Tag-arkiv: Danmark

2016 Bernt Nielsen, La Petite Colline Rondo + Leon Millot, Jylland, Danmark

2016 Bernt Nielsen, La Petite Colline Rondo + Leon Millot, Jylland, DanmarkI en dejlig have, fyldt med gylden sol – samt en slat vinstokke – går en ex-læge, ex-maratonløber, ex-jobber, nu efterlønner og bordeauxfil vinbonde rundt og på hyggehobbyplan laver lidt dansk vin … mest til indvortes eget brug og uden recept.

Manden er Bernt B. Nielsen og det er ham, som har lavet denne La Petite Colline Rondo + Leon Millot. Der står ganske vist ikke La Petite Colline på den dogmeagtige sirligt håndskrevne etiket, men da hele hans have hele i Albæk udenfor Randers ligger på en lille bakke … og når man nu engang er frankofil, så er vinen selvfølgelig opkaldt derefter. Den lille bakke. 

Bernt har aldrig lavet etiketter til sine vine. Som Bernt siger, så skal han jo bare selv se, hvad flaskerne indeholder. Og denne her er altså en blanding på 60% Rondo og 40% Leon Millot … eller sådan cirka.

I den lille have dyrker Bernt Nielsen både Leon Millot, Rondo, Solaris og nogle af de andre “danske” druer. De ældste stokke er efterhånden ved at være 15-16 år gamle og begyndt at give mere kraft i vinene, selvom en jordbund af god dansk muldjord formentlig ikke er det bedste, som en vinstok med udenlandske aner kan få.

Vinen er lavet i glaskolber, hvor der alene anvendes naturlig gær med 14 dages alkoholisk gæring, hvor vinen gærer helt ud og opnår alene en alkoholprocent på omkring 10%. Fermentering af hver druesort sker selvfølgelig separat.

Derefter følger en malolaktisk gæring, hvor citronsyrerne omdannes til mælkesyrer, hvilket varer omkring 3 uger inden en lagring med let toastede egechips omkring 3 måneder. Herefter sammenstikker Bernt Nielsen så det endelige blend.

Og ja … der kan godt laves fin rødvin i Danmark, selvom der selvfølgelig ikke er samme kraft, dybde og finesse som de udenlandske konkurrenter. Næsen er mørke bær, lidt kamferolie, men ellers intet, som stikker ud. Måske en kende til den anonyme side.

I munden er vinen faktisk meget tilgængelig, blød og behagelig. Der er en lille portion sødme og svag vanilje. Der mangler lidt dybde og spark, for det bliver nemt lidt fladt i udtrykket. Men af en dansk rødvin er det mere end godkendt.

Vinen sælges ikke.

Vinanmeldelse 3,5/7  

Besøg på Cold Hand Winery … dansk vinsucces med entusiasme

Entusiasme, fortælleglæde og iværksætterånd gennemsyrer vores måde at drive vineri på. Sådan skriver Jens Skovgaard – drivakslen i Cold Hand Winery – selv på den danske vingårds hjemmeside. Og det kom jeg under et besøg på den danske vingård til at mærke på egen krop … på den allerbedste måde.

En smagning i Randers Vinlaugh var nemlig henlagt til Cold Hand Winery i Læsten, for vi havde alle hørt og læst om, at der lokalt i egen baghave faktisk udspiller sig et sandt vineventyr med stor international opmærksomhed i bedste H.C. Andersen stil.

Og nu var det vist på tide, at besøge idémanden Jens Skovgaard på hans næsten nye vineri, så vi kunne se og smage, hvad han egentlig har gang i.

Velkommen

Vi blev ved ankomsten hjerteligt modtaget af mister Cold Hand himself, den godmodige, storsnakkende og hjertevarme Jens Skovgaard, som er årsagen til, at projektet overhovedet eksisterer.

Han fortalte, at vi skulle starte med en lille rundtur … og hvor er bedre at starte end i selve vineriet? Der skulle vi smage et par bobler og Jens – som skulle vise sig at være et rigtigt madøre – havde også lavet et par snaks til at matche boblerne. God måde at starte smagningen på.

Vi startede med at smage Cold Hand Winerys 2015 Rheum, som er en boblende/mousserende vin, som er lavet på rabarber … eller på grøntsager, som Jens poetisk udtrykte det, da rabarber jo reelt ikke er en frugt, men en del af grøntsags familien. Vinen er lavet helt traditionelt efter champagnemetoden.

Dertil havde Jens lavet en lille snack … lidt kyllingeskind med creme og syltede agurker, da lidt kyllingefedme kunne passe fint til den syrlige rabarber. Det smagte sgu ganske himmelsk og en boblende rabarber … hvem fanden finder på det? Jeg har tidligere smagt Jens’ Crispa Boblende Stikkelsbær, som også er virkelig spændende.

Starten af Cold Hand Winery

Imens vi nød boblerne fortalte Jens smittende begejstret om hele projekt Cold Hand Winery. Hvordan det var startet som en lille hobby, mens han var skoleforstander og nærmest i garagen lavede lidt solbærvin og – efter køb af et lille landsted med æbletræer – også pressede æblemost i større og større mængder.

Da hverken familien selv eller eleverne på skolen kunne drikke så megen æblemost, så måtte den initiativrige lærer fryse æblemosten ned og opdagede ved en fejl – da der gik hul på en af beholderne med æblemost i den proppede kummefryser – en fed, klæbrig væske, som var den koncentrerede æblesaft med tonsvis af sødme og syre. Det kunne bruges til at lave æblevin … endda æble eiswein. Og det blev starten på et vildt ridt.

Konen troede på idéen og satte stolen for døren; enten gør du noget ved det, eller også holder du kæft. Okay, det er måske en viderefortolkning, men parret troede begge på idéen, så jobbet som skoleforstander med sikker indtægt og tilhørende magelig forstanderbolig blev opsagt til fordel for en usikker fremtid med æbler i stor stil.

Men projektet manglende to vigtige ting, penge og æbler … og gerne mange af begge dele. Jens ringede derfor uopfordret til Flemming Jørgensen … en større frugtavler på Fyn og fortalte, at de to skulle arbejde sammen. Efter en middag, et par snakke og nogle sporadisk nedfældede tanker om, hvordan opstarten skulle ske i roligt, nærmest adstadigt tempo, så opstod Cold Hand Winery.

Alt eller intet

Men da Jarnvig i vejrudsigten allerede kort tid efter, sidst i november 2010 kunne melde om vedvarende frost, så lang tid vejrudsigten kunne se frem, så ringede Jens til sin nye forretningspartner og foreslog, at de droppede forsigtigheden og nu gik all in.

Det vagte begejstring hos Flemming Jørgensen, som fluks pressede flere hundrede tons æbler af sorter som Ingrid Marie, Filippa, Elstar og Jonagold til ren æblesaft, som derefter blev kørt op til Læsten, hvor de stillede saften i markerne … og så ventede på frosten. Trods et par søvnløse nætter kom frosten heldigvis og så kunne de producere deres æble-is-vin i big scale.

Jens måtte op hver nat og kigge til mosten, skrue slanger på og sikre at den tykke cryokoncentrerede most kunne tappes. Et satans koldt arbejde, for det meste skulle klares uden vanter, så det var der, at navnet Cold Hand opstod. Jens fik simpelthen navnet Mister Cold Hand, hvilket så også blev navnet på vineriet.

Masser af succes

Men anstrengelserne bar frugt … so to speak. Siden er det gået derudaf for æble-is-vinen fra de entusiastiske iværksættere fra det nordlige. Succesen kan i høj grad tilskrives Jens’ store gå på mod og evnen til at få vinen markedsført de rigtige steder, bl.a. på vinkort hos de allerbedste restauranter.

Men det skyldes også den tårnhøje kvalitet af produkterne fra Cold Hand Winery, for som Jens selv siger, så kan man få succes på to måder; enten lave noget billigt – hvilket er umuligt i Danmark – eller noget godt. Og da vi i Danmark har nogle af verdens bedste frugter, så er basis for at lave frugtvine af virkelig høj kvalitet absolut til stede.

Siden er det også drysset med priser til Cold Hand Winery. Jeg kan efterhånden ikke tælle, hvor mange priser vinene fra Cold Hand Winery har fået, men hypen er i øjeblikket kun tiltagende. Således har flere og flere Michelin restauranter nu Cold Hand Winery vine på deres vinkort … og det er såmænd både herhjemme og i udlandet, fx på Michelin restauranten Buddenbrooks i Travemünde.

Specielt i Tyskland har de været ovenud begejstret, og flere restauranter har aftaget både æble-is-vinene samt de lidt anderledes bobler. Jens kunne bl.a. fortælle, at en af Tysklands bedste sommerliers Billy Wagner har fremhævet 2013 Malus Danica Cuveé Essencia og nævnt nordiske frugtvine som det næste nye sort.

Det tyske blad Sommerlier lavede samtidig en smagning, hvor de 6 bedste vine alle fik over 90 point, og heraf var hele tre vine fra Cold Hand Winery, hvorfor Jens også måtte tage turen til Tyskland for at præsentere sine vine foran 100 sommeliers.

Herhjemme har Geranium netop taget en af vinene på Cold Hand Winery ind i deres vinmenu, mens Jens også lige havde fået en stor ordre med levering af vine til både Rusland og til Claus Meyers restaurant Agern i New York.

Også det store Arla har fået øje på Cold Hand Winery, da de søde og koncentrerede vine går sindssygt godt sammen med oste. De har således indgået et samarbejde i relation til Arla Unikum ostene, som Jens nu også forhandler i hans lille gårdbutik. En af ostene i Arla Unikum serie … den skønne Gnalling laves faktisk en gang imellem i en udgave, hvor den lagrer med lidt Prunus Nigra.

Selv royalt stjernedrys har vinene fået, da prins Henrik har rost vinene fra Cold Hand Winery efter en smagning. Under et par dages ferie tikkede der lige en mail ind fra kongehuset om, at de da gerne ville købe lidt vine. Så det lille frugtvinhus kan i dag faktisk kan bryste sig med at være kongelig hofleverandør, da kongefamilien nu løbende bestiller vine fra Jens.

Og vi kan da læne os op af Jens’ succes og også godt bryste os lidt i Randers, knejse lidt med nakken, for på det lokale Cold Hand Winery er Jens og hans crew i gang med at skrive vinhistorie i Danmark og sætte Randers på det vinøse landkort. Hvem havde troet det … se, det er et sandt eventyr.

Fremvisning og smagning

Nå, men efter den første boblevin på rabarber, så smagte vi et glas bobler på æbler og hertil lidt hjemmelavet vandbakkelse med rørt creme af laks og rogn. Jens fremviste samtidig stolt det nye vineri, som er bygget efter en aktieemission, hvor interesserede godtfolk kunne blive medejere af projektet.

Vi fik bl.a. set de mange fade, hvoraf nogle er brugte og hentet hos Maison Louis Latour i Bourgogne. Jens kunne godt hente fade flere steder fra, men samme størrelse letter bare tingene, da de således passer i reolerne.

Maskinen til degorgering og propning af de mousserende vine viste Jens også frem … lidt en lettelse i arbejdet i forhold til manuelt at proppe flaskerne.

Jens fortalte, at de fortsat er ganske nye i produktionen af bobler, men at han vurderer potentialet ganske stort. På dette område er Cold Hand Winery også pionerer, da de jo laver bobler på frugter, som der aldrig tidligere er lavet mousserende vine på. Dette bekræftes også kun af en stor efterspørgsel bl.a. fra flere tyske restauranter, som gerne ville aftage hele produktionen.

Efter fremvisningen gik vi over til gårdbutikken og det bagvedliggende smagelokale. De ligger begge i en hyggeligt ombygget svinestald. Vi satte os ved langbordet og smagte den sidste boblevin … som var lavet på blommer. Dertil fik vi en sandwich, ja nok den bedste sandwich, som jeg nogensinde har smagt. Så var bunden også sådan ligesom lagt.

Resten af smagningen var et stående taffel, hvor vi smagte både æble-is-vinene samt nogle af Cold Hand Winerys andre frugtvine. Og til hver vin, var den lidt snack i form af enten totalt lækker kyllingleverpostej eller Arla Unikum oste og sidst en lille hindbær-/chokoladeting sammen med kaffe og de stærkeste frugtvine, hvor æble kryokoncentrationen er blandet med Eau de Vie, der selvfølgelig også er lavet på æbler.

Samlet smagte vi disse vine fra Cold Hand Winery:

  • 2015 Rheum Boblende Rabarber
  • 2014 Pommus Boblende Æbler
  • 2016 Prunella Sparkling Plums
  • 2014 Malus Danica Barrique
  • 2013 Malus Danica Cuveé Essencia
  • 2015 Pyrus Danica
  • 2015 Malus X Feminam 19 %
  • 2016 Prunus Rosa 17 %
  • 2015 Prunus Nigra
  • 2015 Malus X Masculine 40%
  • 2013 Pyrus Communis 38%

Jeg har ingen smagsnoter på vinene, men fik da købt en flaske boblende rabarber med hjem. Men jeg skal helt sikkert forbi Cold Hand Winery igen, så måske kommer der anmeldelser på nogle af vinene senere.

Min favorit denne aften var klart Malus Danica Cuveé Essencia, men generelt er det virkelig lækre vine, som Jens laver på det innovative vineri. Det er ikke vin på vindruer, men vin på danske frugter … det bedste, som haverne i vor smukke land kan byde på … og det er vel slet ikke så ringe endda. En gnalling, der er blevet til en svane og svanesangen lever i bedste velgående.

Besøget får topkarakter af jeres flittige vinblogger

Vinanmeldelse 7/7  

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Epilog Pommeau, Jylland, DanmarkNu har vi så droppet druerne totalt og gået ren æwel med Epilog Pommeau, som blev sidste vin under min eksklusive lille one-mans-smagning på Guldbæk Vingård.

Pommeau stammer egentlig fra den nordvestlige del af Frankrig og består af et mix af æblesaft og Calvados, men i hænderne på Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård er Epilog Pommeau selvfølgelig lavet af gårdens egen æblebrændevin og kryokoncentreret æblesaft.

Æblebrændevinen fremstilles jo selvfølgelig hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev, mens den kryokoncentrerede æblesaft er lavet ved, at de friskpressede æbler fryses og senere tør langsomt op, så der fremkommer en meget sukkerholdig og koncentreret most, hvoraf kun de først tappede 20% most anvendes.

Der er skruet endnu mere om for sukkerindholdet, som på denne Epilog Pommeau ligger på 202 gram restsukker pr. liter. Jan fortalte, at koncentratet inden lagringen på eg faktisk ligger helt oppe på 400 gram restsukker på liter.

Meget illustrativt er der også et frosset æble på etiketten af vinen og den næsten poetiske tekst; æblemost, frisk frost og eau de vie, hvilket jo egentlig ganske godt beskriver vinen.

Jeg synes dog ikke umiddelbart, at denne er helt så charmerende som Unikum Frugthedvin, for næsen virker på mig mere lukket. Aromaerne er selvfølgelig æblesødme, men derudover kan der fanges lidt eg og karamel.

Smagen er virkelig kraftig og vinen er ganske vedvarende i smagen … total æblenektar med både varme og karamel. Med vine lavet på frugter som æbler er jeg ikk’ helt på hjemmebane, men det smager absolut godkendt.

Samlet må man bare erkende, at det sgu er en flot portefølje af vine, som Guldbæk Vingård kan præstere. Det er imponerende.

Epilog Pommeau koster 275 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 4/7 

N.V. Guldbæk Vingård, Unikum Frugthedvin, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Unikum Frugthedvin, Jylland, DanmarkGuldbæk Vingård har et blandingsmisbrug … men et af de gode, nemlig mellem æbler og druer. Denne Unikum Frugthedvin er et af resultaterne af vingårdens innovative tanker.

Unikum Frugthedvin er lavet af et lille parti af husets fadlagerede Solaris vin i et dristigt mix med liflig æblevin af himmerlandske Elstar og Ingrid Marie samt druebrændevin, som er tilvirket hos Anders Bilgram på Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Derefter er Unikum modnet gennem 18 måneder på to brugte sherryfade på 40 liter. Og så får du noget helt anderledes, som dog har referencer til både portvin og syditaliensk Marsala.

I næsen er fadlagringen klart mere tydelig, og sødmen endnu mere udbredt. FÅK … vi snakker jo også omkring 150 gram restsukker pr. liter, altså pænt sødt. Æblerne er nu mere i baggrunden og der er vanilje, sherry og honning. Smagen er blød, rund og cremet. Intens nektar med æbler, honning samt en vis blid syre.

Unikum Frugthedvin kommer i en 500 ml flaske og koster 350 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

N.V. Guldbæk Vingård, Dialog Frugtvin, Jylland, Danmark

N.V. Guldbæk Vingård, Dialog Frugtvin, Jylland, DanmarkWTF … Dialog Frugtvin, hvad i alverden betyder det? Tja, hos Guldbæk Vingård har vinbonden Jan Thrysøe smidt alle hæmninger, bånd, etiketter, barrierer, glemt alle normer, gamle vaner, traditioner og blandet druesaft med æblesaft. Og så slipper han sgu endda ganske godt fra det!

Dialog Frugtvin er nemlig et skønt mix af æblevin og vin fra vingårdens Muscaris druer … atter en af de druer, som jeg aldrig før havde stødt på førend mit besøg på Guldbæk Vingård.

Dette er så en druesort, der ikke er udviklet af Blattner, men – som Solaris – af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i 1987. Det er endda faktisk en krydsning mellem Muskateller og Solaris.

Som Jan selv skriver, så er de en sjælden dansk nyskabelse, der startede i vineriet som en eksperimentel snak og endte med en spændende smagsmæssig dialog, deraf også navnet på vinen, som er en Non Vintage … altså uden årgangsbetegnelse.

Æblerne kommer fra avlere ved Brønderslev og er primært Elstar samt Cox Orange. Vinen har pæn sødmeindhold, oplyst til omkring 26 gram restsukker pr. liter, hvilket mest stammer fra den kryokoncentrerede ekstrakt fra æblerne.

Kryokoncentration består i at fryse den friskpressede æblemost ned, hvorpå den tøs langsomt op ved omkring 0 grader. Her er det så blandet med vin fra Muscaris og bliver til Dialog Frugtvin. Blandingsforholdet kender jeg dog ikke.

Men til det vigtigste spørgsmål, smager det godt? Ja for helvede – pardon my french. Næsen nærmest bobler af gærede æbler … bum lige i ansigtet, men der også er noter fra muskat, fersken og en smule honning. Ganske aromatisk.

I munden en sød vin … æblesmag helt klart, fersken, næsten på nektar niveau og smager ret godt. Det er sgu lykkes med godt med at blande druer og æbler. Det er ikke vin i traditionel forstand, men det er heller ikke blot æbler. Syreniveauet er ikke så højt, men virkelig vellykket.

Forhandles på Guldbæk Vingård til 150 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Gentle Pink, Jylland, Danmark56° North Gentle Pink er en fræk, lyserød rosévin fra Guldbæk Vingård … lavet primært på druesorten Cabernet Noir.

Cabernet Noir er en rød druesort, der også er udviklet af Valentin Blattner i 1991 og den har nummeret VB 91-26-4. Det er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og en ukendt modstandspartner aka resistenzpartner.  Druen er lille, rund og nærmest dækket med et ensartet lag af voks. Skindet er meget tykt, som Cabernet Sauvignon og derfor meget modstandsdygtig over for botrytis.

På Guldbæk Vingård anvendes Cabernet Noir primært til denne rosévin 56° North Gentle Pink, som i denne årgang 2016 har fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini.

Det er en vin med en lille smule mere sødme … 13 gram restsukker pr. liter skriver Jan Thrysøe selv på vingårdens hjemmeside, og det kan såmænd også smages. Dermed en vin, som de fleste virkelig vil synes rigtigt godt om.

Næsen har en lækker aroma med frugt selvfølgelig, jordbær, fersken … men derudover nærmest yoghurt og mælkesyrer, som giver en ekstra dimension og tankerne hen på noget landligt. Sødmen fornemmes også allerede i duften.

Og sødmen kan også smages, men det bliver heldigvis aldrig for sødt, for der er også en vis syre og svag bitterhed med lidt citrus og grape i smagen. Men ganske læskende, drikbar væske, som specielt min frue vil være helt pjattet med … og godt smager det sgu.

Kan købes på vingården – eller deres hjemmeside – til 175 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Solaris, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Solaris, Jylland, DanmarkDette er formentlig bedste danske vin, som jeg endnu har smagt … 56° North Solaris fra Guldbæk Vingård, lagret på 50% egefade og 50% fade af akacietræ.

Det er 100% ren Solaris, som Jan Thrysøe dyrker med et rigtigt godt udbytte på sine marker.

Solaris er – udover en Science Fiction film med George Clooney i hovedrollen, et styresystem til computere i UNIX-familien samt navnet på en række campingpladser i det sydlige – netop en drue, som spås store fremtidsmuligheder i Danmark, hvilket denne vin vel sådan set også med 7 tommer søm slår fast i akacietræet.

Solaris er fremavlet i 1975 af Norbert Becker på Staatliches Weinbauinstitut Freiburg i Tyskland og er bl.a. klonet fra Merzling, som jo er en tysk hvidvinsdrue, som indeholder Riesling og Ruländer aka Pinot Gris, samt en resistentpartner kaldet Gm 6493.

Druen modner tidligt og har en god modstandsdygtighed mod svampeangreb og frost. Vinene fra Solaris er normalt frugtige og parfumerede og har et middelhøjt syreindhold.

Hos Guldbæk Vingård har de efter fermenteringen lagret deres Solaris sur lie – altså med gærresterne – på fade … og som nævnt en kombination af egefade og fade af akacietræ. I denne årgang 2006 er den 50% egefade og 50% fade af akacie, mens fordelingen i den kommende årgang 2017 er 75% eg og 25% akacie.

Vinen har i denne årgang 2016 fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini. Sådan og ganske velfortjent.

Nu er der mere krop, fylde i næsen … men uden det bliver flommefedme, for vinen har både en vis lethed, en lille pirrende og aromatisk note med sødme, eg, svag estragon, en halv spist Kæmpe Eskimo ispind, ferskner, svag vanilje og min mormors køkken efter hun havde bagt walesboller med vaniljeflødecreme. Er det fadene af akacietræ, som giver den lidt omfavnede aroma, som faktisk er ret lækker? Men uhmmmmm.

Smagen er blød og vinen har en lidt forsigtig fedme, som modspilles af grape, citrus, grønne elementer og tørhed. Syren holder pusten gennem hele smagsspektret og eftersmagen er også klart længere end hos forrige vin, selvom der måske mangler lidt i tyngden. Men det smager altså godt og jeg kan klart sige, at #farerbegejstret og #danskvinrocks

Vi ligger helt sikkert fede tommelfingre op og endda med pil op, så vi næsten rammer 5,5 af de fede tomler.

Forhandles på vingården, hvor en flaske koster 225 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Lush Green, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Lush Green, Jylland, DanmarkFørste vin på Guldbæk Vingård blev deres 56° North Lush Green, som jeg dagen efter også serverede blindt for vingutterne, der – som mig – var ganske imponerede. Og så er det endda dansk vin!

56° North Lush Green er lavet på sorterne Riesel og Cabernet Blanc og allerede der støder vi på nogle de resistente druesorter, som Jan Thrysøe anvender på Guldbæk Vingård.

Riesel er – som avnet måske indikerer – en drue, som er fremavlet fra Riesling i kombination med nogle ukendte, modstandsdygtige sorter. Det er den schweiziske vinmager Valentin Blattner, som i 1989 første gang udviklede og avlede den nye sort, som også har det charmerende navn VB 11-11-89-12.

Den er en drue med små, runde bær, mild syre og en fin duft af abrikoser, hvide blomster og æbler. Stokkene har skinnende blade og sorten er meget velegnet til dyrkning i nordligere områder.

Kigger vi på Cabernet Blanc, så er den – som Riesel – også udviklet af Valentin Blattner og fremavlet fra Cabernet Sauvignon i kombination med nogle ukendte, modstandsdygtige sorter eller det man på tysk kalder en resistenzpartner.

Blattner udviklede sorten i 1991 og druerne består typisk af løse klynger med små, tykhudede druer. Den har selvfølgelig også et Blattner nummer, nemlig 91-26-1.

I 56° North Lush Green er det omkring 70% Cabernet Blanc og 30% Riesel, lavet på rustfrie ståltanke. Vinen er selvfølgelig lavet under kyndig vejledning fra parret Jess Weaver og Kilian Kleine-Tebbe og med Sauvignon Blanc fra New Zealand som forbillede. Inspireret af Down Under, som Jan selv skriver på sin hjemmeside. Der laves beskedne 720 flasker af denne vin.

Næsen er frisk, sprød … hyld, pærer, stikkelsbær, lemon, astronaut is og Kæmpe Eskimo ispinde samt et grønt og frisk udtryk, men samtidig på en meget let og syrerig måde, næsten som en saltet havbrise. Yndefuld og let. Hmmmmm.

I munden er vinen såmænd også frisk og sprød … smager virkelig godt. Den er let og læskende – har en fin delikat spinkelhed med grape og en smule citronsyre.  Far er sgu imponeret … og så er det en dansk vin. 4,5-5 fede tommelfingre … lad os lige hive den op på 5.

Vinen koster 175 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 5/7

Besøg på Guldbæk Vingård … hos den gamle strisser fra Grønland

Omkring 20 kilometer syd for Aalborg ved landsbyen Guldbæk på 56 graders nordlig bredde foregår der noget underligt, mærkeligt, besynderligt, abnormt og måske endda naturstridigt. Der laves nemlig fremragende vin … ikke bare efter dansk standard, men efter international standard.

Den stolte nordjyske vinbonde bag de flotte vine hedder Jan Thrysøe og han driver i dag Guldbæk Vingård. Han har kastet al sin energi og opsparing i projektet efter et liv bl.a. med 20 år på Grønland, hvor han arbejdede som henholdsvis strisser og for Grønlands Lufthavnsvæsen samt Air Alpha Greenland inden han vendte hjem og arbejdede 7 år som leder af Det Grønlandske Hus i Aalborg. Nu er han imidlertid vinbonde på fuld tid.

Jan havde fået øje på den lille vinblog og havde inviteret jeres flittige vinblogger til at besøge vingården, se markerne og produktionen samt selvfølgelig smage nogle af de vine, som Jan laver ved den lille landsby lige lidt nord for Støvring.

Og I kender jo jeres trofaste vinblogger, som aldrig siger nej til at opleve, smage og lære mere om vin. Jeg havde derfor selvfølgelig sagt pænt ja tak til et besøg, som var planlagt en torsdag eftermiddag, hvor jeg alligevel skulle mod nord.

Jeg havde fruens bil denne dag, og selvom den ikke har indbygget GPS, så fandt den hurtigt den nordjyske vingård, da der tydeligt er skiltet til gården fra den gamle hovedvej. Faktisk er Guldbæk Vingård allerede godt besøgt med tæt på et par tusinde til rundvisninger, vinsmagninger og andre events.

Jeg fik forsigtigt parkeret fruens sølvfarvede lyn foran vingården og blev modtaget af den stolte vinbonde. Jan foreslog, at vi startede mit besøg med en rundtur i gårdens omkring 4 hektar vinmarker, så kunne vi senere se produktions- og smagelokaler og selvfølgelig slutte med at smage vinene. Den var jeg frisk på.

Guldbæk Vingård

Vi startede i bondens 4-hjulstrækker med at køre til Klingerhøj marken, som ligger lidt vest i kort afstand fra selve vingården og er nyeste mark tilplantet i 2014-2015. Klingerhøj er en stor sammenhængende vinmark, der – som alle husets marker – ligger sydvendt og samtidig har nogle efter danske forhold imponerende lange rækker med vinstokke.

Jan fortalte, at rækkerne er over 200 meter, og alle vinstokke er opbundet med Eco Trellis espalier system … et system, som stammer fra New Zealand og Jan også i dag selv forhandler i Danmark.

De havde egentlig tilbage i 2008, hvor de plantede de første vinstokke på gården, startet med stolper af trykimprægneret træ, men da Guldbæk Vingård bliver drevet bæredygtigt og med grøn økologisk samvittighed, så gav det jo ikke mening … og derfor udskiftende man alle stolper til Eco Trellis.

Den grønne økologisk samvittighed betyder også, at bekæmpelsen af ukrudt foregår manuelt med håndkraft, hakke, harve og fræser … og sprøjtning af vinplanterne – takket være svamperesistente PIWI sorter – kan holdes på et absolut minimum.

Jan fortalte, at Guldbæk Vingård samlet har omkring 15.000 vinstokke på de 4 hektar jord, hvilket gør vingården til en af de 4-5 største vingårde i Danmark. Og det er overvejende de grønne druer, som er tilplantet på markerne, da Jan har den klare overbevisning, at det er hvidvine og rosévine, som har størst potentiale i klimaet på nordgrænsen for vinavl på 56 graders nordlig bredde.

Derfor er det selvfølgelig en drue som Solaris, som fylder godt på Guldbæk Vingårds vinmarker, men også – for mig mere ukendte – druer som Riesel, Muscaris, Cabernet Blanc og Cabernet Noir … alle hårdføre, resistente sorter, som er meget modstandsdygtige overfor både meldug, botrytis og peronospora.

Jeg skal nok i mine senere beskrivelserne af vinene fra Guldbæk Vingård kigge nærmere på disse mere ukendte sorter, hvor de fleste er udviklet af den schweiziske vinmager Valentin Blattner.

På Guldbæk Vingårds marker består der øverste lag af let sandmuld, mens undergrunden varierer fra kridt til lerblandet sand.

Guldbæk Vingård

Vi gik en kort tur på Klingerhøj marken, og jeg fik også – som I kan se på billederne ovenfor – taget et par fotos af vinbonden foran nogle af husets bedste Solaris vinstokke.

Derefter kørte vi videre til Guldbæk Vingårds marker ved Ærtebjergvej tæt ved vineriet. Der ligger flere mindre marker, bl.a. den stejle Blok 3, som denne dag var dækket af store net, som inden høsten var lagt over vinstokkene for at beskytte mod fugle og andet drueelskende vildtliv.

Guldbæk Vingård

Guldbæk Vingård

På disse marker tæt på vingården har Jan Thrysøe installeret strøm i sine espaliers … nærmest en gennemgående varme-/glødetråd, som kan tændes i foråret, hvor der ofte kan komme lidt frost. Det er præcis nok til, at undgå froststader på de helt spæde skud. Egentligt ganske smart og praktisk på vore breddegrader. Godt tænkt.

Derefter kørte vi retur til vineriet, som ligger i to etager og hvor kælderdelen – som I kan se på billedet – er bygget ind i bakken. Jan viste vinproduktionen frem og fortalte lidt om vinmageren og hendes arbejde.

Guldbæk Vingård

Jan Thrysøe laver nemlig ikke helt selv vinene på Guldbæk Vingård, men får hjælp fra Jess Weaver, som er uddannet vinmager fra Lincoln University i Canterbury på New Zealand, men i dag bosiddende i Tyskland sammen med hendes tyske mand Kilian Kleine-Tebbe.

Kilian er såmænd også uddannet vinmager, nemlig fra Veitshöchheim i  Franken og han har arbejdet hos gode tyske producenter som Weingut Arnold i Randersacker, Franken og Weingut Künstler i Rheingau. I dag arbejder Kilian fast hos Weingut Knauer i Dettelbach, der ligger lidt øst for Würzburg i Franken.

Jess og Kilian har derudover i 2014 stiftet et lille firma, hvor de rådgiver vingårde i både New Zealand, Tyskland … og selvfølgelig Danmark, nemlig Guldbæk Vingård.

Jess har sin erfaring fra familiens vingård Weaver Wine Estate på New Zealand, og hun forsyner Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård med nøje anvisninger på, hvordan han skal vinificere vinene, når høsten først er i hus … en komplet drejebog med specifikke gærtyper, temperaturer og alle faser i produktionen.

Jan viste mig en af instruktionsbøgerne til husets Solaris vin … og den er ganske detaljeret. Under selve fermenteringen er Jess i daglig kontakt med Jan, og hvis de målte temperaturer eller prøver ikke er optimale, så har hun mulighed for at dirigere processen på afstand. Lige skrue en grad op eller ned. Fintune. Tilpasse, Justere.

Først når vinene skal blandes kommer Jess med eller uden Kilian til Danmark for at forestå den endelig assemblage, et arbejde de går til med millimeterpræcis akkuratesse og stor tålmodighed. Det er et arbejde, hvor selv en dygtig vinbonde kan fejle.

Jan fortalte, at smagspalletten hos erfarne, udenlandske vinmagere simpelthen bare er bedre trænet og derfor i stand til at levere et bedre produkt end forholdsvis uerfarne danskere – selv på bedre dage, med rygvind og en god portion held – kan præstere.

Det fik jeg under smagningen så sandelig et tydelig bevis på, men det skal jeg nok snart komme til.

I vineriet var der gang i gæringen i en række blå plasttønder, som egentlig skulle sendes til Anders Bilgram hos Nordisk Brænderi i Fjerritslev. Anders brænder nemlig lidt druebrændevin for Guldbæk Vingård, som bl.a. anvender den i deres Unikum Frugthedvin.

Guldbæk Vingård

Derudover bød produktionslokalet på en lang række ståltanke samt 4 egefade, som var fyldt med den nye årgang af Solaris til husets 56° North Solaris.

De 3 af fadene var egetræsfade, mens det sidste var af akacietræ, dvs. 25% akacietræ for 2017 årgangen, mens vinen året før havde været lagret 50/50 på eg og akacietræ. Virkelig spændende og første gang, at jeg er stødt på en Solaris vin lagret på eg.

Guldbæk Vingård

Udover vine på druerne fra de 4 hektar marker, så laver Jan Thrysøe også vine på æbler og blander såmænd også frygtløst, uforfærdet, uhæmmet og innovativt både druer og æbler i sine vine.

Æblerne dyrkes nu imidlertid ikke på Guldbæk Vingård, men er typisk Cox Orange, Elstar og Ingrid Marie fra ævleavlere i det himmerlandske opland.

Guldbæk Vingård

Efter rundtur i resten af vinkælderen var det tid til at smage på sagerne, og Jan havde forberedt et program, som så sådan her ud:

Vi satte os derfor op i vingårdens store glastilbygning, der – sammen med den store terrasse udenfor – byder på en smuk udsigt over nogle af husets vinmarker.

Denne torsdag i oktober var imidlertid både voldsomt blæsende og snart skulle det også begynde at regne ganske intenst, hvorfor vi klogeligt plantede os indenfor ved et af bordene.

Men jeg gad sgu godt sidde på den terrasse om sommeren og nyde et glas af husets vine. Det er der imidlertid også flere, som har fået øje på, for stedet anvendes faktisk også til både konfirmationer, bryllupsreceptioner eller familiefester.

Guldbæk Vingård

Inden vi kunne smage på første vin, så var der imidlertid besøg til den øverste etage af vineriet. Der stod en flok stolte, let slidte hobbyvinavlere, som netop havde overstået høsten for allerførste gang nogensinde og lige i tide inden regnen truede med at sætte ind.

På traileren havde de medbragt udbyttet  … 7 kasser dugfriske, danske druer, som Jan skulle vinificere og lave om til omkring 100 flasker rosévin til de spændte avlere. En lille nebengeschäft.

Med druerne i hus gik vi dog efterfølgende i gang med at smage vinene … og jeg blev sgu ærlig talt ganske imponeret. Specielt de to første hvidvine er ganske enestående, men også de andre i sortimentet hæver sig over, hvad man normalt smager af dansk vin.

Men det er jeg nu heller ikke den eneste, som har erfaret, for vinene fra Guldbæk Vingård har vundet flere priser. Således løb fx hvidvinen 56° North Lush Green i årgang 2015 med guld ved Dansk Vinshow i 2016, hvor min vinøse ven Rolf Madsen – vinskribent i Berlingske – i dommerpanelet efterfølgende var meget imponeret.

I årgang 2016 har både 56° North Solaris og 56° North Gentle Pink fået sølv ved den store internationale konkurrence Mundus Vini, hvilket må betegnes som ganske imponerende.

Restaurant Tabu i Aalborg har også sat vinene på deres vinkort, og er indgået i et samarbejde med vingården om at lave mad til en række af vinene.

Derudover handles vinene i øjeblikket af Vin & Vin i Aalborg, selvfølgelig Bisgaard Vinhandel i Støvring, men også hos Dagli’Brugsen, Øster Hornum, SuperBrugsen, Gistrup samt Vinspecialisten i både Skagen og Frederikshavn.

Det er ellers eksklusive vine, som der produceres forsvindende lidt af. Således produceres der fx alene 720 flasker Lush Green og  600 flasker Solaris – de bør sgu blive revet væk.

Spørger du mig, så er jeg ganske betaget … som nævnt finder jeg både 56° North Lush Green og 56° North Solaris noget af … nej sgu det bedste danske vin, som jeg endnu har smagt. Fede Thumbs Up for denne præstation.

Jan var så venlig, at give mig resterne af netop de to vine med på min videre færd. Dagen efter serverede jeg begge vine blindt for nogle af mine vingutter og resultatet blev sgu som forventet. De gættede ikke, at det var dansk vin, men var meget imponerede. Bulls eye.

Jeg har selvfølgelig ovenfor linket til mine beskrivelser og anmeldelser af de enkelte vine.

Vi sluttede smagningen med et lille glas 56° North Druebrændevin … helt udenfor min komfortzone, så den skal jeg nok undlade at beskrive eller endsige gøre mig klog på. Men et fint lille punktum for et dejligt og overraskende besøg på Guldbæk Vingård … hos den gamle strisser fra Grønland.

Jeg giver stedet min varmeste anbefaling … besøg endelig stedet, køb en smagning, en rundtur i markerne eller blot et par vine via internettet. Skål for dansk vin.

2015 Samsø Vin Syndikat, Rødvin, Jylland, Danmark

2015 Samsø Vin Syndikat, Rødvin, Jylland, DanmarkSamsø er en dejlig ø … elsker og savner den simpelthen. Gode naturoplevelser, dejlige steder og en håndfuld gode restauranter. Og minsandten om øen ikke også har sit eget lille vineri, nemlig Samsø Vin Syndikat, hvorfra vi her smager deres rødvin fra 2015.

Samsø Vin Syndikat er et interessentskab grundlagt i oktober 2009 af 11 initiativrige, ældre samsinger i alderen 62-79 år. De havde alle stor interesse for vin og igennem lang tid drøftet etablering af en vingård på øen. Ideen til projektet udsprang af øens vinklub, som de alle var medlem af. De tog derfor på studietur til Alsace og vendte hjem med tilstrækkelig mod til at etablere Samsø Vin Syndikat.

De har langtidslejet en 1 hektar mark ved Alstrup lidt øst for Toftebjerg, sådan omkring midt på Samsø ved den sydlige ende af Stavns Fjord. Der har de tilplantet arealet med omkring 1.400 vinstokke og i 2011 indrettede de også produktionslokaler tæt på vinmarken.

De har plantet de grønne druer Solaris, Orion, Gewurztraminer samt Johanitter samt de røde sorter Rondo, Bolero, Leon Millot og Cabernet Cortis.

Og fra dette laver de både en hvidvin, en rosé, denne rødvin samt en kir, som udover druer også er lavet med solbær.

I 2015 høstede de i alt hæderlige 3.350 kg. druer, herunder 887 kg. Rondo og 80 kg. Rondo. De er bl.a. brugt til denne rødvin, som netop består af 88% Rondo og 12% Bolero, men jeg har dog ikke kunnet finde noget omkring produktionen.

Duftmæssigt er vi ovre i lidt brombær, hyben … lidt svær at definere, måske lidt som en Gamey, bare langt mere mørk og sødkrydret. Der er egentlig godt med frugt, men lidt lukket og med en underlig, skæv sødme, lidt som et sjovt bolsje.

Smagsmæssigt bliver det en kende surt og usammenhængende … ingen eftersmag og egentlig blot lidt som syrlig saftevand. Der er lidt sødme gemt under syren, men tingene spiller bare ikke rigtigt sammen. Hverken frue eller jeg var pjattet med denne vin.

Købt i Den Gamle Butik i Ballen, hvor en flaske kostede 165 kr.

Vinanmeldelse 1,5/7