Tag-arkiv: aglianico

2000 Feudi di San Gregorio, Serpico, Campanien, Italien

Serpico er – udover den berømte film fra 1973 om den bundærlige politibetjent Frank Serpico, mesterligt spillet af Al Pacino – også topvinen hos Feudi di San Gregorio, et af de førende og mest berømte vinhuse i Campanien.

Den havde Jan sammen med naturvinen Micke Pinot Noir taget med til en lille sommeraften på terrassen, hvor jeg havde fortryllet lidt lidt charcutteri, en pizza bianco med kartofler og ansjoser samt lidt rørt tatar med rodfrugtchips og fundet lidt hvidvin og foregående Barolo fra Altare, Det er da opskrift på en god aften.

Feudi di San Gregorio blev grundlagt i 1986 i efterveerne fra et af de værste jordskælv, som har ramt Italien i nyere tid. I november 1980 ramte jordskælvet Campanien og dræbte knap 3.000 mennesker og gjorde 300.000 hjemløse.

Villaer og gårde blev ødelagt omkring jordskælvets epicenter, hvilket var ved provinsen Avellino, som også kendes om Irpinia. Det fik mange lokale til at forlade området og bosætte sig andre steder, mens andre holdt stand og genopbyggede.

For Enzo Ercolino – som kom fra Avellino, men tidligere havde bosat sig i Rom, blev det også den begivenhed, som ændrede hans kurs. I 1986 flyttede han tilbage til området sammen med hans to brødre Mario og Luciano, hans hustru Mirella Capaldo samt hendes broder Pellegrino og grundlagde Feudi di San Gregorio.

På grund af det ødelæggende jordskælv, så var der godt med muligheder for økonomisk støtte og gode finansieringsmuligheder for at igangsætte ny virksomheder i området.

Det lykkedes Enzo og Mirella at rejse 4 millioner euro på en stærk forretningsplan og så blev der investeret i en topmoderne vingård – som I også kan se på billedet ovenfor – ved Sorbo Serpico i Avellino provinsen samt tilhørende 30 hektar vinmarker. Og så var de pludselig i gang.

Vingården ladte de Feudi di San Gregorio efter Pave Gregorius den første, da vinene fra Campania nød stor anseelse under hans pavedømme for over 1.000 år siden. Og deres første slogan var også Spirituale Vinum.

I dag har vinhuset omkring 300 hektar vinmarker og laver årligt 3 millioner flasker vin. Deres bedste marker er Vigneto dal Re, Piano di Montevergine, Cutizzi, Pietracalda og Serrocielo. Husets marker ligger alle i Irpinia området, som i dag regnes for den bedste del af Campania.

Feudi di San Gregorios marker er overvejende beplantet med de lokale druer såsom de blå Aglianico, Piedirosso og Sirica samt de grønne Greco, Fiano, Falanghina og Coda di Volpe.

De er druesorter, som besidder et kolossalt kvalitetspotentiale – et potentiale, som Feudi di San Gregorio mere end nogen andre har forstået at forløse. Og det har flere vinkritikere også fået øjnene op for.

Luca Maroni regner huset for at være Italiens allerbedste, og har ved flere lejligheder tildelt Feudi di San Gregorios vine 99 point – den højest mulige rating.

Vingården har også fået de eftertragtede og svært opnåelige 3 glas i Gambero Rosso ikke færre end 22 gange, hvilket gør Feudi til en 2-stjernet Gambero Rosso producent.

I dag er det Pellegrinos søn Antonio Capaldo, som driver vinhuset og fortsætter det arbejde som hans onkel og tante startede i 1986.  Det er i dag et stort foretagende, som udover produktionen af de omkring 3 millioner flasker vin årligt, også omfatter driften af restauranten Marennà samt ikonbutikker i flere italienske lufthavne.

Denne Serpico et en af husets absolutte topvine, og den er lavet på 100% Aglianico. Vinstokkene er præphylloxera, dvs. plantet før vinlusens hærgen i Italien for mere end et århundrede siden. Den ekstremt høje alder betyder, at høstudbyttet bliver helt mikroskopisk.

Kan ikke se noget om produktion, fx maceration eller andet, men vinen er lagret 18 måneder på franske egefade samt 8 måneder på flaske inden frigivelse.

I glasset er kanten svag orange … men vinen har jo også 17 år på bagen. Næsen byder på godt med frugt, brombær, modne blommer, herlig animalsk landlighed, svag og sød krudt, tjære, lakrids, chokolade, godt med kraft og power. Ingen tegn på alder her.

I munden er vinen ligeledes ganske levende og alderen trykker på ingen måde. Vinen er kraftig, fyldig med krydret tørhed, peber og masser af tanniner. De er virkelig tørre og sætter sig på tænderne og gummerne, hvor de udtørrer alt. Det er ikke et tannin monster, men har virkelig godt med tannin og levende syre.

Købt hos Philipson Wine, hvor en flaske (nyere årgange) koster 444,95 kr., mens prisen er 369,95 kr. ved køb af 12 flasker.

Rating 5,5/7

2008 Casa Vinicola Botter, Maravigna Biferno Reserva, Molise, Italien

2008 Casa Vinicola Botter, Maravigna Biferno Reserva, Molise, ItalienDenne vin sælges med ord som; forførende dråber af Syditalien og en dejlig vin fra et særdeles interessant område i Italien. Vinen har den store industrielle importør Taster Wine kaldt Maravigna Biferno Reserva og bagetiketten afslører, at den er lavet af R.D.G., som ligger byen Fossalta di Piave i Veneto området.

Imidlertid kommer vinen ikke fra Valpolicella eller andre områder i Veneto, men derimod fra appellationen Biferno, som ligger i det mere ukendte vinområde Molise et godt stykke nede i Italien på østkysten syd for Abruzzo og nord for Apulien. Området er præget af utrolig anonyme og masseproducerede vine … ofte høstes der mere end 300 hektoliter pr. hektar, hvilket jo er omkring 750-1.000% mere end gode italienske kvalitetsproducenter.

Så på den måde kan man jo roligt sige, at vinen kommer fra et spændende område!

Et søgning på internettet afslører, at producenten R.D.G. er lig med Casa Vinicola Botter, som er en stor vinproducent, som laver vine fra mange områder i Italien og samarbejder med en lang række vinavlere over det ganske land. De har også flere andre vine, som har den sjovt formede etiket som denne Maravigna Biferno Reserva.

Casa Vinicola Botter er grundlagt i 1928 af Carlo Botter som et engrosfirma indenfor vin, men først efter 2. verdenskrig begyndte Carlos sønner Arnaldo og Enzo Botter at sælge vin på flasker, men i dag er virksomheden ejet af 3. generation, som selvfølgelig er opkaldt efter grundlæggeren Carlo Botter.

Det store foretagende laver over 10 millioner flasker vin årligt, bl.a. under brands som Botter, Vivolo, Bottero di Cello, Il Palù, Cale, Lunate, Picco del Sole, Tor del Colle, Divici, La di Motte, Gran Passione, Verso og Doppio Passo. Derudover laver de specialproduktioner til bl.a. Danmark som fx denne Maravigna Biferno Reserva.

Den er lavet på 70% Montepulciano, 15% Trebbiano Toscano og 15% Aglianico … og alle druerne skulle være hentet fra marker tæt på floden Biferno, som gennemskærer regionen og samtidig lægger navn til appellationen.

Vinen er lavet med en maceration på 10-12 dage ved kontrolleret temperatur på 25–27 grader. Derefter skulle vinen – efter sigende – ha’ ligger 18 måneder på egefade efterfulgt af 18 måneder på tank inden flaskning og frigivelse.

Nok snak, lad os se, om det virkelig er forførende dråber af Syditalien. Næsen er sød, moden med blommer … men ellers ganske neutral. Dufter faktisk ikke af særligt meget. Smagen er lidt sød, pjasket med lidt røde bær, lidt peber men ikke rigtigt nogen eftersmag. Resten af flasken kommer sgu i maden.

Forhandles flere steder, bl.a. i Vin- & Delikatessehuset, hvor banditten koster 59 kr.

Rating 2/7 

2012 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien

2012 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, ItalienFuck, FÅK og for helvede. Jeg var SÅ tæt på at gætte denne vin. Da jeg smagte den, så tænkte jeg NATIV … og spurgte Steffen, om han kendte vinhuset Nativ? Han så satans uskyldig ud, og jeg syntes måske også, at vinen var en tak sødere, så jeg gættede på noget amerikansk. Men det var sgu lige præcis vinen Eremo San Quirico fra Azienda Agricola Nativ i Campanien.

Sidst jeg smagte vinen var det i en årgang 2010, men her har vi vinen i årgang 2012, men skulle – på samme måde som 2010’eren – ha’ opnået 99 point fra den verdensberømte stjerneanmelder Luca Maroni og titlen som Italiens bedste vin i vinguiden 2015.

Vinhuset Nativ ligger i frugtbare bakker i Irpinia, den sydlige del af Campanien i provinsen Avellino. Det er et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Her vokser meget gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … stokke som har overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Mario Ercolino og hans hustru. Mario havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne grundlagde vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde således arbejdet hos Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, og han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien. Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. vinene Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco og så denne Eremo San Quirico, som er husets topvin.

Vinen er  lavet fra 200-250 år gamle Aglianico vinstokke på markerne omkring Taurasi i en højde på 500 meter. Druerne høstes sent, typisk først i november, og efter presning gærer vinen på rustfrie tanke i 20 dage. Herefter lager vinen 20 måneder på nye franske Barriques.

Det er rigtig powervin med volumen, fedme, sødme, saft og kraft. I næsen er vinen – helt som sidst – mørk, sort med blommer, sorte modne bær, solbær, blæk, blyanter … en gul knækket skoleblyant foreslog Paul endda. Der er også flæsk, træ, vanilje, sødme … og det hele meget intens. I smagen er der eksplosiv frugt, søde blommer, intens koncentreret saft, fyldig, blød, tørhed og egenoter. Det er cremet med mokka, kakao, chokolade og tobak … næsten helt porno.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Forhandles af SuperVin, hvor prisen er 149 kr. ved køb af 6 flasker, ellers er prisen 299,95 kr.

Rating 5/7 

2010 Nativ, Eremo San Quirico, Campanien, Italien

Monstervin … kraftige sager, ultra koncentreret saft … lavet på 200-250 år gamle Aglianico vinstokke og 99 point fra den verdensberømte stjerneanmelder Luca Maroni og titlen som Italiens bedste vin i vinguiden 2014. Vinen er denne Eremo San Quirico fra vinhuset Azienda Agricola Nativ i Campanien. Men smager skidtet godt?

Vinhuset Nativ ligger i frugtbare bakker i Irpinia, den sydlige del af Campanien i provinsen Avellino. Det er et område, hvor jorden er rig på mineraler og aske efter vulkanske udbrud fra Vesuv i Pompeji. Her vokser meget gamle vinstokke med druesorter som Aglianico, Falanghina, Fiano og Greco … stokke som har overlevet phylloxera epidemien i Europa i slutningen af 1800-tallet.

Vinhuset er grundlagt i 2008 af Mario Ercolino og hans hustru. Mario havde vin i blodet, da hans forældre Enzo Ercolino og Mirella Capaldo i midten af 1980’erne grundlagde vinhuset Feudi di San Gregorio, som også ligger i Campanien. Feudi di San Gregorio er i dag et af de største og mest berømte vinhuse i Campanien.

Mario havde således arbejdet hos Feudi di San Gregorio og var således i forvejen en anerkendt international vinmager, og han sammen med hustruen Roberta Pirone købte sin egen vingård i Irpinia, nær Paternopoli og Taurasi i Campanien. Det blev til vingården Nativ med 12 hektar vinmarker med tussegamle vinstokke. Og målet var klart. Han ville lave de bedste, de mest autentiske vine fra dette område, vine med karakter og udelukkende på de lokale druesorter.

Udover Nativ er Mario også medejer af en række andre vingårde, bl.a. vinhuset Vinosia, som han ejer sammen med Luciano Ercolino. Herudover laver Mario også vine på Sicilien, bl.a. den anerkendte vin Saserello. Måske er det også årsagen til, at Maria har fået øgenavnet Super Mario.

På Azienda Agricola Nativ laver Mario en række spændende vine, bl.a. vinene Falanghina Beneventano, Greco di Tufo, Taurasi, Falanghina Irpinia, 25 Rare Campania Bianco og så denne Eremo San Quirico, som er husets topvin.

Vinen er – som nævnt indledningsvis – lavet fra 200-250 år gamle Aglianico vinstokke på markerne omkring Taurasi i en højde på 500 meter. Druerne høstes sent, typisk først i november, og efter presning gærer vinen på rustfrie tanke i 20 dage. Herefter lager vinen 20 måneder på nye franske Barriques.

Og så tilbage til spørgsmålet … smager skidtet godt. Ja, det må man sige … og smagt blindt vil ingen lige gætte på, at det er en italiensk vin. I glasset mørk som natten, og i næsen er der udover mørke også blommer, sorte modne bær, solbær, vanilje, sødme … og det hele meget intens. I smagen er der eksplosiv frugt, søde blommer, intens koncentreret saft, fyldig, blød, cremet med mokka, kakao, chokolade og tobak … hold da op.

Købt hos Supervin, pris 175 kr. ved køb af 6 flasker, ellers er prisen 299,95 kr.

Rating 5,5/7 

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, Italien

2006 Montevetrano, Colli di Salerno IGT, Campanien, ItalienLidt syd for den lille by Campigliano, syd for San Cipriano Picentino i Campanien finder vi et lille, men enestående vinhus med navnet Azienda Agricola Montevetrano di Silvia Imparato. Gert havde denne Colli di Salerno IGT med fra dette lille vinhus, en gave han havde fået fra den gode Arne.

Azienda Agricola Montevetrano er grundlagt i 1985, hvor Silvia Imparato sammen med nogle venner – inspireret af deres kærlighed til Bordeaux vine – besluttede at lave deres egen vin. Projektet var mest ment som en sjov adspredelse, og Silvia – som arbejdede som fotograf – havde ikke planer om at blive vinbonde på fuld tid.

Vennerne bestod udover Silvia Imparato af ønologen Riccardo Cotarella, hans broder Renzo Cotarella samt Luca Maroni, og sammen beplantede de et frimærkestort jordlod på en ejendom, som havde tilhørt Silvia Imparatos bedsteforældre og tidligere anvendt til produktion af lidt vin, frugt og nødder … alene til brug i familien.

På dette lille jordlod i Syditaliens hede Campanien provins plantede vennerne stokke med Aglianico, Cabernet Sauvignon og Merlot, så man kunne kombinere det bedste fra Campanien med det bedste fra Bordeaux. Herfra høstede man et ekstremt lavt udbytte (kun godt et glas pr. vinstok).

Den eneste af vennerne som virkelig tog opgaven alvorligt, det var ønologen Riccardo Cotarella. Han er i dag en af verdens mest feterede vinguruer. Selv ikke Renzo Cotarella, som i dag er topønolog hos Antinori, og Luca Maroni, der i dag er Italiens svar på Robert Parker, så vingården som andet end sjov og adspredelse.

Men i 1991 blev de første flasker Montevetrano fremstillet, og kvaliteten var ikke blot god … men chokerende høj. Vennerne måtte overraskede sande, at de nok blev nødt til at tage deres hyggeprojekt lidt mere alvorligt.

I dag er Silvia Imparato enebestyrer af Montevetrano. Af de øvrige fungerer Riccardo Cotarella som konsulterende ønolog for vingården, mens de andre er spredt for alle vinde. Vinen fra Montevetrano har ikke blot fastholdt det tårnhøje kvalitetsleje, men den er vitterligt blevet bedre for hver årgang. Produktionen er stadigvæk uhyre begrænset. De fleste vinkritikere regner Montevetrano for Syditaliens bedste vin.

Der laves to vine på Montevetrano, 2. vinen Core lavet på 100% Aglianico og så topvinen, denne Colli di Salerno IGT, lavet på 60% Cabernet Sauvignon, 30% Merlot and 10% Aglianico Taurasi. Lavet med maceration på 20 dage, lagres typisk mellem 8-12 måneder på nye franske egetræsfade fra Nevers, Allier og Tronçais. Lagrer på flasker yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Lad os smage vinen. Duften er babybræk (på den gode måde), blyant eller blæk, salami og bacon, tobak, nelliker, tør og rød jord, kanel og lidt røget i næsen. Umiddelbart kompleks og svær lige at blive klog på. Har mange lag i næsen, hvilket gør vinen meget interessant.

Smagen er både fyldig og stram. Jeg har sorte kirsebær, champignon, svage blommer … blødheden er flot, vinen er elegant … måske lidt fællestræk med Bordeaux, men ikke voldsomt efter min vurdering. Tanninerne er glatte og fløjsbløde, og alligevel med et fast greb. Kompleks, interessant og eftertænksom er bedste ord … og helt sikkert en skøn vin.

Forhandles af Philipson Vine, pris 449,95 kr. ved køb af 6 flasker. Skal du nøjes med én, så må du slippe 519,95 kr.

Vinanmeldelse 6/7  

2011 Vigneti del Vulture, Pipoli Rosato, Basilicata, Italien

Anden vin på det lille “vinkurkus” var denne rosévin, også fra Italien, nærmere bestemt fra byen Acerenza i Aglianico del Vulture i Basilicata vinregionen. Det er lige tæt på hælen af støvlen.

Basilicata er en lille vinregion, der med sin ene DOC let kan overskues – og overses. Helt tilbage i det 6. eller 7. århundrede plantede grækere den drue vi i dag kender som Aglianico del Vulture, og lige siden har Basilicata været på vinkortet. Romerne kaldte regionen Lucania, hvilket også bruges alternativt i dag, mens det nutidige navn senere blev indført af Byzans og blev officielt i 1932.

Basilicata har siden romernes herredømme været en af Italiens fattigste, og druer, oliven og frugt dyrkes i et omfang, der lige netop kan opretholde livet for regionens indbyggere.

Basilicata har spredt højland og ligger indesluttet imellem regionerne Apulia, Campania og Calabrien. For ikke længe siden var Basilicata nærmest kun underleverandør til naboregionerne. Apulia indførte f.eks. Aglianico-druen til at blande i deres egne, og apulierne har haft svært ved at indrømme, at det mere var reglen end undtagelsen, når Aglianico del Vulture, som dyrkes i de vulkanske højder på vulkanen Monte Vulture, gav bedre vine end deres egne druer formåede.

Det egentlige gennembrud kom i 1971, da Aglianico del Vulture blev klassificeret som DOC, og næsten modstræbende begyndte man herefter at tappe på flaske og eksportere. I årene siden har vinen dog ikke helt vundet den respekt, den rettelig fortjener, men i det mindste har Basilicatas seriøse vinproducenter den tilfredsstillelse at vide, at deres vin er af en kvalitet, som f.eks. Apulien stadig må kæmpe hårdt for at opnå.

Basilicata har stadig kun Aglianico del Vulture som DOC, men der er ingen tvivl om, at højlandet har potentiale til flere og større vine. Måske skyldes det den hårdtarbejdende landbefolknings ydmyghed, at det tilsyneladende ikke bliver til mere. Mange marker ligger på stejle bjergsider, hvortil der kun er adgang til fods eller med muldyr, og ikke sjældent plukker man den sent modnende Aglianico sidst i november.

Vigneti del Vulture er etableret i 2008 og ejet af IV Cellars, et stort vinfirma som ejer vingården og 8 øvrige vingårde rundt om i Italien og i øvrigt har deres hovedsæde på Malta. Ellers er det svært at finde information omkring dette vinfirma. Har fundet, at vinmagerne er den erfarne duo Marco Flacco og Alberto Antonini, der også har været på nogle af de andre vingårde indenfor IV Cellars, bl.a. Farnese.

Lad os i stedet kigge nærmere på vinen. Klar lyserød vin. Duftmæssigt en tør vin, hvor jeg finder noter af sol, vingummi … ren Haribo, vaskepulver og sødme. Smagsmæssigt også en vin til den søde side, der er moden frugt, bolsjer, vingummi og en forholdsvis kort eftersmag.

Findes i restauranten på Nordens Vinbar til 275 kr., men det er jo restaurationspris. Har ikke fundet en dansk importør, men pris i Tyskland ligger på 6,90 €.

Rating 3/7    

2011 Milianti, Aglianico, Beneventano IGT, Campanien, Italien

Halv pris !!! Fredagens vin var denne “månedens vin” hos Skjold-Burne, et tilbud til 59,75  kr. og halv pris … se det er jo noget, som vi danskere kan li’. Men, men … får vi så vin til 120 kr. eller vin til 60 kr.?  Nå men, det satte jeg mig så for at undersøge.

Vinen er fra et vinhus, som hedder Milianti, og vi er i Campanien i den sydlige del af Italien. Campaniens vine er ikke blandt de mest kendte i Danmark, men området laver glimrende vine, som i fremtiden spås større synlighed. Ud over de vine som allerede laves, så er der potentiale til at lave mange flere gode vine. Det skyldes ikke mindst det generelle høje niveau, som druesorterne har. Specielt for regionen er den blå Aglianico drue, som denne vin da også er lavet på. Aglianico er en drue, som trives godt i det varme klima i det sydlige Italien. Druen stammer oprindeligt fra Grækenland, hvor den stadig findes. I Syditalien findes Aglianico druen primært i Basilicata, som er den vinregion, som ligger lige op til Campanien mod sydøst, men druen findes altså også her i Campanien. Vinene på Aglianico er koncentrerede og bevarer stadig en del af syren. Ofte har de et strejf af røg.

Nå, lad os se nærmere på dette vinhus Milianti, som skulle ligge i byen Beneventano, lige omkring 50 km. nordøst for Napoli. Imidlertid kan jeg intet finde på dette vinhus, hvilket egentlig er underligt. Cellartracker, som egentlig ellers finder alle vin, har heller intet på Milianti, så enten er der tale om en meget lille producent, som er aldeles ukendt, et lille kooperativ eller også er den en vin fra én af de store vinproducenter og fx specialproduceret for Taster Wine til det danske marked. Jeg vil nok umiddelbart gætte på det sidste, for normalt kan man altid finde noget på vinhuset, om ikk’ andet … så en adresse. Taster Wine arbejder bl.a. sammen med Istituto Enologico Italiano, som har vingårde over hele Italien … måske er vinen derfra. Om ikke andet, så gør det opgaven med at finde en pris på vinen i udlandet ganske umuligt.

Denne kraftfulde rødvin fremstilles på druer, der er høstet optimalt modne. Efter en lang udblødning af mosten, for at øge farve og smagskompleksitet, gæres vinen. Gæringen foregår ved kontrolleret temperatur, for at bevare frugt og druetypicitet i den endelige vin. Vinen lagres traditionelt i store træfade, for at samle sig og få øget tætheden i smagen.

Nå, men lad os se nærmere på vinen i glasset. Vinen er mørk, og bestemt til den kraftige side. Alkoholen er da også 15% ifølge etiketten. Duftmæssigt er vi ovre i lidt rosin, svedsker, toast og røget egefad. Smagsmæssigt er der en lidt “amarone-fylde” … en lidt rosinagtig sødme, der er syre … omend måske ikke så elegant og en smule brutal, der er mørke bær. En kraftig vin, som mange danskere vil kunne li’, men som – ifølge mine ydmyge smagsløg – mangler en smule af den italienske elegance. Eftersmagen er let bitter.

Prisen er som sagt 59,75 kr. hos Skjold-Burne (officielt ved køb af 6 flasker), og prisen er okay i forhold til vinen … det skal den ha’.

Rating 3,5/7