Tag-arkiv: albarossa

Albarossa er en rød italiensk druesort, der blev skabt i Veneto vinregion i 1938 af forskeren professor Giovanni Dalmasso på Istituto Sperimentale per la Viticoltura i Conegliano.

Dalmasso troede egentligt, at han havde skabt Albarossa ved at krydse Nebbiolo og Barbera, men senere DNA analyser fra 2009 har imidlertid vist, at han slet ikke anvendte Nebbiolo … men derimod druesorten Chatus, som er gammel sort fra Ardéche i Frankrig.

Chatus kaldes nemlig også Nebbiolo di Dronero, da den i meget begrænset omfang findes i kommunen Dronero i Piemonte.

Albarossa blev først officielt tilladt til fremstilling i 1977, men druesorten har aldrig rigtigt slået igennem, så i år 2000 var der alene 10 hektar med Albarossa i hele Italien.

Senest har den fremragende producent Michele Chiarlo dog i 2006 tilplantet en hel hektar med Albarossa  indenfor Monferrato DOC appellationen og gennem de seneste 10 år har andre producenter også tilplantet marker med druen.

Albarossa har typisk en duft af rosenblade, jord, blomster og røde kirsebær, og er ofte aromatisk, frugtdrevet og frisk med faste syrlighed samt en smule tannin på eftersmagen.

2021 Mille Vite, Grignolino, Piemonte, Italien

2021 Mille Vite, Grignolino, Piemonte, ItalienNæste vin i glasset fra Mille Vite er nærmest en rosévin … i hvert fald med næsten samme farve og det er deres Grignolino … en drue, der også kaldes Nebbiolos mere ukendte søster.

Grignolino er vi jo stødt på tidligere her på vinbloggen og det er en rød italiensk drue, der primært dyrkes i Piemonte. Den giver lyse rødvine eller rosévine og  meget frugtagtig aromaer, masser af syre og tanniner.

Navnet Grignolino stammer fra ordet grignole, som betyder mange kerner eller mange sten på lokalt piemontisk dialekt. De mange sten i druen bidrager netop til de stærke og bitre tanniner, hvorfor man normalt presser druen meget blidt og langsomt for at mindske tanninerne noget.

Mille Vites Grignolino er lavet efter Fauxrouge metoden … og Fauxrouge betyder jo  falsk rød på fransk. Det er en metode, der bruges til at fremstille lette, duftende og letdrikkelige rødvine. Ved denne metode reduceres tanninekstraktionen uden, at vinen mister sin kompleksitet.

Jævnfør regler, så skal en Piemonte DOC Grignolino indeholde mindst 80% Grignolino og det gør denne netop, mens de øvrige 20% består af 19% Barbera og 1% Albarossa, der begge er gæret som almindelige rødvine og derefter lagret i egetræ i 4 måneder.

Her er selve Grignolino delen af vinen lavet ved en meget kort maceration og så gæring uden skindet, hvilket også giver en meget lys vin. Den er så efterfølgende lagret på rustfri ståltank. Efter endt gæring er mosten så blandet med Barbera og  Albarossa, har lagret en måned og blev derefter flasket uden filtrering. Der er lavet 2.400 flasker.

Nøj, hvor er vinen charmerende … og det er en vin, som man burde drikke i skyggen under et gammelt oliventræ, men man skriver på en roman om kærlighed. I næsen er det straight-on kærlighedseliksir af frisk, sødlig frugt … jordbær, tranebær, læder, let lakrids, mynte, godt med røde blomster og violer og  Det er en lys, let og læskende vin … nærmest som en ubekymret, sjov og legesyg Nebbiolo.

I munden er der samme lette og ubekymrede drikkeglæde … har virkelige denne legesyge, læskende og saftige side. Det er jordbær, hindbær samt lyse, søde kirsebær, noget lemon/grapeagtig bitterhed og måske endda noget Campari, men heldigvis doseret beskedent, hvorved det fortsat er let, feminint og easy drikbart. Det er en Grignolino, som jeg er vild med, så 92 point.

Info om køb kan oplyses på info@millevite.com, men prisen for en flaske er 149 kr.

Vinanmeldelse 5/7

2020 JC´s Own, Dry White Freestyler, Barossa Valley, Australien

2020 JC´s Own, Dry White Freestyler, Barossa Valley, AustralienI januar sidste år fyrede jeg raketten rock:it fra vinhuset JC´s Own afsted mod nattehimlen til Bowies Space Oddity og nu et år senere er der igen JC´s Own innovative væske i glasset … nu i en hvid og total Freestyler stil … Dry White Freestyler 2020.

Som med rock:it kommer Freestyrer også i en lille og buttet flaske, men er lavet på et mix af forskellige druer, hvilket er Chenin Blanc og Crouchen fra Angaston i Barossa, Chardonnay fra Krondorf i Barossa + Sauvignon Blanc samt Pinot Gris fra Adelaide Hills, altså kendte druer … måske lige undtaget druen Crouchen.

Crouchen er en lidt underlig hvid druesort, der stammer fra Roussillon regionen i det sydlige Frankrig, men som nu kun produceres kommercielt i Sydafrika og Australien.

Når Crouchen blandes med mere udtryksfulde druer, så giver det lette og frugtige vine, der ofte er halvsøde. Crouchen bruges meget sjældent alene på grund af dens neutrale karakter og blandes oftere med mere udtryksfulde varianter som Riesling og Sauvignon Blanc.

I vinmarkerne er Crouchen meget modtagelig over for sygdomme som meldug og dunet, hvilket skaber en udfordring for vinavlere i et fugtigt klima.

Sorten har ofte haft en identitetskrise, fx ankom der i 1850 en sending Crouchen til Clare Valley i Australien, men australierne forvekslede sorten med Semillon, selvom de kaldte den Riesling på det tidspunkt. Det var først i 1976, at sorten blev identificeret som Crouchen.

I Sydafrika kalder de stadig Crouchen for Cape Riesling, mens de kalder den ægte Riesling for Rhinen. De fleste marker med Crouchen ligger i Paarl og Stellenbosch, hvor sortens kraftige vinstokke producerer lette vine med ringe særpræg.

Jaysen Collins har med denne Dry White Freestyler også lavet vinen på totalt freestyle facon ved, at de håndhøstede druer først er blevet fodtrampet … bare i med de hele klaser og så tramp på det hele, som så har fået lov at stå og hvile i 24 timer.

Derefter er det hele presset og saften overført til brugte barriques, hvor vinen så har spontangæret alene med de naturlige gærceller og efter endt fermentering er vinen så blot lagret sur lie i fadene i 11 måneder inden flaskning, som sker uden klaring eller filtrering.

Vinen skal drikkes af et stort bourgogneglas … jeg prøvede først et mere slank hvidvinsglas og det fungerede ikke rigtigt. Men i rigtigt glas byder vinen på en duft af svag røg, kvæde, bergamotte, fersken, pærer, marcipan, mandler, lidt salt, kalk og måske endda med en fin,  lille og svag oxidering. Samtidig fornemmer man, at vinen er blød, rund, afbalanceret, lidt reserveret og tilbagetrukket.

I munden går denne saltede og lidt kalkede smag igen. Der er krydderier, lidt fersken, abrikos og måske endda flere eksotiske frugter, tørret appelsinskal, en lille sødbitter tone og røg: Selvom vinen måske i duften er stille og reserveret … og smagen starter på samme måde, så kommer der nærmest en lille smagseksplosion i din mund. Måske er en eksplosion ikke det rigtige ord, men det er som om, at kraften mere kommer som en rullende bølge og efterlader smagen utrolig lang tid munden.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 349 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2013 Podere Ruggeri Corsini, Autenzio Albarossa, Piemonte, Italien

Til den lille Barolo & Friend Event faldt jeg også i snak med Loredana Addari og en ven/hjælper, som jeg ikke fik navnet på … ja det er dem på billedet ovenfor. Loredana er en del af vinhuset Podere Ruggeri Corsini og denne Autenzio Albarossa var én af de vine, som jeg smagte derfra.

Podere Ruggeri Corsini ligger i Monforte d’Alba og er et forholdsvis nyt vinhus, da det er grundlagt i 1995 af ægteparret Loredana Addari og Nicola Argamante, begge uddannet indenfor landbrug og specialiseret i vindyrkning. Begge droppede deres job, bylivet og købte en lille gård i Monforte d ‘Alba.

På gården havde man i forvejen dyrket druer, men disse blev solgt til andre vinproducenter. Det ændrede Addari og Nicola med det samme.

Til at hjælpe med vinproduktionen hyrede de også Loredanas bror Lorenzo Addari, som – efter hvad jeg forstod – er den ledende i produktionen af husets vine. Han var også med til smagningen i Århus, men travlt optaget af at snakke med andre importører og kunder.

Vinhuset kaldte de Podere Ruggeri Corsini, hvor Corsini refererer til en gamle landsby nær Monforte d’Alba, mens Ruggeri var Nicolas’ mors pigenavn. Hun troede på sønnens projekt og havde støttet Nicolas’ og Loredanas opstart økonomisk, så hun skulle selvfølgelig æres specielt. Og da Podere vel nærmest betyder gård, så blev vingårdens navn således Podere Ruggeri Corsini.

I 1996 blev de første 6.000 flasker produceret, primært Dolcetto d’Alba, Barbera d’Alba og Barolo, som primært blev solgt til udlandet. Men langsomt udvidede vinhuset sortimentet med nye vine og eksporten blev også langt større. I dag producerer den lille gård et sted mellem 65.000 – 75.000 flasker hvert år.

Vingården har samlet omkring 9 hektar vinmarker, hvor de dyrker Nebbiolo, Dolcetto, Barbera, Albarossa, Pinot Nero samt de hvide sorter Arneis, Chardonnay og Sauvignon Blanc.

Denne lille charmetrold med navnet Autenzio Albarossa er en ren Albarossa baseret vin. Albarossa er en krydsning mellem Nebbiolo og Barbera. Druen er udviklet i 1938 af Professor Dalmasso, efterfølgende er druen glemt, men genopdaget og genplantet i Piemonte i løbet af de sidste 10 år.

Jeg har stødt på druen tidligere, bl.a. da jeg for nogle år tilbage smagte en 2008 Langhe Rosso Autenzio fra netop Podere Ruggeri Corsini. Ret beset er det samme vin … her blot i en nyere årgang, med et lidt andet navn og anderledes etiket. Fra årgang 2013 kalder man nu vinen Piemonte DOC Albarossa Autenzio og tidligere Langhe DOC Rosso Autenzio.

Druen Albarossa har typisk en duft af rosenblade, jord, blomster og røde kirsebær, og er ofte aromatisk, frugtdrevet og frisk med faste syrlighed samt en smule tannin på eftersmagen.

Nå, men denne 2014 Piemonte DOC Albarossa Autenzio er lavet med druer fra en lille 0,4 hektar vinmark, hvor Albarossa vinstokkene er omkring 18 år gamle.

Vinen er lavet med 10 dages maceration og har lagret 30 måneder på franske tonneaux af forskellige alder. Der laves i denne årgang 2013 lavet 1.890 flasker af vinen. Den muntre lille fyr på billedet er i øvrigt Nicolas bedstefar som lille dreng.

Næsen byder på godt med kraft og power … en lidt fed duft med mørk frugt, lidt blomster, svag italiensk syre, men ellers faktisk – lidt som sidste gang – en smule anonym i næsen.

Smagsmæssigt mørk frugt, god strenghed med italiensk syre, tørhed og letkrydret, men ellers ikke så mange noter. Sådan lidt en hverdagsvin, som smager fint og ikke skiller sig meget ud i mængden.

Vinene fra Podere Ruggeri Corsini forhandles flere steder, bl.a. Clemmensen Wine. Da jeg smagte vinen i årgang 2008 var det via Skovgaard Vin. Denne årgang 2013 er ikke fundet herhjemme.

Rating 4/7   

2008 Podere Ruggeri Corsini, Autenzio Langhe Rosso, Piemonte, Italien

2008 Podere Ruggeri Corsini, Autenzio Langhe Rosso, Piemonte, ItalienMed næste vin er vi igen hos Podere Ruggeri Corsini. Denne gang er det imidlertid husets Langhe Rosso Autenzio, som er lavet på en meget sjælden piemontesisk sort kaldet Albarossa, som en krydsning mellem Nebbiolo og Barbera.

Druen er udviklet i 1938 af Professor Dalmasso, efterfølgende er druen “glemt”, men genopdaget og genplantet i Piemonte i løbet af de sidste 10 år.

Druen har typisk en duft af rosenblade, jord, blomster og røde kirsebær, og er ofte aromatisk, frugtdrevet og frisk med faste syrlighed og en smule tannin på eftersmagen.

Men lad os nu se, om det også er tilfældet, og om ægteparret Loredana Addari og Nicola Argamante på Podere Ruggeri Corsini har fået lavet en god vin på denne specielle drue. Duftmæssigt har jeg mørk frugt, lidt blomster ganske rigtigt, men ellers synes jeg faktisk, at vinen er meget anonym i næsen.

Smagsmæssigt har jeg rosiner, meget frugtren, også masser af grønne blade og tydelige tanniner, men mangler efter min vurdering en smule balance.

Hos Skovgaard Vine står vinen til 198 kr. ved køb af 1 stk. og 135 kr. ved køb af 12 stk.

Vinanmeldelse 3,5/7  

2007 G.D. Vajra, Langhe Rosso, Piemonte, Italien

2007 G.D. Vajra, Langhe Rosso, Piemonte, ItalienTirsdag bød på en italiensk vin, denne Rosso fra Langhe appellationen. Langhe blev DOC klassificeret tilbage i 1990 med det formål, at fange de vine, som før blev klassificeret som simpel Vino da Tavola.

Man oprettede altså en DOC, for at hæve niveauet af de laveste vine, uden egentligt at stille nogle større krav til dem. Det skyldtes, at Piemonte var en så vigtig region for Italien, at det ikke harmonerede med et stort antal Vino da Tavola vine – det kunne givet et misvisende billede af, hvor gode de andre vine egentligt var.

Imidlertid laves der faktisk fremragende vine i Langhe. Barolo er en lille del af Langhe, så det er ikke utænkeligt, at man falder over en lille Barolo i Langhe, og denne producent, Azienda Agricola G.D. Vajra laver da også en Barolo … og så denne billigere Langhe Rosso DOC. G.D.

Vajra ligger i byen Vergne, tæt på Barolo by … og under samme postnummer som Barolo. Vinhuset er grundlagt i 1972 og er opkaldt efter Giuseppe Domenico Vajra, men i dag er det sønnen Aldo Vajra som ejer og driver gården.

Aldo har siden sin overtagelse af den daglige ledelse på vingården gradvist øget arealet af vinmarker til i dag 40 ha, hvoraf de 10 er tilplantet med Nebbiolo og beliggende på vinmarker såsom Bricco delle Viole, Fossati, La Volta og Coste di Vergne. En stor del af markerne er beliggende i 400 meters højde.

Druerne til denne Langhe Rosso kommer fortrinsvist fra vinstokke mellem 7 og 15 år, plantet flere forskellige steder i Langhe-regionen, og består af Barbera, Dolcetto, Albarossa, Freisa og Nebbiolo.

I glasset lys, transparent, mens duften er en anelse neutral, dog med svag næse af grønt, mint og jordbær. Smagen er i første omgang lidt sur, men vinen åbner sig hurtigt med feminine tanniner.

Det er en slank og rank vin. Der er også lidt ribs og lakrids. Virker lidt tør i smagen, og tanninerne holder fint samtidig med en elegant blødhed. En vin der vinder i glasset, men skulle måske have været serveret en smule køligere end almindelig stuetemperatur.

Købt hos Vinspecialisten til 135 kr.

Vinanmeldelse 4/7