Tag-arkiv: 5

Virkelig god. Så er vi godt over gennemsnittet. Det er supervine, som har skønhed, gode kvaliteter, få mangler og en dejlig oplevelse at drikke. Lidt udover det sædvanlige. Hos Parker er det vel omkring 90-93 point.

2015 Wine & Soul, Guru, Douro, Portugal

2015 Wine & Soul, Guru, Douro, PortugalDet kræver en høj grad af åndelig indsigt at blive Guru … og skal du være en sådan spirituel vejleder indenfor vin kræver det både Wine & Soul. Det er i hvert fald navnet på næste vinhus, som står bag vinen Guru.

Wine & Soul drives af parret Sandra Tavares da Silva og Jorge Serôdio Borges, som i 2001 grundlagde vinhuset, da de lejede en gammel mark fra 1932 beliggende lige nedenfor Quinta do Noval nord for Pinhão og begyndte at lave vin. De var begge vinmagere, lige blevet gift og i stedet for at købe et hus, så lejede de selvfølgelig i stedet en vinmark.

Sandra og Jorge er de to smukke mennesker på billedet ovenover. Navnet Wine & Soul valgte de, da det helt enkelt forklarede deres mål, at lave vine med hjerte og sjæl.

Fra starten var målet nemlig at lave en vin med koncentration, friskhed og elegance. De startede med en lave garagevinen Pintas, en enkeltmarksvin fra den lejede mark. Det blev et fieldblend, da marken samlet vel har over 30 forskellige druesorter.

De få tusinde flasker af vinen Pintas i premiereårgangene 2001 og 2002 fra Wine & Soul var uhyre lovende og viste, hvilke muligheder der ligger i vinmarken. Vinen vakte opsigt overalt, hvor den blev præsenteret.

Succesen gav nye muligheder, så indtægterne fra salget af Pintas blev derfor brugt til både at købe den lejede mark samt en yderligere del af vinmarken.

Resultatet blev yderligere to vine, nemlig hvidvinen Guru, som man introducerede i 2004 og den røde Pintas Character. Senere er der også kommet yderligere vine i sortimentet, som nu også omfatter produktion af portvine.

Jorge Serôdio Borges er 5. generation i en vinfamilie, så det betød også, at han i 2009 arvede vingården Quinta da Manuella, hvor markerne har meget gamle vinstokke, nogle af dem over 100 år gamle og de yngste vel omkring 30 år gammel.

Det betyder, at parret i dag samlet har 22 hektar vinmarker, hvoraf de 6 hektar er de oprindelige marker, som parret selv købte og så de yderligere 16 hektar på Quinta da Manoella, som har været i Jorge families eje siden de 19. århundrede.

Denne Guru har Wine & Soul lavet siden 2004. Det er en hvidvin, der – som Pintas – er et fieldblend på en lang række lokale druer, bl.a. sorterne Gouveio, Viosinho, Rabigato og Códega do Larinho … alle fra omkring 50 år gamle vinstokke.

Vinen er lavet ved, at druerne først afstilkes, presset og derefter fermenteres vinen i nye franske fade ved lave temperaturer i 4 uger. Derefter lagrer vinen videre på fadene i 5 måneder med løbende battonage.

I forhold til foregående vin er denne Guru mere kølig i stilen, rank og nærmest først lidt sødkrydret i næsen. Det er pærer, fersken, gæret æblemost, syltede citroner, smør, nødder, grønne blade og en herlig inderlighed samt nogle kalkagtige mineraler.

Smagen er tør, ren og stålsat, frisk klar og næsten med lidt blomstervand over sig. Ikke at det smager at blomstervand, men en afdæmpet, blomsterrig smag … delikat, tynd og igen med de kalkagtige mineraler, som dæmper kraften … men fremhæver frugtens renhed.

Købt hos Atomwine, hvor en flaske koster 299 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Tenute Poggiocaro, Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, Italien

2013 Tenute Poggiocaro, Vino Nobile di Montepulciano, Toscana, ItalienEn af over 600 forskellige vine fra Schenk mastodonten er denne Vino Nobile di Montepulciano, som sælges under brandet Tenute Poggiocaro.

Under navnet Tenute Poggiocaro laver Schenk både Brunello di Montalcino, Rosso di Toscana og så altså også denne Vino Nobile di Montepulciano … og sikkert mange flere.  Vinene produceres – så vidt jeg kan se – på Schenk Italias produktionsanlæg Lunadoro, som ligger ved landsbyen Valiano i Montepulciano området.

Schenk producerer – som jeg nævnte indledningsvis – langt over 600 forskellige vine og bare i koncernen italienske enhed Schenk Italia produceres der over 52 millioner flasker vin og de kan flaske ikke mindre end 350.000 flasker om dagen,

Denne Tenute Poggiocaro Vino Nobile di Montepulciano er lavet på rustfrie ståltanke og lagrer derefter på franske egefade i minimum 24 måneder, hvorefter vinen lagrer yderligere på flaske, indtil Schenk mener frigivelse kan ske. Og Luca har givet vinen 95 point, men var i mine øjne nok aftenens bedste vin.

Næsen er gode Sangiovese aromaer med bl.a. tobak, syrlige kirsebær, blåbær, eg, lidt alder og virker meget tæt i strukturen … altså måske en anelse til den kraftigere side og egefadene har da også aflejret lidt kanel i aromaerne, som ellers byder på et virkelig dejligt støvet og tørt udtryk.

Smagsmæssigt klar italiensk syre og langt køligere i smagen end duften indikerede. Det er dog fortsat blødt og venligt, cremet og let drikbart, direkte samt ren i smagen. En ganske dejlig vin, som i mine øjne klart var bedste vin til Luca Maroni smagningen.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 219,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 179,95 kr. Denne aften kunne vinen købes til 99,95 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland

2015 Weingut Ellermann-Spiegel, Spätburgunder S, Pfalz, Tyskland Dennne Spätburgunder S fra Weingut Ellermann-Spiegel er i seneste årgang 2015 fortsat nærmest legal tyveri … ganske prisbillig og smager fortsat ganske fortræffelig.

Trust me … jeg har smagt vinen i både årgang 2013, 2014 og nu 2015 og hver gang været imponeret.

Weingut Ellermann-Spiegel er grundlagt af Frank Spiegel. Efter efter uddannelse til ønolog fra Geisenheim, ophold hos Weingut Knipser og en afstikker til Bordeaux overtog han i 2007 sin stedfar Harald Ellermanns vingård i den lille by Kleinfischlingen, omkring 20 kilometer sydøst for Kaiserslautern i Pfalz.

Harald Ellermann havde indtil Franks overtagelse af vingården solgt sine druer til det lokale kooperativ, men da Frank overtog driften ændrede man navnet til Ellermann-Spiegel og begyndte produktionen af egne vine. Frank har udover forbedring af vinene også satset massivt på markedsføring af vingården.

Et af elementer i markedsføringen er blandt andet etiketterne på husets vine, hvor der er en stjerne og initialerne for Ellermann-Spiegel … ES, som jo også på tysk betyder “det”. Og der står ganske passende på etiketterne; Dir muss ES schmecken! … du må smage det. Og det gør vi skam også.

Weingut Ellermann-Spiegel har samlet 48 hektar og dyrker sorterne Riesling, Auxerrois, Cabernet Dorsa, Spätburgunder, Chardonnay, Gewürztraminer, Grauburgunder, Sauvignon Blanc, Weißburgunder, Merlot, Cabernet Sauvignon, Regent, St. Laurent … ja et bredt udsnit af de druer, som typisk findes rundt omkring i Tyskland.

Her har vi husets Spätburgunder S, som Frank Spiegel har lavet i temperaturkontrollerede ståltanke og lagret på barriques … endda sur lie en periode, men hvor lang tid ved jeg ikke.

I glasset er vinen som tidligere herlig transparent … den fine, lyse teglfarve. Duftmæssigt sød kostald, igen let animalsk med lyse frugter, hindbær, kirsebær, røget kød, nelliker, spidskommen, marcipan og kanel. Der fornemmes klart en vis portion sødme.

Smagsmæssigt er det en saftig vin, som smager virkelig godt. Der er en pæn omgang sødme i vinen, men ikke så meget at bægeret flyder over, for der er også bitterhed, lethed, en smule peber og stor saftighed. Den har en populær imødekommenhed … letbenet vil nogle sikkert sige og det er måske ganske rigtigt, men ganske fornøjelig.

Købt i Tyskland på weine.de, pris 7,00€ … eller omkring 52 kr. og dermed dokumenteret legalt tyveri.

Vinanmeldelse 5/7   

2016 Weingut Roterfaden, Riesling Trocken, Württemberg, Tyskland

2016 Weingut Roterfaden, Riesling Trocken, Württemberg, TysklandMartin fra Extra Brut Vinimport har fundet en lille spændende mikroproducent i det store – og nogle gange kedelige -Württemberg område, nemlig Weingut Roterfaden og derfra smager vi deres tørre Riesling.

Det lille vinhus, der drives af Johannes Hoffmann – som blot kaldes Hannes – samt hans græske kæreste Olympia Samara. Det er de smukke mennesker, som I kan se på billedet ovenover. De mødte hinanden under deres studier til vinmagere på universitetet i Geisenheim og blev straks forelskede.

Efter endt uddannelse studerede de vin i den store verden med ophold i både Frankrig, Californien og specielt Østrig, da de begge deler en stor kærlighed for vine på druen Blaufränkisch, der jo i Tyskland kaldes Lemberger.

Arbejdet hos de forskellige vinproducenter øgede kun deres ønske om deres eget vinhus, så derfor overtog de i 2014 Hannes’ bedsteforældres gamle vinbrug lidt udenfor den lille by Roßwag ikke langt fra byen Vaihingen an der Enz … den 112 kilometer lange flod, som er en af Neckars bifloder i Baden-Württemberg.

Bedsteforældrenes havde altid leveret deres druer til det lokale kooperativ, men det unge par havde andre planer og grundlagde således Weingut Roterfaden, hvor de siden 2015 har lavet vine fra deres små 2 hektar vinmarker med Riesling, Spätburgunder og selvfølgelig Lemberger. Jordbunden er kalkholdig med Muschelkalk og vinstokkene står på terrasser på de stejle marker.

Vingården Weingut Roterfaden er også renoveret med hjælp fra parrets venner. Det er sket med et design domineret af træ og ler for at understrege det naturlige look og parrets naturlige tilgang til vinproduktion.

Deres mål er nemlig at lave vin, der smager af terrior og af området, så alt dyrkning sker efter biodynamiske principper uden gødning og alene med egen kompost.

Vinene laves også uden tilsætning af gær, og hos de bedste røde sker presningen ved at trampe i druerne. Der filtreres heller ikke og der anvendes alene begrænset svovl. En ganske lille produktion på samlet omkring 4.500 flasker om året.

Denne Riesling Trocken fra Weingut Roterfaden er – som de andre vin fra parret – lavet med så lidt indgriben som muligt. Det er med spontangæring og derefter lagret 11 måneder på fad, hvorefter vinen flaskes ufiltreret og alene med en lille knivspids svovl.

Og i glasset er det da også en smuk grumset væske … nærmest som et akvarium, som ikke er passet i sommerferien. Men det dufter nu ganske anderledes … af syrlige æbler, æbleeddike, hyben, hundelegetøj af gummi, flæsk, tang, saltkaramel og derudover er man ikke i tvivl om en biodynamisk tilgang. Det dufter af både landlighed og en smule fad. Duften er lidt anderledes end Riesling normalt, men fandens interessant.

Smagen er både grape, friske og nærmest umodne æbler, syrlig og vedkommende frugt, en kande æblemost, en vase med blomstervand og tørre krydderier. Der er noget virkelig organisk over vinen … noget oplivende ved vinen og det er svært at tro, at det virkelig er fra Württemberg. Sjovt nok bliver vinen med at vinde i glasset, så take your time. Vinen er nærmest som en frisk sorbet mellem to retter … opfriskende. Daddy likes it.

Købt hos Extra Brut Vinimport, hvor en flaske koster 140 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana, Italien

2013 Marchesi Antinori, Villa Antinori Chianti Classico Riserva, Toscana, ItalienSidst jeg drak vin fra Marchesi Antinori, da var det hans 1990 Solaia, men mindre ka’ jo gøre det og nu er det en nyere Villa Antinori Chianti Classico Riserva, som jeg har i glasset … og det er jo også ganske godt.

Hvis du skal læse lidt om det legendariske vinhus, så læs det blogindlæg, som jeg har linket til ovenover. Vi bruger i stedet tiden til at kigge nærmere på denne Villa Antinori Chianti Classico Riserva, som er lavet på 90 % Sangiovese og 10 % Cabernet Sauvignon. Vinifikationen har fokus på den blidest mulige ekstrahering for at sikre bløde tanniner, hvorfor vinen er lavet med afstilkning og blid presning, hvorefter fermentering sker i rustfrie ståltanke i en uge ved 28-30 grader efter 8-9 dages maceration.

Efter endt fermentering har Sangiovese druerne undergået malolaktisk gæring i ståltankene, mens saften fra Cabernet Sauvignon druerne er lagret i egefade.

Efter en kort periode blandes vinen og lagrer nu delvist på traditionelle store botti og resten på små barriques af fransk og ungarsk eg, inden vinen er flasket i juni 2015.

Og det er klart bedre Chanti end foregående vin, for her er der god frisk frugt, mere frugt, mere krop, mere bundtræk, men også fortsat en god syre. Frugten er en kende mørk og har elementer af mørke, overmodne bær, den fine balsamiske syrlighed og et drys krydderier. Dejlig næse.

Smagen er stram, men præcis … blid og alligevel med en markant syre, blæk, grafit samt tørre men nærmest bøjelige tanniner, som sikrer en fin elegant og stringent smag.

Købt hos Vildmedvin, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2011 Abbazia, Barolo, Piemonte, Italien

2011 Abbazia, Barolo, Piemonte, ItalienCasa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio ligger i den lille søvnige by Santo Stefano Belbo mellem Monferrato og Roero. Huset er primært producent af Spumante, Asti og Prosecco … men laver altså også lidt rødt, bl.a. denne Barolo.

Vingården ligger i en ejendom, som er opført på resterne fra et gammelt benediktinerkloster, som blev opført tilbage i 1100-tallet til ære for helgenen San Gaudenzio, men faktisk ovenpå fundamentet fra et romersk tempel fra det 9. århundrede. Så derfor hedder vinhuset i dag Abbazia di San Gaudenzio … klosteret for San Gaudenzio.

Man kan i vingårdens gamle kapel fortsat finde malerier og skulpturer fra tiden med munkene, bl.a. relieffer, der skildrer mytologiske dyr, men også relieffer med tegn på, at munkene allerede dengang dyrkede druer og lavede vin.

Vingården har gennem generationer helt tilbage fra 1848 været drevet af Santero familien og i dag er det med Mario Santero ved roret, dog med hjælp fra hans 3 børn Pierluigi, Walter og Annalisa. Og de 3 piger på billedet ovenfor? Ja, det er formentlig Marios børnebørn, men det er ingenlunde sikkert.

Familien Santero  ejer samlet 60 hektar vinmarker, som giver en årlig produktion på omkring 750 tons druer, men derudover køber de også druer hos en lang række lokale vinavlere, således den samlede produktion på Casa Vinicola Abbazia di San Gaudenzio kommer på et godt stykke over 2.000 tons.

Derudover producerer de også vine fra en række vinavlere, således de kan tjene en skilling på deres store produktionsapparat.

De laver selv 18 forskellige hvidvine og primært mousserende vine, 3 mousserende rosévine samt 7 rødvine, hvoraf 2 også er mousserende, så der er sgu bobler i det gamle kloster.

Dette er deres eneste Barolo, hvor druerne kommer fra marker fra ikke mindre end 11 forskellige kommuner. Vinen er lavet helt traditionelt, og har lagret over 2 år på store træfade.

Duften er lidt speciel … nærmest med æteriske olier, kampferolie, skridtbind og fodboldtøj, der har ligget pæn lang tid i en sportstaske. Frugten er udvandede kirsebær, en gammel trækiste, skovbund, violer og blomster. Det lyder måske som en sjov kombo, og det er det vel også, men egentlig meget spændende.

I munden er det let og elegant … her trykker alder eller gamle sportstasker ikke. Der er godt med tanniner, det er balanceret og elegant, meget vedkommende og smager sgu ganske godt. Lidt af en overraskelse og selvom det måske er lidt skævt, stikker lidt ud, så ka’ jeg faktisk meget godt li’ den.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 209 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2015 Elio Altare, Barbera d’Alba, Piemonte, Italien

2015 Elio Altare, Barbera d’Alba, Piemonte, ItalienSidste Barbera d’Alba blev fra ikke mindre end ved en af Italiens helt store ikoner, nemlig Elio Altare. Han var en af dem, som var med til at starte den modernistiske bølge i Piemonte, hvor man afkortede macerationsperioden og brugte små franske barriques til Barolo vinene.

Jeg har selvfølgelig også tidligere skrevet om Elio Altare her på bloggen, bl.a. da jeg smagte hans 2014 Dolcetto d’Alba og senere igen ved smagning af en fin 2009 Barolo fra mesteren, så dem kan du jo læse, hvis du vel vide mere om vinhuset og historien bag.

Elio Altare laver kun én Barbera d’Alba, men til gengæld laves denne i 15.000 eksemplarer hvert år. Modsat forrige Barbera, hvor der var blandet lidt Nebbiolo i, så er dette 100% Barbera fra stokke, som er mellem 10 til 30 år gamle.

Som med Altares Barolo’er, som er vinen lavet med kort maceration i 3-4 dage og har efter endt fermentering lagret på brugte franske barriques i 5 måneder.

Og nu er der sgu mere skrald i næsen … frugten er mørkere og mere intens, sorte kirsebær, blåbær, lyse blommer, sødbrændte fade, eg, blæk, violer, kælder støvede krydderier … der er sgu potens i denne vin.

I munden er vinen frisk i frugten med en virkelig livlig surhedsgrad samt en vis saftighed. Syren er sgu fucking fantastisk, mens tanninerne ikke er markante, men til gengæld byder vinen på en fantastisk lang eftersmag. Det er god vin.

Købt hos Vildmedvin, hvor prisen er 159 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, Piemonte, Italien

2012 Massimo Rivetti, Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella, Piemonte, ItalienBlindsmagningen af de røde vine startede med 3 x Barbera vine og denne Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella fra Azienda Agricola Massimo Rivetti var første vin i trioen.

Det piemontiske vinhus Massimo Rivetti er grundlagt i 1860 af Rivetti familien og drives i dag af 6. generation i form af Davide Rivetti. Selve vingården ligger lidt øst for den lille by Neive – faktisk midt på husets topmark Froi, som familien købte i 1947 og som har givet navn til deres enkeltmarks Barbaresco, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen.

Rivetti navnet klinger måske velkendt i vinøse kredse? Det velestimerede vinhus La Spinetta er nemlig også ejet af en Rivetti familie … i dag søskende Carlo, Bruno og Giorgio Rivetti, men om de har nogle familiære forbindelser til Davide Rivetti, er jeg imidlertid ikke sikker på.

De har dog før i tiden – før de startede med at lave deres egne vine – solgt deres druer til negocianter, herunder blandt andet netop kultproducenten La Spinetta.

Azienda Agricola Massimo Rivetti har sammenlagt 25 hektar vinmarker, fordelt på en 12 hektar stor parcel på topmarken Froi i Neive under Barbaresco appellationen, Garassino i Mango samt Serraboella og La Palazzina i Alba.

Denne  Barbera d’Alba Superiore Vigna Serraboella vin laves kun i de allerbedste år og udelukkende med de bedste druer fra marken Serraboella. Vinstokkene er omkring 75 år gamle og giver et meget lavt udbytte.

Al høst og sortering foregår med hånden i små 20 kilos spande for at bevare druerne bedst muligt. I kælderen starter gæringen spontant med de i kælderen forekommende gærstammer. Processen foregår i temperaturstyrede ståltanke med hyppig overpumpning for at udvinde farve og polyphenolforbindelser.

Vinen lagres efterfølgende i 20 måneder på små franske barriques, hvor en tredjedel er nye. I forbindelse med hele processen forsøger man at holde vinen så naturlig som muligt ved kun at bruge et absolut minimum af sulfitter.

Vinen aftappes ufiltreret for at bevare så mange karakteregenskaber som muligt og for at opnå større fylde og styrke. Efter aftapning på flaske lagrer vinen yderligere 6-8 måneder inden frigivelse til salg.

Næsen er lidt funky … affaldsspande, syre, violer, syrlig mødding, kirsebær, brombær, læder, tobak, kaffe, sødme, lakridspoletter og mentol. Syren indikerer klart, at det er italiensk vin.

Det gælder skam også smagsmæssigt, hvor vinen præges af en herlig syre, men samtidig er både blød og cremet. Der er godt med tanniner, som dog er afbøjet en smule … der er godt med krop og ud fra smagen er der måske også lidt alder på vinen. Samlet fremstår vinen dog ganske elegant … med fint syreniveau i behold.

Forhandles af Jysk Vin, hvor en flaske koster 179,95 kr., mens prisen er 159,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 5/7 

2015 Weingut Rudolf Fürst, Burgstadter Berg Frühburgunder, Franken, Tyskland

2015 Weingut Rudolf Fürst, Burgstadter Berg Frühburgunder, Franken, TysklandWeingut Rudolf Fürst er vel nærmest rødvinskonge i Franken eller i hvert fald i den øverste liga, så selvfølgelig skulle vi smage en Burgstadter Berg Frühburgunder fra vinhuset.

Weingut Rudolf Fürst holder til lige udenfor byen Bürgstadt am Main i dalen mellem Spessart og Odenwald i Churfranken omkring 40 kilometer vest for Würzburg, den vestligste del af Franken … næsten på vej mod Pfalz. Vinhuset er grundlagt tilbage i 1638 og har været i familien Fürsts eje i alle årene.

Paul Fürst overtog selv driften i 1975 som 21-årig, da hans far Rudolf Fürst pludselig døde i en tidlig alder. I dag driver Paul vingården sammen med hustruen Monika … og siden 2007 i fællesskab med parrets søn Sebastian Fürst, der langsomt er begyndt at overtage mere og mere af driften.

Familien har i alt 18 hektar vinmarker fordelt på Großes Gewächs markerne Centgrafenberg og Hundsrück i Bürgstadt, Schlossberg i Klingenberg samt den almindelige mark Karthäuser i Volkach. Deres moderne vineri ligger midt i vinmarkerne og er bygget i 1979.

Hos Weingut Rudolf Fürst har man specialiseret sig i Spätburgunder og Frühburgunder, men dyrker også en del Riesling samt en række andre druer, bl.a. Silvaner, Weiße Burgunder, Chardonnay, Gewurztraminer, Domina, Merlot og Cabernet Dorsa.

Og for at virkelig perfektionere de røde vine på Spätburgunder og Frühburgunder har den unge Sebastian Fürst også arbejdet en del år i Bourgogne inden han i 2007 vendte hjem og fik ansvaret for produktionen i kælderen.

Fürst laver nogle af Tysklands mest spektakulære vine og hans top Spätburgundere koster også nemt omkring 100€. Vinene laves med minimal intervention i vinmarkernes cyklus, stærkt reducerede udbytter, nænsom vinifikation og lang lagring på træfade. Der anvendes gamle tyske kloner til husets basis Spätburgunder, mens der i de store cuvéer indgår Spätburgunder fra Dijon kloner.

Weingut Rudolf Fürst er nok sammen med Weingut Stadt Klingenberg topproducenterne i Churfranken. Generelt får Fürst altid stor ros af vinanmeldere, bl.a. har Master of Wine Jancis Robinson i Financial Times kaldt Rudolf Fürst for en anerkendt Pinot Noir tryllekunstner i Tyskland … ikke kun med Spätburgunder, men også med den tidligere modnende Frühburgunder.

Jeg har tidligere smagt flere vine fra Fürst, bl.a. en 2013 Bürgstadter Spätburgunder, som jeg var endda meget begejstret for og gav 6 fede tommelfingre.

Nu er det Fürst’s Burgstadter Berg Frühburgunder, hvor druerne – så vidt jeg kan se – kommer fra Erste Lage marken Lobenberg, som er en del af Bürgstadter bjerget og tidligere en del af marken Centgrafenberg inden klassificeringen til Grosse Lage.

Vinen er fremstillet i store åbne kar af rustfri stål med maceration og gæring efterfulgt af modning i barriques fra Bourgogne i 12-20 måneder inden vinen ufiltreret fyldes på flasker.

I glasset er vinen langt lysere og transparent end jeg normalt lige forbinder med Franken, og næsen virker også lettere med lidt kål, hindbær, jordbær, vanilje og en nærmest flyvende sødme … meget rundt, blidt og blødt.

Der er også både hindbær og jordbær i munden, fin lethed og virker samtidig luftig i udtrykket. Der er bestemt også grønne elementer, som vi klart forbinder med Franken, men slet ikke i samme omfang og mere feminin, svævende og fint. Tanninerne er sgu også fine og bider ikke jeres vinblogger på nogen måder og samlet en ganske elegant vin, som dog ikke helt når deres Spätburgunder.

Forhandles af Sigurd Müller Vinhandel, men denne vin kan ikke lige ses i sortimentet. I hjemlandet koster vinen 29,50€ ,.. svarende til 220 kr.

Vinanmeldelse 5/7 

2012 Weingut Philipp Kuhn, Grosskarlbacher Frühburgunder Reserve, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Philipp Kuhn, Grosskarlbacher Frühburgunder Reserve, Pfalz, TysklandMed næste Grosskarlbacher Frühburgunder Reserve bliver vi i Pfalz, nemlig hos Weingut Philipp Kuhn, der ligger i byen Laumersheim omkring 10 km. nordøst for byen med der herlige navn Carlsberg. Hos Kuhn er det imidlertid ikke øl, som er i højsædet … men charmerende vine.

Kuhn familie har boet i Laumersheim siden 1600-tallet, og det er også i Laumersheim samt i de omkringliggende landsbyer Großkarlbach og Dirmstein, at Kuhn har sine vinmarker.

Samlet har huset 21 hektar vinmarker, hvor de dyrker 25% Riesling, 25% Spätburgunder og Cabernet Sauvignon, 25% hvide burgundersorter, 25% Dornfelder og andre røde sorter. De bedste marker er Kirschgarten og Mandelberg. Gennemsnitligt udbytte ligger på omkring 65 hektoliter pr. hektar.

Siden 1992 har det været Philipp Kuhn Junior, som har stået for driften. Ja, faktisk var Philipp kun 20 år gammel, da han i 1992 overtog tøjlerne på vingården.

Lokalt kaldes han Der Philipp, og han er en venlig mand, som har fået adskillige priser. Efter at have været et ungt talent i en årrække opnåede han i en alder af 36 år fuld optagelse i den prestigefyldte sammenslutning af Tysklands bedste vinproducenter VDP … Die Prädikatsweigüter.

Da han modtog Deutschen Rotweinpreis 2008, så sikrede han sig for 5. år i streg én af det store tyske vinpriser. Kuhn hører i dag til nogle af de allerbedste i Pfalz og er hastigt på vej til den tyske top. Kuhn har lært vindyrkningens kunst af naboen Knipser, hvilket jo forklarer en del. Knipser ligger alene 200 meters penge fra Kuhn.

Og det var faktisk lidt af et tilfælde, at Volker Knipser og Philipp Kuhn blev venner. Som 16-årig var den unge Philipp nemlig til en håndboldafslutning, som blev fejret hos Weingut Knipser.

Han faldt i snak med Knipser, som rådede Kuhn til, at hans familie burde plante Spätburgunder på en mark, hvor Kuhn familien havde vinstokke den lokale drue Huxelrebe, men som Knipser mente var ideel til den røde drue. Philipp Kuhn lyttede opmærksomt, og overtalte sin far til at også dyrke Spätburgunder.

Fire år senere lavede Kuhn herefter en smule Spätburgunder, men det var først efter 1992 – da Philipp selv overtog roret – at han gik i gang med en større omstrukturering af marker og sorter.

Ud røg mange af de gamle planter … dog undtagen de gamle Riesling stokke. Og i stedet plantede han maser af røde sorter som Dornfelder, Spätburgunder, Saint Laurent, Blaufränkisch, Cabernet Sauvignon, Merlot og endda Sangiovese.

I dag er alle vinene kendetegnet ved meget høj kvalitet og et udsøgt druemateriale, der får det bedste frem i den enkelte druesort. Gault Millau har tildelt Kuhn 4 drueklaser og Eichelmann 4½ stjerner. Hos Philipp Kuhn produceres der omkring 180.000 flasker årligt.

Vinene er opdelt i serierne Gutsweine, hvor flaskerne har blå hætte, Ortsweine, hvor farven er sølv og endelig Große Gewächse, hvor toppen af flaskerne er guldfarvet.

Denne Grosskarlbacher Frühburgunder Reserve har sølvfarvet top, og er således en Ortswein, hvor Kuhn alene accepterer et udbytte på op til 60 hektoliter pr. hektar. Det kan man nu tvivle på, at han kan få ud af de sarte Frühburgunder drue.

Druerne afstilkes og så sker gæringen helt traditionelt over et par uger i store træfade og en periode med skallerne. Derefter lagrer vinen i en kombination af barriques og store træfade i 16-20 måneder. De bedste Lagenweine lagrer også delvist på nye fade, men det gælder altså ikke denne vin.

Alligevel er der godt med fad i næsen. Det er eg, fad, power og vanilje presset helt ud i frugten. Det virker meget fedt, modent og kraftigt i duften, og jeg tænker, at vinen måske er på sit højdepunkt netop nu. Frugtmæssigt er det kirsebær. blommer, men der er også lidt lakrids samt søde krydderier.

I munden er der også saft og kraft, meget tæt i strukturen og det lidt varmere område kan næsten smages. Trods tætheden og intensiteten, så er der også en via elegance, blødhed og vinen er nærmest cremet, lækker og har et fin bid med lidt peber.

Nur Wein er dansk importør, men ser umiddelbart ikke ud til at have denne. I Tyskland koster vinen 23,25€ eller omkring 173 kr.

Vinanmeldelse 5/7