Tag-arkiv: 4

God. Nu begynder der at være kvalitet i vinene. Det er vine over gennemsnittet og vi begynder at bemærke detaljer, finesser, en vis kompleksitet, balance og uden de store fejl. Parker vil rate sådanne vine til 80-89 point.

N.V. Louis Nicaise, Premier Cru Rosé Brut, Champagne, Frankrig

N.V. Louis Nicaise, Premier Cru Rosé Brut, Champagne, FrankriNæste laksefarvede roséchampagne var fra Louis Nicaise … deres Premier Cru Rosé Brut, som også er lidt mere givende end forrige.

Premier Cru Rosé Brut champagnen er lavet på 35% Chardonnay, 50% Pinot Noir og 15% rødvin lavet på Pinot Noir. Chardonnay druerne kommer fra husets Premier Cru marker, hvor vinstokkene er 25-30 år gamle og Pinot Noir druerne fra nogle Grand Cru marker. Omkring 40% af vinen er seneste høst og 60% reservevin fra året før.

Derudover har 30% af den samlede vin undergået malolaktisk gæring. Premier Cru Rosé Brut modner derefter i flasken med andengæring omkring 2,5 år inden degorgering og frigivelse til salg.

Duftmæssigt er her godt med blomster og rosenblade, vaskemiddel, citron, hindbær og stikkelsbær … måske endda lidt abrikos. Det virker til, at der er mere fylde og fedme i denne rosé krydret med salte mineraler.

I munden er boblerne medium, ganske fint perlende og der bydes på masser af rød frugt, jordbær, men også lidt citron, blomster-te, blide mineraler, og champagnen er egentlig meget rund, fløjlsblød og behagelig. Igen bliver det – for mig – for neutralt, men et lille hak bedre end Cazals.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 249 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

N.V. Claude Cazals, Cuvée Rosé Grand Cru, Champagne, Frankrig

N.V. Claude Cazals, Cuvée Rosé Grand Cru, Champagne, FrankrigDerefter gik der rosé i champagnerne … i hvert fald 4 gange og den første i rækken af blegrød boblevand blev denne Cuvée Rosé Grand Cru fra Claude Cazals.

Champagnehuset Claude Cazals ligger i den legendariske Grand Cru by Le Mesnil-sur-Oger og er grundlagt i 1897 af Ernest Cazals, som oprindelig var en bødker fra Hérault området. I dag drives champagnehuset af 4. generation i form af datteren Delphine. Hun overtog driften i 1996, da hendes far Claude Cazals døde og de første år med hjælp fra moderen Michele, som dog nu er gået på pension.

Faderen Claude Cazals var – udover en dygtig vinmager – også lidt af en opfinder. Det var ham, som opfandt gyropaletten. Og hva’ fanden er en gyropalette, kan I med rette spørge? Det er såmænd en anordning, som i dag anvendes i produktionen af champagne.

Gyropaletten vender, ryster og drejer automatisk flaskerne … altså en automatisk remuage, så flaskerne langsomt bliver klar til dégorgement. Claude tog allerede i 1968 patent på gyropaletten.

Huset ligger midt i Mesnil-sur-Oger i en ejendom, som hendes bedste Oliver Cazals købte i 1950 til sønnen – Delphines far – Claude. Den ejendom har siden faderens overtagelse været basis for produktionen af husets champagner.

Champagne Claude Cazals 9,5 hektar vinmarker giver basis for en produktion på omkring 100.000 flasker champagne hvert år. Og så er der endda et overskud af druer, som Delphine sælger videre til andre champagneproducenter som fx Bollinger, Roederer og Deutz.

Den allerbedste mark er Le Cazals Clos, som er på 3,70 hektar og omkranset af gamle mure, der beskytter vinene mod vejrforholdene i Champagne.

Claude Cazals producerer alene champagner på Chardonnay … eller stort set, for det er jo svært at lave en rosé uden røde druer og denne Cuvée Rosé Grand Cru indeholder da også 12% Pinot Noir.

Men de røde Pinot Noir druer dyrker Delphine dog ikke selv, men hun henter i stedet lidt rødvin fra 40 år gamle vinstokke hos nogle af familens venner i Verzenay,  mens de 88% Chardonnay dog er fra husets egne Grand Cru marker ved Le Mesnil-sur-Oger.

Cuvée Rosé Grand Cru er lavet traditionelt på rustfrie ståltanke og er efter endt flaskning lagret i år i husets kælder. Forinden har andelen af Pinot Noir rødvin dog nået af lagre en periode på brugte egetræsfade. Champagnen består typisk af et blend af 2 årgange og har fået en dossage på 9 gram pr. liter.

Duften er lidt weird på en sjov og landlig måde, nærmest med bacon eller grillkylling, hindbær, citrus, støv samt kridt og dufter måske lidt for meget af rosévin. Det virker – på mig – knap så kompleks eller måske er det blot mine roséfordomme, som påvirker mig. Smagen er meget drevet af jordbær, men igen let vandet, sødkrydret, holder dog et vist niveau, men er for mig lidt til den kedelige side.

Forhandles af Champaniac, hvor en flaske koster 289 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2017 Weingut Trockene Schmitts, Julius-Maximilians-Universität Würzburg Randersacker Pfülben Silvaner, Franken, Tyskland

2017 Weingut Trockene Schmitts, Julius-Maximilians-Universität Würzburg Randersacker Pfülben Silvaner, Franken, TysklandDenne Silvaner i den smukke bocksbeutel flaske er lavet af Weingut Trockene Schmitts med druer fra deres vinmark Randersacker Pfülben. Marken har historisk været ejet af Julius-Maximilians-Universität Würzburg og måske derfor har universitet også valgt at få lavet deres egen vin fra netop den mark.

Weingut Trockene Schmitts har jeg skrevet om tidligere her på bloggen og også besøgt tilbage i 2015 i byen Randersacker, hvor familiens Schmitts holder til.

Randersacker er i øvrigt virkelig hjemsted for Schmitt’er. Der findes en del vingårde, som drives af grene af denne familie, bl.a. Weingut Schmitt’s Kinder, Weingut Richard Schmitt, Weingut Robert Schmitt, Das Weingut im Pfülben … også kaldt Weingut Hubert Schmitt og så Weingut Trockene Schmitts.

Det skønne Hotel Gasthof Krone drives fx også af en Schmitt, nemlig Antonie Schmitt. Flere har også spøgefuldt sagt, at Randersacker vel også lige så godt kunne hedde Schmittsacker!

Weingut Trockene Schmitts er dannet i 2002 ved sammenlægning af brødrene Paul og Bruno Schmitts respektive vingårde Haus der trockenen Weine og Weingut Robert Schmitt.

Navnet går imidlertid tilbage til 1970’erne, hvor gæsterne hos Schmitt gav huset tilnavnet pga. de tørre vine … som dengang skilte sig ud, da de fleste vinproducenter alene fokuserede på søde vine.

Oprindeligt blev ejendommen købt af bedstefaderen – som også hed Paul Schmitt – tilbage i 1920’erne, men det var først i 1955, at vinhuset blev grundlagt. Oprindeligt dannede 4 kendte vinmarker basis for den samlede produktion, men i dag er arealet noget større.

Vinhuset har samlet 16 hektar vinmarker, fordelt på markerne Teufelskeller, Pfülben, Lämmerberg, Ewig Leben, Marsberg, Sonnenstuhl og Dabug. Her dyrker Schmitt sorterne Silvaner, Müller-Thurgau, Riesling, Rieslaner, Traminer, Scheurebe, Weißburgunder og Bacchu.

Og det danner baggrund for en lang række vine, lige fra billige “litervine” til husets bedste vine, som kaldes Konsequent og kommer fra gamle vinstokke, som står på de stejleste steder og hvor man – som navnet antyder – foretager en konsekvent beskæring af udbyttet.

Udover vinproduktionen, så omfatter driften på familieejendommen også et stort Vinothek, vinrestauranten Ewig Leben og 4 ferielejligheder.

Denne offizieller Wein der Julius-Maximilians-Universität Würzburg er selvfølgelig lavet på Silvaner, som kommer fra marken Randersacker Pfülben, der ifølge vinhuset selv hører til blandt de 5 bedste marker i Franken.

Marken har sin navn Pfülben efter det oldtyske ord Pfulwen, som betyder ehebettkissen eller hovedpude. Marken har nemlig en facon som en bred pude, som er placeret på en seng. Marken har en undergrund med masser af kalk … Muschelkalk.

Muschelkalk kan vel bedst oversættes med noget i retning af muslingekalk/-kridt, og er en speciel kalksten type, som bl.a. er rig på fossile skaller. Den findes i øvrigt også i Danmark.

I glasset er vinen ganske lys … og duftmæssigt snakker vi fersken, melon, en lidt parfumeret aroma, lidt grønne blade, pap, astronaut-is og samtidig let krydret … måske en anelse neutral eller i hvert fald afdæmpet i sine aromaer.

Det gælder sådan set også smagsmæssigt, hvor det er lidt tilbagelænet med kærnemælk, pærer, fersken samt et blødt og kalket udtryk. Det er meget blidt og afdæmpet.

Købt på vingården til 9,80€ … svarende til 73 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Frankland Estate, Chicken Shit Chardonnay, Western Australia, Australien

2016 Frankland Estate, Chicken Shit Chardonnay, Western Australia, AustralienGladys er lidt af en rappenskralde, men et fast medlem i ledelsesteamet og en del af familien på Frankland Estate. Helt menneskelig er hun nu ikke, da hun er en perlehøne, som spankulerer rundt mellem vinstokkene, hvor hun også foretager sin nødtørft. Det er oss’ derfor, at hun har lagt navn til denne Chicken Shit Chardonnay fra Frankland Estate.

Gladys opgave i vinmarker er – udover at forsyne stokkene med chickenshit – at spise de insekter og skadedyr, som ellers er en trussel imod gårdens druer. Og det job udfører hun – sammen med et par andre perlehøns – med stor loyalitet, følsomhed og omsorgsfuldt.

Køn er hun ikke med – som en til vinsmagningen lidt ufølsomt udtrykte det – et par røde klunker hængende fra ansigtet, hvilket også kunstfærdigt er illustreret på etiketten af vinen.

Chicken Shit Chardonnay er 100% Chardonnay, hvor druerne kommer fra de yngste stokke på marken Isolation Ridge Vineyard. Vinen fadgæres og hviler på fadet sur lie i 11 måneder inden den klargøres til aftapning.

Dufter den så af hønserøv? Der er i hvert fald noget animalsk over vinen, som næsten dufter helt biodynamisk. Det er virkelig en aromatisk vin med tropisk frugt, eg, vanilje, røg og sødme.

Men nej, det er ikke oss’ en perlende vin. I munden er det i stedet en parfumeret vin … er klart min første tanke. Der er kalk, fedme og vinen er typisk Chardonnay cremet, men byder også på lidt kant med både salt og grape, så vi både klukker, kagler og hakker.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 149 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 119,20 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2016 Frankland Estate, Rocky Gully Riesling, Western Australia, Australien

2016 Frankland Estate, Rocky Gully Riesling, Western Australia, AustralienEn vinsmagning forleden bød på 11 vine fra det australske vinhus Frankland Estate og dem skal I selvfølgelig ikke snydes for. Vi starter med denne Rocky Gully Riesling, som er husets entry-level aka basisvin og lavet med opkøbte druer.

Frankland Estate ligger ved Frankland River tæt på den lille landsby Rocky Gully og nationalparken Tootanellup Nature Reserve i Great Southern distriktet i Western Australia. Vinhuset er grundlagt i 1988 af Barrie Smith og Judi Cullam, som dog havde købt ejendommen tilbage i 1974 med henblik på fåreavl.

Barrie Smith var selv vokset op på en gård, som leverede druer til en lokal producent, men slog sig i starten til tåls med livet som fåreavler. Men da der allerede var vinavlere ved Frankland River, som havde stort held med at dyrke Riesling, så begyndte parret at undersøge, om de også skulle omlægge og blive vinbønder.

De startede med at læse en rapport fra den californiske professor Doctor Harold Olmo, der i 1956 havde skrevet om potentialet for vindyrkning ved Frankland River. Det er en kølig og våd region med et mildt klima og dermed perfekt til vinavl.

Derefter besøgte Barrie og Judi producenter i Østrig og Tyskland for at hente inspiration og så arbejdede de også på Chateau Senejac i Haut-Medoc ved høsten to år i træk. Da de kom retur til gården i hjemlandet startede de med at tilplante marken Isolation Ridge omkring vingården, begyndte lave vin og det blev starten på Frankland Estate.

I dag har Frankland Estate selv 30 hektar vinmarker, hvilket primært er marken Isolation Ridge Vineyard, mens de så opkøber druer til Rocky Gully-vinene og 3 enkeltmarksvine på Riesling hos andre vinbønder i Frankland River.

Markerne dyrkes økologisk og gården har været certificeret siden 2009. Men derudover ligger Frankland Estate isoleret, og klimaet er så velegnet til vindyrkning, at sygdomme er et meget sjældent problem.

I dag får Barrie og Judi assistance på vingården af deres børn Elizabeth og Hunter, der begge også er uddannet vinmagere. Derudover indgår vinmageren Brian Kent også i teamet, der står for produktionen af vinene på gården.

Frankland Estate er mest kendt for deres sprøde og tørre vine på Riesling, som de producerer i europæisk stil, bl.a. med kold og lang gæring i gamle egefade, mens de røde vine gæres i åbne gæringskar og lagres lang tid på egefade.

Nå, men lad os kigge nærmere på denne Rocky Gully Riesling, hvor druerne som skrevet kommer fra andre vinavlere i Frankland River regionen. Det er knastør Riesling … der er alene et sted mellem 1-2 gram restsukker pr. liter.

Duften har ikke umiddelbart petroleum, men er i stedet herlig stenet med citron, fersken, abrikos, blomster og den animalske aroma, som jeg kalder babybræk og egentlig elsker, sådan lidt sød mødding, intens, frastødende og tiltrækkende på en gang.

Smagen følger sådan set duften spot on … også lidt støvet, stenet med citron, mineraler og stringent syre. Den er måske ikke så kompleks i smagen, lidt rustik, men hold da op, hvor har vinen bare europæiske kvaliteter.

Forhandles af Propperiet Vin Import, hvor en flaske koster 129 kr., mens prisen ved køb af 3 flasker er 96,75 kr.

Vinanmeldelse 4/7 

2006 Renzo Marinai, Guerrante Rosso, Toscana, Italien

2006 Renzo Marinai, Guerrante Rosso, Toscana, ItalienMinsandten om der ikke kom endnu en vin fra Azienda Agricola San Martino a Cecione di Renzo Marinai i glasset, nemlig denne Guerrante Rosso, en IGT vin på fifty/fifty Sangiovese og Cabernet Sauvignon.

Som med foregående vin kommer druerne fra Panzano området og fra 15-årige vinstokke, høstet med 30 hektoliter pr. hektar. Og ellers er den faktisk lavet som foregående vin, dvs. med 20 dage maceration, lagrer 12-14 måneder på barriques og 4 måneder på flaske inden frigivelse.

Duftmæssigt slægter Guerrante Rosso skam også sin søstervin på … fede og mørke frugter, gærede blommer, blåbær, men dog langt mere animalsk i næsen. Der er kul, dyb kælderskakt og fed, tyk flommefedme.

I munden er Guerrante Rosso også en fed, kraftig vin … let vulgær og en ordentlig mundfuld. Der er tonsvis af tanniner, som klæber til tænderne og alkoholen mærkes også her,

Jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme og prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Renzo Marinai, Chianti Classico, Toscana, Italien

2015 Renzo Marinai, Chianti Classico, Toscana, ItalienAftenen havde budt på en overraskende let, lys Syrah og nu overraskede den med en mørk, fed Chianti Classico fra vinhuset Renzo Marinai. Sådan vender tingene engang imellem helt på hovedet.

Vingården Azienda Agricola San Martino a Cecione di Renzo Marinai var oprindelig et gammelt bageri og købt af Iori Marinai … en poet, digter og kunstner. Det er dog sønnen Renzo Marinai, som siden 1996 har drevet stedet … et blandet landbrug med produktion af vin, hvede, pasta, olivenolie og derudover er der selvfølgelig også lidt agroturismo … altså udlejning af værelser.

Renzo Marinai har samlet 30 hektar marker, men heraf udgør vinmarkerne dog alene 6 hektar. Og til at hjælpe Renzo med vinproduktionen har han ønologen  Giovanni Cappelli, mens agronomen Fabrizio Balò står for vinmarker. Alle vinmarkerne dyrkes 100% økologisk.

Dennen Chianti Classico er lavet med druer fra området omkring Panzano. Det er 90% Sangiovese samt 10% Cabernet Sauvignon fra 15 år gamle vinstokke og høstet med et udbytte på 40-45 hektoliter pr. hektar, Vinen er lavet med 20 dages maceration og har lagret 10-12 måneder i store egefade og 3 måneder på flaske.

Det kan duftes, at vinen har fået godt med egetræ … der er masser af vanilje og kanel i duften, en vis sødme, lakridspiber, solbærtærter, lidt hæfteplaster. Det er lidt en maskulin og fed Chianti.

Det gælder også smagsmæssigt. Der er sødme, mørke bær, sød lakrids, chokolade og det er lidt af en pleaser. Det er meget tilgængeligt og efter min mening også en kende for sødt iblandet lidt alkohol. Det er fed Chianti Classico.

Jeg har ikke fundet en forhandler herhjemme og prisen kender jeg heller ikke.

Vinanmeldelse 4/7  

2015 Clos des Fous, Pucalán Arenaria, Aconcagua Valley, Chile

2015 Clos des Fous, Pucalán Arenaria, Aconcagua Valley, ChileAftenens første rødvin var selvfølgelig – fristes man næsten til at sige – på Pinot Noir og klart oversøisk i stilen. Det passede spot on, men var ikke amerikansk, som ellers var mit bud, men derimod vinen Pucalán Arenaria fra vinhuset Clos des Fous i Chile.

Clos des Fous opstod oprindelig som en skør idé blandt 4 venner, som var trætte af at høre på, at der ikke kunne laves god vin i Chile. De var selv alle født i Chile og troede meget på mere ukendte områder som Bio Bio, Itata og Cauquenes, så i 2008 startede de projektet Clos des Fous.

De 4 venner er Pedro Parra, Paco Leyton, Francois Massoc og Albert Cussen. Pedro kaldes ofte Dr. Terroir … et navn, han dog selv frabeder sig.

Med en universitetsuddannelse i terroir fra Institute Agronomique Nationale i Paris er han den eneste terroir-specialist, der arbejder uden for Frankrig, og han har haft en enorm indflydelse på kvalitetsudviklingen i Chilensk vin.

Han har konsulteret for Montes, De Martino, Concha y Toro, Matetic, Errazuriz, Koyle og Mont Gras samt en række fremtrædende Argentinske producenter. Han siger, at terroir handler mere om fornemmelse end om videnskab, men at det har taget ham en universitetsudannelse at finde ud af det.

Pedro har også tidligere arbejdet som terroir-konsulent Pierre Becheler i Bordeaux og har også arbejdet sammen med Louis-Michel Liger-Belair i Vosne-Romanée i Bourgogne … Pedros absolutte reference i dag.

Han var nu egentlig oprindelig jazzsaxofonist inden han startede sin vinøse levevej, som han i dag deler mellem arbejdet hos Clos des Fous samt arbejdet som terroir-specialist for vinmagere i Chile, Argentina, USA, Italien, Canada, Frankrig og Armenien.

Det er således også Pedro, som står bag Clos des Fous valg af marker, som netop ligger i nogle mere ukendte områder. Det er exceptionelle terroirs, hvor jordbund, topografi og klima spiller optimalt sammen med udvalgte druesorter, hvor der kan skabes vine, der opnår personlighed og naturlig balance med mindst mulig indgriben.

Udover Clos des Fous projektet deltager Pedro også i andre projekter, bl.a. Altos las Hormigas og Aristos i Chile, sidstnævnte sammen med Louis-Michel Liger-Belair fra Château de Vosne-Romanée.

Så er der Francois Massoc, som er uddannet ønolog i Beaune i Bourgogne, hvor han også – som Pedro – har arbejdet sammen med bl.a. Louis Michel Liger-Belair og Munir Saouma.

Han regnes i dag for en af Chiles bedste ønologer, og har udover uddannelsen som vinmager også en kandidatgrad indenfor økonomi og vin. Ved siden af Clos des Fous projektet arbejder han i dag som konsulterende ønolog, primært i Chile.

Paco Leyton er også ønolog og vinavler. Han tog hans ønologiske uddannelse på Pontificia Universidad Católica i Chile og har siden arbejdet som vinavler og konsulent i Chiles sydligste vinregion Malleco, hvor han har lavet banebrydende arbejde med Pinot Noir.

Sluttelig er der Albert Cussen, som vel kan kaldes projektets administrator. Albert har involveret sig i Clos des Fous med sit hjerteblod efter en strålende karriere i den chilenske forretningsverden, hvor han var administrerende direktør for mange chilenske virksomheder og direktør i mere end 7 år i for vinimperiet Concha y Toro.

Derudover ejer Albert den større vinmark Pucalán Vineyard i Aconcagua, hvor han har plantet Pinot Noir.

Og netop Pucalán Vineyard indgår i de marker, som de fire venner anvender til Clos des Fous vinene. De har samlet fundet 41,5 hektar vinmarker spredt udover områderne Aconcagua, Cachapoal, Bio Bio, Itata og Malleco, nemlig markerne Pucalán Vineyard, Grillos Cantores Vineyard, Bio Bio Coast Vineyard, Tato Vineyard, 1914 Vineyard og Traiguen Vineyard.

Clos des Fous lavede deres første vine i 2010 og vinene laver og flasker de hos MDA Wines, som ligger i Santiago. Det er et firma, som har specialiseret sig i at producere og sælge vin for andre vinbønder, men ellers findes der ikke de store oplysninger om dette selskab.

Denne Pucalán Arenaria er lavet med Pinot Noir druer fra en 4 hektar stor vinmark i Aconcagua Costa, der ligger blot 7 kilometer fra Stillehavet.

Marken er anlagt af Pedro Parra i 2007 med topkloner af Pinot Noir fra Gevrey-Chambertin og Vosne-Romanée plantet med meget stor beplantningstæthed. Tætheden giver større konkurrence mellem planterne og får dem til at søge dybere med rødderne.  Dette er helt efter Parras filosofi, da han mener, at det er i dybden, vinene henter energi og mineralitet.

Pucalán Arenaria har gæret i store kar af beton og derefter undergået malolaktisk gæring og modning i nye franske egetræsfade i 18 måneder.

Duftmæssigt er det en solrig Pinot Noir med en smule eukalyptus, voldsom megen eg og byder ellers på kirsebær, er lidt gæret i frugten, måske endda lidt overmoden, har rosmarin, hostesaft, medicinskab og virker faktisk også lidt stærk i alkoholen.

I munden er der den oversøiske sødme, kanel, vanilje, fede og solmodne frugt, peber, fennikel, nelliker og samtidig mærker jeg også alkoholen i smagen. Det er lidt overdone vin … alt for megen kirsebær og alkohol, så jeg synes, at det skuffer lidt.

Forhandles af Bichel Vin, hvor en flaske koster 280 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

2016 Julien Cécillon, Viognier Invictus, Rhône, Frankrig

2016 Julien Cecillon, Viognier Invictus, Rhône, FrankrigByggemødet startede med denne hvide Viognier Invictus fra vinhuset Cave Julien Cecillon … et lille vinhus drevet af amerikanske Nancy Kerschen og franskmanden Julien Cécillon.

Julien Cécillon er fra Tournon sur Rhône og er nevø af Jean Louis Grippat. Han havde mødt Nancy i flere forskellige sammenhænge og besluttede i 2011 selv af gå i gang med at lave vin, og det blev dermed starten på Cave Julien Cécillon. Vinhuset ligger i Juliens hjemby Tournon sur Rhône lige syd for Crozes-Hermitage.

Nancy er uddannet sommelier, mens Julien Cécillon – som I kan se på billedet ovenover – er uddannet vinmager og han har tidligere arbejdet hos Yves Cuilleron, Christophe Curtat, Fabrice Gripa, JC Cellars, Clos du Val, Saintsbury, Indevin og Saronsberg.

De har selv lidt marker i Saint Joseph og Crozes-Hermitage, men opkøber derudover også druer fra andre vinavlere i området og er således også negociantproducent. Druerne skal dog være dyrket efter bæredygtige principper med respekt for miljø og terroir.

Denne Viognier Invictus er produceret første gang i denne årgang 2016 og druerne kommer fra 2 forskellige granitholdige marker i Rhône. Den ene mark kaldes Les Turcs og ligger ved Ardoix i Ardèche og den anden mark hedder Le Gât og ligger tæt på vingården i Tournon sur Rhône.

Vinen er lavet på rustfrie ståltanke, men 2/3-dele er lagret på egetræsfade og resten er lagret i ståltankene. Der er alene produceret 3.500 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er der lidt fersken, en smule astronaut-is, svage blomsternoter, sød og aromatisk … har måske endda lidt duft af muskat, men ikke så kraftig og dyb i duften.

Smagsmæssigt er det egentlig svært at fange, at der er tale om en Viognier vin, som har været på fad … eller i hvert fald delvis på fad, for der er ingen stor fedme, som man ellers typisk finder i det nordligere Rhône, men derimod jern, grønne elementer, lidt grape og bitterhed, krydret og ganske vag i syren.

Forhandles af Risgaard Vinhandel, men prisen kender jeg ikke.

Vinanmeldelse 4/7  

2012 Weingut Villa Hochdörffer, Godramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken, Pfalz, Tyskland

2012 Weingut Villa Hochdörffer, Godramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken, Pfalz, TysklandGodramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken hedder næste vin, der kommer fra Weingut Villa Hochdörffer. Det er et lille familieejet vinhus, der ligger i den lille by Landau-Nußdorf i Pfalz.

Familien Hochdörffer, som vi kan se på billedet ovenover, er 6. og 7. generation, så det er en familien med stolte traditioner omkring vinproduktion. Det er farmand  Hans Martin Hochdörfer, som ejer vingården, men de 3 børn deltager også i driften. Det er dog primært sønnen David, som hjælper faderen med produktionen i vinkælderen.

Samlet ejer de 40 hektar vinmarker, hvor de fleste marker har været ejet af familien igennem alle generationerne og ligger ved byerne Nußdorf, Frankweiler og Godramstein. De bedste marker er Nußdorfer Kaiserberg, Nußdorfer Herrenberg, Frankweiler Biengarten og Godramsteiner Münzberg.

Udover vinproduktionen driver familien også et lille Bed & Breakfirst, hvor man kan leje værelser … og de lejer endda også plads ud til autocampere midt i en af markerne.

Og så har deres smukke datter Anna Hochdörffer- som på billedet ovenover sider lige mellem sine brødre – også i 2012 deltaget i konkurrencen om at blive den 64. deutsche Weinkönigin. Hun vandt ikke, men blev dog blandt de 3 bedste … kun overgået af vinbloggerens favorit Julia Bertram.

Weingut Villa Hochdörffer laver vinene i de serierne Gutswein, Terriorwein og Lagenwein … denne Godramsteiner Münzberg Spätburgunder Kabinett Trocken er en Lagenwein, som er lavet med etiketten i 2 udgave … denne helt almindelige og så en, som hylder datterens deltagelse i kampen om deutschen Weinprinzessin samme år.

Vinen er vinificeret med gæring ved omkring 20 grader i rustfrie ståltanke og har efter endt fermentering været lagret på franske barriques, men hvor lang tid fremgår dog ikke. Der er alene 0,2 gram restsukker pr. liter.

Duftmæssigt byder vinen på lidt nelliker, kardemomme, kirsebær, blåbær og er dermed en lidt mørkere Spätburgunder. Derudover lidt våde fjer … i mangel af bedre beskrivelse samt lidt bagepulver. Der er ingen kostald eller ultralette elementer.

I munden er vinen meget jernholdig og syrlig, men måske knap så mørk i smagen, som duften ellers indikerede, Der er hindbær, ribs, hvid peber, letflydende og lidt en no-nonens vin, hvor der savnes lidt dybde og flere nuancer. Alderen på 6 år kan ingenlunde mærkes, for syren er bestemt meget dominerende.

Købt i Tyskland for 15,50€ … svarende til 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7