Tag-arkiv: byggemøde

Byggemøde 24. marts 2018 … i det italienske skær

Der findes 3 arter af falken i Danmark … Tårnfalken, Lærkefalken og Vandrefalken, men derudover findes der – hvad de færreste ved – også den storsnakkende, stordrikkende og ganske sjældne Byggefalk.

Den har stor appetit på livet, er en ørn til vin og mad … og så var den med sit skarpe næb og smalle vinger lørdag den 24. marts også vært ved byggesjakkets seneste komsammen … det ikoniske, legendariske byggemøde.

Byggemødet – som netop var henlagt til Falkens rede – startede med et glas af den lige så ikoniske Dom Pérignon, mens Falken aka sjakbasen fortalte lidt om aftenens jagtbytte … en menu med både lidt sundt til forret, ægte vildt til hovedret og ost til dessert.

Derudover havde han besluttet, at vores blindsmagning denne aften skulle ske på samme måde, som sidst vi besøgte rovfuglens hjem, nemlig ved at alle vinene først blev afsløret, når vi var igennem dem alle. Denne aften var det beskedne 13 vine … altså udover Dom’en, som vi ikke skulle gætte. Og som I kan se på billedet ovenover, er det en alvorlig sag og ikke sådan at spøge med.

Og som en høg ville Falken derfor overvåge, at vi løbende skrev vores svar i et skema, som han havde lavet til lejligheden. Og ikke noget med at ændre og overstrege svar, når vi først havde drukket en vin. Og som loyale stormtroopers fulgte vi selvfølgelig hans anvisninger uden at blive næbet.

Menuen så derfor sådan her ud:

  • Caesar salad
  • Vildtragout
  • Ost- og pølsebord

Vi bringer som vanligt et par fotos af maden

Caesar salad

Jeg elsker sgu ceasar salad … vel en af mine yndlingssalater, så helt fint at starte med den, her med lidt kyllingstykker i. Hvis man tager den helt officielle opskrift, så er den vistnok uden kød, men jeg synes, at det er fint med lidt kød i salaten.

Vildtragout

Braiseret kød er altid godt og braiseret vildt gør det sgu ikke ringere, så en dejlig lille hovedret. Jeg nøjedes med at tage én portion for at sikre den kuren … bare sådanne nogenlunde.

Ost- og pølsebord

Pølse- og ostebordet fra Aug. Frandsen til 55 kr. pr. person er både billigt og supergodt. Jeg har selv brugt det en del gange i bl.a. Randers Vinlaugh og det er bare godt. De fleste elsker ost og ostebordet byder på et fint udvalg af forskellige oste.

På den vinmæssige front havde Falken udvalgt 13 vine, og måske endda med et tema, som vi dog – måske lidt undtagen Coco – fangede efter 5-6 vine … nemlig Italien.

Her et overblik over vinene:

Flere af vinene havde jeg smagt før, blot i andre årgange, men som vanligt har jeg linket til beskrivelser og anmeldelser af de mange vine.

Der var mange godbidder, og bl.a. vakte Vinding-Diers’ Il Piccolo stor begejstring, som I kan se på øverste foto, mens jeg selv var specielt begejstret for Barolo’en og selvfølgelig Ruffo … men generelt et ganske flot felt, specielt når man nu elsker italiensk vin.

Undervejs smagte vi faktisk også lidt Malus Danica fra Cold Hand Winery og det smager oss’ bare rigtigt godt.

Efter kampen … indtagelsen af de 13 vine, så fik vi vinene afsløret, og Keeper endte med at tage sejren med 22 point med jeres flittige vinblogger lige i hælene. Coco måtte nøjes med 7 point og ser – som I kan se på billedet nedenunder – også en smule slukøret ud.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var denne aften en smule afdæmpet efter en operation for diskusprolaps forleden … men det klædte skam den ellers hurtigsnakkende undermurer.

Sammenlagt – som altid – en god aften med rigelig vin. 14 vine er en pæn slat, men jeg forsøgte at skænke lidt mindre i mit glas end normalt, hvilket egentlig var helt fint.

Jeg havde det endda overraskende godt dagen efter, hvor jeg om morgenen endda kunne tage en 7½ kilometer løbetur inden fødselsdagsbrunch i familien.

Men tak til Byggefalken … fuglen der under sit store vingefang stod for endnu et flot byggemøde.

Byggemøde 20. januar 2018 … og nu er det nat

Årets første byggemøde var ikke i baggården til Tony’s restaurant, selvom billedet måske kunne få enkelte til at tro dette. Så skulle man dog være noget synsforstyret, for hverken sjakbajs Jesper eller undermurer Brix aka nullermanden fra byggesjakket er særlig kønne, søde eller endsige nuttede. Dermed har de ikke meget til fælles med de to hunde fra Disneys klassiker … udover de begge er nogle tegninger og Brix engang imellem godt kan opføre sig som en lille skinhellig siameser.

Men den bizare scene mellem lady og vagabonden – og så bestemmer I selv, hvem der er hvem – var blot et af de muntre indslag, som fandt i sted til byggemødet, som blev afholdt hos arbejdsformand Keeper, hvor vi indfandt os en tidlig lørdag kl. 16.00 … godt sultne og godt tørstige efter god vin.

Og begge dele havde Keeper sørget for, og der duftede allerede godt som på Tonys restaurant, da vi trådte indenfor. Der gik da heller ikke længe førend første vin var i glasset … lidt ikonisk Dom Pérignon … så er man ligesom i gang.

Vi nød champagnen i køkkenet … ja faktisk nød vi de første fire vine stående i køkkenet, mens vi snakkede og nippede til lidt oliven, ost, pølser, dyppelse og nogle små, lærke knækbrød. Faktisk rigtigt hyggeligt med et stående taffel først … det skal jeg da vist prøve derhjemme næste gang jeg skal ha’ gæster.

Falken

Vi nåede i oprejst stilling – foruden champagnen – at smage 3 vine, hvor vi som vanligt skulle gætte land og primær druesort. Samtidig skulle vi også finde en rød tråd mellem de 3 vine, hvorfor Keeper således først afslørede vinene bagefter.

Der var jeg sgu ganske uskarp, men Falken fik sgu flotte 6 point. Sådan. Og den røde tråd var, at de 3 vine alle kom fra samme producent … Weingut Christian Bamberger.

Stående taffel

Derefter satte vi os til bords. Middagen var dog ikke en tallerken spaghetti serveret et på et bord med rød- og hvidternet dug, og akkompagnementet var heller ikke italiensk skønsang med harmonika og mandolin fra Tony og Joe. Keeper havde i stedet forberedt en 3-retters menu, som bestod af

  • Cremet porresuppe
  • Striploin steak med bagt kartoffelmos, bagte gulerødder og whiskeysauce
  • Citronfromage med knas

mens Falken stod for musikken behændigt styret via hans iPhone, og bordet var smukt pyntet i moderne stil … vistnok med hjælp fra Keepers yndige frue. Der var med andre ord lagt op til et festlig måltid og en aften med vin, jokes og godmodige drillerier.

Vi bringer sgu da lige et par fotos af maden

Cremet porresuppe

Fed, fyldig, kraftig og lækker porresuppe. På en kold vinterdag er det bare dejligt og her godt  cremet med fløde og andre lækre sager.

Striploin med bagt kartoffelmos, gulerødder og whiskeysauce

Striploin steak … nu er jeg ikk’ slagter, men mener at det er en del af oksefileten og den del, der har mest fedtmarmorering. Nå, men i hvert fald blev denne motherfucker striploin steak grillet på Weber’en udenfor … helt til perfektion, godt rød … lige efter min smag.

Keeper serverede den med en god omgang whiskey sauce, nogle bagte gulerødder og bagt kartoffelmos, som var rullet i lidt nødder … eller i hvert fald noget i den retning. Smagte sindssygt godt og for en altid kurfastende dude som mig, så var det himmelsk.

Citronfromage med knas

En gammel mormor klassiker … citronfromage, så her kom lidt lidt knas ovenpå … eller crumble, som det vist hedder i det nye, moderne køkken. Citronfromage er gud.

Aftenens vært og kok

På den vinøse side, så diskede arbejdsformand Keeper også op med lidt en perlerække. Det var virkelig flotte vine, som smagte rasende godt … og uden det store at spise i ugen op til, så endte jeg sgu også med at blive en kende påvirket. Her får I lige det flotte lineup:

Jeg har smagt og anmeldt 5 af vinene tidligere, så der har jeg blot linket til mine tidligere indlæg, mens resten selvfølgelig følger i de kommende dage. Men flotte, flotte vine, hvor mit højdepunkt klart var ultrabløde Barbaresco Maria Adelaide fra Bruno Rocca, men også elskede Bambergers Spätburgunder – selvfølgelig – og en poleret, frisk Margaux i en stor årgang.

Meget sjovt smagte vi to 2008’er Marchesi di Barolo enkeltmarks Barolo’er op imod hinanden, nemlig fra henholdsvis Sarmassa og Cannubi markerne. Der var en himmelvid forskel, da Cannubi’en duftede meget gammel, men egentligt smagte godt, mens søsteren var langt mere typisk Barolo.

Jeg vil påstå, at Cannubi’en havde en fejl, for duften var så markant meget anderledes end søstervinen. og samtidig også meget anderledes end da jeg smagte vinen sidst, selvom det var helt tilbage i september 2014.

Vores lille nullermand aka Wanna-be Lyngvild, Kim Schumachers uægte søn og Tånums svar på Otto Leisner var i hopla, men også en kende nervøs, da han om 14 dage skal holde stor fødselsdagsfest og – meget begrundet – er nervøs for, hvad vi kan finde på af indslag, så vi fik selvfølgelig pustet mere til den ild.

Derudover forsøgte Keeper også at sparke til vores kreativitet med en omgang gæt og grimasser. Det gik da vist nogenlunde hæderligt, men hvem der egentligt vandt, står hen i det uvisse.

Det konkurrencemæssigt element kommer vi dog nok ikke udenom, selvom det ikke blev en glorværdig aftenen for jeres flittige vinblogger, som vistnok fik skrabet point til en sidsteplads, mens Falken med sin flydende tyskerstart hele aftenen holdte sig forrest i feltet og endte øverst på podiet. Så fik han jo også prøvet det.

Vi slutter den pligtskyldige referat med et par fotos fra aftenen sammen med en stor tak til aftenens vært.

Xtra byggemøde … et decimeret sjak ved Vesterhavet

Jeres flittige vinblogger elsker Vesterhavet … og på et tidspunkt havde netop det faktum nok været drøftet på et byggemøde. I hvert fald opstod idéen om et lille vinøst rendezvous i sommerhuset ved Nørlev Strand lige ved Skallerup Klit.

Og det lød jo ikke helt ringe … samling af sjakket en fredag efter job med fælles madlavning, dårlige jokes, god vin og lange vindblæste gåture ved Vesterhavet. Måske endda lidt brunch på Vendia næste formiddag inden turen tilbage til familien.

Jeg havde insisteret på at sørge for menuen og indkøb af råvarer til maden, mens alle hver skulle medbringe et par vine, således vi også – som altid – kunne dyste i en blindsmagning. Imidlertid var sjakket decimeret … et par forfald, så sjakket ville alene tælle 4 denne fredag/lørdag.

Jeg snød lidt og tog op til sommerhuset dagen før … meget praktisk med et stop hos Jan Thrysøe på Guldbæk Vingård på vej derop, men mit besøg på den fremragende danske vingård har du måske allerede læst her på bloggen. Fremragende sted.

Jan havde givet mig de 2 flaske hvidvine, som han havde åbnet under mit besøg, og det passede mig fint. Så skulle sjakket nemlig drilles aka forkæles med vinene for at se, om de måske kunne gætte, at det er dansk vin.

Torsdag aften viste Vesterhavet sig fra sin rå, blæsende og næsten stormfulde – dog ganske smukke – side, men vejrudsigten havde heldigvis lovet bedre vejr de kommende dage.

Kraftig vind = hvidt skum på bølgerne, næsten ingen strand

Fredag fik jeg klaret den obligatoriske løbetur på stranden og handlet ind i Hjørring. Menuen for aftenen blev lidt improviseret, men nåede frem til, at sjakket i forening skulle frembringe en 4-retters menu bestående af:

  • Forret; Dampede blåmuslinger og rødtunge med løg, hvidvin fløde samt et godt hjemmelavet brød med oliven og gedeost.
  • Hovedret; Rødvinsbraiserede svinekæber med mos af rodfrugter med bl.a. sweet potato, pastinak, bagte hvidløg og blue cheese samt lidt brunet smør. Hertil en rødbedesalat med revet peberrod, ristede hasselnødder, feta og vinaigrette.
  • Diverse ost med knækbrød
  • Æblecrumble med brun farin og hertil lidt vaniljeis.

Brix og Flemming arriverede først. Det betød, at vi kunne nå en lille gåtur inden Falken sluttede sig til sjakket. Med alle mand vel ankommet, var der vel egentlig så blot at sætte i gang. Og så satte vi i gang.

Vi startede med de to danske vine … sådan lige som en slags velkomst. De blev selvfølgelig – som aftenen øvrige vine – serveret blindt, og som ventet gættede ingen af drengene, at det var dansk vin. De var alle imponerede over kvaliteten, men dermed 0 point for de første 2 runder. Og 2 point til Guldbæk Vingård. Sådan.

Vi kastede os derefter over madlavningen, hvor første opgave var at få skubbet stegesoen med kæber, rodfrugter og italiensk rosso i ovnen, hvilket hurtigt var overstået. Brix gjorde muslinger rene og skrællede rodfrugter, mens Flemming tog sig af løg, hvidløg, kruspersille og alt, der skulle hakkes. Falken gjorde det, som han er bedst til … snakke, underholde og se godt ud ;o)

Det var sgu – hvis vi selv skal sige det – et ganske habilt måltid, som vi fik flækket sammen, og vi bringer selvfølgelig et par billeder af de første retter. Ost og dessert fik vi forholdsvis sent … og der missede jeg sgu ærligt talt at få taget fotos. Sorry.

Dampede blåmuslinger og rødtunge

Svinekæber, mos og rødbedesalat

Som nævnt havde alle medbragt to flasker rødvin, og sammenlagt kom vinprogrammet til at se sådan her ud:

Som vanligt har jeg selvfølgelig linket til mine beskrivelser og anmeldelser. Et par af vinene – Pico Cuadro og Pago de Santa Cruz havde jeg smagt før, så der har jeg blot linket til tidligere blogindlæg.


Der gættes vin … og Falken startede også en improviseret lille musikquiz i det lille sommerhus i mørket.

Som vanlig – og nærmest proklameret på forhånd – blev det en aften med dårlige jokes, en improviseret musikquiz og selvfølgelig masser af snak om alt mellem himmel og jord … herunder selvfølgelig vin.

Vores blindsmagning – hvor vi gætter både land og primær drue – endte med 8 point til jeres flittige vinblogger, 6 til Falken, 4 til Brix og 2 til Flemming. Naturen går med andre ord altid sin rette gang og verdensordenen falder på plads. Således også i sommerhuset ved Nørlev strand denne mørke fredag den 13. i oktober.


Spørg mig ikke.

Det blev sgu ikke sent … for kombinationen af, at fredag var en arbejdsdag for de fleste, den krævende køkkentjans, den rene luft fra Vesterhavet, en gåtur og en lang køretur til det nordjyske – samt en slat vin – havde gjort sjakket mørt, så vi gik sgu i seng uden at drikke slanterne op. Sikke en uorden.

Imidlertid betød det, at alle var friske dagen efter … arghhh måske lige undtagen Falken. Vi begav os dog ud i det friske vejr for at hente lidt morgenbrød hos den lokale Spar købmand i feriecenteret Skallerup Klit, som dog nu – mere politisk korrekt – hedder Skallerup Seaside Resort.

Måske er ordet klit bare lidt for frækt … eller også ønsker man blot – i den kommercielle sags tjeneste –  at kunne tiltrække flere internationale turister. Men slår man klit op i synonym ordbogen, så er klit faktisk også et synonym for klitoris … udover sandklit, bakke, tappen, krillerbassen m.m. Nå, det var vist et sidespor.

Vi havde droppet brunch på Vendia, da Brix havde medbragt diverse lækker pålæg, så morgenmaden blev kernerige skagenslapper fra Spar købmanden, godt pålæg, ost og nes-kaffe med eller uden mælk. Falken var småramt og satte – efter morgenmaden – kursen hjem.

De sidste stumper af byggesjakket besluttede dog, at vi så ville tage en lang gåtur langs stranden hele vejen til Lønstrup. Efter opvasken satte vi derfor kursen de 3-4 kilometer til den lille turist/fiskerby, hvor vi sluttede turen med et par kolde fadøl. Fint punktum for et afslappet mini-byggemøde ved Vesterhavet.


Smukt vejr på vej retur fra Lønstrup

Byggemøde 20. maj 2017 … i pølsemandens tegn

Der er noget mytologisk ved at dræbe et dyr og så håne det ved at stikke det op i dens tarme bagefter, sagde den brovtende og bedrevidende lokale slagter Holger – spillet af Ole Thestrup – i filmen De grønne slagtere, da en ældre dame skulle købe lidt pølser.

Og pølsen var netop temaet for seneste byggemøde, som jeg skulle være vært for. Jeg havde besluttet at udsætte sjakket for en lille overraskelse … et lille pølsemagerkursus hos min svoger, den gode Slagter Primby … kødpusheren fra Assentoft. Hver skulle lave deres egen grillpølse, som i løbet af aftenen skulle konkurrere indbyrdes om titlen som sjakkets bedste pølse.

Men alt dette vidste det gæve byggesjak intet om, da jeg – med støtte fra fruen – hentede dem på deres hjemadresser. De havde blot fået at vide, at de ville blive hentet mellem 13.30 og 13.45, at de skulle tage en ekstra skiftetrøje med samt at aftenen ville indeholde lidt bobler, biovin og måske lidt Petrus.

Alle havde vist været lidt nervøse for, hvad jeg mon havde arrangeret og måske endda svedt lidt over det som Svend Sved, for alle havde næsten kontaktet mig om formiddagen for at høre, om der måske var mere information at hente. Det var der ikke.

Men omkring kl. 14.10 trillede vi op foran slagterbutikken og sjakket fortalt, at de nu skulle være pølsemagere. Hver skulle – selvfølgelig under kyndig vejledning fra slagteren – lave en ordentlig omgang pølser … samlet omkring 3 kg., som de kunne få med hjem.

Primby havde hakket en grundfars og så var det bare med at gå i gang med krydre og tilsætte ingredienser til farsen. Jeg havde medbragt en ordentlig portion af forskellige ting til at krydre farsen, bl.a. en flaske Amaron, mørke øl, feta, soltørrede tomater, friske urter, krydderier, æbler, parmesan, worcestersauce, hvidløg, honning, sirup og meget andet.

Og så blev der æltet fars til den store guldmedalje … ivrigt og intensivt. Nogle kom øl i farsen, nogle vin og andre vand og snart var der kø ved stopperen, hvor farsen skulle stoppes i lammetarme. Keeper var første mand med en pind stoppede pølser og snart fulgte vi andre efter med Coco som rosinen i pølseenden … so to speak.

Undervejs servicerede jeg gutterne med lidt vin … som de selvfølgelig skulle gætte. Vi startede med lidt champagne, hvor udfordringen var at gætte, om det var Blanc de Blancs, altså ren Chardonnay, Blanc de Noirs – ren Pinot Noir – eller en champagne lavet på et blend.

Samlet smagte vi 5 vine i baglokalet til slagterbutikken, mens vi ventede på, at pølserne blev færdige i røgeovnen og nød lidt af Primbys tørrede chorizo pølse samt lidt hjemmelavet flæskesvær og bacon. De 5 vine var:

Jeg havde i min SMS til drengene ugen forinden svagt indikeret, at vi også skulle smage Petrus, mest fordi det helt sikkert ville falde i Brix’ – aka wannabee Brixtofte ekstravagante smag.

Så efter vi havde smagt de to champagner, så fortalte jeg, at nu skulle vi smage Petrus, uden blindsmagning og således helt udenfor konkurrencen. Brixtofte Wannabee voksede hurtigt 30 centimeter og nåede dermed årets alltime high på 1,40 meter med blinkende BING lys i øjnene og logrende hale.

Da han fandt ud af, at Petrus dækkede over 7 flasker belgisk Petrus Dubbel Bruin mørke øl, så vendte udtrykket, således han igen lignede Lyngvild en dag, hvor han ikke – som lovet – havde fået 17 timers eftersidning i mandefængslet blandt 73 veludrustede domsanbragte. Men til stor morskab for alle os andre. Fedt stunt fra jeres flittige vinblogger … hvis jeg selv skal sige det.

Efter 1 time og 40 minutter i røgeovnen var pølserne færdige … 7 forskellige slags … én fra hver af de 6 gutter i byggesjakket og en lavet af resterne fra stopperen … vel nærmest en fællespølse, et godt mix af forskellige smage og retninger.

Og hold nu kæft nogle lækre pølser, som vi havde fået lavet. Helt perfekte, selvom de nu i længde varierede en del. Men slagteren brækkede et par smagsprøver … og de smagte fandeme lige så godt, som de så ud. Uddannelse til pølsemager well done, tjek!

Tak til Primby for en fantastisk eftermiddag … virkelig guf for et bundt gourmetdrenge.

Derefter gik turen til det houlbergske palæ, hvor de næste 9 vine ventede sammen med en 10-retters menu, hvor de flotte grillpølser var én af retterne. Brixtofte var også allerede begyndt at klage over, at han var sulten. Sådan er effekten af Petrus åbenbart.

Menuen stod i det nye nordiske køkkens tegn og så sådan her ud:

Jeg havde snydt en smule og bestilt maden hos Kevin fra Nor’event, men sjovt nok opdagede drengene ikke, at maden ikke var hjemmelavet. Det tager jeg sgu som en kompliment, da jeg jo ellers synes, at det var meget tydeligt, for Kevin laver sgu ganske imponerende mad og smukt præsenteret.

Jeg havde smagt retterne først på ugen til en lille champagne smagning med Champaniac – den skal jeg nok vende tilbage til – og var ganske imponeret, og da eftermiddagen jo skulle tilbringes med pølsefremstilling og jeg samtidig var lidt ophængt, så valgte jeg at få maden fra Nor’event.

Og min bedste anbefaling af Nor’event … Kevin laver lækker, lækker mad og lige i min ånd. Samtidig er det til ganske fornuftige priser, så har du brug for at kræse om lidt gæster, så kontakt Nor’event.

I får lige her fotos af retterne:

Saltet torsk m/ramsløg, syltede bøgehatte og nye skud

Laks m/rygeostcreme, agurk & fennikel

Rørt tatar m/kapers af ramsløg & sprøde chips

Kylling m/røg, mandler & karse

Skagenskinke m/ostecreme

Kalveinderlår m/trøffelmayo, kapers & vesterhavsost

Pølsekonkurrence – hvem har bedste pølse


Her et foto af de 7 forskellige pølser, som byggesjakket fik fabrikeret hos Primby. Her hygger de sig på Weber’en. Vi smagte pølserne – som med vinene – blindt og kårede de 3 bedste ud fra en simpel pointscore.

Vinderen blev Keeper med jeres flittige vinblogger på 2. pladsen og det uægte barn, bastarden, fællespølsen på 3. pladsen. Men det skal retfærdigvis siges, at alle pølserne imponerede, så det var faktisk svært at kåre en vinder.

Danske oste fra Arla Unika m/knækbrød

Rødbede-is m/rugbrødsdrys & skovsyre


Denne ret var ikke fra Nor’event, men en rest rødbede-is fra sidste vinaften med de andre vingutter … og så var en gentagelse overfor byggesjakket jo nemt og lige til højrebenet.

Rabarber m/vanilje & hvid chokolade

Det blev på alle måder en fin eftermiddag og aften. Jeg havde ingen stress og kunne nyde aftenen i fulde drag. Trods samlet 14 vine, så var vi forholdsvis sobre … masser af snak, vittigheder og sædvanlig indbyrdes voksenmobning.

I vores vinøse blindsmagning havde jeg indført et simpelt seddelsystem, hvor hver enkelt skulle skrive land og drue, når de havde et bud på vinen. Sedlen skulle afleveres til mig og det gjorde det selvfølgelig sværere at sidde på baghjul.

Til de mange retter havde jeg udvalgt disse vine:

Links til beskrivelser og anmeldelser følger selvfølgelig.

Og uha … der var mange højdepunkter for mig, specielt de to hvidvine måtte jeg give topkarakteren 7 Thumbs Up. Hegers 2007 GG Riesling var formidabel og Perticaias Delposto Trebbiano Spoletino gav jeg allerede 7 Thumbs Up i Umbrien og det blev kun bekræftet denne aften.


Line-up af dagens 14 vine

Konkurrencemæssigt gik det mere beskedent. Ud af 29 mulige point endte Keeper og Jesper på en delt førsteplads med 9 point, men da Keeper hentede 3 point fra sin superpølse, så mente han, at den vinøse førsteplads skulle tildeles Jesper.

Monsieur sjok blev Brix med 6 point. Måske den megen Petrus havde gjort ham ør i hovedet.  Flemming endte med 8 point og Coco med 7 point, så det var faktisk et ganske tæt løb.

Vi slutter selvfølgelig med lidt flere fotos fra en minderig dag:

Byggemøde 25. marts 2017

Holberg var om nogen ordets mand … samfundssatiriker og ironisk moralist. Og mange af den danske litteraturfaders teaterkomedier startede altid med en præsentation af persongalleriet … af de elskelige, skæve eksistenser, som var centrale i forestillingen, som fx Jeppe i komedien Jeppe på bjerget.

Nu er jeg ikke Holberg … er blot et afgørende u foran poeten og således mere præcis Houlberg , en ubetydelig vinskribent og jeg vogter ikke over nogen moral, men kan til tider kan måske ha’ en satirisk og lettere ironisk tilgang til den væske, som store og kommercielle industriforetagender betegner som vin og nogle gange uforvarende havner i mit vinglas.

Men – med nogen inspiration fra gamle Ludvig – vil jeg dog starte lørdagens folkekomedie – blandt byggesjakket kaldt et byggemøde – med netop at præsentere det farverige persongalleri.

Og måske er Jeppe på bjerget ikke en så fjern sammenligning, for et byggemøde er på mange måder en teatralsk folkesamling af bedste skuffe og ofte i fem akter med både BUH tilråb, latter og et plot, som selv Erasmus Montanus ville være misundelig på og forvirret over. Og så må I selv bestemme, hvem er der Jeppe, hvem der er Montanus og hvem der er bjerget.

Så vi sætter dermed lige scenen til seneste byggemøde, som blev spillet lørdag den 25. marts i det herrens år 2017. Og alle byggesjakkets medlemmer havde kl.17.00 indfundet sig på scenen. Nu betegnes et sjak jo som værende en lille gruppe håndværkere eller andre arbejdere, typisk temmelig autonom, mens deres formand – mere eller mindre formaliseret – er deres sjakbajs.

Nu kan dette sjak ikke meget med hænderne, så at kalde dem håndværkere vil nok være lidt af en tilsnigelse. De eneste håndværkere – som rammer disse gutter – er de tømmermænd, som normalvis opleves efter et byggemøde.

Men lad os da endelig tage et nærmere kig på sjakket.

Persongalleriet

Kønne er de ikke, men egentlig opdraget ganske pænt. Det er bare i løbet af årene, at de har udviklet alle de mærkelige og mystiske sider af deres personlighed. Det er bare noget ved dem, som ikke er helt rigtigt. Citat gamle Tom Waits ;o)

Det var kuli og arbejdsdreng Flemming, der med millimeterpræcis akkuratesse – som en politisk kandestøber og aftenens vært – havde sat scenen for aftenens teater. Og ikke overraskende for de øvrige 5 på rollelisten – stykkets persongalleri – stod der såmænd en smækker gastronomisk vaudeville af Heibergske dimensioner på programmet.

Og vaudevillen indeholdt lækker mad og derudover havde kulien også 15 vine på rekvisitlisten ventende i kuliens kulisse. Og inden tæppet var gået fra, så var første vin allerede skænket i vores glas … selvfølgelig serveret blindt som alle aftenens øvrige vine. Lad endelig første akt begynde.

Den var nem … tysk Riesling. Spot on og så satte vi os ellers til bords, hvor aftenens 3-retters menu bestod af:

  • Forret; Fiskeroulade
  • Hovedret; Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.
  • Dessert; Ostelagkage

Vi bringer – som vi plejer – fluks et par billeder af maden:

Fiskeroulade

Grillet oksefilet med kartofler, salat m.m.

Ostelagkage

Stående applaus til Flemming for maden. Virkelig lækre retter og det kan mærkes, at arbejdsdrengen er en vaskeægte foodie, gourmand, connaisseur, slikmund og feinschmecker.

Og fra kulissen kørte den madelskende kuli også den ene fine vin frem efter den anden … akkompagneret således de langsomt steg i takt, tempo og intensitet, en perfekt instruktion fra start til tæppefald. Fra pianissimo til fortissimo … en serenade di grazioso. Samlet blev det til disse 15 vine:

Som vanligt har jeg linket til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.  Det var et fremragende felt, lutter cabaret og igen respekt til Flemming. Lidt af en mundfuld med 15 vine, men vi er jo et byggesjak, så vi klarede selvfølgelig hele stykket uden pauseservering.

Og samtidig var vi rigtig gode til at gætte land og druerne på vinene. Jeg holdt ikke styr på pointene, men det gjorde Flemming … men vi fik spottet rigtig mange helt præcist. Vi er efterhånden blevet ganske habile, så ingen sceneskræk der. Sjakbajs Jesper løb fortjent med sejren, mens jeg fulgt tæt på.

Tak til Flemming for forrygende aften … og vi slutter sgu lige med aftenens selfie af de gæve winedudes.

Byggemøde 14. januar 2017

Ka’ man gå blank i en Blanc de Blancs eller en Blanc de Noirs? Eller ender det i et Brixit? Et par relevante spørgsmål, som byggesjakket fik svar på til det første byggemøde i 2017.

Det lille energibundt Brix, som vi – godmodigt i byggesjakket – kalder wanna-bee Lyngvild, Tånums svar på Otto Leisner samt nullermanden var vært for byggemødet og skulle således stå for både vine, mad og høflig værtsskab, en opgave han som vanligt påtog sig med ubekymret frygtløshed.


Byggesjakket i havestuen

Som altid hos Brix startede vi selvfølgelig med champagne i havestuen og denne gang to af slagsen i en blindsmagning. Altid en hyggelig start med stearinlys, ild i pejsen og sjove drillerier.

Men måske havde restsukkeret i vinen gået wanna-bee Lyngvild til hovedet, for han påstod, at første champagne – en Mailly Grand Cru Brut Réserve – var på ren Chardonnay … en Blanc de Blancs. Det var nu ikke tilfældet, da den var på 75% Pinot Noir og alene 25% Chardonnay.

Sjovt nok, så findes der faktisk en skala, som angiver indholdet af sukker i en vandopløsning og den hedder Brix-skalaen. Den anvendes faktisk også i vinfremstilling, hvor den angiver sukkerindholdet i vinen. Brix-skalaen måler i grader Brix (oBx) som har definitionen 1 oBx = 1 gram pr. 100 gram væske.

Her lå Brix lavt … tænker små 2 oBx, for helt sød er han sgu ikke.

Men på den vinøse og madmæssige front havde Brix lavet et fremragende benarbejde. Han havde forberedt en flot 3-retters middag og udvalgt en lang række af flotte vine, men dem vender jeg selvfølgelig tilbage til senere.

Lad os først kigge nærmere på den herlige 3-retters middag, som bestod af:

  • Forret; Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips
  • Hovedret; Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær
  • Dessert; Hindbærtærte med vaniljecreme

Kartoffelsuppe med salt og røget bacon, ristet rugbrød, pesto samt rodfrugtchips

Fin og fyldig forret … og hertil serverede Brix aftenens eneste hvidvin, en Riesling Federspiel Urgestein Terrassen fra Weingut F. X. Pichler i Østrig

Gammeldags oksesteg med kartofler, brun god sovs, waldorfsalat samt asier og tyttebær

Gammelsdags oksesteg, som vor mormor lavede den. Der var sgu ikke et øje tørt. Og endda med glaserede løg, asier og waldorfsalat. Mørt, lækkert … smagte himmelsk og alle var virkelig mætte efter 2 store omgange. Sådan.

Hindbærtærte med vaniljecreme

Vi gemte desserten til noget senere … en virkelig god hindbærtærte med vaniljecreme. Også her blev der spist op.


Drengene har sat sig til bords

Også på den vinøse front havde Brix fundet et sandt arsenal af flotte vine frem. Som vanligt var der – som næsten traditionsmæssigt hos Brix – flere vine med alder … 2 Bordeauxer fra henholdsvis 1980’erne og 1990’erne.

Sammenlagt så feltet sådan her ud:

Og hold nu op, hvor var der mange højdepunkter. Første champagne var virkelig flot og lækker… men specielt mindeværdigt var både Bruno Roccas Barbaresco Rabajà, Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt den monstrøse Lilium Est Amarone della Valpolicella fra Tenuta Sant’ Antonio … men det kan du læse om i mine beskrivelser af vinene.

Nogle af vinene havde jeg smagt tidligere … der har jeg blot linket til mine tidligere beskrivelser.

To af vinene blev smagt samtidig … men hvor vi alle blev spredt rundt i forskellige værelser, således vi kunne fordybe os i smagsnoterne uden forstyrrelser. Virkelig god idé … thumbs up for det initiativ. De to vine, som vi smagte i ensomhed var i øvrigt Pomerol’en fra Château La Fleur-Pétrus samt Barolo’en fra Silvano Bolmida.


Godt med humør

Alle vinene blev selvfølgelig serveret blindt, således byggesjakket skulle gætte land og hoveddrue. Det gik faktisk rigtigt godt denne gang og Jesper løb med sejren med flotte 15 point efterfulgt af Keeper med 14 point, Mikkel og undertegnede med 12 point og Flemming med 11 point.

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de mange vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Tak til Brix for dejlig aften.

Brix i køkkenet


Afslapning


Byggesjakket

Byggemøde 29. oktober 2016

En gangster er en betegnelse for en forbryder, som er tilknyttet en kriminel organisation, der deltager i organiseret kriminalitet. Ordet er lånt fra engelsk og stammer fra ordet gang, der kan oversættes til bande eller gruppe. Og det var netop “the gang” a.k.a. byggesjakket, som lørdag den 29. oktober atter havde sat hinanden stævne.

Men gangster var derudover det tema, som sjakbajs Falk – aftenens vært – havde bygget hele aftenen op over … ikke blot en vinsmagning, men derimod en vinsmagning og musikquiz. Og altså med gangster som det gennemgående tema.

gangster

Vores distræte Coco, kendt under det borgerlige navn Mikkel … aka DK’s grimmeste sygeplejerske havde meldt forfald, da han – selvfølgelig fejlagtigt – mente, at arbejdet kom i første række. Da Falken med det store vingefang imidlertid havde planlagt vinsmagningen og musikquiz’en som en holdkonkurrence, så havde han denne lørdag inviteret et par gæster med … Henrik og Ib.

Det betød, at 3 hold skulle dyste om æren, titlen og respekten denne aften. Hold 1 havde arbejdsformand Keeper som ankermand, suppleret med gæst Henrik, mens arbejdsdrengen Flemming som ankermand på hold 2 måtte trækkes med wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”. Jeg dannede sammen med Ib – min gamle oldboysbuddy – det sidste, men skræmmende hold 3.

Til hvert hold havde den udspekulerede vært lavet et hæfte med menuen på forsiden, plads til at gætte land og drue for aftenens 12 vine og derudover plads til svar på 24 musikspørgsmål, som skulle serveres løbende i takt med, at vinene kom i glasset … 2 spørgsmål pr. vin … sådan cirka, men nogle gange lidt flere. Og denne gang ville vinene – modsat normalen – først blive afsløret efter smagningen.

Og lad os da endelig starte med forsiden af hæftet, for aftenen menu bestod af:

  • Kartoffel/porresuppe m/bacon
  • Dyrekølle m/kartofler, rødvinssauce & rodfrugter
  • Gammeldags æblekage

Kartoffel/porresuppe m/bacon

kartoffel-og-poresuppe-med-bacon
Både en smuk og velsmagende ret … men til værtens store overraskelse blev den overskydende bacon – som man kunne supplere med – ikke spist.

Dyrekølle m/kartofler, rødvinssauce & rodfrugter

dyrekoelle-med-kartofler-roedvinssauce-og-rodfrugter
Vildt smager sgu bare godt, når det er veltillavet … og det var det her. Og endda med rodfrugter, som Falken ikke selv er tilhænger af. Med saucen havde han sprunget over gæret og anvendt Arlas … dog fornuftigt løftet et par niveauer med lidt bluecheese. Hmmmm.

Gammeldags æblekage

gammeldags-aeblekage
En ret man ikke går galt i byen med. En stor portion … men alle mænd spiser jo op. Jeg gjorde i hvert fald.

På den vinøse front tog Falken … den amerikanske solformørkelse sgu røven på os alle. Vi gættede løs på forskellige druer og forskellige lande … lagde ansigterne i de rigtige folder, rynkede panden, tænkte os godt om, kløede os på hagen, så vise ud og kom med kvalificerede bud.

Men, men, men … alle vinene var amerikanske og endda fra samme vinhus, nemlig fra californiske Francis Ford Coppola Winery, som jo er ejet af den oscarbelønnede amerikanske filminstruktør, manuskriptforfatter og filmproducent, som jo netop står bag Godfather-filmene. Hva’ fanden er det for gangster metoder … vin fra samme vinhus hele aftenen? Føj Jesper.

coppola

Det betyder, at vinprogrammet så sådan her ud:

Vi sluttede dog efter de 12 amerikanske gunslinger projektiler med en Valpolicella, ligesom aftenen også bød på en dessertvin, som kom fra Australien. Den skulle vi dog ikke gætte.

Musikspørgsmålene … vi startede som død og helvede. Hvem havde spillet hovedrollen som den tyske oberst Heinecken i den danske Shubidua film Den Røde Tråd fra 1989? Fuck … har sgu aldrig set filmen. Det blev dog senere en smule lettere, men Jesper – der er sgu ikke meget gangster i Stock Aitken Waterman … men sjovt var det sgu. Respekt for god forberedelse til mr. quizmaster.

Og lige en vigtig regel … snød man ved brug af mobil, så skulle man indtage et glas shot med Chili Klaus ubehagelige Chili Skud vindstyrke 12. Den havde jeg prøvet dagen før … og gør det aldrig mere. Så ingen snyd der.

Den samlede quiz – vi snakker både vin og musik – endte med en delt 1. plads til hold 1 og hold 3. Vi siger intet om, hvem der gættede flest vine, for så bliver Lyngvild sgu så cocky. Hold 1 og 3 endte med 30 point og hold 2 med 25 point.

Tak for endnu et hyggeligt byggemøde!

Keeper drikker sprut

Byggemøde 17. september 2016

Knap havde tømmermændene fra sidste byggemøde lagt sig førend det igen var tid til endnu et byggemøde. Der var ikke engang gået en måned … men grundet besværlig kalendergymnastik, så faldt flere af efterårets vinøse aftenen for byggesjakket nærmest ovenpå hinanden.

Mikkel aka Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske – som ikke deltog sidst, hvor han var arbejdsramt – var aftenens vært og havde tilsagt os til kl. 17.00 … hvor vi selvfølgelig pligtskyldige mødte op. Mikkel var selvfølgelig ikke klart … men et par naboer var i gang med at anrette lidt mad til os … og havde endda også sørget for, at der stod lidt vin klar.

Det var lidt sødt Riesling … selvfølgelig serveret blindt, men den gættede de fleste af os vist. Vinen var en Klostergarten Riesling Kabinett fra Weingut Josef Rosch i byen Leiwen ved Mosel. Og lige som vi næsten havde tømt vort glas, så arriverede aftenens hovedperson fra de private gemakker med samme punktlighed som en tunet og småliderlig Puch Maxi i løbetid, som netop har en Velo Solex med rød saddel. Vola.

Coco var som vanlig skarp … og derudover bevidst om egne evner i det vinøse og gastonomiske, så aftenens valg af vine var lagt i hænderne på Jysk Vin, mens maden var indkøbt fra henholdsvis Tanjas Tapasbar og Det Gamle Apothek.

Det madmæssigt tema var tapas, mens vi selv skulle gætte eller finde en rød tråd på det vinmæssige område. Men inden … så satte vi os udenfor for at nyde efterårssolens sidste skråler.

stemning-paa-terrassen
Byggesjakket en sen septemberdag

Flemming var i hopla … og havde en kommentar til de fleste af Brix aka den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisners altid tåbelige og selviscenesættende kommentarer og allerede på terassen var der skudt med skarpt.

Lyngvild udbrød veltilfreds, at solen sådan en efterårsaften kun skinner på stjernerne … hvortil Flemming tørt bemærkede … “og på månerne” med reference til Lyngvilds skinnende kalot.

Her lige et par fotos af maden:

tapas-1
Tapastallerken nr. 1 – små hapsere fra Tanja Tapasbar

tapas-2
Tapastallerken nr. 2 – små hapsere fra Det Gamle Apothek

Vinmæssigt så aftenens samlet sådan her ud:

Der er som vanligt links til mine beskrivelser og anmeldelser af vinene.

Temaet var selvfølgelig oversøiske vine, hvilket dog vist sent gik op for os. Vi kæmpede en del … selvfølgelig undtagen Brix, som vistnok også havde været alene i huset i løbet af dagen, men selvfølgelig ikke havde løftet sølvpapiret på nogle af flaskerne. På den måde er Lyngvild en ren engel og uskylden selv.

Brix endte med 21 point, Falk med 16, Keeper med 14, men Flemming og jeg delte sidstepladsen med 13 point. Selve pointsystemet var dog også en smule forvirrende, idet nogle vine talte dobbeltpoint.

brix-iog-falkLyngvild og Falk

keeper
Keeper closeup

nullermandenNullermanden … på et foto, hvor månen ikke ses

Byggemøde 20. august 2016

Sjovt nok ligger et af årets byggemøder lige præcist i Randersugen … og sjovt nok ender byggesjakket ofte nede i byen, hvor vi – i kulturens ånd naturligvis – støtter den lokale byfest med vores tilstedeværelse, vid, dårlige vittigheder og usikre ben.

Og sådan gik det såmænd også ved seneste udgave af sensommerens byggemøde, som denne gang blev afholdt hos Keeper a.k.a. sjakkets arbejdsformand/kuli. Han havde gavmildt taget værtsrollen, da Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske var ramt af andet og tilsyneladende vigtigere gøremål … forstå det, hvem der kan.

Dermed var byggesjakket en mand short … og bestod således denne lørdag af sjakbejs Jesper, den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”, arbejdsdrengen Flemming – ung i arbejde, værten Keeper og selvfølgelig undertegnede, som vel nærmest kan betegnes som en tilsynsførende til de kække knægte i sjakket.

Jeg havde fået “der hausfrau” til at befragte Jesper og undertegnede til byggemødet, og vi havde også medbragt den obligatoriske og vinøse gave til værten … en blomsterbuket, som denne gang bestod af Barolo vine.

Da alle mand var samlet fik vi stukket aftenens første vin i hånden, og så gik startskuddet til – for at sige det med værtens egne ord – nogle fornøjelige timer med masser af vin, mad og en bunke historier, som får lattermusklerne til at gå i krampe.

Og det var jo en god indgangsvinkel til en flot aften, hvor arbejdsformanden havde forberedt en herlig 3 retters menu, som bestod af:

  • Suppe på jomfruhummer
  • Poussiner med saltbagte kartofler og bagte grøntsager
  • Chokoladekager med vaniljeis

Vi bringer da også fluks fotos af maden.

Suppe på jomfruhummer

Hummersuppe

Smuk og klassisk start … god kraft i suppen og samtidig med bid i via stykker af jomfruhummeren. Jeg elsker simpelthen bare hummersuppe … og den blev godt suppleret af lidt Verdelho, som dog ikke var spansk – men australsk – samt lidt portugisisk på lokale druer.

Poussiner med saltbagte kartofler og bagte grøntsager

Poussiner gøres klar

Poussiner med saltbagte kartofler mm

Grillede poussiner … hvor er de dog flotte på en tallerken, som de ligger der og stritter med benene i vejret. Her blev de suppleret med klassisk saltbagte kartofler og bagte grønsager. Hmmmm.

Chokoladekager med vaniljeis

Chokoladekage og vaniljeis

Virkelig en ret for de søde tand … og godt med choko i de kager. Smagte for godt, men jeg måtte sgu levne en af kager … der var sgu udsolgt.

Men det er jo vinene, som har hovedrollen på vore byggemøder, og denne aften bestod feltet af følgende vine:

Der er selvfølgelig links til beskrivelser af alle vinene. Jeg havde tidligere smagt 3 af vinene, så der har jeg blot linket til mine tidligere anmeldelser.

Smagsindtrykkene overvejes grundigt

Her overvejer Flemming nøje, hvad han har i glasset …

Det blev som ventet en rigtig hyggelig aften, hvor vi stille og roligt kom igennem de 11 vine, den gode mad og som ventet også en masse historier, mobninger, drillerier … med andre ord var alt, som det plejer.

Vores sædvanlige konkurrence om at spotte vinlande og druer endte med 16 point til Houlberg, 12 til Flemming, 11 til Jesper, men den kække Brix måtte stå udenfor podiet med 10 point.

Derefter gik der sprut, øl og hornmusik i festen … og derefter til byfest i Randersugen.

Brix filtrerer

Filtrering af vin med korkstykker i … Brix med filter. Så mangler vi bare en volumenknap på manden.

Falk overvejer også tingene

Jesper overvejer også situationen

Byggemøde 28. maj 2016

Sidder her og skriver, mens alkoholen og tømmermændene i synkron tempo langsomt opløses i min ellers solide krop, som dog pt. føles en smule ramt. I går var jeg vært for endnu et byggemøde. Og meget symbolsk blev det afholdt netop under den overdækkede terrasse, som for nogle år tilbage egentlig startede byggemøderne.

Vi skulle drøfte, hvordan den overdækkede terrasse skulle laves, men endte med alene at drikke vin. Og det blev en lille tradition. At holde såkaldte byggemøder, hvor vi blot drikker vin og spiser god mad. Og jeg måtte selv bygge min terrasse … uden hjælp fra “byggesjakket”. Men i går sad vi så under selvsamme terrasse til en aften, som jeg havde planlagt skulle være med temaet; “en mandeaften med vin & musik”.

Byggesjakket var ikke intakt, idet Coco aka. Danmarks grimmeste sygeplejerske var arbejdsramt, men ellers kom alle løsarbejderne, sjakbejs Jesper … til dagligt kaldt paphovedet, den storsnakkende, wanna-bee Lyngvild og Tånums svar på Otto Leisner aka Brix – også kendt under navnet “nullermanden”, kuli Keeper og arbejdsdrengen Flemming – ung i arbejde.

Da vi manglende Coco, så manglende vi selvfølgelig én til at svine Tånum-Kaj til, men det havde Coco løst ved at sende en SMS med teksten; To ting er uendelige; universet og Brix’s dumheder … og når det gælder universe, er jeg endda ikke helt sikker.

Jeg havde valgt 14 vine, hvilket selvfølgelig er alt for mange, men det gør heldigvis også, at der er godt med slanter til de kommende dage. Og de 14 vine skulle serveres parvis – to ad gangen – med en lille overskrift eller tema, som måske kunne være vejledende eller vildledende. Samtidig ville jeg krydre det ekstra med et stykke musik, som skulle være med til at illustrere og fortælle lidt om vinene.

Måske en kende ambitiøst, når man kender byggesjakket … men hvo intet vover, intet vinder.

Madmæssigt får I lige aftenens menukort (og de 7 vinøse overskrifter for vinene):

Menu 28 maj

Brød & dyppelse

Brød
På den madmæssige front startede vi med en hjemmebagt brød … god økologisk mel, bagt i støbejerngryde i ovnen. Hertil lidt humus, tomatpesto, almindelig grøn pesto, en herlig pesto på ruccola og lidt citroner samt en olie med smag granatæbler. Det er sgu altid godt med brød, dyppelse og god vin.

Sprøde rejer i panko på hjertesalat a la Caesar

Sprøde rejer i panko
Første snack var denne fantastiske ret. Det er kæmperejer, som kommes i pankorasp, fritteres og kommes ovenpå en blad hjertesalat med lidt dressing og parmesanflager. Hvor passer disse ting bare rigtigt godt sammen. Jeg kunne ikke skaffe pankorasp, så jeg måtte lave det selv. Hvidt brød (uden kanterne), som rives og tørres i ovnen. Tror også, at de små hapsere faldt i alles smag.

Flæsk/persille/ris

Flæsk og risotto
En lille moderne udgave af den traditionelle flæsk med kartofler og persillesovs. Her blev det en lille forret med bacon bagt med ahornsirup og chili, en udgave med mørdej samt en lille risotto med persille. Jeg fik lavet en super risotto … men glemte i farten af komme persille i. Men sig det ikke til nogen, for byggesjakket var tilfredse med retten.

Musling/bacon/citron

Næste ret var kammuslinger på spyd, og så ellers bacon viklet omkring. Så blev de grillet sammen med nogle halve citroner. Saften fra de grillede citroner blev derefter presset over grillspyddene. Nemt … og hvor klæder kammuslinger, bacon og citron dog hinanden. Jeg har desværre ingen foto af denne ret.

Løgtærte med parmaskinke

Løgtærte med parmaskinke
Endnu ikke lille snack, en løgtærte med lidt god parmaskinke ovenpå. Nemt, og smager ret godt.

Ribbensandwich

Burgerbolle
Til en rigtig mandeaften hører mandemad … og en god ribbensandwich med hjemmelavede boller, god rødkål og hjemmesyltede agurker falder i den kategori.

Pizza

Pizza
Jeg er efterhånden blev ganske ferm til at lave pizzaer på weberen … hvis jeg selv skal sige det. Det skulle byggesjakket selvfølgelig mærke, så jeg lavede 3 forskellige pizzaer, en pizza bianca med tynde kartofler og rosmarin, en med oksekød og artiskok samt en pepperoni med jalapeños. Sidstnævnte var en anelse for stræk for Tånum-drengen. Billedet er taget, da pizzaerne var kolde … sorry.

Currywurst

Currywurst
Sidste hovedret hører vist også til i mandekategorien, nemlig currywurst. Den tyske klassiker. For helvede … der findes endda i Berlin et museum for currywurst.

Ostelagkage

Ostelagkage
Vi sluttede med lidt sødt … en ostelagkage, hvor opskriften stammer fra Gl, Skovridergaard i Silkeborg. Lidt af en klassiker der.

Det med vinene og musikken gik egentlig ganske fornuftigt. Her får i lige det samlede overblik over temaerne, vinene og de valgte sange.

For tekniknødderne … effekten af melolaktisk gæring

Hvad var mere oplagt end at starte med nummer 1 … One. To versioner af sangen, først med U2, hvor lydbilledet er fyldigt, smukt, stort, helstøbt og moderne. Og så med Johnny Cash, bare guitar og klaver, helt nøgen, mere rå, usleben og skarp. Dette skulle illustrere forskellen i de to vine, begge på Chardonnay, hvor den første har fået malolaktisk gæring og den næste er lavet uden melolaktisk gæring.

Godfathers enke og en lastbilchauffør

Et lidt kryptisk tema, hvor godfathers enke referencer til, at Benhard Huber jo blev kaldt godfather af Kaiserstuhl, men desværre døde i 2014, hvorfor vinhuset i dag drives af hans hustru og børn. Lastbilchaufføren refererer til Andrea Oberto, som jo netop var lastbilchauffør inden han blev vinproducent.

Og igen musisk med samme nummer Across the Universe, hvor udgaven med Fiona Apple er klassisk, moderne, smuk, enkel og elegant. Tempoet er sat lidt ned og signalerer tydeligt, at dette her kan jeg sgu. Lidt ligesom Hubers Spätburgundere. Og selvfølgelig Beatles … mere klassisk kan det næppe blive. Ægte, autentisk … og 38 år ældre end Fiona Apples udgave. Det er bare godt.

Den gamle stamfader fra skyggen … i forskellige afskygninger

Cabernet Franc i 2 afskygninger, og formentlig fra de to områder, hvor ren Cabernet Franc vine laves allerbedst, nemlig Loire (selvfølgelig) og Toscana. Og til at følge vinene på vej, så havde jeg valgte det gamle jazznummer Mack the Knife, først i udgave fra 1959, hvor den 33-årige Lou Donaldson viser hans dygtighed i bedste blues/jazz/soul vis. Og så i en udgave fra 1965, hvor den 56-årige Ben Webster spiller nummeret tilbagelænet, luftigt … hvor var han dog eminent.

Det minder jo om

Næste tema, hvor de to valgte vine måske minder om noget andet, den spanske minder lidt om en italiensk Nebbiolo og den italienske minder måske om en Bordeaux. Og igen musikalsk fulgt til døren af det vel efterhånden klassiske grunge-nummer Smells Like Teen Spirit, først i en skrøbelig og sart udgave med Tori Amos. Hun gør nummeret til sit eget … man kan høre, at man har hørt det før … men hvilket nummer er det egentligt. På den måde bestemt nogle ligheder med vinen Signes fra Bodegas Puiggròs.

Og med Nirvana kommer der selvfølgelig mere kraft på … lidt på samme måde, som Do Ut Des IGT egentlig i starten virker lidt stram og grøn … men med lidt luft bliver kraftig og volumiøs. Det er powerblend på 1/3-del af druerne Cabernet Sauvignon, Merlot og Sangiovese.

Der sætter vi grænsen

To vine på hver siden af grænsen … grænsen mellem Østrig og Ungarn. Og hvem kan bedre fortolke det end gode, gamle Tom Waits, som jeg næsekuld har beundret siden jeg var en ung knøs. Med nummeret Black Wings bliver det skummelt, skævt, krydret, lidt drævende … men smukt underneden. Sådan lidt som en Blaufränkisch, mens han går fuldstændig grassat på nummeret Russian Dance, underlidt, mærkelig som en kosakdans, men alligevel bekendt og vidunderligt. Sådan er vinen Syrah Juris Villa fra Weingut Juris.

Et tilbud, du ikke kan afslå … og en kvindelig komiker

For at lede byggesjakket lidt på vej havde jeg valgt ordsproget fra filmen Godfather … I’m going to make you an offer, you can’t refuse. Tænkte at det måske kunne lede dem mod mafiaens højborg Sicilien. Referencen til vulkanen Etna på Sicilien via komikeren Dane Edna var nok et resultat af en brist i min hjerne og mere way out … men hvad, det var musikken også.

Space Oddity i to udgaver … først en moderne udgave med Exitmusic og så med Bowie himself. Svævende og fyldt med energi, kraft forener elegance, fylder og dominerer.

Arvingerne … og hvorfor arv betyder noget?

Hvordan kan man slutte bedre end to gamle vingårde. Musisk kan det kun ledsages af poesi, så der havde jeg igen valgt Tom Waits til at fortolke det. Først med sangen Poor Edvard, som har et kvindelig ansigt på hans baghoved. Det kan ikke opperes væk, holder ham vågen om natten med historier fra helvede. Det ender med, at den stakkels Edvard må hænge sig … og hende.

Fish and Bird er en rigtig sømandsvise, som handler om en lille fugl, som forelsker sig i en hval. Et umage par kan man vist roligt sige, men kærligheden overvinder – som bekendt – jo alt. Synes ikke, at jeg kunne beskrive de to sidste vine på anden måde … eller det blev i hvert fald den måde, som jeg gjorde det.

Det er selvfølgelig link til beskrivelse og vurdering af vinene.

Med 14 vine, hvor der skulle gættes hoveddrue og land, så var der hele 28 point at løbe efter. Der blev to vindere, nemlig kuli Keeper og Lyngvild, som begge endte på 4 point, mens Flemming skrabede 2 point og Falk 1 point sammen.

Det var ikke kønt, men det blev en rigtig hyggelig aften. Jeg havde egentlig gjort klar til, at vi – i løbet af aftenen – kunne fortsætte indendørs, men den hyggelige stemning under den overdækkede terrasse var god, så med lidt hjælp af ild i bålstedet, deraf følgende godt med røg og et par varme tæpper, så var der ingen, som hellere ville ind.

Som et lille minde havde jeg lavet en CD til drengene med aftenens sange. Coveret selvfølgelig med stemningsfotos fra nogle af vore minderige aftener.

Forside CD