Tag-arkiv: cabernet franc

1996 Château Gazin, Pomerol, Bordeaux, Frankrig

1996 Château Gazin, Pomerol, Bordeaux, FrankrigSelvfølgelig serverede Brix også lidt ældre Bordeaux – det er vel nærmest blevet en tradition. Denne gang blev det en 1996 Pomerol fra  Château Gazin.

Historien om Château Gazin går helt tilbage til det 12. århundrede, hvor Johanniterordenen ejede slottet og anvendt det som et hospital, der blev brugt af pilgrimme på vej til Santiago de Compostella. Johanniterordenen er en af de store ridderordner fra korstogene, og også kendt som  Malteserordenen, da den i 1500-tallet fik Malta som len af den tysk-romerske kejser.

Dens erklærede formål var at hjælpe de syge og de svage mennesker ud fra et kristent grundlag. På etiketten på flasken er der da også fortsat et malteserkors øverst … symbolet på ordenen.

Johanniterordenen ejede Château Gazin frem til 1772, hvor det blev købt af Feuilhade familien, som blev en af pionererne indenfor vinproduktion i Bordeaux.

I 1918 blev slottet overtaget af Bailliencourt dit Courcols familien, som fortsat ejer slottet i dag. Det er i dag søskende Nicolas, Christophe, Laure og Inès de Bailliencourt dit Courcol, som driver slottet sammen med vinmageren Mickaël Obert.

De har samlet 26 hektar vinmarker, hvor 90% er Merlot, 7% Cabernet Sauvignon og 3% Cabernet Franc. Det gør Gazin til et af de større slotte i Pomerol … endda til trods for, at man i 1970’erne solgte et par hektar til naboejendommen Château Petrus.

Der laves årligt 8.000 kasser af denne førstevin, men derudover laves der også 2.000 kasser af andenvinen l’Hospitalet de Gazin … opkaldt med reference til slottets anvendelse som hospital.

Denne 1996’er er formentlig lavet med nogenlunde samme blend som markerne, selvom det kan variere en smule fra år til år. Den alkoholiske gæring sker i betontanke og hver druesort vinificeres separat.

Maceration sker i 2-3 uger, hvorefter malolaktisk gæring sker i enten tønder eller store egekar. Derefter lagrer vinen 18 måneder på egefade, hvoraf 50% af nye fade.

I glasset afsløres med det samme, at det er en vin med alder … brun/orange farver. Næsen indikerer også klart en ældre og godt moden vin … der er sgu alder på drengen nu, måske endda for megen i forhold til, hvad jeg vil foretrække. Der er dog også lette, lyse bær, grafit, nye blyanter, eg, tobak, rodfrugter, gammel kælder, muldjord og en nærmest balsamisk syre.

Smagsmæssigt er det – overraskende nok – en vin til den lettere side, selvom den selvfølgelig også smager moden. Der er dog fortsat godt med liv i vinen, som har en rank og frisk syre.  Samlet er indtrykket en meget let og syrlig vin … har måske set bedre dage, men syren og friskheden er intakt og giver fortsat en flot oplevelse.

Importør er i dag Philipson Wine, hvor nyeste årgang koster 779,95 kr.  ved køb af 1 flaske og 649,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 thumbthumbthumbthumbthumb

2014 Duckhorn Vineyards, Decoy Sonoma County Red, Californien, USA

2014 Duckhorn Vineyards, Decoy Sonoma County Red, Californien, USANår en lokkedue er er and, hedder det så en lokkeand? Eller skal vi bare tage den en and’en gang? Jeg vrøvler, men har i hvert fået et glas af vinen Decoy Sonoma County Red fra vinhuset Duckhorn Vineyards i glasset.

Duckhorn Vineyards, der holder til ved Silverado Trail ved Saint Helena i Napa Valley og er grundlagt tilbage i 1976 af Dan og Margaret Duckhorn, hvor målet fra ægteparret fra første fløjt var Bordeaux inspirerede vine. Første årgang var 1978, hvor parret lavede små 800 kasser Cabernet Sauvignon vine og 800 kasser vine på Merlot. Først i 1982 startede de med lidt hvidvine, nemlig lidt Sauvignon Blanc.

Vingården har i dag 243 hektar vinmarker, fordelt på markerne Three Palms Vineyard, Marlee’s Vineyard, Stout Vineyard, Monitor Ledge Vineyard, Rector Creek Vineyard, Patzimaro Vineyard og Cork Tree Vineyard.

Der har siden starten været 4 forskellige ansatte vinmagere på Duckhorn Vineyards, men siden 2014 er det den yndige Renée Ary, som har haft ansvaret for produktionen. Hun har nu imidlertid arbejdet på vingården siden 2003 og arbejdet under den tidligere ansvarlige vinmager Mark Beringer.

Renée Ary er uddannet ønolog fra Mary’s College, UC Davis samt Napa Valley College og har derudover arbejdet i laboratoriet hos det store Robert Mondavi Winery. I kan se Renée på billedet ovenover … lidt af en rap and … for nu at blive i vinhusets termologier ;o)

Duckhorn Vineyards laver vine i forskellige serier, nemlig Duckhorn Vineyards, Canvasback, Paraduxx, Goldeneye, Migration og Decoy … og de fleste har sgu den lille fede and på etiketterne og dermed nærmest et logo for Duckhorn Vineyards.

Denne Decoy Sonoma County Red er et skønt blend, som varierer meget fra år til år. I denne årgang 2014 er blendet 52% Merlot, 22% Cabernet Sauvignon, 10% Petite Sirah, 8% Cabernet Franc og 8% Petit Verdot. Fermentering sker over 10-15 dage, efterefter vinen er lagret 10 måneder på fransske egefade, heraf 40% nye fade.

Næsen indikerer en kraftig vin … solbær, blåbær, sødme, vanilje, tørhed … let animalsk med grønne urter og lidt kakao samt mørk chokolade. Vinen er også sødlig, kraftig i smagen med jern, blod og blæk, men der er heldigvis tilstrækkelig syre til at give vinen en rank rygsølje, således der er elegance samt klarhed i vinen.

Købt hos Winefamly, hvor en flaske koster 219,34 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7 

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

1994 Château Mouton Rothschild, Pauillac 1. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSå drikker man sgu da lige Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994. Men hvorfor sådan mæske sig i slige ekstravagant vin på en dødelig onsdag i et bedaget – dog charmerende – forsamlingshus i den lille by Albæk udenfor Randers?

Anledningen er udgivelsen af en lille bog om netop Château Mouton Rothschild … i 1. udgaven trykt i beskedne 22 eksemplarer – hvoraf jeg selvfølgelig har reserveret et – og skrevet af Bernt B. Nielsen fra vores bestyrelse i Randers Vinlaugh. Det skal selvfølgelig fejres med den rigtige vin.

Bernt B. Nielsen – hvor B helt sikkert burde stå for Bordeaux – er nok Danmarks største beundrer og fan af Mouton Rothschild. Og denne fascination har nu udmøntet sig i den første danske bog om det legendariske franske vinslot.

Siden 2012 har Bernt – irriteret over en manglende dansksproget bog om den sagnomspundne slot – puslet med projektet, som nu har udkrystalliseret sig i informationsbogen Château Mouton Rothschild og den tilhørende Rothschild familie.

På bordet ligger Bernts bog klar til display … helt dugfrisk fra trykken. Jeg slår op på første side, som starter; Incitamentet til foreliggende skrift bunder i to oplevelser …  men øjnene flakker hurtigt hen på de andre ting på bordet, nemlig flere flasker ægte 1994 Pauillac 1. Grand Cru Classé, masser af flasker 2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé og lidt champagne på køl.

Der er således lagt op til festivitas i det lille forsamlingshus, hvor Bernt som indledning – efter behørig velkomst naturligvis – startede med et foredrag om hans fascination af slottet, hvordan bogprojektet startede og selvfølgelig en masse information om Château Mouton Rothschild.

Jeg har tidligere været til Mouton smagning hos Bernt, så det er ikke første gang, at jeg smager de dyre dråber. Bernt holdte nemlig en lille eksklusiv Mouton Rothschild smagning tilbage i 2012. Den har jeg beskrevet i blogindlægget Mouton Rothschild smagning … en lørdag eftermiddag.

Der finder I også en masse information omkring slottet og hele historien om Château Mouton Rothschild. Det er en historie, som ligger Bernts hjerte nær … og kunne man se små tårer i øjenkrogene, da han fortalte om Philippine de Rothschilds død i 2014?

Efter foredraget skulle vi selvfølgelig smage vaskeægte Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé i årgang 1994, som har en af Bernts ynglings etiketter, nemlig malet af den hollandske maler Karel Appel, der jo også var med i Cobra gruppen sammen med vor egen Asger Jorn.

Bernt havde gjort 3 flasker klar … således alle de fremmødte kunne smage de dyre dråber. Efter foredraget gik Bernt derfor højtideligt i gang med omhyggelig at proppe flaskerne op … en efter en, som sagte blev hældt i glas, så der omtrent var lige meget til hver af de fremmødte.

I denne årgang 1994 er vinen lavet på et blend af 80% Cabernet Sauvignon, 8% Cabernet Franc, 10% Merlot samt 2% Petit Verdot og vinen er normalvis lagret 20-24 måneder.

Og er Château Mouton Rothschild Pauillac 1. Grand Cru Classé så virkelig outstanding? I forhold til prisen kan det være svært at forsvare, selvom jeg skam gav 1982 udgaven min topkarakter på 7 fedme tommelfingre … men jeg kigger jo heller ikke kvalitet i forhold til pris, men alene på kvalitet.

I glasset er denne 1994’er pænt til den lysere side med et orange skær, men alderen bliver imidlertid aldrig et issue i denne vin, som fortsat har masser af liv i sig. Næsen afslører solbær, lidt lysere og mellemrøde bær, godt med tør jord, lidt muld, svag parfumeret med en moden og lækker syre, læder, cigaræsker og røg.

Smagsmæssigt er det en lysere Mouton Rothschild end jeg husker dem, men bestemt moden, blød, afrundet og poleret med en lethed, som måske bliver en anelse tynd. Syren er lidt mælket, men dog ganske omfavnende og breder sig fint i munden, mens eftersmagen er noget kort. Jeg synes, at vinen klart er tyndere og finere end forventet, så jeg bliver ikke helt blown away.

Dansk importør er Philipson Wine, men Bernt havde vist købt de 3 flasker af anden vej. Prisen ligger på 3.500 kr. pr. flaske.

Vinanmeldelse 5,5/7  

2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2012 Château d’Armailhac, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, FrankrigPauillac 5. Grand Cru Classé for 2. dag i træk … lyder lidt som en god vane. Denne gang var det fra Château d’Armailhac, der jo ejes af Mouton Rothschild og ligger lige mellem Château Pontet-Canet og Château Mouton-Rothschild.

Det oprindelige Château d’Armailhac blev i 1933 købt af Baron Philippe de Rothschild. I 1956 blev navnet døbt om til Mouton Baron-Philippe, og i 1974 fik det så endnu engang nyt navn til Mouton Baronne-Philippe efter baronesse Pauline. Hun døde i 1976, hvilket siden da er markeret på etiketten med teksten; til minde om Pauline.

I 1989 efter sin fars død gendøbte Baronesse Philippine slottet dets oprindelige navn. D’Armailhac minder stilmæssigt om Mouton Rothschild, men har en lidt mere feminin struktur.

Slottet er et 5. cru slot og råder i dag over cirka 70 hektar, som er tilplantet med 52% Cabernet Sauvignon, 36% Merlot, 10% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Vinstokkene er gennemsnitligt 40-50 år gamle.

I denne årgang 2012 består blendet af 54% Cabernet Sauvignon, 29% Merlot, 14% Cabernet Franc samt 3% Petit Verdot. Vinen er faglagret mellem 15-22 måneder på barriques … 25% nye fade og resten fra Château Mouton-Rothschild. Den årlige produktion er på omkring 220.000 flasker.

Duftmæssigt er der smæk på denne 2012’er … masser af kraft, power, eg, blæk, jernbanesveller, cigaræsker og en kold kælderskakt. Frugten er solbær, modne brombær og byder samtidig på fed tobak, lidt læder samt en svag animalsk, nærmest landlig side.

Smagen er fyldig, rar, venlig og powerfuld. Der er langt mere tyngde i vinen end jeg havde forventet. Det er intens mørk frugt, solbær, svag vanilje, pæne og polerede tanniner og virkelig, virkelig blød, imødekommende.

Forhandles bl.a. af Philipson Wine, hvor en nyere årgang koster 479,95 kr., mens prisen er 399,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2009 Château Batailley, Pauillac 5. Grand Cru Classé, Bordeaux, Frankrig

2009 Château Batailley, Pauillac 5. Cru Classé, Bordeaux, FrankrigSidst jeg fik serveret Château Batailley Pauillac 5. Grand Cru Classé i en årgang 2005, havde vinen prop, men det har den heldigvis ikke i denne årgang 2009.

Château Batailley er et af de ældste vinslotte i Médoc og fik sit navn efter et afgørende slag – på fransk bataille – mellem England og Frankrig i 1453, hvor de franske soldater generobrede naboslottet Latour fra englænderne. Slaget, som udspillede sig, hvor Batailley-slotsbygning og vinmarker ligger i dag, var i øvrigt medvirkende til at afslutte 300 års engelsk besættelse af Aquitaine.

Nogle år senere blev de første vinstokke plantet på denne historiske og blodige jord, men det nuværende slot er vel først bygget i slutningen af 1700-tallet, hvor det var ejet af Saint-Martin familien og kendt som Château Batailley.

Derefter skiftede slottet ejere en del gange, indtil det i 1816 blev overtaget af Daniel Guestier fra Daniel Guestier of Barton & Guestier.

Han restaurerede og udvidede slottet, som første gang blev klassificeret som 5. Cru slot af Abraham Lawton i 1815 og året senere af Charles Cocks, så da man skulle klassificere de mange Bordeaux slotte i 1855 klassifikationen, så lå Château Batailley allerede til at blive et 5. Grand Cru Classé slot.

Ud over vinmarkerne er man i dag meget stolt af den 5 hektar store have, som i 1850 blev tegnet og anlagt af Napoleons havearkitekt Barillet-Deschamps.

Siden blev slottet købt af Borie familien, som allerede i 1870 havde grundlagt det berømte vinfirma Borie-Manoux. Men for at undgå problemer med de strikse franske arveregler, så delte man i 1942 slottet i to.

Det blev til Château Batailley og Château Haut Batailley, som selvfølgelig begge fortsat i dag er 5. Cru Classé slotte. Marcel Borie overtog Château Batailley, mens hans bror François overtog Château Haut Batailley.

I 1961 overdrog Marcel Borie firmaet til sin svigersøn Emile Castéja, og det er i dag Emiles søn Philippe Castéja – og dermed 5. generation – som står i spidsen for vinslottet.

Philippe Castéja står ikke blot i spidsen for Château Batailley, men har siden 2005 også været direktør for Borie-Manoux og et voksende vinimperium.

For Borie-Manoux omfatter i dag ejerskab af mere end 10 franske vinslotte, hvilket udover Batailley bl.a. er Châteat Trotte Vieille, Beau-Site, Domaine de l’Eglise, Château Lynch-Bages, Chateau La Croix du Casse, Château Bergat, Château Pignon, Château Haut-Madrac og Château Haut-Bages Monpelou.

Men kronjuvelen er nu fortsat Château Batailley, hvor Philippe Castéja også selv bor. Der har familien samlet 57 hektar vinmarker med 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot samt lidt Cabernet Franc og Petit Verdot.

Derfra laves der årligt omkring 22.000 kasser af Pauillac 5. Grand Cru Classé, men siden 2016 er de også startet med at lave 2. vinen Lions de Batailley.

Denne 2009’er er lavet på 70% Cabernet Sauvignon, 25% Merlot, 3% Cabernet Franc og 2% Petit Verdot. Vinstokkene er i gennemsnit omkring 40 år gamle og vinen er lavet med fermentering i 15-20 dage og er efterfølgende lagret 16-18 måneder på barriques, hvoraf omkring 55% er nye fade.

Næsen byder på intens og dyb frugt … solbær, brombær, mørk muldjord, læder, jernbanesveller, fugtig kælder, cigarkasser, grafit, tobak og vanilje. Det hele leveres på en virkelig lækker kølig facon, så det ikke bliver blockbuster aroma.

I munden er vinen blød, kraftfuld, fed og virkelig smagfuld. Det er en mørk fætter, men elegant og kølig. Den er samtidig moden, men fortsat med masser af syre intakt og spillevende tanniner.

Forhandles bl.a. af Vinoble, hvor en nyere årgang koster 599 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USA

2014 Teeter-Totter Wines, Cabernet Sauvignon, Californien, USAHvad er forskellen på en mus og en elefant? Temmelig stor. Og vidste du, at en lille mus og en stor elefant tager omtrent lige lang tid om at lade vandet samt at elefanter er bange for mus … og sikkert også omvendt. Og netop en stærk mus og en stor elefant er illustrationen på etiketten af sidste Cabernet Sauvignon vin, der kommer fra Teeter-Totter Wines.

Teeter Totter betyder i øvrigt en vippe og på etiketten er musen på vippen tilsyneladende tungere end elefanten … og det er måske endda et meget godt billede for denne vin fra Teeter-Totter Wines, for det er stor Napa Cab med en musefin lethed og elegance.

Bag Teeter-Totter Wines står franskmanden Benoit Touquette, som kommer fra Lyon og egentlig ikke oprindelig havde tænkt på vin, da han som helt ung mand i stedet ville være jagerpilot, men under optagelsesprøverne dumpede på en medicinsk test.

Derefter arbejdede han nogle år i autobranchen, en periode som vejarbejder og endda hos hans fader i bankverdenen. Det var imidlertid først, da han fik arbejde med at flaske vine i Bordeaux, at det pludselig stod lysende klart for ham, at han da skulle gøre karriere i vinindustrien.

Så samtidig med han arbejdede hos flere forskellige franske vinhuse, så tog han ved siden af arbejdet en Master uddannelse både som kemiker og ønolog fra universitetet i Bordeaux, men det gjorde blot en ting klart, nemlig at han ikke skulle arbejde i Bordeaux, hvor en karriere nærmest er umuligt, såfremt din familie ikke er vinproducenter.

For Benoit Touquette ville selv være involveret i udviklingen af nye vine, så da vennen Juan Mercado – grundlæggeren af Realm Cellars – tilbød han et job med at hjælpe med at sammenstikke hans 2009 vine, så forlod Benoit hurtigt Frankrig.

Siden har Benoit Touquette lavet vin i USA og har arbejdet med den berømte flyvende vinmager Michel Rolland. Ved dennes hjælp fik Benoit også arbejde hos daværende ansvarlige vinmager Andy Erickson på Screaming Eagle og har også arbejdet hos vinhuse som Ovid, Arietta, Jack Quinn Kata samt selvfølgelig Hartwell Estate Vineyards, som ejes af Andy Erickson.

I dag har Benoit skabt sit et vinhus eller rettere vinhuse, nemlig Fait Main og søsterhuset Teeter Totter. Begge er vinhuse, som laver små serier af vine, som faktisk kan være svære at skaffe.

Det er ikke 100% Cabernet Sauvignon, idet der skulle være 25% andre og uoplyste druer i vinen. Men efter sigende skulle de sidste druer være  6% Merlot, 5% Syrah, 5% Zinfandel, 5% Petite Sirah, 2% Petit Verdot, 1% Malbec og 1% Cabernet Franc.

Der er heller ikke mange oplysninger om produktionen udover, at vinen skulle være lagret 18 måneder på egefade. Vi springer så bare til mine smagsnoter.

Vinen er meget tæt i næsen, pakket frugt, magiterning af koncentreret frugt med kraft. Det er solbær, brombær og sorte kirsebær med nogle grønne elementer, mælkechokolade, kaffe, timian, lavendel samt bagepulver, Selvom den mørke frugt indikerer elefant, så er frugten alligevel på en måde lidt som en mus … let og nærmest lidt svævende.

Smagsmæssigt er det et meget elegant lille kraftværk med præcis og kulholdig frugt, tørhed og nærmest lidt tilbageholdt i smagen. Der er blåbær, brombær, kakao og egenoter. Frugten fylder godt i smagen, men der er fin syre og tanniner, som sætter sig på fortænderne uden det på noget tidspunkt bliver ubehageligt. Der er lidt mineralsk kalk og en eftersmag, som er mega lang og virkelig behagelig.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske normalt koster 525 kr., men i øjeblikket er på bud til 400 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7  

1994 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1994 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigSelvom Bernt har Château Fombrauge Saint-Émilion Grand Cru liggende i 25 årgange, så smagte vi alene et udsnit … og den ældste var denne 1994’er, hvor man nu også begynder at mærke lidt svaghedstegn.

Mens den foregående 1995 kom fra et monstergodt år på den højre bred i Bordeaux, så er årgang 1994 mere beskeden, så måske er det også årsagen til, at vinen faktisk blev den ringeste Château Fombrauge i den lille vertikalsmagning … altså at den simpelthen bare ikke ældes så flot, som nogle af de andre årgange.

Det ses allerede i glasset, hvor farve nu får en svag orange nuance, mens næsen også er mere mulle, selvom der egentlig fortsat er tobak, cigaræsker, blyant, chokolade, læder og lidt kaffe. Frugten er solbær, kirsebær, blommer og mere vag i udtrykket.

Vinen smager skam heller ikke gammel, men den er mere vag i koderne med blid tobak, chokolade, god saft … meget elegant fortsat og har både blæk, tørhed samt en vis skarphed trods den høje alder. Lidt kort i eftersmagen.

Årgang 1994 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 4,5/7 

 

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1995 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigNæste Château Fombrauge aint-Émilion Grand Cru er årgang 1995 og på etiketten dedikeret til det kongelige bryllup mellem prins Joachim og prinsesse Alexandra samme år.

Joachim og Alexandra fik således et fad Fombrauge i bryllupsgave og røg til gengæld på etiketten. Etiketten vakte en del ravage ved udgivelsen, da den presseglade Karberg i sin iver kom til at glemme de retningslinjer for markedsføring af vin og spiritus, som han selv gennem brancheorganisationen VSOD havde været med til at indføre.

Reglerne sagde, at man ikke måtte reklamere med idoler og unge under 30, og den kategori faldt dengang 26-årige prins Joachim vel i på det tidspunkt.  Men alle var vel enige i, at et kongeligt bryllup var værd at markere.

Vi kipper også med flaget, selvom brylluppet endte 20 år senere. Blendet kender jeg ikke præcist, men igen Merlot, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Vi springer derfor hovedkulds i smagsnoterne.

Næsen er igen syrlige, gærede bær, kirsebær, solbær, cigaræsker, røg og frugten er – trods alderen – virkelig frisk. Der er lidt jernbanesveller, muld og meget svag lakrids.

I munden er det blødt, cremet med blæk … men man begynder nu også at fornemme alderen, selvom på det ingen måder er en træt vin. Der er en vis saftighed over vinen, som selvfølgelig også smagsmæssigt læner sig op af de andre årgange.

Årgang 1995 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

1998 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi har alle i vores temperament en farveskala, min er mørk. Jeg er sort velour, sort chiffon og sofistikeret.  Sådan står der øverst på etiketten på næste 1998 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge og så er det underskrevet Erik Mortensen … den anerkendte, danske modedesigner, som jo netop døde i Paris i 1998.

Som I måske eller ved eller har gættet, så en vinen fra den periode, hvor slottet var ejet af grosserer Flemming Karberg, ejer af vin- og spiritusfirmaet Hans Just sammen med 1.200 vinglade, danske småaktionærer.

Karberg var god til at skaffe publicity, hvilket bl.a. kunne ske ved at sætte kendte og kongelige på etiketten, som netop Erik Mortensen på denne årgang 1998, som også blev sidste årgang under det danske ejerskab.

Dengang Karberg solgte andele i Château Fombrauge til 1.200 omkring småaktionærer, så skulle hver aktionær købe minimum fire aktier af 4.000 kr. Til gengæld fik de mulighed for at købe slottets vin til menneskelig pris – i starten omkring de 60 kr.

Men de gyldne løfter om pæn gevinst ved opklassificering af slotte til Grand Cru Classé blev aldrig indfriet for aktionærer og der kom aldrig – som indikeret fra starten – udbytte, men den investerede kapital fik de dog retur over et par gange efter salget i 1999.

Med en 20-årig vin kan det være svært at finde det nøjagtige blend, men skal man tro Uvinum, så er 1998 lavet på 75% Merlot, 15% Cabernet Sauvignon og 10% Cabernet Franc. Ingen oplysninger om produktionen, men den har formentlig været anderledes end hos Michel Rolland.

Det er imidlertid bestemt lige så godt med en næse af syrlige, gærede bær, egetræ, cigaræsker, bløde og søde kirsebær, solbær, sødme, modenhed og svag babybræk.

Smagen er blød, cremet … frugtsyren er fortsat spillevende. Det er jo det, som Bordeaux gør så godt, holder kvalitet med alder. Det bløde er med lidt lakrids, chokolade og så fint.

Årgang 1998 kan nok ikke findes mere.

Vinanmeldelse 5,5/7  

 

 

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2001 Château Fombrauge, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigVi lægger yderligere alder på næste Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fombrauge. Vi har nu fat i en 2001’er … over 16 år på bagen. Den skulle samtidig vise sig, at være langt den bedste i vertikalsmagningen og et lysende eksempel på det, som Bordeaux vine virkelig er gode til … at ældes med ynde.

2001 er nu imidlertid ikke det bedste år på højre bred … ratet til 89 point af Wine Spectator. Vinen er fortsat under den gode Bernard Magrez’ ejerskab og lavet med hjælp fra verdens førende konsulterende ønolog Michel Rolland.

Blendet er lidt anderledes end de første to, nemlig 95% Merlot og 5% Cabernet Franc, men ellers er den lavet fuldstændig på samme vis … dvs. med vinificering i store 70 hektoliter egekar, maceration i 28-32 dage for Merlot druerne og 26-28 dage for Cabernet. Efter endt fermentering er vinen lagret 18 måneder … 90% på barriques – hvoraf halvdelen er nye – samt 10% cementtanke.

Og vi rammer sgu vinen helt perfekt lige nu … og jeg tænker også, at der bestemt ikke er grund til at gemme den længere. Der er næse med røg, en gammel brændeovn, hospital, cigaræsker, solbær, nelliker, en snas vanilje og en helt utrolig koncentrationen i næsen. Frugten er fortsat levende, men moden, blid og venlig.

I munden er vinen fyldt med blød, rund frugt, blæk … det er så blidt elegant, kraftfuld, pænt med tanniner og har en let krydret side. Frugten er virkelig blid, blød og delikat og det er en særdeles smagsfuld, elegant og moden vin.

Har ikke fundet en sådan 2001′ er til salg herhjemme.

Vinanmeldelse 6/7