Tag-arkiv: Emilia-Romagna

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, Italien

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell'Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, ItalienFor en måneds penge siden smagte og skrev jeg om en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna. Nu er den gal igen … blot med en hvid, sød Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce.

Der står også både Vino Frizzante – Bianco – Dolce samt Perlwein – White – Sweet bag på Cavicchioli vinen og så har I måske allerede en idé om, hvilken type vin vi her har i glasset.

Druerne er en skøn blanding af mange forskellige varianter af Lambrusco druen og fra en lang række marker omkring Cavicchioli i Prospero.

Vinen er lavet på store rustfrie ståltanke og efter den alkoholske fermentering sker andengæringen på tanke efter charmatmetoden i 4-5 dage ved 12-14 grader. Alkoholprocenten ligger på beskedne 7,5%.

Og det er en vin, som giver en flashback til slutningen af 1980’erne, hvor Sun Lolly tonede frem med deres trekantede, grønne sodavandsis. Champagne stod der dengang på isen … men da Champagne jo er en beskyttet titel, så hedder den grønne Sun Lolly i dag Vindrue.  Det kan jo også være meget passende, når man skal beskrive en vin.

Næsen er dog mest søde æbler og søde pærer … ikke så meget andet. Det skulle dog lige være en sjat hyld og ellers godt med sødme. Smagen er ren grøn Sun Lolly. Det er ganske sødt og nærmest saftevand, selvom der dukker lidt op, som godt kan minde om vin. Men alt, alt for sødt til mig.

Købt i Fakta, hvor en flaske kostede mig 35 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco, Emilia-Romagna, Italien

Lambrusco er ved at få et comeback og jeres flittige vinblogger tester lige en af slagsen … en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna.

Ligesom billig hvid Piesporter og billig Liebfraumilch fik Lambrusco et ganske dårligt ry i løbet af 1980’erne. Lambrusco blev kendt som billig, bleg, lyserød, sød og intetsigende boblevin, selvom der jo egentlig var mange dygtige og kvalitetsbevidste producenter.

Men nu er tingene ved at vende og Lambrusco igen moderne, da flere og flere kvalitetsprocenter vinder frem og der ikke længere findes samme mængde af den lyserøde og lette eksportudgave af den boblende vin.

Lambrusco er næsten en videnskab i sig selv, da vinen findes i både en rød rosso og en rosé rosato og derudover i forskellige udgaver fra Tranquillo med få bobler, Frizzante, som er mere boblende, Secco, Semisecco, Abboccato, Dolce og Amabile afhængig af sødmen i vinene.

Derudover laves Lambrusco på druen af samme navn, men der findes over 50 forskellige undersorter af Lambrusco druen, hvor de 3 mest kendte er Lambrusco di Sorbara, Lambrusco Grasparossa di Castelvetro og Lambrusco Salamino di Santa Croce.

Lambrusco dyrkes primært i norditalienske Emilia-Romagna og de fleste af vinene laves på den billigere charmatmetode, hvor gæringen sker i store tanke og ikke med en anden gæring i flasken, som de kendes fra fx Champagne.

Vinhuset Cavicchioli U. & Figli er grundlagt i 1928 af Umberto Cavicchioli, som i byen San Prosperto – som første producent -byggede en vinkælder og begyndte at presse Lambrusco druerne, lod dem gære i egefade og så flaske vinen, når månen stod i rette position.

Og med tiden voksede firmaet, så da arbejdspresset blev for stort, så kom hans sønner Umberto, Franco, Romano og Piergiorgio med i foretagendet. Efter anden verdenskrig udbyggede Cavicchioli og senere i starten af 1960’erne byggede familien også et moderne vineri i Bomporto ved Sorbara.

I dag er det 3. generation i form af brødrene Claudio og Sandro Cavicchioli, som driver det historiske vinhus, som samlet har over 90 hektar vinmarker, som ligger i Sorbara og naboområdet. Selve vinkælderen ligger fortsat uændret i San Prospero.

Nå, men denne Lambrusco Salamino di Santa Croce DOC Semisecco er lavet på den røde drue af samme navn. Den hedder også Tre Medaglie på grund af de tre mønter/medaljer på etiketten.

Vinen er lavet med en kold premaceration – cryomaceration – i 2-3 dage efterfulgt af den alkoholske fermentering med skindet i 10-15 dage ved 15-18 grader. Den anden gæring sker på tanke efter charmatmetoden i 3 uger ved 13-15 grader. Der er hele 25,4 gram restsukker pr. liter og alkoholprocenten beskedne 9,5%.

I glasset er denne Lambrusco ganske mørk og efter skænkningen med et lyserødt skum, som dog ganske hurtigt forsvinder som dug for solen.

Duftmæssigt tænker jeg først lidt dansk Rondo … ganske speciel og rustik, lidt gammelt og indelukket som et hus i Den Gamle By og har derudover lidt sukkersødme, røde roser, rosenvand og tørrede abrikoser. Jeg er ikke ubetinget vild med duften.

I munden er boblerne ganske blide frugten sådan okay … hældende lidt over mod saftevanden til børnefødselsdagen. Men så dukker der også noget jern og citron op, som giver en vis syre og bitterhed. Det overordnede billede er dog sød, letboblende frugtvin, som dog langtsomt vinder lidt på en.

Købt hos Veras Vine, hvor prisen er 64 kr.

Rating 3,5/7   

2012 Umberto Cesari, Moma Rubicone Rosso, Emilia-Romagna, Italien

Efter en skøn efterårstur til Skagen med den obligatoriske gåtur til Grenen, en lige så obligatorisk fiskefrokost på havnen og tilsvarende stop ved solnedgangskiosken i Gl. Skagen, så havde efterårskulden vist nået ind i vore skelletter.

Tiltrængt varme …. så vi indtog aftensmaden på vej retur, nemlig på Aalbæk gl. Kro. Almindelig dansk kromad … wienerschnitzel til kone og børn, rødtunge til mig og vinen valgte jeg, nemlig denne Moma Rubicone Rosso fra vinhuset Umberto Cesari.

Vinhuset Umberto Cesari ligger lige udenfor byen Castel San Pietro Terme, og ikke mere end 5 kilometer fra Autodromo Enzo e Dino Ferrari … hvilket i Formel 1 sprog også kaldes Imola banen, én af de hurtigste Formel 1 baner i hele sæsonen.

Vi er i Ferraris hjemland, Emilia-Romagna … kendt for gode vine, italienske gastronomiske specialiteter så som parmesanost og parmaskinke og så sandelig også et par berømte småbiler som Lamborghini i Bologna og Ferrari i Modena.

Vinhuset Umberto Cesari er grundlagt i 1967 af Umberto Cesari, fast besluttet på at revolutionere den dengang langt fra prestigiøse vinbranche for Sangiovese vine. I dag anses han som en af pionererne for sit område og bliver også lokalt kaldt for Mr. Sangiovese. I dag er det dog sønnen Gianmaria Cesari, som driver vingården med råd fra sin gamle fader.

I alt har Umberto Cesari 170 hektar vinmarker mellem bløde bakker i det billedskønne Emilia-Romagna, og det betyder ikke mindre end 680 kilometer rækker med 1,2 millioner vinstokke, primært Sangiovese men også de andre lokale druer Albana, Pignoletto, og Trebbiano. Herudover dyrker Cesari også de internationale sorter Sauvignon, Merlot og Chardonnay.

Umberto Cesari blev i 2011 kåret til “Italian Winery of the Year” af IWSC I London. IWSC er en af de mest seriøse og prestigefyldte konkurrencer, og det er derfor en meget stor ære at vinde. I alt laver vinhuset omkring 3,5 millioner flasker vin årligt.

Denne Moma Rosso IGT eller også kaldt Moma Rubicone Rosso er lavet på 80% Sangiovese, 10% Cabernet Sauvignon og 10% Merlot. Stokkene er i gennemsnit 15 år gamle. Navnet Mona har Umberto valgt på grund af, at han selv kalder vinen for “My Own Masterpiece” … heraf forkortelsen Moma, og laves i både en rød og en hvid udgave. Den er fadlagret 6 måneder på store italienske egetræsfade og 3 måneder på flaske.

Selve vi er tæt på Imola banen, så er der imidlertid ikke meget stejlende hest over vinen. I næsen er der solbær, henkogte kirsebær, næsten marmelade, søde krydderier, salvie, grønne blade og vanilje. Smagen er meget sød … også for sød. Der er søde kirsebær og vinen er blød, blid og meget sød. Det er en typisk pleaser … rund og let tilgængelig … men det bliver lidt for fluffy og med for lidt syre/rygrad. Jeg havner lidt under middel.

Forhandles af Kjær & Sommerfeldt, pris 105 kr.

Rating 2,5/7  

N.V. Donelli Vini, Giacobazzi Moscato Spumante Dolce, Emilia-Romagna, Italien

N.V. Donelli Vini, Giacobazzi Moscato Spumante Dolce, Emilia-Romagna, ItalienTorsdag sluttede med en lille sød sag, nemlig denne Giacobazzi Moscato Spumante Dolce, som kommer fra vinhuset Donelli Vini, som ligger ved den norditaliensk universitetsby Modena på sydsiden af Posletten i hjertet af Emilia-Romagna.

Ja, Modena kender de fleste som området med Lambrusco og skrålhalsen Luciano Pavarotti. Modena er samtidig Italiens “motorhovedstad” på grund af, at de berømte sportsvognsmærker De Tomaso, Ferrari, Lamborghini, Maserati og Pagani alle har hovedkvarter i byen eller i nærheden.

Donelli er da også officiel leverandør af vine og balsamico til Team Ferrari Marlboro Formel 1 banen.

Donelli Vini … eller Il Gruppo Donelli, som det kaldes lokalt, er grundlagt i 1915 af Adolfo Donelli, som besluttede at gøre hans lidenskab til en levevej. Han havde i nogle år produceret vin i kælderen, men kunne ikke længere følge med den stigende efterspørgsel efter vinene.

I dag har Donelli Vini 110 hektar vinmarker i kommunerne Nonantola, Bomporto og Sorbara. Ejeren hedder i dag Antonio Giacobazzi og han driver vinhuset sammen med hans sønner Alberto og Giovanni. De laver vinene sammen med den ansatte vinmager Giuseppe Sorino.

De driftige herrer eksporterer til flere end 40 lande og har netop åbnet kontor i Shanghai, og ejer flere vingårde, hvilket udover Donelli Vini omfatter Gavioli Vini, Del Palio Tenimenti, Belle Terre samt Party Junior. Sidstnævnte er en alkoholfri mousserende vin til unge. Ja, og så laves også en række vine under familienavnet Giacobazzi, herunder denne Moscato Spumante Dolce.

Vinen er deklareret som en spumante, men ligger snarere et sted mellem en spumante og frizzante med sine levende med blide bobler. Den er lavet på 100% Moscato, har sølle 6,5% alkohol, så en rigtig sommervin til en dessert på terrassen. Importøren skriver selv, at vinen kommer fra Puglia … det tror jeg nu ikke, og vil mene, at den er fra Emilia-Romagna som resten af husets vine. Det er en Non Vintage … altså uden årgang.

Moscato Spumante Dolce i vinkælderen

Duftmæssigt lidt muskat, sødme, honning, våd hund, ferskner og andre lidt frugter med lidt tropisk islæt. Det er rigtigt, at perlerne i vinen er meget lette. Vinen er sød, lidt nødder i smagen, meget let syre … måske en anelse “vandet” i udtrykket, og er nok hurtigt glemt. Dog en ganske okay vin til desserten … men så heller ikke længere.

Forhandles af YouAndWine, pris 95 kr.

Vinanmeldelse 3,5/7 

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, Italien

2005 Fondo Cà Vecja, Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva, Emilia Romagna, ItalienWeekenden bød også på denne lille Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva fra et vinhus, som hedder Società Agricola Fondo Cà Vecja. Vinhuset ligger syd for byen Ponticelli, få kilometersyd for Imola … I ved, der hvor Ferrari har deres hjemmebane Autodromo Enzo e Dino Ferrari, og hvor San Marinos Formel 1 løb køres hvert år.

Nå, men vi er vinmæssigt i området Colli d’Imola, et underområde til Emilia Romagna. Colli d’Imola er normalt ikke kendt for fantastiske vine, nærmere tværtimod, da området normalt laver ganske uinteressant vin.

Området Emilia Romagna er reelt to områder, der ligger i forlængelse. Der er varmt i området, men nogle steder nås højder på over 2.000 meter, hvilket alt i alt gør det ganske ideelt til vindyrkning. Vinmæssigt er der meget stor forskel på de to regioner, både hvad angør druesorter og deraf også vinene.

Desværre behandles vinplanterne alt for ofte som var de afgrøder, der blot skal producere så meget som muligt. Mange af DOC’erne tillader meget høje høstudbytter, så der stilles altså ingen garanti for kvalitet på den front. Mange steder er udbyttet endda over 100 hl/hektar.

Vingården Fondo Cà Vecja har reelt eksisteret som et landbrug siden starten af 1920’erne, men blev først grundlagt som en vingård i 1971. Før det var der alene frugttræer med produktion af bl.a. abrikoser og i mindre omfang druer, som dog primært var spisedruer, som blev solgt til de lokale markeder.

Løbende er markerne dog også tilplantet med druer til vin, bl.a. de for området klassiske druer som Sangiovese Romagna, Trebbiano og Albana di Romagna.

I løbet af 1970’erne laver gården dog vin fra egne druer, ledet af ejeren Giancarlo Cenni. Vinen sælges lokalt i områderne omkring Imola og Bologna, men langsomt udvides produktionen, og under ledelse af den nye generation – i form af Gian Paolo Padovani – plantes der også nye sorter, bl.a. Barbera, Merlot, Pignoletto , Chardonnay , Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc. Der foretages flere investeringer til forbedring af vinproduktionen, bl.a. temperaturstyring, rustfrie ståltanke m.v.

I dag er det den nye generation som driver vingården, nemlig Giancarlos nevø Simone Padovani, og han var også medvirkende til, at den nye oprindelsesbetegnelse  “Colli d’ Imola” blev indført. Siden 1997 har han været ansvarlig for gårdens årlige produktion på omkring 35.000 flasker vin af forskellige typer. Herudover har familien også – på normal italiensk vis – lidt “bed and breakfirst” med ulejlighed af 3 ferielejligheder B&B di Marchesi Patrizia.

Denne Vigna dei Merli Cabernet Sauvignon Riserva er lavet med druer fra marken Vigna del Pellicano, maceration ved 28 grader i 15 dage, lagret på rustfri ståltank i 6 måneder efterfulgt af lagring på eg i 12 måneder.

Duftmæssigt synes dens italienske ophav tydeligt, godt med grønne noter, hindbær, svag animalsk, syre … men også lidt sprittet i næsen. I smagen er der godt med tanniner og syre … det er godt. Meget frugtren og vedvarende i smagen, og igen godt med grønne noter. Måske en anelse skarp, men alt i alt en dejlig vin … specielt hvis man er til italienske vine med godt med syre og tannin.

Købt i SuperBest, pris 129,95 kr. på tilbud, og på bedste supermarkedsmanér en normalpris på 200 kr., som vinen bestemt ikke er værd. De 129,95 kr. synes absolut rigeligt for vinen.

Vinanmeldelse 4/7 

2009 Castelluccio, Le More, Emilia-Romagna, Italien

Næste rødvin var den røde søster til den hvide søster Lunaria fra Castelluccio. I den røde udgave hedder den Le More.

Jeg har tidligere skrevet om vingården, men kan tilføje, at Castelluccio helt præcis ligger ved Modigliana bakkerne mellem Faenza og Forlí. Vi er i det Romagna område, som historisk var navngivet “Ancient Tuscany” (det gamle Toscana) og faktisk indtil omkring 1930 indgik i Toscana området. Castelluccio marker er på i alt 50 hektar, nemlig 12 hektar med vinstokke, 2 hektar med olivenlunde og 26 hektar med skov. Der dyrkes 3 druesorter på Castelluccio; Sangiovese, Cabernet Sauvignon og Sauvignon Blanc.

Le More er Vittorio Fiores røde basiscuvé, som er lavet på 100% Sangiovese fra “Ronco Casone” og “Fregano”-markerne. Vinificeret alene på ståltanke.

Duften er våd skov, ribs, hindbær og kirsebær sammen med lakrids, blomster og modne urter. Smagen er saftig, lidt specielt men ganske indbydende. God frugt og god syre.

Købt hos Atomwine til 59 kr. på tilbud … normalpris er 75 kr.

Rating  4/7  

2008 Castelluccio, Lunaria, Emilia-Romagna, Italien

Hvidvin nr. 2 på festaftenen blev denne Lunaria fra Castelluccio. Har tidligre anmeldt en vin fra Castelluccio, nemlig Massicone, som blev skamrost i Gastro, men her er den fra serien under Massicone.

Vi er i vinområdet Emilia-Romagna i Italien, og ejeren af Castelluccio hedder Vittorio Fiore. Han står bag én af Italiens største og dyreste vine, nemlig “Il Carbonaione” fra hans vingård Poggio Scalette i Toscana. Vittorio købte Castelluccio tilbage i 1999, og driver den sammen med hans søn Claudio Fiore. Hos Castelluccio findes næsten udelukkende Sangiovese og Cabernet, men samtidig har vingården vist sig at være en fantastisk lokation for Sauvignon Blanc, og det er netop hvad vi har her. 100% ren Sauvignon Blanc.

Næse med citrus, lime, grapefrugt, melon, græs, blomster og modne gule æbler viser andre sider af Sauvignon’en, end de nuancer verden er blevet bekendt med fra New Zealand. Smagen er helt tør, fyldig, krydret og harmonisk med saftig fuldmoden syre, stor koncentration, masser af liv og energi og god, dyb smagskompleksitet. Der er noget, som minder om Chardonnay fedme og sødme. Finalen med citrus og friskhed. Vinen har i øvrigt også fået 2 glas i den legendariske italienske vinbibel Gambero Rosso.

Købt hos Atomwine til 50 kr. pr. flaske ved køb af 6 flasker.

Rating 4/7 

2007 Castelluccio, Massicone, Emilia-Romagna, Italien

Gastro havde i seneste udgave givet denne vin 6 stjener, så fluks fik jeg bestilt en sending fra Atom Wine. Jeg har altid haft det lidt svært med italienske vine, men i de senere år har de italienske vine langsomt … men sikkert … vundet ind på mig, og denne vin er bestemt med til at skubbe i den retning, endda ret kraftigt. Vinen kommer fra området Emilia-Romagna lige nord for Bologna. Jeg havde egentlig i min uvidenhed troet, at der var tale om en supertoscaner, da vinen er lavet på 50% Cabernet Sauvignon og 50% Sangiovese. Imidlertid kommer vinen altså som nævnt fra den centrale del af Italien.

Manden bag viden er Vittorio Fiore, som til dagligt er vinmager/-konsulent for mange af de store huse i Toscana, så man kan sige, at han har færdighederne til at lave stor vin. Her er det hans egen Massicone, og hvilken dejlig vin. Den fremstår mellemmørk i glasset, og har en slags Bordeaux’sk duft, dog uden så megen muld og med mere bær. Måske rigtigt nok duft af lidt “seletøj/læder”. Smagen er meget frugtrig, og der er god balance. Man mærker en lang eftersmag, måske pga. tydelige tanniner fra cabernet sauvignon’en. Det er et ret godt glas vin, eller som Gastro siger det; Wauw … og til prisen endnu mere wauw.

Prisen er 118 kr.

En vin, som jeg gerne vil anbefale.

Rating 5/7