Tag-arkiv: 6½

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, Italien

2009 Giuseppe Quintarelli, Valpolicella Classico Superiore, Veneto, ItalienSå skulle vi også forbi den gamle og nu afdøde mester – legenden, kongen eller godfather af Amarone, mesteren fra Veneto, Valpolicellas grand old man – Giuseppe Quintarelli og hans almindelige Valpolicella Classico Superiore, som der intet almindeligt er ved. Det er nemlig en af verdens mest efterstræbte Vapolicella’er.

Vinhuset er oprindelig grundlagt tilbage i 1924 af Silvio Quintarelli. Han havde forinden arbejdet som forpagter sammen med sine brødre i Figari i kommunen Marano di Valpolicella og havde solgt lidt vin på det amerikanske marked.

Sammen med sin hustru og to sønner købte Silvio imidlertid en lille vingård ved landsbyen Cerè i området omkring Negrar, en kilometer øst for Busa og et par kilometer syd for Negrar.  Og det blev startskuddet for den vingård, som efterfølgende skulle blive én af de største og mest berømte vingårde i hele Veneto.

Vingården er i øvrigt slet ikke let at finde, hverken med GPS eller andet. Kun små skilte – som på billedet ovenfor – viser vej til Quintarelli … men gården skulle være et besøg værd, hvis man overhovedet kan få lov!

I 1950’erne overtog Guiseppe Quintarelli vingården og produktionen. Han var den yngste af sønnerne, og reorganiserede ejendommen, købte nye vinmarker, optimerede produktionen og begyndte en større selektering af druerne i produktionen.

Derudover havde Guiseppe en klar filosofi om, at vinene skulle have tid til at modne … uden hastværk.

Han lod derfor nærmest hver vin lave sig selv, men sørgede blot for idéelle betingelser. Vinene får således lov at gære så længe, som vinen ønsker det. Han tapper først vinen, når den er parat og ikke før. Og det kan godt vare både 5, 6 eller 7 år … endda ofte op til 10 år for Amarone vinene. Hos Quintarelli frigives vinene først, når man mener, at de er klar til at blive drukket.

Mest berømt er hans Amarone og Valpolicella vine, men alle vine i porteføljen er af høj kvalitet. Kun det bedste er godt nok til Guiseppes håndskrevne etiketter.

Quintarelli var også mentor for Romano Dal Forno, der som ung 22 årig vinmager mødte Qiuntarelli og tog hans idéer til sig. Dal Forno skulle også senere blive én af de helt store Amarone producenter i Veneto … men det er en helt anden historie. Guiseppe var i det hele taget den producent, som har nydt størst respekt blandt andre producenter i Valpolicella.

I mere end 50 år var han en forgrundsfigur og en af de få, der til stadighed arbejdede kvalitetsfokuseret i et Valpolicella, der blev mere kendt for masseproduktion. Quintarelli var først og fremmest contadino, en vinbonde, der brugte tiden i mark og kælder.

Bepi – som han blev kaldt – døde i januar 2012 i en alder af 84 år efter en lang kamp med Parkinson, og hans kone Franka døde et år senere. Men vinhuset føres i dag videre af datteren og svigersønnen Fiorenza og Giampaolo Grigoli samt deres børn Francesco og Lorenzo.

Derudover hjælper Guiseppes nevø Marco også med i videreførelsen af produktionen af vinene fra Azienda Agricola Giuseppe Quintarelli.

Samlet har vinhuset knap 12 hektar vinmarker omkring Negrar, skråninger med limsten og basalt samt vinstokke helt tilbage fra 1924.

Den samlede produktion udgør knap 50.000 flasker årligt, og det er langt mindre end efterspørgslen, hvilket også betyder, at vinene fra Quintarelli er ganske dyre … hans almindelige Amarone typisk koster et par tusinde kroner.

Denne Valpolicella Classico Superiore laves i realiteten efter Ripasso metoden. Druerne skulle efter sigende 55% Corvina, 30%, Rondinella og 15%, Cabernet Sauvignon, men oplysningerne er forhandlere rundt om i verdenen ikke helt enige om.

Efter en meget kompleks vinificering og gæring lagrer vinen hele 6-7 år på slavonske egefade inden den, som alle Bepis vine, håndaftappes, håndetiketteres og lagrer yderligere et år eller to før frigivelse.

Det giver en fantastisk vin, hvor næsen er dyb med ren lakrids, togsveller, dyb frugt … direkte, syrlig og dyb frugt og uha det dufter godt. Moden frugt, gæret frugt, tørret frugt og masser af chokolade, power og cremet fedme.

I munden er det blødt og rundt, totalt koncentreret smag, som en indkogt sauce på en gourmetrestaurant. Ingredienserne er peber, power, saft og kraft og alligevel er der en syrlig lethed over vinen, som gør at en eller anden form for balance på et knivsæg opretholdes. Det smager herregodt … og de søde krydderier og syren pirrer hele tiden dine sanser. Kapow.

Forhandles både hos Otto Suenson og Erik Sørensen Vin og prisen ligger på 600 kr. for en flaske, men kan presses ned i 500 kr. hvis du køber 2 flasker.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2014 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Eichberg GG Spätburgunder, Baden, Tyskland

2014 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Eichberg GG Spätburgunder, Baden, TysklandNow we’re talking … en af stjernevinene fra Fritz, Friedrich og resten af Keller-banden hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler i herlige, lille Oberbergen i Vogtsburg, Kaiserstuhl. Überbevisende og stjernegodt.

For et år siden havde Jan og jeg et kongebesøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, hvilket jeg også skrev om i blogindlægget Fritz … der oberbergener köenig im Kaiserstuhl – et besøg hos Weingut Franz Keller Schwarzer Adler. Læs det, hvis I vil vide mere om vinhuset.

På billedet ovenover kan I se der ganzen familie. Det er lige udenfor den 1-stjernede Michelin restaurant Schwarzer Adler, hvor Jan og jeg klokken lort om natten, efter en våd Weinfest Kaiserstuhl-Tuniberg i Breisach-am-Rhein lige skulle nyde et sidste glas Spätburgunder.

Det var imidlertid ikke denne Eichberg GG Spätburgunder, som ellers er en af husets topvine og samtidig søstervin til Kirchberg GG Spätburgunder, som jeg for nogle måneder siden også smagte ved Gert E. Han besøgte nemlig også huset og restauranten her i sommers med hans frue.

Oberrotweiler Eichberg marken we en af området bedste Grosse Lage marker og den ligger – ligesom Kirchberg – ved nabobyen Oberrotweil … ja faktisk lige mellem Oberrotweil og Bischoffingen på en højderyg af vulkansk oprindelse.

Det er en mark, som også den godmodige, karismatiske og humørfyldte Karl Heinz Johner har parceller på. Fra Johner har jeg fx tidligere smagt et sip af hans imponerende 2011’er Blauer Spätburgunder SJ Oberrotweiler Eichberg, som Karl Heinz også selv var ovenud tilfreds med. Det lagde han bestemt ikke skjul på.

Denne 2014 Eichberg GG Spätburgunder fra Schwarzer Adler er lavet helt traditionelt, bl.a. med 20-30 dages maceration og den har alene lagret på barriques i 16 måneder og det er en kombination af både nye fade samt fade, der er brugt 1-2 gange tidligere. God tørhed med 1,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt er vinen nærmest mælket … rolig nu, jeg sagde ikke malket. Men der er både mejeri, lidt A38 (den klassiske), mentol, eukalyptus, kaktus, kirsebær, hindbær, kanel, vanilje, svag kul, røde bolsjer, urter, blomster og duften er da bare for lækker.

I munden er det en stram lærerinde … pisken frem, korsettet på og en kende irettesættende. Men her er der grund til at rette sig ind, for det er skarp jern, sten, hvid peber og stram syre samt direkte tæt frugt. Det er hindbær, jordbær og en tand kirsebær. Fylden fra varme Baden mærkes, men holdes i snor af den herlige syre. Uha det smager godt. Smæk mig lærerinde.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 45€ … svarende til 335 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7 

2014 Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, Jechtinger Enselberg Spätburgunder, Baden, Tyskland

Der er ikke meget liv i den lille by Oberbergen i Vogtsburg, Kaiserstuhl udover selvfølgelig et vinkooperativ og en håndfuld vinbønder, primært Weingut Franz Keller Schwarzer Adler, deres topmoderne vineri, hotel samt Kellers 3 restauranter, hvor den primære Schwarzer Adler såmænd også har en Michelin stjerne.

Det er med andre ord et sandt lille smørhul for gourmenter, vinelskere og folk, som bare ønsker en god oplevelse. Selv hotellet er spitzenklasse og tilbyder total forkælelse med lækre værelser, fantastisk morgenkomplet og høj service. Det kan varmt anbefales.


Jeres flittige vinblogger i trukket i hotel Schwarzer Adlers badetøfler.

Og man glemmer ikke, at man er på Schwarzer Adler, for alle steder fremgår vinhusets logo med de to germanske ørne. Det er på håndklæderne, badekåben, sæben og de hvide tøfler.

Der er selvfølgelig også brochurer på alle værelser for vinhuset og restauranterne Schwarzer Adler, Winzerhaus Rebstock og KellerWirtschaft.

Nå, i dette smørhul finder vi dermed atter en af Kellers flotte Spätburgunder … en ny vin i deres sortiment, nemlig vinen Jechtinger Enselberg Spätburgunder og det er én af de bedste vine, som jeg har smagt fra vinhuset.

Vinen er en enkeltmarksvin med druer fra erste lage marken Jechtinger Enselberg … altså stort set fra samme mark, som leverede druerne til den tidligere smagte vin fra Winzergenossenschaft Bischoffingen-Endingen am Kaiserstuhl. Marken ligger lige mellem byerne Jechtingen og Bischoffingen.

Vinen er lavet stort set som facon som forrige vine, altså med de bedste druer fra marken og produceret helt traditionelt og lagret på både brugte barriques og større fade … fade, som har været brugt 2-3 gange tidligere.

I næsen er der lidt af det samme som hos Kellers Oberbergener Bassgeige Spätburgunder, men lidt mere tæt, intens, let og svævende i duften, selvom vi er nede i marginaler. Men den er klart mere imødekommende, utroligt feminin og hold nu kæft, hvor det bare dufter godt. Der er mere blødt med hindbær, jordbær, lethed og svævende syre. Far er glad, meget glad.

Smagen er ren, præcis og stringent med kontrolleret syre, en tør og fin syre og – uha – det smager godt. Der er et grønt islæt med klare referencer til Bourgogne og syren spids, præcis og sætter dig blidt på plads.

Købt på vingården, hvor en flaske koster 27€ … svarende til 200 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7    

2011 Romanelli, Medeo Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Romanellis topvin er denne Medeo Montefalco Sagrantino og det er FÅK fandeme ganske fantastisk vin og noget af det bedste rødvin, som jeg smagte under mit ophold i Montefalco. Og under mit besøg på vingården smagte jeg vinen i både denne årgang 2011 samt årgang 2012.

Vinen er opkaldt efter Devis bedstefar Amedeo Romanelli, som grundlagde vinhuset og havde Medeo som sit øgenavn. Det er en vin, som udelukkende laves de bedste år og hvor druerne kommer fra en særlig mark, ja endda alene fra det bedste stykke på denne mark, hvilket Devis viste mig under besøget.

Druerne er høstet med udbytte omkring 50 hektoliter pr. hektar og vinen lavet med lang tids skindkontakt, hele 60 dages maceration. Derefter lagrer vinen udelukkende på 225 liters barriques 24 måneder efterfulgt af minimums 18 måneders lagring på flaske.

I denne årgang 2011 er der alene lavet 3 fade af vinen, mens der i 2012 blev til et enkelt fad mere.

Og det stinker bare herregodt … stald, animalsk, syrlig mødding, let balsamisk syre og min første tanke er egentligt, at det er utroligt, at dette er Sagrantino. Der er frisk frugt og utroligt lethed … som om, at den megen kraft, saft og power i druerne har fået et pust helium og bare svæver derudaf.

I munden er det endnu mere nam. Intens og igen med en flot lethed, balance. Det er som et smage en ung vin med moden frugt på en og samme tid. Du mærker måske en smule eg, men hold nu kæft, hvor smager det godt. Vinen trækker hele 16% alkohol, men det smager du på ingen måde. Virkelig godt.

Jysk Vin er forhandler herhjemme, men har ikke denne vin i sortimentet. Prisen i Italien er normalt 75€ … svarende til omkring 560 kr. og dyrere end jeg egentlig havde forestillet mig, da jeg smagte og ratede vinen, men faktisk ganske forståeligt.

Rating 6,5/7    

2002 A. Clape, Cornas, Rhône, Frankrig

Efter maden havde Jan endnu et par overraskelser i ærmet, og den første var såmænd blot en magnumflaske 2002 Clape Cornas. Mesteren. Referencen for Rhône. Kongen af Cornas.

Jeg har jo efterhånden drukket Clape nogle gange og skrevet om vinhuset her på bloggen … og mit første møde med Clape var netop en Cornas fra Clape på Villys Vinbar for mange år siden. Vinbaren var en slags pop-up restaurant, men den eksisterer desværre ikke længere. Den blev drevet af Sten Fiil fra vinforretningen Den Blå Port og lå netop i gården bag forretningen. Det er også Sten, som fortsat i dag har importen af vinene fra Domaine August Clape.

Det er også hos Sten i Den Blå Port, at Jan havde skaffet denne magnumflaske 2002 Cornas. Der havde den ligget og hygget sig i baglokalet indtil Jan – helt fornuftigt – greb fat i den.

Vinificering sker uden afstilkning og uden tilsætning af gær. Der sker lang, lang tids lagring – normalt mindst 22 måneder – på en kombination af cementtank og 50 år gamle foudres …  1.200 liters fade, som man kender fra Alsace.

Undervejs bliver vinen smagt igen og igen, og først når Pierre-Marie og Olivier Clape vurderer, at nu er det på tide, bliver vinen aftappet på flaske og sat til salg.

Det er selvfølgelig 100% Syrah, som kommer fra parceller, hvor vinstokkene har en alder på henholdsvis 30, 50 og 60 år med enkelte stokke, der er over 100 år gamle.

Næsen er dyb, animalsk og nærmest gammel med mejeri, kærnemælk, fersk kød, læder, jord, violer, estragon, engelsk lakrids, lakridsrod, mynte, peberkorn samt en fortsat frisk, stringent og jernrig frugt.

I munden er vinen også fortsat ganske frugtrig med irettesættende, streng og præcis peber, tørret kød og totalt stamme tanniner. Er noget anderledes end 2007’eren, som var min sidst smagte Clape Cornas … mere stringent, mere tør og tanninerne også mere markante. Det er dog fortsat stor, stor vin … hvor smager det dog bare godt.

Købt hos Den Blå Port, men prisen kender jeg ikke.

Rating 6,5/7    

2013 Weingut Moric, Blaufränkisch Reserve, Burgenland, Østrig

Jeg har én gang før smagt Blaufränkisch fra Weingut Moric og var imponeret. Nu har jeg smagt endnu en flaske af slagsen fra Moric, nemlig hans 2013 Blaufränkisch Reserve og jeg er stadig oppe at ringe.

Vinhuset Moric drives af Roland Velich, som egentlig kommer fra en traditionel vinfamilie i Østrig. I 1990’erne besluttede han sig imidlertid at skabe sit eget vinhus med fokus på vine på Blaufränkisch og slog sig ned i byen Großhöflein på den vestlige side af Nieusiedlersee og kaldte sit lille projekt for Blaufränkisch Unplugged.

Han fandt også et par spændende marker, nemlig Lutzmannsburg og Neckenmarkt med nogle meget gamle vinstokke med Blaufränkisch, og det blev grundlaget for vingården.

I 2001 sendte han de første vine på markedet under navnet Moric … og det første år alene nogle få tusinde flasker. Og i dag bliver Roland Velich uofficielt kaldt kongen af Blaufränkisch og har samlet 25 hektar vinmarker.

Han står således i dag bag den mest berømte østrigske vin på Blaufränkisch, nemlig vinen Neckenmarkter Alte Reben, en vin der herhjemme koster omkring 650 kr. Den er ratet ekstremt højt af både den internationale  og østrigske vinpresse.

Roland laver ikke vine med power, fedme og fadsødme, og flere beskriver hans vine som værende en blanding af Nebbiolo fra Piemonte og Pinot Noir fra Bourgogne, og det er den elegance, som har bragt ham hæderen.

Denne Blaufränkisch Reserve er lavet med druer fra markerne Neckenmarkt og Lutzmannsburg. Vinen er spontant fermenteret i åbne kar med maceration over 3 uger og derefter lagrer vinen 20 måneder på bærmen i store 500 og 1.000 liters egefade inden flaskning uden klarering eller filtrering.

Og uha … allerede ved første snif er der dyb stald, en virkelig animalsk og bedøvende næse. Det er mælk, mejeri, ymer, mørk tobak, blyant, violer, salt, tonsvis af mineraler, kvartssten, hinkesten, tør jord, kulør til sovs, røg, eg og masser af tørhed. Wauw.

I munden er vinen meget stringent, præcis og let med syrlig frugt, stenet med salt, jernklar næve og kantet friskhed. Det er både let og powerfuld på en og samme tid. Smager sgu også wauw. My kind of wine.

Købt hos Vinova, hvor en flaske koster 275 kr.

Rating 6,5/7 

2006 Di Filippo, Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Sagrantino vine har det som Barolo, Bordeaux og rigtige mænd … de trives med alderen. Det er denne 2006’er af Di Filippos Montefalco Sagrantino DOCG et strålende eksempel på.

Den var næste vin i den ganske lille 3-flaskers vertikalsmagning af Robertos klassiske Montefalco Sagrantino vine under mit besøg hos Azienda Agraria Di Filippo. Vi smagte først denne 2006’er fra en flaske, der kom fra vinkøleskabet, men havde været åbnet et par dage i forvejen. Imidlertid var den feset helt af og på vej til en form for oxydering, så på vores opfordring fik Valeria hurtigt rykket proppen af ny flaske.

Det var godt, for den nye flaske var markant bedre.

I næsen kan alderen dog fornemmes … der er mere modenhed i duftnuancerne. Det er fortsat rustikt, power og rå muskelkraft med blåbær, grafit, blommer, lakrids, læder og andet godt, men det virker nu mere blødt og imødekommende. Den er også knap så fyldig som 2012’eren … mere delikat og lettere i næsen.

I munden er der en utrolig elegance … nu viser Sagrantino druen virkelig noget af sit potentiale. Der er fortsat frisk frugt, god syre, levende og kæmpende tanniner, bitre elementer og vinen er sgu meget sin egen. Jeg synes, at det er herregodt.

Forhandles herhjemme af Juul’s Vin & Spiritus, hvor en flaske af 2012’eren koster 249 kr.

Rating 6,5/7    

2015 Le Cimate, Trebbiano Spoletino Superiore Riserva Del Cavalier Bartoloni, Umbrien, Italien

Sidste Trebbiano Spoletino vin på programmet skulle følge lidt Fagottino di Radicchio e Taleggio til dørs og det blev denne Trebbiano Spoletino Superiore Riserva Del Cavalier Bartoloni … aftenens absolut bedste vin i mine øjne. Outstanding.

Den er en vin, som Francesca Bartoloni har tilegnet hans bedstefar Paolo – jeps, ham Francesca går sammen med på billedet ovenover – og er lavet i begrænset antal, faktisk alene 1.333 flasker. Den er tilegnet bedstefaderen, da han allerede i 1980’erne – da han var formand for det lokale kooperativ Cantina Sociale dei Colli Spoletini i Spoleto – troede på Spoletino druen, lang tid før alle andre fik øjnene op for potentialet i druen.

Det er således en specialvin, som heller ikke fremgår af husets normale sortiment på internettet. Og druerne kommer fra en del af en lille parcel, som Francescas mor har været med til at udvælge.

Selvom 2015 var et supergodt høstår, og udbyttet til Le Cimates almindelige Spoletino lå omkring 80 hektoliter pr. hektar, så har udbyttet ved denne vin været lavere, nemlig halv så kvantitativt med 40 hektoliter pr. hektar, men kvalitetsmæssigt klart en kende bedre. Og det kan smages.

Jeg har ikke oplysninger om produktionen. Det kan være, at Francesca Bartoloni fortalte om det i løbet af aftenen, men så har det altså været på italiensk. Men mon ikke, at den er lavet nogenlunde som de andre Spoletino vine hos Le Cimate?

Og hold nu kæft, hvor den dufter godt. Vi snakker æbler, fersken, petroleum, modellervoks, voks fra segl, revet citronskal, havvand, banan, sololie på stranden, mineraler og våde sten … både knytnæve fyldig, kompleks, elegant og virkelig aromatisk. Wauw.

Det aromatiske går igen i smagen … og det er nærmest som en ballet i munden, blomster i flydende form, blid, præcis og forførende. Virkelig en lille perle.

Smagt på vingården og prisen ukendt.

Rating 6,5/7 

2012 Moretti Omero, Montefalco Sagrantino Vignalunga, Umbrien, Italien

Selvfølgelig skulle vi også smage husets topvin Montefalco Sagrantino Vignalunga … en koncentreret magiterning med druer fra marken lige ved siden af vingården. Ja det er marken på billedet ovenover.

Derudover kommer vinen med en markant anderledes etiket end de øvrige vine fra Azienda Agraria Moretti Omero. Mørk, sort, sexet og enkel som vinen. Denne er årgang 2012 … en årgang, som lokalt rates med 4 stjerner, hvilket er næstøverste niveau. Og lige præcis den årgang fandt jeg ofte bedst i sammenligning med både 2011 – som rates højere – og 2010.

Det er – som nævnt – en enkeltmarksvin fra marken Vignalunga, hvor vinstokkene er 15 år gamle og giver et beskedent udbytte på 25 hektoliter pr. hektar. Selvfølgelig høstet sent … primo oktober måned, hvilket er typisk for Sagrantino.

Vinen er – som lillesøsteren – lavet med 15 dages fermentering, 15 dages maceration og den lagrer 6 måneder med bærmen. Ingen brug af gær udover de naturlige gærceller fra druerne, men den har lagret længere, nemlig 24 måneder på franske 500 liters tonneaux og efterfølgende 6 måneder på flaske.

Og – uha – dyb tæt frugt, blommer, brombær, men den har umiddelbart ikke samme sødme i næsen som den almindelige Montefalco Sagrantino, selvom der fortsat er både kanel og vanilje. Den har derimod også både nelliker, kakao samt et touch af nogle krydderier. Meget koncentreret.

I munden kommer der dog både sødme og lethed frem … begge på én gang. Det er lethed med en kraftig næse, power med elegance. Det er tæthed, saft og kraft, men igen er tanninerne tøjlet flot. Men selvfølgelig er tanninerne nærværende … og sådan skal det sgu også være med rigtig Sagrantino.

Forhandles af Niche Vine, hvor en flaske koster 450 kr.

Rating 6,5/7 

2006 Weingut Willi Schaefer, Graacher Domprobst Riesling Auslese Auction, Mosel, Tyskland

Hvert år bliver der holdt en auktion i Trier, hvor alle VDP producenterne i Mosel viser deres bedste vine frem. Det er i dag både et stort showoff, hvor vinbønderne kan se, hvad deres kolleger formår samt en reel auktion, hvor en lille del af deres vine sælges. I gamle dage var disse auktioner vigtige for vinhusenes salg af vin.

Denne 2006 Graacher Domprobst Riesling Auslese Auction har Weingut Willi Schaefer haft med på auktionen i Trier og er således noget af det bedste, som han producerede det pågældende år. Og 2006 var ifølge Christophe lidt af et ekstremt år på mange måder.

Det går også igen i vinen, som er langt mere tyktflydende dessertvin end de foregående Auslese vine. Den kommer samtidig også i en lidt mindre 37,5 cl. flaske … handy og lige beregnet til 1 person på en rigtig god dag ;o)

Det er samtidig sidste flaske i den store Weingut Willi Schaefer smagning … så skal I slippe uden yderligere tiltale. Det er måske også samtidig et passende tidspunkt til lige at gøre status.

Det samlede billede viser et imponerende vinhus. Jeg smagte 12 forskellige Weingut Willi Schaefer vine, som jeg har ratet med 1 x 4,5 – 2 x 5 – 4 x 5,5 – 2 x 6 – 2 x 6,5 og endelig 1 x 7 Thumbs Up. Det er ganske bemærkelsesværdigt … ja faktisk enestående kvalitet.

Og vi slutter skam også med et brag … for den årvågen kan regne ud, at sidste vin rammer 6,5 Thumbs Up. Det gør den bl.a. med en næsen af gylden nektar … klart en nots op på sødmen og de søde aromaer, honning, kaprifolier, godt modne frugter, både de eksotiske samt godt med dansk æblemos, botrytisagtige noter og syltede nødder. Elegant, let krydret med runde aromaer.

Det er tyktflydende, cremet og lækker … men igen med Schaefers touch af elegance, blid syre og mineraler, således den – selvom det er en fed bandit – aldrig bliver alt for sødt. Men sødt og intenst er det … på den mest elskelige måde.

Ingen pris på denne, som formentlig ikke kan skaffes.

Rating 6,5/7