Tag-arkiv: Alto Adige

2013 Franz Haas, Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2013 Franz Haas, Pinot Nero, Alto Adige, ItalienOpvarmningskvartettens sidste medlem er nærmest en ekvibrilist, en sand virtuos … en fandens charmerende Pinot Nero fra fantastiske Franz Haas, som ligger en kilometers penge syd for Montagna Bolzano i Alto Adige.

Den gamle, smukke vingård ligger på en bjergskråning og drives af den gode Franz Haas samt hans kone og kreativ direktør Maria Luisa Manna-Haas. Vingården er grundlagt tilbage i 1880 og har været drevet af Haas familien gennem generationer, og Franz er da også 7. generation på stedet.

Franz uddannet indenfor noget så kedeligt som økonomi, som han studerede ved universitetet i Innsbruck i Østrig. Derefter blev han dog uddannet ønolog i Geisenheim i Tyskland, inden han satte kursen tilbage til familiens vingård. Her har Franz koncentreret sig om at lave kvalitetsvine med lavt udbytte.

Fra 1982 til 1986 gennemgik vingården en stor omvæltning, da Franz bl.a plantede mange af vinmarkerne om med fokus på lavere udbytte, højere koncentration og der blev også plantet druevarianter, som ikke var set før i området.

Franz Haas er især kendt for sine hvidvine, der kan have en stålsat mineralitet og syre som de bedste vine fra Østrig og Tyskland kombineret med en forførende aroma. Han laver specielt vine på Gewürztraminer, Lagrein og selvfølgelig Pinot Nero.

Vingården ejer selv lidt jord, men har derudover lejet lidt jord og har derudover kontrakter på levering fra andre lokale vinbønder. I alt har gården adgang til druer fra omkring 55 hektar i kommunerne Montagna, Egna og Aldino på skråningerne på Cislon bjerget, mellem 240 og 800 meter over havets overflade.

Der laves 13-14 forskellige vine hos Franz Haas, heraf 2 Pinot Nero, hvoraf denne Pinot Nero er hans basisvin, men har et skræmmende højt niveau. Druerne kommer fra marker på bakkerne ved Mazzon, Pinzano, Gleno og Montagna i højder mellem 350 til 900 meter. Markerne dyrkes alle økologisk.

Druerne høstes med et udbytte på 35-40 hektoliter pr. hektar. Efter sortering af druerne gæres vinen med det naturlige gær i ståltanke, lagres 12 måneder i franske egetræsfade og minimum 10 måneder i flasken før frigivelse.

Det lidt særprægede etiket på vinen er designet af den italienske kunstner Riccardo Schweizer, som også kommer fra Alto Adige, men studerede kubisme i Paris under Pablo Picasso og Joan Mirò.

Denne kubistiske stil er også tydelig på etiketterne, som egentligt blev bestilt af Maria Luisa Manna-Haas, da Schweizer i forvejen var en nær ven af familien Haas.

Faktisk var designet af etiketterne en gave fra Maria Luisa til Franz på hans fødselsdag, og den allerførste etikette, var etiketten til en 1987 Pinot Nero Schweizer, husets topvin på Pinot Nero.

Nå, men lad os smage denne almindelige 2013 Pinot Nero, som der imidlertid ikke er noget almindeligt over. Næsen er sød, landlig og aromatisk kostald, et stort MUH brøl og den dufter endnu bedre end forrige vin. Frugten skriger både hindbær og mørke kirsebær. Det et let, landligt med bolsjer, kanel, nelliker og brændte egefade. Det er klart #farerglad.

I munden er vinen blød, let og livlig med hindbær, moden kirsebær og hvor er det hele dog bare ZEN – total luftig balance. Total meditation og helbredende saft til din sjæl … eller sagt på jysk, så smager det herregodt. 6 store, fedtede tommelfingre op … og sgu næsten på nippet til at smide en halv finger oveni.

Forhandles af Laudrup Vin, hvor en flaske koster 260 kr., mens prisen er 189,50 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 6/7 

2013 J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2013 J. Hofstätter, Riserva Mazon Pinot Nero, Alto Adige, ItalienBuona, grande, unico e bella … Pinot Nero fra Tenuta J. Hofstätter – et af de bedste vinhuse i Alto Adige området – er sgu altid stjernegodt, hvilket denne 2013’er Riserva Mazon Pinot Nero er et strålende eksempel på.

Det er oss’ en vin, som jeg tidligere har smagt, senest i en flot årgang 2010, men her er vinen så et par år yngre.

J. Hofstätter ligger på  den centrale plads midt i den lille by Termeno, under en kilometer fra floden Aldige og omkring 15-20 kilometer syd for den større by Bolzano.

Vinhuset er grundlagt i 1907 af Josef Hofstätter. Han var oprindelig smed, så han måtte lave vinen i fritiden. Det skete i kælderen på hustruens kro Schwarzer Adler og så kunne han jo meget passende også sælge vinen på kroen. På dette tidspunkt var Hofstätters vinmarker placeret på den vestlige side af floden Adige.

Det blev Josefs nevø Konrad Oberhofer, som sammen med hustruen Luise overtog vingården i 1942. Det var specielt Konrad Oberhofer, som udviklede vingården. Han var den første i Sydtyrol at separere druerne fra de forskellige marker, både i vinificeringen og ved i produktionen at lave enkeltmarksvine.

Konrad Oberhofer datter Sieglinde giftede sig i 1959 med Paolo Foradori, hvis familie i årtier havde produceret kvalitetsvin fra marker på østsiden af Adige.

Dette ægteskab har betydet at Hofstätter i dag råder omkring 50 hektar af de bedste vinmarker i området fordelt på en del ejendomme, nemlig Kolbenhof, Barthenau, Yngram, Steinraffler, Rechtenthaler Schlossleiten og Cereseto Superiore.

I dag er det 4. generation i form af Martin Foradori Hofstätter, som driver vinhuset. Han er af den overbevisning, at det er i vinmarken, at det store arbejde skal ligge for at sikre en høj kvalitet af vinen.

Ydermere benytter man sig af biologisk skadedyrsbekæmpelse. I det hele taget sigter man på i fremtiden udelukkende at fremstille vin på økologisk dyrkede druer.

Martin er udover de normale druer Gewürztraminer, Pinot Blanc, Lagrein, Schiava og Pinot Noir vild med Riesling. Det har betydet, at han har investeret i en række Riesling vinmarker ved Saar i Tyskland. Dermed er han den første italienske vinmager, som ejer marker der.

Vinene i det tyske bliver produceret hos Weingut Fischer i Bocksteinhof, som nu drives af Martin Foradori Hofstätter, Johannes Fischer og Nik Weis fra St. Urbans-Hof i fælles samarbejde.

Nå, men på Tenuta J. Hofstätter laver de bl.a. denne Riserva Mazon Pinot Nero, hvor druerne kommer fra marken Mazon. Inden vinificeringen afstilkes 75% af druerne, mens den sidste del går i pressen uden afstilkning.

Vinen er derefter lavet med maceration i 11 dage og efter fermentering lagrer vinen 12 måneder i små egetræsfade efterfulgt af yderligere 6 måneder på almindelige egetræsfade og 12 måneder på flaske inden frigivelse.

Og denne Riserva Mazon Pinot Nero fra det herrens år 2013 dufter sgu freaking fabiolus … nærmest mørk og animalsk med blåbær, hindbær, lidt syltetøj, mejeri og gammel stald … virkelig en omfavnende kostald på steroider og godt med mælkesyre. Den er pæn rustik med en ulden sødme i duften. Bella.

Smagen er frisk og proppet med elegant frugt … tør, frisk og byder både på peber, bitterhed, syrlige kirsebær, præcise tanniner, kanel og mælkechokolade. Syreniveauet er pænt og leverer varen sammen med Pinot Noirs lethed og elegance.

Forhandles herhjemme af Taatrup Ny Vinhandel, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7

2016 Elena Walch, Pinot Nero Blauburgunder Selezione, Alto Aldige, Italien

2016 Elena Walch, Pinot Nero Blauburgunder Selezione, Alto Aldige, ItalienOpvarmningen bestod af 4 x Pinot Noirsk gudesaft fra Alto Aldige og denne Pinot Nero Blauburgunder Selezione fra Elena Walch var anden i rækken.

Elena Walch kaldes dronningen af Alto Adige, men hun blev selv først vinbonde i 1985, da hun giftede sig ind i en gammel vinfamilie i området. Elena bragte nye og moderne metoder til vinfremstilling ind i det gamle og traditionelle familieforetagende og har bragt vingården frem til at høre blandt eliten i området.

Hun startede også med at transformere alle sine marker i en meget kvalitetsbevidst retning. De blev genplantet med de bedste og mest kvalitative kloner, som er plantet så tæt som muligt på markerne, for at presse vinstokkene mest muligt.

I dag driver hun vingården sammen med sine 2 døtre Julia og Karoline Walch, som således er 5. generation på vingården. Det er selvfølgelig Elena og de to smukke døtre, som I kan se på billedet ovenover.

Elena Walch ejer i dag samlet 60 hektar vinmarker, som er fordelt på to ejendomme i området, nemlig Castel Ringberg ved søen Kalteren samt Vigna Kastelaz nær byen Tramin.

Alle Elenas marker er i dag beliggende omkring disse to ejendomme, der hver især har deres unikke terroir, hvilket gør, at hun dyrker forskellige druer på hver ejendom.

Generelt fremstiller Elena Walch i dag meget drue-typiske vine, med fokus på ren frugtighed og lang elegant eftersmag. Kun de bedste vine lagres på barrique, og i hendes premium serie er hun nede under 20% på egetræsfade for at bevare mest mulig frugt og druekarakter.

Denne Pinot Nero Blauburgunder Selezione er lavet med druer fra både marken Barleith samt nogle lejede vinmarker i Tramin og Caldaro. Vinen er lavet i rustfrie ståltanke, maceration i 10 dage og efter fermenteringen er vinen lagret i dels store egefade samt i rustfrie ståltanke … perioden fremgår dog ikke.

Ligesom forrige Pinot Noir har denne også en markant grøn og urtet næse, men denne er mere frisk og mere landlig samt aromatisk i udtrykket. Frugten er også en kende lettere, mere kirsebær og hindbær, lidt som syrlige drops. Frugten er egentlig meget ren og direkte sammen med lidt hvid peber.

I munden er vinen blød, elegant og – ligesom duften – mere let i udtrykket. Der er tydelige tanniner, fast struktur i vinen, som også har et let sødme, mens syren er let og elegant.

Forhandles herhjemme af Otto Suenson, hvor en flaske koster 149 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7

2016 Cantina Terlan, Pinot Noir Tradition, Alto Adige, Italien

2016 Cantina Terlan, Pinot Noir Tradition, Alto Adige, ItalienAftenens vært kaldte vinene på Pinot Noir aka Spätburgunder for opvarmning til rigtige vine … fint med mig, blot opvarmningen tager lannnng tid. En af de vine, som vi varmede op med var denne Pinot Noir Tradition fra Cantina Terlan aka. Kellerei Terlan.

Vi har vinmæssigt fået iført os et par slidte lederhosen, for det lille kooperativ holder nemlig til i Sydtyrol, helt præcis i vinbyen Terlan eller Terlano, som byen hedder på italiensk, der ligger 7-8 kilometer nordvest for Bolzano.

Cantina Terlan er grundlagt i 1893 og er i dag et topmoderne kooperativ bestående af over 143 vinavlere, som samlet repræsenterer omkring 165 hektar vinmarker med stejle, bjergrige vinmarker med rød, vulkansk og kvartsholdige porfyr jord, der både har et meget højt mineral indhold og er fantastisk veldrænet.

Og det er heller ikke et helt almindeligt kooperativ, for de ligger kvalitetsmæssigt helt i top og producerer specielt hvidvine, som er meget efterspurgte.

Derfor er Cantina Terlan også noget så usædvanligt som et kooperativ, der sælger deres vine per allokation, altså hvor importørerne får tildelt en begrænset mængde hvert år.

Cantina Terlan har tradition for at lave utroligt sejlivede, rene, mineralske og syrerige hvidvine, der kan overleve årtiers lagring.

Levetiden af deres vine skyldes en kombination af det høje indhold af mineraler i jorden, gamle vinstokke, omhyggeligt plejede vinmarker, der dyrkes efter bæredygtige principper, lave høstudbytter, og en streng udvælgelse af kun de sundeste og fuldt modne druer.

I kælderen regerer den unge vinmager Rudi Kofler og han har i højere grad fokus på at stimulere de mere mineralske sekundære og tertiære aromaer, frem for de primære – men ofte hurtigt døde frugtaromaer, som man ellers normalt har fokus på i hvidvine.

Afhængigt af vinen lagrer Rudi sine vine på tanke af rustfrit stål, store træfade eller barriques. Der lægges særlig vægt på “sur lie” metoden, hvor vinene ofte ligger på bærmen i årevis før de aftappes og efterlades til langsomt at modnes til perfektion. Den langsomme modningsproces giver vinene deres særlige karakter og kompleksitet.

At Terlans metode virker kan ses i vingårdens vinarkiv, som indeholder mere end 20.000 sjældne flasker i en samling, som omfatter årgange helt tilbage til 1955. Man finder endda enkelte flasker fra 1893, det år vingården blev grundlagt. Disse hvidvine har gentagne gange overrasket selv erfarne vinanmeldere over hele verden.

Cantina Terlan arbejder med 4 serier af vine: Tradition, Selection, Rarities og Terlaner I og denne Pinot Noir er selvfølgelig fra Tradition serien … huset entry-level vine.

Pinot Noir Tradition er lavet med druer, der er høstet med et udbytte på 63 hektoliter pr. hektar, hvorefter de afstilkes og gennemgår en langsom fermentering på rustfrie ståltanke og derefter lagrer i egefade 7-10 måneder. Der produceres årligt 35.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt en ganske grøn og urtet Pinot Noir. Der er grønne vinblade og endda lidt eukalyptus i næsen, mens frugten er sådan mere kirsebær, brombær samtidig med, at vinen har et lidt varmt udtryk uden den store mineralitet eller syre.

I munden er der også godt med sol, kraft og måske ikke så megen finesse og lethed. som Pinot Noir ellers kan byde på.  Der er god tanniner og smagsmæssigt fornemmes de mineraler, som jeg ikke kunne fange i duften.

Forhandles herhjemme af Philipson Wine, hvor en flaske koster 169,95 kr., mens prisen er 139,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Vinanmeldelse 4/7  

Jespers FR’s vinøse feriebilleder fra Norditalien

Jeres flittige vinblogger drikker, korrektion … smager – som de fleste ved – gerne vin i festlig lag og er således med i flere vinklubber aka uformelle drikkelaug, hvoraf vingutterne og byggesjakket blot er nogle af de faste, som optræder her på vinbloggen .

Midt mellem netop vingutterne og byggesjakket, så er der imidlertid opstået en genetisk afart, som består af nogle af medlemmerne fra begge grupperinger, som samles under kodenavnet vinhygge.

Ser man nærmere på medlemmerne, så kan man selvfølgelig undres over, at hygge indgår i dette kodenavn. Medlemmerne har egentlig haft en tryg og ordentlig barndom, så hvor det er gået galt, det ved jeg sgu ærligt talt ikke?

Men forleden var det igen tid til vinhygge, og det var Jesper FR, som havde inviteret flokken forbi for at smage, hvad han havde indkøbt under rastløse stunder på familiens sommerferietur til Gardasøen med opland. Altså lidt vinøse feriebilleder fra det norditalienske område, primært Alto Aldige og Veneto.

Da det således ikke gav mening at skulle gætte, hvor vinene kom fra, så var der intet konkurrencemæssigt islæt med den normale blindsmagning af vinene. De skulle bare nydes, som vores venlige vært udtrykte det.


Gæsterne vel ankommet og her allerede i gang med vin nummer to.

Men mænd er mænd, testosteron er testosteron og kolesterol er kolesterol, så derfor skulle konkurrencelysten selvfølgelig styres via en lille vinquiz, som jeg var blevet bedt om at stå for.

Heldigvis huskede Jesper FR at huske mig på denne ærværdige og udfordrende opgave et par dage forinden, så jeg havde da også hurtigt flækket 28 spørgsmål sammen om alt muligt forskelligt indenfor vinens verden.

Med vanlig glimt i øjet havde vi alle via vores hemmelige vinhygge-broderskabsgruppe på Facebook opbygget en nærmest euforisk stemning op til aftenens lysbilledshow med små kommentarer, fotos og endda link til Balstyrkos totalt-på-dagen-aktuelle sang Venter På Vin.

Vi venter på vin
din medicin, er vel ligeså god som min
vi venter på vin,
helstegte svin – på amfetamin
Kald mig ting, knald mig en, gør præcis hvad du vil

Vi bringer lidt et par opvarmningsfotos:


Kommentar; Jeg ser frem til at fejre det sammen med dig 😜🍷🍷 vi ses senere

Jesper FR havde forinden meddelagtiggjort os; Vi få en let overkommelig aften med 14 vine fra Italien.  De 14 snapshot fra ferien var dog ikke 14 snapshot … så var tælleren på kameraet i hvert fald gået i stykker.


Kommentar; Glæder mig til at ramme det punkt

Jesper FR havde nemlig samlet 16 polaroid billeder i lysbilledfremviseren. Billeder, som han møjsommeligt havde knipset på ture rundt i det norditalienske landskab. Han havde endda sikkert stået på tæer flere steder for at sikre de bedste skud, og det betød også, at lysbillederne så sådan her ud:

Der er – as usual – links til mine beskrivelser og anmeldelser af alle vinene.

Som quizmaster arriverede jeg som første mand. Det gav mig også lejlighed til lige at tage de obligatoriske fotos af de italienske minder og nyde en kold dåsebajer … klassisk opvarmning.

Til at følge de flydende ferieminder undervejs, så havde Jesper FR allieret sig med køkkenet hos Café Mathisen, nemlig lidt tapas to go og derudover selv kreeret en lille lækker Panna Cotta, som skulle nydes med vino nummero nove … en lille Recioto della Valpolicella Valpantena.

Lidt tapas to go fra Café Mathisen … lækkerier, som hurtigt blev konsumeret af de sultne lysbilledseere.


Værtens hjemmelavede panna cotta … her flankeret af jeres flittige vinbloggers uundværlige cafe latte. Jo jo, det kan skam ikke være vin hele tiden.

Med alle groupmembers vel ankommet, så startede aftenens store lysbilledshow. Vi startede i det lyserøde rum med lidt rosé som en slags stående velkomstdrik og gik derefter til bords.

En efter en projekterede Jesper FR derefter sine fedtede lysbilleder og vi slugte hvert billede med synlig interesse. Vi startede med de blege billeder, hvorefter der gik lidt Pinot Noir i tingene.

Værten proklamerede, at Pinot Noir vinene blot var opvarmning til de rigtige billeder fra det dunkle mørkekammer, men sådan er smag og behag jo ganske individuel.


Humøret er højt, specielt hos Steffen, der vandt musikquizzen.

De smukkeste billeder var klar den flotte Pinot Nero fra Haas, som dermed synes en kende hurtigere og skarpere end F1 bilerne med samme navn, samt selvfølgelig en imposant Valpolicella Classico Superiore fra mastodonten Giuseppe Quintarelli, men det kan I jo læse mere om i mine anmeldelser.

Den testosteronrige dyst – le quiz du vin – foretaget af yours trully omhandlende alt muligt indenfor vin, som fx små spørgsmål om Margaux ligger på højre eller venstre bred.


Gert E tjekker lige, om det hele passer.

Lad os bare indrømme … vinhygge medlemmerne blev udfordret, men Steffen trak sig sluttelig ud som en værdig og let pralende sejrherre. Sådan skal det være.

Efter endt lysbilledshow, så fandt værten de erotiske billeder frem aka alskinds sprut, bl.a. gin, chili shots og andet godt fra fotobutikken. Den hoppede jeg ikke på … klog som man nu engang kan være efter 16 vine, hvoraf de sidste del total højoktan væske. Jeg luskede derfor stille hjem med de flotte lysbilleder stadig funklende klare på nethinden.

Vi slutter sgu da lige med lidt ekstra lysbilleder fra aftenen:

2012 Foradori, Sgarzon Teroldego, Alto Adige, Italien

Fra den sydlige ende af Italien til den nordlige ende af landet og nu igen med en kvindelig vinmager. Vi har nemlig fat i vinen Sgarzon Teroldego fra vinhuset Foradori aka Elisabetta Foradori, der – som navnet også indikerer – drives af Elisabetta Foradori … en af de markante, kvindelige vinmagere i Italien.

Azienda Agricola Foradori ligger  ved byen Mezzolombardo, omkring 20 kilometer nord for Gardasøen … sådan set lige mellem Gardasøen og Brenner-passet på kantet af Alperne i Trentino-Alto Adige området.

Vingården er grundlagt af i 1901 og blev i 1929 købt af Vittorio Foradori. Hans søn Roberto overtog driften i 1960, men efter hans død i 1976 måtte hustruen Gabriella Casna Foradori overtage produktionen.

Siden 1984 har det imidlertid været datteren Elisabetta, som har drevet foretagendet. Hun var endda kun 17 år, da hun reelt overtog produktionen.

Foradori driver i alt 26 hektar vinmarker, alle med lokale druesorter …. primært Teroldego, som fylder 80% af produktionen, men de øvrige sorter er 15% Manzoni Bianco og 5% Nosiola. Vingården har været certificeret biodynamisk siden 2009 og producerer samlet omkring 160.000 flasker årligt.

Elisabetta er ønolog og har indført mange nye, gode skikke siden hun overtog kommandoen for godt 20 år siden. Hun startede med at plante nye stokke og anskaffe nye fade.

En anden markant ændring ligger i fremstillingsprocessen, hvor man ikke presser al mosten ud af druerne, men kun omkring 75%, hvilket sikrer en høj koncentration og et mættet udtryk.

Elisabetta hører til blandt eliten af vinmagere og er den absolutte foregangskvinde i Trentino-distriktet nær Alto Adige, ligesom hun er en af de vigtigste skikkelser blandt de kvindelige italienske vinmagere og kaldes bl.a. også dronningen af Teroldego.

Denne Sgarzon Teroldego er en enkeltmarksvin produceret  på netop 100% Teroldego fra Sgarzon marken i Rotaliano zonen … en mark, som hører til blandt Elisabettas køligste marker. Og det er også netop i Rotaliano områder, at druen Teroldego primært findes, så det er meget en lokal drue, som man ikke finder andre steder.

Der er mange forklaringer på, hvor druen Teroldego har sit navn fra. Nogle mener, at det er tysk dialekt af Gold aus Tirol, mens andre siger, at navnet kommer fra Tirelle, som refererer til de snore/wirer, som druestokkene bindes op med.

Den mest plausible forklaring er måske nok, at druen stammer fra en by med navnet Teroldege eller Teroldeghe, som er nævnt i dokumenter tilbage fra det 15. århundrede.

Man har for nyligt opdaget, at Teroldego er i familie med sorten Dureza, som stammer fra Frankrig og var en de druer, som Syrah oprindelig er skabt fra. Nogle sammenligner dog også vine på Teroldego med vine på Zinfandel …. det er jeg dog ikke enig i.

Teroldego havde egentlig for mange år siden et anerkendt ry, men udviklingen gik imod kvantitet frem for kvalitet og de højstydende kloner blev hele tiden selektioneret. Og fremstilling af kvalitetsvine på druen var helt gået i glemmebogen.

Det besluttede Elisabetta at ændre. Da hun ville genskabe kvaliteten var det ikke nok at nedsætte udbyttet. Kvaliteterne var gået tabt og det var nødvendigt at finde og udskille de få stokke med de gamle, små druer og lavt udbytte.

Derudover presser hun – som tidligere nævnt – også kun omkring 75% af mosten ud af druerne. Og så anvender Elisabetta også både barriques, amphora krukker, cementtanke i produktionen af vinene.

Druerne til denne vin kommer altså fra marken Sgarzon og den vinificerer Elisabetta i cementtanske uden tilsætning af gær. Vinen lagrer derefter 8 måneder med skindet på store amphora krukker fra Villarobledo i Spanien.

Alt  foregår helt naturligt uden at tilsætte noget eller trække noget ud og der er også brugt minimal svovling ved flaskning.

Og det er også på mange måder en powerfuld vin, som i næsen byder på sorte kirsebær, tranebær, violer, blæk, røg, yoghurt, flintesten og en klar italiensk syre.

Smagsmæssigt er der også godt med syre, men på en fed og tyk balsamisk måde, godt med kraft, en mørk og powerfuld frugt, godt med tanniner og lidt peber. Måske det familiemæssige bånd med Syrah kan smages? Meget flot afbalanceret vin.

Købt hos Bichel Vin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 6/7 

2014 Cantina Terlan, Sauvignon Blanc Winkl, Alto Adige, Italien

Jeres flittige vinblogger var forleden forbi den  lille Wineboutique, der ligger – tør jeg godt sige – lidt ude på landet og drives af den rare Flemming. Han har masser af spændende vine, så vi faldt hurtigt i snak og jeg blev også budt på et glas vino. Og I kender jo mig … det siger jeg ikke nej tak til. Det var et glas af denne Sauvignon Blanc Winkl fra Cantina Terlan aka. Kellerei Terlan.

Vi har vinmæssigt fået iført os et par slidte lederhosen, for det lille kooperativ holder nemlig til i Sydtyrol, helt præcis i vinbyen Terlan eller Terlano, som byen hedder på italiensk, der ligger 7-8 kilometer nordvest for Bolzano.

Cantina Terlan er grundlagt i 1893 og er i dag et topmoderne kooperativ bestående af over 143 vinavlere, som samlet repræsenterer omkring 165 hektar vinmarker med stejle, bjergrige vinmarker med rød, vulkansk og kvartsholdige porfyr jord, der både har et meget højt mineral indhold og er fantastisk veldrænet.

Og det er heller ikke et helt almindeligt kooperativ, for de ligger kvalitetsmæssigt helt i top og producerer specielt hvidvine, som er meget efterspurgte. Derfor er Cantina Terlan også noget så usædvanligt som et kooperativ, der sælger deres vine per allokation, altså hvor importørerne får tildelt en begrænset mængde hvert år.

Cantina Terlan har tradition for at lave utroligt sejlivede, rene, mineralske og syrerige hvidvine, der kan overleve årtiers lagring. Levetiden af deres vine skyldes en kombination af det høje indhold af mineraler i jorden, gamle vinstokke, omhyggeligt plejede vinmarker, der dyrkes efter bæredygtige principper, lave høstudbytter, og en streng udvælgelse af kun de sundeste og fuldt modne druer.

I kælderen regerer den unge vinmager Rudi Kofler og han har i højere grad fokus på at stimulere de mere mineralske sekundære og tertiære aromaer, frem for de primære – men ofte hurtigt døde frugtaromaer, som man ellers normalt har fokus på i hvidvine. Afhængigt af vinen lagrer Rudi sine vine på tanke af rustfrit stål, store træfade eller barriques.

Der lægges særlig vægt på “sur lie” metoden, hvor vinene ofte ligger på bærmen i årevis før de aftappes og efterlades til langsomt at modnes til perfektion. Den langsomme modningsproces giver vinene deres særlige karakter og kompleksitet.

At Terlans metode virker kan ses i vingårdens vinarkiv, som indeholder mere end 20.000 sjældne flasker i en samling, som omfatter årgange helt tilbage til 1955. Man finder endda enkelte flasker fra 1893, det år vingården blev grundlagt. Disse hvidvine har gentagne gange overrasket selv erfarne vinanmeldere over hele verden.

Cantina Terlan arbejder med 4 serier af vine: Tradition, Selection, Rarities og Terlaner I og denne Sauvignon Blanc Winkl kommer fra serien Selection, som alle er enkeltmarksvine.

Winkl marken ligger i 300-500 meters højde og regnes for at være Alto Adiges bedste Sauvignon Blanc mark, hvor druesorten har været dyrket siden 1956.

Druerne til vinen er høstet med 56 hektoliter pr. hektar og vinen er lavet med presning af hele klaser uden afstilkning, fermentering i rustfrie ståltanke, hvor vinen også er lagret sur lie i 5-7 måneder. Det er en vin, som kooperativet laver rigtigt mange flasker af … hele 210.000 flasker årligt.

Næsen er herlig aromatisk med kiwi, hyben, abrikos, sæbe, en lidt næsten olieret fedme samt friskplukket pebermynte. I munden er vinen ikke fed på nogen måder, men ganske frisk, grøn og syrlig. Syren er fint fremme i skoene sammen med lidt hvid peber, grøn peberfrugt samt lidt jern. Syren er måske en snas for aggressiv, men det smager sgu godt. Virkelig en fin italiensk hvidvin.

Flemming gav mig resten af flasken med hjem. Han havde endnu ikke vinen på lager hos Wineboutique, men var i gang med dette og mente, at den skulle prises omkring 120 kr. for en flaske.

Rating 4,5/7  

2014 Cantina Tramin, Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2014 Cantina Tramin, Pinot Nero, Alto Adige, ItalienPinot Nero, Blauburgunder, Spätburgunder, Pinot Noir … kært barn har mange navne, mens jeg blot kaldes Houlberg. På etiketten af denne vin fra Cantina Tramin står den herlige drue både som Pinot Nero og Blauburgunder … just to be safe.

Cantina Tramin ligger i byen Termeno sulla Strada del Vino … altså byen Termeno på vinruten. På tysk hedder byen Termeno imidlertid Tramin, og det forklarer således navnet på Cantina Tramin.

Der er tale om et kooperativ, ja faktisk et af de ældste kooperativer i området, da det er grundlagt tilbage i 1889 af Christian Schrott, som var lærer/rektor i Termeno og samtidig også medlem af det østrigske parlament.

Kooperativet har samlet 290 vinavlere som medlemmer, som samlet har omkring 245 hektar vinmarker omkring byerne Termeno, Ora, Montagna og Egna … hjemstedet for druen Gewürztraminer, som også er vinhusets primære drue. Det siges også, at vinen Nussbaumer Gewurztraminer er én af Italiens bedste hvidvine.

Kooperativet producerer årligt 1,8 millioner flasker vin, hvoraf 75% sælges på det italienske marked og de resterende 25% på eksportmarkederne. Omsætningen er årligt 10 millioner euro.

Cantina Tramin har opnået de prestigefyldte  Tre Bicchieri … tre glas i Gambero Rosso hele 20 gange, hvilket har gjort dem til et 2-stjernet vinhus i Italien. Da der findes under 30 af den slags i Italien, så hører kooperativet således til blandt de bedste vinhuse i Italien.

Kooperativet ledes af direktør Stephan Dezini, mens Willi Stürz er både teknisk direktør og stedets vinmager med hjælp fra assisterende vinmager Wolfgang Kloitz. Willi Stürz blev i 2004 kåret som årets vinmager i Italien.

Vinhuset har i 2010 opført et nyt, moderne, meget anderledes og karakteristisk vineri i Termeno … tegnet af arkitekten Tscholl Werner.

Vinene er opdelt i to serier, Selections samt Classics og under hver serie er der en række vine på enkeltdruer samt blendes. Denne Pinot Nero / Blauburgunder er en enkeltdruevin i Classics serien.

Vinen er lavet med temparaturstyret maceration ved 26 grader, og derefter er vinen lagret på en kombination af rustfrie ståltanke, franske barriques samt store egetræsfade. Vinhuset anfører dog ikke selv, hvor lang tid vinen har lagret. Den kommer i øvrigt med en lille koket grasprop, som vi nogle gange ser på specielt tyske hvidvine.

Duftmæssigt en meget beskeden lille og svag næse. Bærene er jordbær og kirsebær, let mynte, en smule blomster … men ellers ganske neutral, ja næsten kedelig.

I munden er vinen også nærmest lidt vandet. Det er ikke noget pjask, for der er egentlig godt med syre og tanniner, men frugten er meget tilbageholdt og til den syrlige side. Vinder dog lidt efter lidt tid i glasset, men er ikke verdens førende elegantier.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 10,70€ … eller omkring 80 kr.

Rating 3,5/7 

2013 Alois Lageder, Pinot Noir, Alto Adige, Italien

2013 Alois Lageder, Pinot Noir, Alto Adige, ItalienEfter sidste weekend flotte Pinot Noir fra Tenuta J. Hofstätter, så kunne det måske være sjovt med lidt yderligere Pinot fra Alto Adige området i Italien … og første af slagsen er fra vinhuset Alois Lageder.

Weingut Tenuta Alois Lageder – ja dér i Sydtyrol siger man skam også Weingut – ligger i Magré Sulla Strada del Vino, ikke langt fra floden Adige og er grundlagt i 1823 af Lageder familien.

Da Alois Lageder i midten af 1980’erne overtog driften som 5. generation, så gik han i gang med at øge kvaliteten af husets vine. Han startede med at ombygge vingården fuldkommen og bidrog med mange innovative ideer og strategier. Hans motto blev hurtigt kvalitet frem for kvantitet og var således foregangsmand for kvalitetsløftet i hele vinindustrien i Alto Adige. Alois Lageder spillede også en ledende rolle i udviklingen af områdets enkeltmarksvine.

I dag ledes huset af både Alois Lageder og den 6. generation i form af den unge og talentfulde Alois Clemens Lageder, men resten af familien såmænd også deltager i driften, både Alois’ hustru Veronika Riz samt døtrene Helena og Anna.

Familien ejer omkring 50 hektar vinmarker, men har derudover også en række langtidskontrakter med nogle af Alto Adiges bedste avlere. Alle markerne dyrkes efter biodynamiske principper og Alois Lageder går utrolig meget op i bæredygtig vinavl samt naturens ve og vel. Vinfremstillingsfilosofien bygger på en holistisk tilgang, med det mål at producere vine af autentiske karakter, mens det naturlige miljø forbliver så intakt som muligt for de fremtidige generationer.

På Tenuta Alois Lageder laves der alt fra de lette og elegante hvidvine Pinot Bianco til Gewürztraminer, røde som Pinot Noir og Cabernet Sauvignon. Vinene er opdelt i 3 serier, som både siger noget om kvaliteten og hvorfra vinene kommer fra.

The Classic Varietals er husets billigste vine, som viser områdets diversitet og typisk kommer fra en lang række af husets marker. Så kommer The Terroir Selections, et step op i kvalitet og typisk lavet af druer Frans enten enkeltmarker eller udvalgte marker. De bedste vine findes i serien The Farm og det er enkeltmarksvine fra husets allerbedste marker.

Denne Pinot Noir er fra The Classic Varietals serien, og druerne til vinen kommer fra marker i det kølige Mazzon område nær byen Egna i 300 til 450 meters højde. Vinstokkene er mellem 10 og 45 år gamle, og høstudbyttet ligger på  52 hektoliter pr. hektar. Vinen er lavet på store rustfri ståltanke, hvorefter den har lagret 15 måneder på store slovenske egefade.

I glasset dejlig lys, transparent, teglfarvet vin, mens duften er sådan nærmest lidt saftevand, hindbær og kirsebær. Virker meget let og lys … en forsigtig kvindelig opstoppernæse med lidt betagende sæbe og blomstereng.

Smagen er også til den lyse, feninine og lette side, lyse bær, blomster, letkrydrede elementer, en pebret syre samt mineralske noter i slutningen af smagsindtrykket. Den er ganske okay uden at imponere helt vildt.

Købt i Tyskland på weine.de, hvor prisen er 13,40€ … eller lige knap 100 kr.

Rating 4/7   

2010 Tenuta J. Hofstätter, Barthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero, Alto Adige, Italien

2010 Tenuta J. Hofstätter, Barthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero, Alto Adige, ItalienJan havde også været oppe på øverste hylde under et besøg hos Tenuta J. Hofstätter … ja faktisk skulle man på stedet lige se ham an, inden han allernådigst fik lov til at købe 1 flaske af husets topvin Barthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero.

Måske det var hans brede skuldre, hans våde øjne, hans vinviden eller fordi, at han havde sin søde frue med, at han fik lov af købe vinen? Det står hen i det uvisse, men heldigt for både vingutter og byggesjak, som nu havde vinen i glasset.

J. Hofstätter ligger i den centrale plads midt i den lille by Termeno, under en kilometer fra floden Aldige og omkring 15-20 kilometer syd for den større by Bolzano.

Vinhuset er grundlagt i 1907 af Josef Hofstätter. Han var oprindelig smed, så han måtte lave vinen i fritiden. Det skete i kælderen på hustruens kro Schwarzer Adler og så kunne han jo meget passende også sælge vinen på kroen. På dette tidspunkt var Hofstätters vinmarker placeret på den vestlige side af floden Adige.

Det blev Josefs nevø Konrad Oberhofer, som sammen med hustruen Luise overtog vingården i 1942. Det var specielt Konrad Oberhofer, som udviklede vingården. Han var den første i Sydtyrol at separere druerne fra de forskellige marker, både i vinficeringen og ved i produktionen at lave enkeltmarksvine.

Konrad Oberhofer datter Sieglinde giftede sig i 1959 med Paolo Foradori, hvis familie i årtier havde produceret kvalitetsvin fra marker på østsiden af Adige. Dette ægteskab har betydet at Hofstätter i dag råder omkring 50 hektar af de bedste vinmarker i området fordelt på en del ejendomme, nemlig Kolbenhof, Barthenau, Yngram, Steinraffler, Rechtenthaler Schlossleiten og Cereseto Superiore.

I dag er det 4. generation i form af Martin Foradori Hofstätter, som driver vinhuset. Han er af den overbevisning, at det er i vinmarken, at det store arbejde skal ligge for at sikre en høj kvalitet af vinen. Ydermere benytter man sig af biologisk skadedyrsbekæmpelse. I det hele taget sigter man på i fremtiden udelukkende at fremstille vin på økologisk dyrkede druer.

Martin er udover de normale druer Gewürztraminer, Pinot Blanc, Lagrein, Schiava og Pinot Noir vild med Riesling. Det har betydet, at han har investeret i en række Riesling vinmarker ved Saar i Tyskland. Dermed er han den første italienske vinmager, som ejer marker der. Vinene i det tyske bliver produceret hos Weingut Fischer i Bocksteinhof, som nu drives af Martin Foradori Hofstätter, Johannes Fischer og Nik Weis fra St. Urbans-Hof i fælles samarbejde.

Denne Barthenau Vigna S. Urbano Pinot Nero er selvfølgelig 100% Pinot Noir, som kommer fra marken Barthenau Vigna San Urbano og det er selvfølgelig en enkeltmarksvin. PÅ Barthenau marken er vinstokkene typisk omkring 65 år gamle og vinen produceres med let afstikning, hvorefter druerne presses let efterfulgt af kold maceration.

Vinen lagrer af to omgange, først 12 måneder på små fade, hvorefter fadene blandes og vinen lagrer videre på store egetræsfade i yderligere 8 måneder. Derefter flaskes vinen og lagrer endnu en gang 8 måneder inden frigivelse.

Og det er der kommet noget ganske godt ud af. I næsen er der gazebind, hospitalsgang … endda en af de lange, lidt hindbær, syrlige kirsebær, knastør egetræ, grafit og lidt mineralske toner, svag vanilje, urter, tør jord samt lidt kaffe? I munden er vinen multo blød, blid og forførende ned hindbær, lyse bær, peber, urter … men ihhhhh, hvor er det altså bare godt. Totalt i zen … far er glad.

Købt på vingården, hvor prisen formentlig – og nu gætter jeg bare – ligger omkring 50€ … eller omkring 375 kr.

Rating 6/7