Tag-arkiv: 2½

2015 Teatro Latino, Mescà Rosso Puglia IGP, Puglia, Italien

2015 Teatro Latino, Mescà Rosso Puglia IGP, Puglia, ItalienMin afdøde mor sagde altid, at man kommer længst med sandheden … og sandhed som begreb er noget vi alle intuitivt forstår, men ikke nødvendigvis klogere af at få forklaret. Men spørgsmålet er vel, om en given antagelse er sand eller falsk, kan være subjektiv ud fra den enkeltes smag.

Men denne Mescà Rosso Puglia IGP fra Leonardo Vianello og Anna Lora i det moderne vinhus Teatro Latino er i sandhed ikke en særlig god vin.  Og så igen vil andre se en anden sandhed, fx har enkelte kunder hos Winefamly – der forhandler vinen – givet vinen ratings på 99/100 og sågar 100/100. Det er i sandhed – for jeres flittige vinblogger – ganske uforståeligt på alle planer. Men sådan kan vin også være … altså dele vandene og dét er jo en absolut sandhed.

Nå, men vi er jo tidligere stødt på vinhuset Teatro Latino, der jo ikke er et traditionelt vinhus, idet de ikke selv ejer vinmarker eller vineri, men i stedet opkøber deres druer. Det gør de hos vinavlere i forskellige områder af i Italien, men primært i Veneto, Abruzzo, Puglia samt Sicilien, mens de selv holder til i Soave området … ved byen San Bonifacio øst for Verona.

Teatro Latino er grundlagt i 2014 af Leonardo Vianello, og han driver den lille virksomhed sammen med Anna Lora, der står for marketing og salg. Det er dog alene en del af Leonardos større firma Vianello Wines, som også omfatter salg af vine fra Perini, Dante Rivetti, Pisoni og så Bennati.

Og det er netop Benatti brødrene, som laver vinene, som sælges under navnet Teatro Latino, Benatto ligger nemlig ikke så langt fra Teatro Latino i San Bonifacio

Brødrene Paolo, Giorgio & Claudio Bennati holder nemlig til på Casa Vinicola Bennati i Cazzano di Tramigna. Det er en traditionel 140 år gammel vingård, der til dagligt producerer masser af Veneto vine under forskellige brands.

Målet for Teatro Latino er at lave billige kvalitetsvine, som afspejler de områder, hvor vinen kommer fra.  Vinene er opdelt i to serier, nemlig I Classici og La Tradizione … og denne Mescà Rosso Puglia IGP kommer fra den klassiske serie.

Navnet Mescà er afledt af ordet Mesckà, som i Apulien er dialekt for ordet blandet, for vinen er netop blandet af forskellige lokale druer, herunder Primitivo og derudover også den internationale Cabernet Sauvignon. Der er dog ingen oplysninger om produktionen, men vinen har helt klart være lagret på egefade.

For i næsen er der godt med kanel, men også en underlig, sjov og parfumeret duft med sæbe, blomster, sød tobak, chokolade, tørret mørk frugt, marmelade, mint og eukalyptus. Duften virker overparfumeret, oversød og en anelse skæv.

Smagsmæssigt er der også lidt en underlig oplevelse, for tanninerne er egentlig ganske tørre, men så skal du lægge en portion sødme oveni, sæbe og parfume, søde krydderier og samlet bliver det hverken balanceret, elegant eller sammenhængende. Jeg kan ikke omgå sandheden … den smager sgu ikk’ godt.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster beskedne 70,01 kr. mod en normalpris omkring 139 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2010 MGM Mondo del Vino, Zîronda Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2010 MGM Mondo del Vino, Zîronda Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienJeg har tidligere smagt Amarone fra MGM Mondo del Vino. Dengang var det deres Soprasasso Amarone della Valpolicella fra supermarkedernes store hylder, men her er det deres Zîronda Amarone della Valpolicella.

Mondo del Vino – vinens verden – er oprindelig startet i 1991 … og MGM er forbogstaverne fra efternavnene på de tre grundlæggere Alfeo Martini, Roger M. Gabb og Christoph Mack. De var alle tre henholdsvis ønologer/vineksperter og slog pjalterne sammen for at producere innovative italienske vine.

Der er ikke tale om et vinhus med egne marker, men et industrielt foretagende … et stort aktieselskab med en aktiekapital på 10 mio. euro. De opkøber druerne hos forskellige vinavlere, har ansat et stort team af vinmagere, producerer vinene og sælger dem under en række forskellige brands. Og det var været en stor succes.

Siden 1991 har MGM Mondo del Vino formået at investere i teknik og professionalisme med så stor succes, at kun få andre italienske vinproducenter har kunnet følge med.

Vinfirmaet er således i dag blandt de 15 største producenter i Italien med en produktion på over 25 millioner flasker hvert år og små 4,5 millioner 3 liters Bag-in-Box. Alt fra billige Amaroner, Bag-in-Box vine til vine som fx denne Barolo. Der eksporteres til ikke mindre end 55 forskellige lande.

MGM Mondo del Vinos har et ultramoderne vineri fyldt med “state-of-the-art” udstyr, placeret på en stejl bjergskråning midt i landsbyen Priocca tæt på Asti i Piemonte. Det er bygget således, at tyngdekraften transporterer vinen igennem de forskellige etaper af produktionen.

Selve vineriet er delvist omlagt til grøn energi og der arbejdes målrettet med miljøbeviste dyrknings- og produktionsmetoder. Det lyder jo meget fint … men selve vineriet ligner nu en stor industriel fabrik, og der er ikke meget charme eller idyllisk vingård over Mondo del Vino.

MGM har nogle af Italiens bedste ønologer ansat, så som Gaetane Carron og Scipione Giuliani. Dog arbejder det faste team også sammen med et team af flying winemakers til hver ny høst for at få inspiration og input.

MGM Mondo del Vino arbejder over hele Italien, men har som sit speciale Piemonte, Emilia Romagna og Veneto i nord og det meste af Syditalien. De producerer faktisk en hel del vine fra specielt Puglia og Sicilien. Men der er også vine fra Toscana … ja faktisk fra hele Italien. Nogle er endda blot italienske vine uden angivelse af vinområde.

Vinene markedsføringer under 22 forskellige mærker/brands, bl.a. Soprasasso, Itenera, Riva Leone og mange flere. Og så står de altså også bag denne Zîronda Amarone della Valpolicella, som er lavet på 85% Corvina, mens resten er et mix af Corvinone, Rondinella og Molinara.

Druerne kommer fra vinstokke med en gennemsnitsalder på 20 år og er høstet med et udbytte på 80 til 90 tons druer pr. hektar. Efter høst tørres druerne på stråmåtter i 120 dage.

Efter tørreprocessen er mængden reduceret med omkring 40%, hvorefter druerne presses, gæres i 30 dage, hvoraf de 12 dage foregår som koldgæring. Derefter lagres vinen efterfølgende på brugte fade af fransk eg eller de klassiske store slovenske egefade. Vinen hviler på flaske i 12 måneder.

I forehold til foregående Amarone, så er denne mere ærketypisk i næsen, mere landlig og frugtrig med mere tyngde, overmodne fede blommer, nærmest en smule til den vamle side, så nyd den endelig ikke for varmt. Der er også lidt lakrids samt noget, der kan minde om en gammel afsyret kommode … jeg er sgu ærlig talt ikke særlig vild med duften.

Smagsmæssigt? Tja, hvad skal jeg sige? Der er syre, peber og samtidig er det en varm og solrig vin. Den bider lidt af mig og er ikke specielt elegant eller sammenhængende.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske i dag koster 250 kr. Den er nogle gange set på tilbud til 125 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2011 C&G Marano, La Scala Amarone della Valpolicella, Veneto, Italien

2011 C&G Marano, La Scala Amarone della Valpolicella, Veneto, ItalienDenne La Scala Amarone della Valpolicella er lavet for Gamafood SRL af C. & G. aka C&G Marano, der ligger i Marano di Valpolicella.

Det bliver vi måske ikke meget klogere af, for det er sgu ærlig talt svært at finde oplysninger om producenten C&G Marano. Ser vi på Gamafood SRL er det et firma, der ligger i Peschiera del Garda og opererer indenfor fødevarer … altså mad og vin. De sælger bl.a. vine fra en række kendte producenter og laver tilsyneladende også selv en række vine, som de får produceret hos lokale producenter.

Med C&G Marano bliver det straks mere svært, for jeg kan ikke finde de store oplysninger om firmaet, som dog tilsyneladende laver vine fra flere steder i Italien, herunder Veneto, Sicilien og Abruzzo.

En hollandsk hjemmeside skriver dog, at der er tale om en vingård, som er grundlagt tilbage i 1886 og ligger imellem Marano di Valpolicella og Valgatara. Den drives af Luigi – efternavn ukendt – som er 4. generation på vingården.

De laver dels vine fra egne marker, men har også langtidskontrakter med vinavlere i både Soave, Bardolino, Valpolicella og Gambellara og landmænd fra andre områder i Italien, bl.a. Puglia, Abruzzo og Sicilien. Vinene produceres både i vinkældre i Valpolicella samt Puglia.

Nå, men her er det så en vin, som er lavet for Gamafood SRL … vinen hedder La Scala Amarone della Valpolicella. Vinen skal jævnfør importøren være lavet på 70% Corvina, 25% Rondinella samt 5% Molinara. Druerne høstes i begyndelsen af oktober, hvorefter de tørres på stråmåtter til begyndelsen af februar, hvor de har tabt 35–-40% af deres vægt.

Druerne afstilkes efterfølgende, presses, og mosten lægges på store slovenske egetræsfade, hvor gæringen sættes i gang. Efter 45-50 dage er førstegæringen slut, og vinen overføres til egetræsfade på 30-–40 hektoliter, hvor den lagres 25-–35 måneder, mens den malolaktiske gæring finder sted.

Afslutningsvist tappes La Scala Amarone della Valpolicella på flaske hvor den lagrer yderligere 6 måneder inden frigivelse til salg.

Duftmæssigt vil jeg aldrig ha’ gættet på, at dette er en Amarone, for næsen er ganske syrlig, stram italiensk syre, men der er dog også lidt blommer, svedsker, eg, blæk, kul og vinen er en anelse lukket i udtrykket. Det er på ingen måder en fyldig og overmoden vin, hvilket jo i og for sig kan være ganske udmærket.

Smagsmæssigt er den dog kedelig og flad … og har samtidig masser af alkohol, lidt kanel og chokolade. Uha, den bider også lidt af mig, selvom eftersmagen egentlig er ganske lang … blot ikke særlig behagelig.

Fundet hos VildMedVin, hvor en flaske koster 295 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2012 Bodegas Piqueras, Castillo de Almansa Reserva, Castilla-La Mancha, Spanien

2012 Bodegas Piqueras, Castillo de Almansa Reserva, Castilla-La Mancha, SpanienVi fortsætter i det spanske, og vi er atter tilbage hos Bodegas Piqueras og denne gang med vinen Castillo de Almansa Reserva.

Vinhuset holder til i byen Almansa under appellationen DO Almansa i Castilla-La Mancha området og er grundlagt tilbage i 1915, hvor bedstefar Luis Piqueras López begyndte at sælge sin vin i store jugs til folk i byen.

I 1927 satsede han 8 pesetas i julelotteriet og vandt en sum penge, som han straks investerede i et moderne vineri. I dag ejes Bodegas Piqueras fortsat af familien, nemlig af 3. generation i form af brødrene Angel og Juan Pablo samt 4. generation med Angels sønner Pablo og Javier. Det er i øvrigt Angel Bonete Piqueras på billedet ovenfor.

Familen har gennem årene investeret massivt, bl.a. købt ejendommen Finca Los Timonares i 2001 og bygget et 22.500 kvadratmeter stort og moderne vineri med en kapacitet på 3 millioner liter vin og plads til hele 3.500 egefade.

Vingården har over 200 hektar egne marker, bl.a. fordelt på markerne ved Finca Los Timonares og Finca Los Cuchillos.

Derudover har vingården indgået aftaler med lokale vinavlere om at aftage druer fra yderligere 500 hektar marker.

Det betyder også en ganske stor produktion på over 2 millioner flasker vin om året, hvilket gør Bodegas Piqueras til en af de største vingårde i Almansa området. Deres vine eksporteres da også til mere end 25 lande verdenen over.

Der laves 4 serier af vine, nemlig El Abuelo, Piqueras, Valcanto samt Castillo de Almansa. Fra sidstnævnte er det husets Reserva, som er lavet på 50% Monastrell, 30% Garnacha samt 20% Tempranillo.

Hver druesort vinificeres separat, bl.a. med særskilt maceration og gæring. Fermenteringen sker i rustfrie ståltanke, hvor der sker flere filtreringer for at fjerne bærmen. Vinen opbevares i ståltankene i 8-10 måneder inden lagring på amerikanske egefade i 12 måneder, hvorefter vinen igen filtreres og tappes på flasker. Der lagrer vinen så yderligere 9-12 måneder.

Næsen er krydret med eukalyptus, mellemrøde bær, lidt cigaræsker, eg samt en lidt skarp syre. I munden er der en skarp og lidt kedelig vin, hvor syren synes kantet og lidt pebret.

Forhandles af Glud Vin, hvor prisen er 95 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7   

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigOg med næste vin … en Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône bliver vi såmænd hos ståltankene i det store kooperativ Cave Saint-Marc aka Cooperative Agricole de Vinification Saint-Marc.

Denne Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône er lavet på 60% Grenache og 40% Syrah, men der findes ingen oplysninger omkring vinifikationen. Det eneste jeg har kunnet finde er, at vinen fås i både almindelig 0,75 liter flaske eller som bag-in-box aka BIB på enten 5 eller 10 liter.

Vi springer derfor direkte til smagsnoterne, hvor den duftmæssigt er virkelig overmoden. Den virker brun og overmoden, 40, fed og færdig, men den virker ikke brun eller orange i farven, men duftmæssigt bliver det faktisk lidt vammelt. Midt i det overmodne kan der fornemmes en lille grøn note og en snert lakrids, men de må føle sig lidt isolerede blandt det overmodne.

I munden er vinen dog ikke overmoden, men derimod syrlig og skarp … faktisk slet ikke spor venlig. Tanninerne er til stede, men det bliver samlet lidt en underlig vin med overmoden næse og skarp, skrap samt ubalanceret smag.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, Italien

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, ItalienTirsdagsklubben på jobbet bød på et syditaliensk sip … eller rettere to sip, nemlig to vine fra vinhuset Le Vigne Di Sammarco, der ligger i byen Cellino San Marco omkring 10-12 kilometer nordvest for Lecce på Italiens hæl. Og den første blev denne Salice Salentino DOP.

Jeg smagte for et par måneder siden en 2015 Primitivo IGP Salento fra samme vinhus. Den var jeg såmænd ikke synderlig imponeret af og gav også kun vinen beskedne 3 Thumbs Up. Og lad mig fluks afsløre, at dagens to vine ikke ændrer meget fra mit første møde med Le Vigne Di Sammarco.

Vinhuset drives af familien Rizzello, der har været vinbønder i byen gennem 4 generationer og siden 1972 har flasket og solgt deres egne vine på lokalt samt internationalt.

I dag er det Marco Pompilo Rizzell, som ejer gården, men det er nu børnene – som vi ser ovenfor – der i dag står for driften af vingården.

Le Vigne di Sammarco har samlet omkring 180 hektar jord, hvor familien dyrker druesorterne Primitivo, Negroamaro, Malvasia Nera og Susumaniello samt de hvide Verdeca, Chardonnay, Malvasia Bianca og Fiano Minutolo.

Det bliver til ikke mindre end 20 forskellige vine, herunder altså denne Salice Salentino DOP, som er lavet på 80% Negroamaro samt 20% Malvasia Nera. Lavet med maceration i 6-7 dage og alene fermenteret samt lagret på rustfrie ståltanke.

I næsen er vinen ganske urtet og nærmest sprittet … der er virkelig aroma af alkohol kombineret med et møde mellem granatæbler og brombær, hospitalsudstyr, gazebind og lidt mentol. Jeg bryder mig ikke vildt meget om duften.

Og smagen – uha – er både syrlig og sød. Det er marmelade, vandet og læskende. Ved ikke, hvad jeg skal sige … ikke særlig indbydende, så det bliver et PAZZZ fra mig,

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2006 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Fleur Lartigue, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigJeg ville fredag forkæle mig selv en smule med lidt god vin og fandt denne 2006 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue i vinkøleskabet. Mission failed … den skuffer sgu. Endda big time.

Château Fleur Lartigue er et ganske lille og undseelig vinslot, som ligger i Saint-Émilion. Det har gennem 40 år været ejet af samme familie og så vidt jeg kan se, så er det ejet af monsieur Farges og mademoiselle Chantureau. Sammen ejer de beskedne 2,9 hektar vinmarker, som er beliggende i den sydlige del af kommunen Saint-Emilion, i forlængelse af det berømte Château Monbousquet.

På marker dyrkes der 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc fra vinstokke, som er mellem 35-40 år. Det giver basis for en produktion af 135 hektoliter vin hver år eller omkring 18.000 flasker vin.

Vinene fra Château Fleur Lartigue produceres hos Union de Producteurs de Saint Emilion. Det er er kæmpestort kooperativ, som holder til på adressen Lieu-dit Haut Gravet i den smukke UNESCO bevaringsværdige middelalderby Saint-Émilion og netop blandt mange rigtige vinslotte.

Men smuk og bevaringsværdig kan man just ikke sige om kooperativets ejendom, som er en lang, grå kontor- og fabriksbygning, hvor der laves masser af vin under en masse forskellige brands og fra nogle af de mange, små og mere ukendte vinslotte.

Selve kooperativet er grundlagt helt tilbage i 1931, hvor initiativtageren og agronomen Robert Villepigue kom med den dengang meget innovative idé, at man skulle slå pjalterne sammen i oprettelse af et kooperativ for at stå stærkere i den daværende økonomiske krise i 1930’erne.

I starten var det alene 6 vinavlere, som indgik i kooperativet i 1931, og de lavede i fællesskab deres første vin i 1932, og har nu i over 80 år produceret vin fra dets omkring 170 medlemmer.

Medlemmer kommer fra alle AOC Saint-Émilion områderne; Saint-Émilion, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Hippolyte, Laurent-des-Combes, Saint-Pey-d’Armens, Vignonet og Saint-Sulpice-de-Faleyrens.

Union de Producteurs de Saint-Émilion producerer i dag vin fra mere end 800 hektar vinmarker i Saint-Émilion, hvilket er lidt mere end 12% af hele produktionen i AOC Saint-Émilion.

Vinene markedsføres under en lang række navne, både som slotsvine og vine, som blot sælges under et navn/brand. En af slotsvinene er denne Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru. Omkring 56% af produktionen betegnes som slotsvine.

Der laves omkring 5 millioner flasker vin på kooperativet … og ikke mindre end 8.000 flasker i timen. Bare i perioden 2000-2003 investerede kooperativet 15 millioner €, så der er tale om en virkelig stor forretning.

Denne Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue er lavet på 81% Merlot og 19% Cabernet Franc. Vinen er lavet med 20-30 timers maceration og efter fermenteringen lagret på barriques i 12-18 måneder med omkring 20-40% nye fade.

I næsen virker vinen faktisk lidt træt og lukket. Der er godt med blæk og blyanter, moden – men syrlig – frugt, som næsten bliver en smule balsamisk. Det er sure kirsebær, røg, tør jord og egetræ. Men mest af alt lukket og træt.

I munden er vinen dog fortsat i live … der er sgu både godt med syre og tanniner. Det er dog ikke helt lykkesagligt, for smagen er også lidt i ubalance, og det er ikke særligt indbydende. Frugten er lidt falmet og det er mest modne blommer. Sådan en Bordeaux burde uden problemer kunne klare en alder på 11 år, men denne halter sgu på den ene ben og det andet ben har også nogle snitsår.

Har ikke fundet en pris for vinen herhjemme.

Vinanmeldelse 2,5/7 

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, Italien

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell'Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, ItalienFor en måneds penge siden smagte og skrev jeg om en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna. Nu er den gal igen … blot med en hvid, sød Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce.

Der står også både Vino Frizzante – Bianco – Dolce samt Perlwein – White – Sweet bag på Cavicchioli vinen og så har I måske allerede en idé om, hvilken type vin vi her har i glasset.

Druerne er en skøn blanding af mange forskellige varianter af Lambrusco druen og fra en lang række marker omkring Cavicchioli i Prospero.

Vinen er lavet på store rustfrie ståltanke og efter den alkoholske fermentering sker andengæringen på tanke efter charmatmetoden i 4-5 dage ved 12-14 grader. Alkoholprocenten ligger på beskedne 7,5%.

Og det er en vin, som giver en flashback til slutningen af 1980’erne, hvor Sun Lolly tonede frem med deres trekantede, grønne sodavandsis. Champagne stod der dengang på isen … men da Champagne jo er en beskyttet titel, så hedder den grønne Sun Lolly i dag Vindrue.  Det kan jo også være meget passende, når man skal beskrive en vin.

Næsen er dog mest søde æbler og søde pærer … ikke så meget andet. Det skulle dog lige være en sjat hyld og ellers godt med sødme. Smagen er ren grøn Sun Lolly. Det er ganske sødt og nærmest saftevand, selvom der dukker lidt op, som godt kan minde om vin. Men alt, alt for sødt til mig.

Købt i Fakta, hvor en flaske kostede mig 35 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2015 Les Grands Chais de France, Henri Gaillard Côtes de Provence, Provence, Frankrig

Når man nu lige er blevet fascineret af en rosé, hvorfor så ikk’ lige komme ned på jorden igen? Tænkte, at denne Henri Gaillard Côtes de Provence til 25 kr. i Fakta måske kunne være sjov at smage efter den fremragende Rosato fra Tenuta delle Terre Nere.

For her har vi virkelig fat i en af de store industrielle producenter, nemlig Les Grands Chais de Franc aka Le Groupe GCF, som vi herhjemme nok mest kender som firmaet bag de ikoniske J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Arthur Metz og nu tilsyneladende også Henri Gaillard.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og her også fra Provence.

Og Le Groupe GCF er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del.

Firmaet har i dag 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Denne rosé er der ikke mange oplysninger om. Nogle steder fremgår det, at den er lavet på ren Grenache og andre steder et blend på 30% Grenache, 20% Syrah, 30% Cinsault, 10% Tibourenc og 10% Mourvèdre.

Vinen er opkaldt efter Henri Gaillard, som var en vinhandler/broker i Provence, men kom fra en gammel vinfamilie fra Languedoc. Han stod i spidsen for opkøb fra nogle af de store producenter og var kendt af alle vinbønder.

Om det blot er en historie, eller om det blot er markedsføringsgejl, skal jeg være usagt. Jeg har desværre ingen yderligere info om produktionen af vinen, men måske kommer den fra flaskelinjen på billedet ovenfor.

I glasset er vinen egentlig helt fint Provence bleg … mens næsen byder på lidt Fun jordbærsaftevand, let sødme, en lille smule grape og ellers ganske neutral. Der er dog en lille lidt stikkende og ganske speciel note, som er ganske anderledes og jeg ikke kan identificere.

Smagsmæssigt lidt vandet og anonym med lidt jordbær og lette kirsebær, men det forsvinder hurtigt, Hvor forsvandt den hen? Men omvendt … til 25 kr. kan det sagtens drikkes koldt på terrassen.

Købt i Fakta til 25 kr.

Rating 2,5/7    

2015 Babylon’s Peak Private Cellar, Shiraz-Grenache, Western Cape, Sydafrika

Sidste brik … sidste smageglas blev sydafrikansk, nemlig en Shiraz-Grenache solrig vin fra vinhuset Babylon’s Peak Private Cellar, der ligger i dalen Paardeberg mellem Malmesbury og Paarl i Western Cape provinsen i Sydafrika, et område kendt som Swartland på grund af den mørke og rige jord.

Vinhuset drives af Basson familien, som har ejet vingården gennem fire generationer. Det er grundlagt i 1919 og var tidligere kendt under navnet Nooitgedacht, men hedder i dag Babylon’s Peak efter det gamle bjerg, som kaldes Babylonstoren og kan ses fra vinhusets marker. Det ses også i baggrunden på det øverste foto.

Der findes dog også et vinhus, som hedder Babylonstoren i nærheden, men det har intet af gøre med Basson familiens Babylon’s Peak Private Cellar.

På Nooitgedacht lavede familien egentlig egne vine frem til 1948, hvorefter produktionen stoppede. De deltog i stedet for i oprettelsen af et kooperativ, som de selvfølgelig også leverede deres druer til.

I år 2000 besluttede Stephan Basson dog, at vinkældrene skulle renoveres, således der igen kunne laves egne vine på den gamle vingård. En ny start og med nyt navn … Babylon’s Peak Private Cellar var en realitet i 2003. Og allerede første årgang fik husets vine dobbelt guld.

Stephan Basson har specielt en forkærlighed for vine på Chenin Blanc og Shiraz, som han mener passer bedst til jorden omkring vingården, men derudover fokuserer han også på Rhône inspirerede vine og dyker således også Mourvédre, Grenache og Viognier.

Vinstokkene er sat på granitrige skråninger, hvilket bl.a. er med til at holde udbyttet naturligt nede. Klimaet er det samme som man finder ved Middelhavet. I snit kommer der 600 mm regn om året, og dagstemperaturerne ligger mellem 25 og 35 grader, mens de om natten ligger mellem 12 og 18 grader.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar Babylon’s Peak Private Cellar har, men vil gætte på, at det er en del, for udover druerne til egenproduktionen, så leverer vingården også druer til den større producent Swartland Winery.

Udover vinproduktionen så tilbyder gården også på B&B.

Denne er på Shiraz-Grenache – fordeling dog ukendt. Vinen er lavet ved, at druerne efter høst sættes et døgn i kølerum inden stilkene fjernes og druerne presses med en 48 timers maceration før gæringen. Derefter lagres vinen på egefade, men hvor lang tid er heller ikke oplyst.

Næsen byder på fed, mørk frugt … vi snakker marmelade, tæt, overmoden med sødme, vanilje, kanel, eg, fad og lidt urter. I munden også lidt af en kraftkarl, tæt og tør. Peberet svier nærmest lidt og alkoholen bider. Haps, haps.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor en flaske koster 70 kr.

Rating 2,5/7