest regnfattige i den græske del af Makedonien.

Druerne håndplukkes og nede på vingården sorteres de inden de knuses og får lov til at stå i koldt premacaration i 6 dage. Siden følger selve gæringen, som er sket i 5.000 liters franske egefade med både remontage og pigeage. Så lagrer vinen 5 måneder, hvorefter vinen sammenstikkes og lagrer 16 måneder … 80% i barriques og resten i 500 liters egefade af amerikansk og fransk eg. Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 8 måneder inden frigivelse.

Næsen er fyldt med blomster, tulipaner, hvid peber, saftig og let vin, der er nogle grønne grene, lakridsrod, nødder, granitsten og en frugt med tranebær, kirsebær, jordbær, granatæbler, bagt tomat, fennikel, sorte oliven, tobak, vanilje, læder og skovbund … egentlig meget kompleks og indbydende duft.

I munden er der langt mere kraft end lige forventet, masser af tørhed, sådan godt intens med en lidt pebret og saftig smag. Der er kirsebær, lidt ristede noter, toast, vanilje, god syre og lidt krydderier samt en god lang eftersmag. Virkelig en god overraskelse.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 210 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, Grækenland

2019 Domaine Sigalas, Assyrtiko, Santorini, GrækenlandSune fortsatte med at drille os lidt i blindsmagningen og ingen gættede denne vin … en græsk vin lavet på druen Assyrtiko fra Domaine Sigalas på ferieøen Santorini.

Vinhuset er grundlagt tilbage i 1991 af Paris Sigalas, der selv var studerende på det historiske Sorbonne universitet i Paris og ved siden af sine studier også arbejdede på et par vingårde i Bourgogne … og blev totalt og aldeles forelsket i bourgognevinene. Og med hans entreprenørånd, så etablerede han Domaine Sigalas sammen med vennerne Christos Markozane og Yiannis Toundas, straks da han vendte tilbage til Santorini.

Med hvid bourgognevine som reference, som startede Paris bl.a. med at lave en fadgæret vin og det blev på den lokale Assyrtiko drue, selvom der slet ikke var tradition for at lave fadlagrede Assyrtiko vine på Santorini eller noget andet sted i Grækenland.

I 1998 stod et nyt vineri færdigt på del flade slette oppe nær øens nordspids, og den gamle kælder ude ved kysten blev omdannet til ferieboliger. I 2003 trådte investoren Alexander Avataggelos ind i ejerkredsen med en pose penge, der gjorde det muligt at installere tip top moderne udstyr og styrke teamet omkring Paris Sigalas.

Senere i 2020 skiftede Domaine Sigalas igen ejere, efter vinhuset næsten var blevet solgt til et investeringsselskab, hvilket  skabte en del uro. Men så blev det købt fra investorerne af Ktima Kir-Yianni med Stellios Boutaris, som dermed fik aktiemajoriteten. Meldingen er, at Domaine Sigalas forbliver en selvstændig vingård og at Paris Sigalas fortsætter som vinmager og administrator.

Domaine Sigalas har i dag omkring 20 hektar og har i det moderne vineri en kapacitet til at producere 300.000 flasker årligt, Der er nu fortsat mest fokus på af producere vine på Assyrtico med og uden fad samt en Vin Santo og lidt andre vine.

Vi smager her en vin Assyrtiko vin fra Sigalas … hvor druerne kommer fra 50-60 år gamle vinstokke, som har deres rødder i en sort, vulkansk jord og på et europæisk rodnet, da netop den sorte vulkanske aske og pimpsten forhindrede vinlusen at slå sig ned på Santorino, hvilket bl.a, betyder en større mineralitet i vinene,

Hovedparten af druerne presses som hele klaser og den fritløbende most gærer herefter alene med druernes naturlige gærstammer i  rustfrit stål inden lagringen 6 måneder sur lie i ståltankene.

I næsen virker vinen en smule olieret og har klart nogle lettere æteriske terpentinagtige dampe, benzin, harpisk, tea tree oil, lidt fersken i frugten, men ellers noget grøn og mineralsk med afbarkede grene og så samtidig en lille citrus note.

Smagsmæssigt egentlig en meget kraftig og krydret vin med en let bitterhed, meget stærk i smagen faktisk, sådan lettere brændende. Der er en god syre, meget rank og frisk … og selvom vinen er rost af anmeldere over hele verdenen, så er jeg imponeret, men kom aldrig helt op at ringe, Det smager skam godt og jeg gættede heller ikke, at det var græsk.

Forhandles af Løgismose, hvor en flaske koster 275 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2010 EOSS, Anthemis, Samos, Grækenland

Sød dessertvin fra øen Samos i Grækenland …. hmmm og fra et vinhus, der kalder sig EOSS, hvilket er en forkortelse af det græske ord for Union of Vinicultural Cooperatives of Samos … altså en union af de lokale vinkooperatier på Samos. UWACS forkortes det i øvrigt på engelsk.

Det er en sammenslutning, som er grundlagt tilbage i 1934 af 26 lokale kooperativer, som omfattede samtlige vinavlere på Samos, helt præcis 2.847 vinbønder på øen. Og de mange vinavlere har samlet omkring 1.600 hektar vinmarker på den klippefyldte ø.

Vinkooperativet er ISO-certificeret og blev etableret for at sikre Samos’ produktion af vin og varetage vinbøndernes interesser. Kooperativet er ansvarlig for produktion, salg og markedsføring af vinen, og har haft stor betydning for øens økonomiske udvikling.

Det har da også mere end 80 ansatte og ledes af direktøren Ilias Kariotoglou. Fra vinkooperativets to vinfabrikker ved Malagari og Karlovassi fremstilles der mere en 7.000 ton vin om året. Heraf eksporteres omkring 80 procent med Frankrig som hovedaftager.

Kooperativet har opnået international anerkendelse i form af adskillige internationale guldmedaljer og laver en lang række vine, bl.a. rigtigt mange søde vine på Muscat druen. Samos er da også vinmæssigt mest kendt for de søde vine. Muscat druerne dækker da også omkring 97% af vinmarkerne på øen.

Denne Anthemis – der har sit navn efter den gamle betegnelse for Samos – er netop en sød dessertvin, som er lavet på 100% Muscat, og er en af kooperatives mest populære vine. Det er en klassisk vin for Samos, lagret omkring 5 år på egetræsfade, således den opnår en mørk, orange eller bronze farve.

Duftmæssigt er her selvfølgelig godt med sødme, overmodne kirsebær, modne blommer, rosiner, tørrede frugter, figner, honning, karameller, kakao, chokolade, våde fade samt lidt portvin. Smagen er let nøddet, alkoholen mere fremtrædende end forventet, hvorved sødme glider en smule i baggrunden. Der er røg, chokolade og fedme. Fin og sjov lille dessertvin.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske på 50 cl. koster 109 kr.

Rating 4/7 

2013 Estate Argyros, Atlantis, Santorini, Grækenland

Ifølge myten sank den magtfulde ø-stat Atlantis i havet fra den ene dag til den anden. Nu er rester fra den sagnomspundne stat mirakuløst dukket op … eller i hvert fald sidder jeg nu med et glas Atlantis i glasset. Vinen er græsk og kommer fra vinhuset Estate Argyros.

Vinhuset ligger ved Episkopi Gonia Thiras på øen Santorini i det græske øhav. Det er grundlagt tilbage i 1903 af Georgios Argyros. Dengang bestod vingården alene af 5 hektar vinmarker og vinene fra gården blev mest solgt lokalt.

I dag har Estate Argyros samlet 65 hektar marker og drives af 4. generation i form af Matthew Argyros, der allerede er anerkendt som en dygtig vinmager, der forstår at kombinere tradition og nytænkning.

Han får dog fortsat hjælp fra faderen  Yiannis Argyros, der selv som 3. generation overtog driften i 1974. Og sammen er de trofaste mod familiens arv, men også visionære i forhold til udvikling af vinene fra Estate Argyros.

Estate Argyros’ 65 hektar vinmarker ligger orienteret mod øst og sydøst. Jorden i området er vulkansk, og vinstokkene vokser gobelet … altså fritstående. Græskerne kalder det i øvrigt for kouloura.

Argyros familien ejer bl.a. også en af de ældste vinmarker på øen. På den mark er der vinstokke, som er mere end 150 år gamle.  Jordbunden er vulkansk med farver i  grå og sorte farver samt mange sten og klippestykker.

Dyrkning og vinfremstilling hos Estate Argyros baseres kun på de oprindelige sorter fra Santorini, såsom Assyrtiko, Athiri, Aidani, Mandilaria, Mavrathiro, Mavrotragano og Voudomato.

Matthew har taget disse lokale druer under kærlig hånd og skabt vine, som kan begå sig internationalt. Vingården er da også to år i træk kåret til at være blandt de 100 bedste vinproducenter i verden af det engelske vinblad Wine & Spirits.

Denne Atlantis er lavet på 90% Mandilaria og 10% Mavrotragano … et par druesorter, som jeg ikke tidligere er stødt på, men altså lokale sorter. Vinen er lavet på rustfrie ståltanke og har efterfølgende lagret 6 måneder på franske egefade.

I glasset er vinen ikke mørk, som jeg måske – ved ikke hvorfor – havde ventet. Det er ikke helt Pinot Noir lys, men virker umiddelbart, ud fra farven, som en let vin.

Næsen har en sjov krydret frugtnote … noget anderledes end forventet, nærmest sur, syrlig. Ja en slags sur frugt med svag kanel, lidt læder og grape.

Smagsmæssigt … uha en lidt akavet syre, lidt tørhed. Dertil en sødme, som ikke rigtig kan finde sine ben. Frugten virker lidt tynd og ufokuseret og vinen virker lidt flad i smagen … som om syren er for svag til at holde tingene helt på plads.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske koster 134,95 kr., men mere beskedne 109,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 2/7    

2008 Domaine Costa Lazaridi, Costa Lazaridi Syrah, Grækenland

Græsk vin … og så på Syrah … er det en spiselig … øhhh drikkelig størrelse? Vi har her vinen Costa Lazaridi Syrah fra vinhuset Domaine Costa Lazaridi … eller Κτήμα Κώστα Λαζαρίδη, som det rettelig hedder på græsk. Ha ha … det kan de færreste vist læse.

Vinhuset ligger lidt syd for den lille by Adriani, 5 kilometer øst for Drama i Græsk Makedonien, den nordlige del af Grækenland. Det er grundlagt i 1992 af Costantinos Lazaridi … egentlig som en videreførsel af familiens gamle vingård, som startede med at lave vine allerede tilbage i 1980’erne.

Domaine Consta Lazaridi startede reelt af brødrene Nico og Constantin, som havde tjent en masse penge på marmor. Brødrene blev dog hurtigt uenige, og derfor fortsatte Costantinos Lazaridi alene. Siden har der været en indædt krig mellem de to brødre om at lave Grækenlands bedste vin.

Vinhuset er vokset fra 10 hektar til i dag 200 hektar med gamle græske sorter samt mange af internationale sorter. Lazaridi har plantet de for området utraditionelle druesorter som Chardonnay, Sauvignon Blanc, Cabernet Sauvignon og Shiraz samt klassiske græske sorter som Agiorgitiko, Asyrtiko og Limnio.

Tanken er, at man ved at kombinere de nye sorter med de klassiske græske ville få det optimale resultat. Man tilstræber en økologisk dyrkning af vinstokkene for at skåne både vinstokke og miljø, hvilket på længere sigt er med til at skabe et bedre og mere bæredygtigt terroir.

Med kyndig rådgivning fra franske specialister har Lazaridi gennemmoderniseret det 15.000 kvadratmeter store vineri i Adriani, og derudover har man i 2006 også bygget endnu vineri Oenotria Land Costa Lazaridi på 10.500 kvadratmeter i Kapandriti, Attica lidt nord for Athen. Det omfatter – udover produktionslokalerne – også Costa Lazaridi Wine Museum, store kældre til lagring af vinene samt smagelokale til brug for besøgende.

Endvidere har man investeret i en pneumatisk presse, der presser druerne ekstraordinært forsigtigt, hvilket bevirker, at der ikke kommer bitterstoffer fra knuste kerner i vinen.

Domaine Constantin Lazaridi har over 100 faste medarbejdere, der passer vinmarkerne. Samtidig rådgiver nogle af Frankrigs ledende universitetsprofessorer domainet omkring dyrkning og fremstilling af vin.

Jeg har tidligere smagt et par vine fra det store vinhus, bl.a. husets vine Oenedea og Chateau Julia Merlot. Jeg har også været til en græsk smagning hos Vinspecialisten, hvor jeg var eneste deltager. Det siger måske lidt om folks fordomme for græsk vin. Jeg havde dog en lang snak med husets sælger … ganske sympatisk … lidt ligesom vinene.

Domaine Costa Lazaridi Syrah er én af husets topvine. Lavet med afstilkning inden druerne nænsomt presses. Druerne gæres med skindkontakt i temperaturkontrollerede ståltanke, hvorefter de gennemgår malolaktisk gæring før lagring på egetræsfade i 18 måneder.

I næsen er fyldig og varm vin. Der er solbær, sorte kirsebær, krydderurter, lidt harsk fedt, kaktus, sødme, kanel og vanilje. I munden godt fyldig med mørke bær, fin rund og behagelig med eg, vanilje og en smule peber. Det bliver ikke sådan rigtig stram peber og hurra for det. Der er god frugt, og generelt en ganske habil vin … og i betragtning af, at vinen kommer fra Grækenland, så er det godkendt.

Købt hos Vinspecialisten, pris 195 kr.

Rating 4,5/7    

2008 Domaine Costa Lazaridi, Château Julia Merlot, Grækenland

2008 Domaine Costa Lazaridi, Château Julia Merlot, GrækenlandMinsandten om der ikke kom én mere … Château Julia Merlot fra samme vinhus Domaine Costa Lazaridi i Grækenland, og også en vin, som vi tidligere har fået (det var endda mig, der havde den med tidligere).

Château Julia Merlot smagte fandeme godt … og velkendt, da jeg lige havde fået samme vin om fredagen, hvilket dog ikke fik mig til at gætte på Grækenland, så på Château Julia Merlot blev der ingen vindere.

Château Julia Merlot fra Domaine Costa Lazaridi er en flot kraftig vin med lidt alkohol på tungen, men det smager sgu godt.

Hvem medbragte vinen: Steffen