Tag-arkiv: cabernet blanc

Cabernet Blanc er en hvid tysk/schweizisk hvid druesort, der er en krydsning mellem Cabernet Sauvignon og en ukendt hybrid druesort. Cabernet Blanc blev fremavlet af den schweiziske professor Valentin Blattner i 1991.

Cabernet Blanc  er stærk modstandsdygtig overfor sygdomme, herunder altså også har en stærk modstand mod de fleste druesygdomme. Den har en tendens til at give løse klynger af druer med små druer med tykt skind, høstes normalt sent og anvendes tit til dessertvine.

Cabernet Blanc findes primært i Pfalz i Tyskland med nogle eksperimentelle beplantninger i Spanien og Holland.

2020 Weingut Am Stein, Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release, Franken, Tyskland

2020 Weingut Am Stein, Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release, Franken, TysklandEn hyggelig varm sommeraften forleden hos vennerne Jan og Jannie omfattede selvfølgelig vin og vi startede med denne spændende 2020 Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release fra Weingut Am Stein, som de havde besøgt i deres netop overståede sommerferie.

Denne Pétillant Naturel vin – forkortet Pét Nat –  havde de med hjem og det er en jo en vin, der laves så naturligt som muligt og alene med én gæring. De  små , fine bobler kommer ved, at vinen er tappet på flaske mens den første alkoholiske gæring fortsat er i gang, og altså modsat en mousserende vin efter den traditionelle champagnemetode.

Vinhuset har sit navn efter den mest berømte vinmark i hele Franken … Würzburger Stein og drives af Ludwig Knoll sammen med hustruen Sandra. Ludwig overtog familiens vingård i 1990 og er 5. generation på gården, som har været i familiens eje siden 1890.

Ludwig driver i alt 21 hektar vinmarker, og beliggenheden er helt unik, højt oppe på Würzburger Stein. Ludwig fremstiller nogle rene, friske og typiske Frankenvine. I området er det Silvaner druen, som er kongen, men også andre druetyper bl.a. Scheurebe trives på de stejle skrænter. Og herudover også lidt Riesling og Spätburgunder.

Siden 2008 har vingården været økologisk, og i dag drives hele vingården også fuldstændig biodynamisk.

Til driften hører også et mindre pensionat, vinoteket WeinWerk samt en højt estimeret restaurant & vinbar, som hedder Reisers Am Stein. Den drives af kokken Bernhard Reiser og regnes klart som Würtzburgs bedste. Den har vistnok endda én Michelin-stjerne.

Vinoteket samt gæstehuset/pensionatet ligger i to helt nye bygninger … begge ultramoderne, nærmeste som kubiske blokke. Gæstehuset har en facade med struktur af vandrette fuger og smalle vinduer, mens bygningen for vinoteket har en facade af grønne, tonede glas med lodrette træstolper … meget ikoniske bygninger, som om aftenen giver en fantastisk effekt og er et utroligt blikfang i byen.

Fra begge bygninger har du en fantastisk udsigt udover både Würzburg og de omkringliggende vinmarker.

Ludwig Knoll laver vine i flere kvalitetsniveauer. Basisvinene eller Knolls Gutsweine kalder han Junge Wilde samt Frank & Frei, Ortsweine kaldes Bodenschätze, mens de bedste Erste Lage & Grosse Lage vine kaldes Meisterwerke. Både husets Ortsweine samt Erste/Grosses Lage vine sælges selvfølgelig i de karakteristiske bocksbeutel flasker.

Herudover laves der vine i serien Montonia, som Ludwig har lavet siden 1998 og er opkaldt efter hans datter. Derudover findes der også serien Vinz, som typisk er vin fra gamle vinstokke.

Men denne Pure & Naked Pét Nat Brut Nature Limited Release er vin fra en lille specialserie og  lavet på de to druesorter Sauvignon Blanc og Cabernet Blan.

Druerne er først er gæret på rustfrie ståltanke og så flasket inden den alkoholiske gæring er færdig … men gæringen er bare fortsat … det giver også lidt naturligt bundfald i flasken. Det gør, at vinen har et mildt tryk på 6,5 bar og 0,3 gram restsukker pr. liter.

Vinen har duftmæssigt en vild aroma … stikkelsbær, grape, lemon og helt klart med en eller anden form for vildskab over sig. Der kommer også lidt eksotiske dufte … mango, passionsfrugt samt nogle let krydrede noter.

I munden er vinen sådan meget saftet … grape- og limesaft suppleret med nogle salte noter. Der giver en meget frisk, levende og livlig vin, der er ganske charmerende.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 20€ … svarende til 149 kr,

Vinanmeldelse 5/7

2018 Sulin, Siné Monferrato Bianco, Piemonte, Italien

2018 Sulin, Siné Monferrato Bianco, Piemonte, ItalienNæste vin fra Azienda Agricola Sulin blev en fin lille hvidvin, deres 2018 Siné Monferrato Bianco.

Det er en nyere vin hos Sulin og det er lavet på 50% Chardonnay samt 50% Sauvignon Blanc og atter med druer fra Ausinet marken, men ellers er der faktisk slet ingen oplysninger om produktionen. I stedet springer vi hovedkulds ind i mine smagsnoter.

En mere rolig, blød og tilbagelænet aroma med tropiske frugter, fersken, abrikos, modne æbler, svagt lidt nødder, smør og honning. Det stikker ikke voldsomt dybt, men vinen har en rigtigt behagelig duft, svag syre og et blidt udtryk med et lille grønt strejf.

Smagen er blød, rund og saftig … lidt smørcreme, blid fersken og pærer og igen uden den vilde syre. Men vinen hænger egentlig godt sammen, en venlig dame, som aldrig vil sige dig imod. Og hvem vil ikk’ gerne ha’ en kvinde, som snakker dig efter munden? Men lidt modspil ville måske gøre det mere interessant.

Dansk importør af Sulin vinene er Winelovers.dk og en flaske koster fornuftige 64 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Lush Green, Jylland, Danmark

2016 Guldbæk Vingård, 56° North Lush Green, Jylland, DanmarkFørste vin på Guldbæk Vingård blev deres 56° North Lush Green, som jeg dagen efter også serverede blindt for vingutterne, der – som mig – var ganske imponerede. Og så er det endda dansk vin!

56° North Lush Green er lavet på sorterne Riesel og Cabernet Blanc og allerede der støder vi på nogle de resistente druesorter, som Jan Thrysøe anvender på Guldbæk Vingård.

Riesel er – som avnet måske indikerer – en drue, som er fremavlet fra Riesling i kombination med nogle ukendte, modstandsdygtige sorter. Det er den schweiziske vinmager Valentin Blattner, som i 1989 første gang udviklede og avlede den nye sort, som også har det charmerende navn VB 11-11-89-12.

Den er en drue med små, runde bær, mild syre og en fin duft af abrikoser, hvide blomster og æbler. Stokkene har skinnende blade og sorten er meget velegnet til dyrkning i nordligere områder.

Kigger vi på Cabernet Blanc, så er den – som Riesel – også udviklet af Valentin Blattner og fremavlet fra Cabernet Sauvignon i kombination med nogle ukendte, modstandsdygtige sorter eller det man på tysk kalder en resistenzpartner.

Blattner udviklede sorten i 1991 og druerne består typisk af løse klynger med små, tykhudede druer. Den har selvfølgelig også et Blattner nummer, nemlig 91-26-1.

I 56° North Lush Green er det omkring 70% Cabernet Blanc og 30% Riesel, lavet på rustfrie ståltanke. Vinen er selvfølgelig lavet under kyndig vejledning fra parret Jess Weaver og Kilian Kleine-Tebbe og med Sauvignon Blanc fra New Zealand som forbillede. Inspireret af Down Under, som Jan selv skriver på sin hjemmeside. Der laves beskedne 720 flasker af denne vin.

Næsen er frisk, sprød … hyld, pærer, stikkelsbær, lemon, astronaut is og Kæmpe Eskimo ispinde samt et grønt og frisk udtryk, men samtidig på en meget let og syrerig måde, næsten som en saltet havbrise. Yndefuld og let. Hmmmmm.

I munden er vinen såmænd også frisk og sprød … smager virkelig godt. Den er let og læskende – har en fin delikat spinkelhed med grape og en smule citronsyre.  Far er sgu imponeret … og så er det en dansk vin. 4,5-5 fede tommelfingre … lad os lige hive den op på 5.

Vinen koster 175 kr. på vingården.

Vinanmeldelse 5/7