Tag-arkiv: 2½

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, Frankrig

2015 Cave Saint-Marc, Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône, Rhône, FrankrigOg med næste vin … en Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône bliver vi såmænd hos ståltankene i det store kooperativ Cave Saint-Marc aka Cooperative Agricole de Vinification Saint-Marc.

Denne Rhône Rive Gauche La Croix de Jardine Côtes du Rhône er lavet på 60% Grenache og 40% Syrah, men der findes ingen oplysninger omkring vinifikationen. Det eneste jeg har kunnet finde er, at vinen fås i både almindelig 0,75 liter flaske eller som bag-in-box aka BIB på enten 5 eller 10 liter.

Vi springer derfor direkte til smagsnoterne, hvor den duftmæssigt er virkelig overmoden. Den virker brun og overmoden, 40, fed og færdig, men den virker ikke brun eller orange i farven, men duftmæssigt bliver det faktisk lidt vammelt. Midt i det overmodne kan der fornemmes en lille grøn note og en snert lakrids, men de må føle sig lidt isolerede blandt det overmodne.

I munden er vinen dog ikke overmoden, men derimod syrlig og skarp … faktisk slet ikke spor venlig. Tanninerne er til stede, men det bliver samlet lidt en underlig vin med overmoden næse og skarp, skrap samt ubalanceret smag.

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 99 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7 

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, Italien

2014 Le Vigne Di Sammarco, Salice Salentino, Puglia, ItalienTirsdagsklubben på jobbet bød på et syditaliensk sip … eller rettere to sip, nemlig to vine fra vinhuset Le Vigne Di Sammarco, der ligger i byen Cellino San Marco omkring 10-12 kilometer nordvest for Lecce på Italiens hæl. Og den første blev denne Salice Salentino DOP.

Jeg smagte for et par måneder siden en 2015 Primitivo IGP Salento fra samme vinhus. Den var jeg såmænd ikke synderlig imponeret af og gav også kun vinen beskedne 3 Thumbs Up. Og lad mig fluks afsløre, at dagens to vine ikke ændrer meget fra mit første møde med Le Vigne Di Sammarco.

Vinhuset drives af familien Rizzello, der har været vinbønder i byen gennem 4 generationer og siden 1972 har flasket og solgt deres egne vine på lokalt samt internationalt.

I dag er det Marco Pompilo Rizzell, som ejer gården, men det er nu børnene – som vi ser ovenfor – der i dag står for driften af vingården.

Le Vigne di Sammarco har samlet omkring 180 hektar jord, hvor familien dyrker druesorterne Primitivo, Negroamaro, Malvasia Nera og Susumaniello samt de hvide Verdeca, Chardonnay, Malvasia Bianca og Fiano Minutolo.

Det bliver til ikke mindre end 20 forskellige vine, herunder altså denne Salice Salentino DOP, som er lavet på 80% Negroamaro samt 20% Malvasia Nera. Lavet med maceration i 6-7 dage og alene fermenteret samt lagret på rustfrie ståltanke.

I næsen er vinen ganske urtet og nærmest sprittet … der er virkelig aroma af alkohol kombineret med et møde mellem granatæbler og brombær, hospitalsudstyr, gazebind og lidt mentol. Jeg bryder mig ikke vildt meget om duften.

Og smagen – uha – er både syrlig og sød. Det er marmelade, vandet og læskende. Ved ikke, hvad jeg skal sige … ikke særlig indbydende, så det bliver et PAZZZ fra mig,

Forhandles af Glud Vin, hvor en flaske koster 119 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2006 Union de Producteurs de Saint-Émilion, Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, Frankrig

2006 Château Fleur Lartigue, Saint-Émilion Grand Cru, Bordeaux, FrankrigJeg ville fredag forkæle mig selv en smule med lidt god vin og fandt denne 2006 Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue i vinkøleskabet. Mission failed … den skuffer sgu. Endda big time.

Château Fleur Lartigue er et ganske lille og undseelig vinslot, som ligger i Saint-Émilion. Det har gennem 40 år været ejet af samme familie og så vidt jeg kan se, så er det ejet af monsieur Farges og mademoiselle Chantureau. Sammen ejer de beskedne 2,9 hektar vinmarker, som er beliggende i den sydlige del af kommunen Saint-Emilion, i forlængelse af det berømte Château Monbousquet.

På marker dyrkes der 90% Merlot samt 10% Cabernet Franc fra vinstokke, som er mellem 35-40 år. Det giver basis for en produktion af 135 hektoliter vin hver år eller omkring 18.000 flasker vin.

Vinene fra Château Fleur Lartigue produceres hos Union de Producteurs de Saint Emilion. Det er er kæmpestort kooperativ, som holder til på adressen Lieu-dit Haut Gravet i den smukke UNESCO bevaringsværdige middelalderby Saint-Émilion og netop blandt mange rigtige vinslotte.

Men smuk og bevaringsværdig kan man just ikke sige om kooperativets ejendom, som er en lang, grå kontor- og fabriksbygning, hvor der laves masser af vin under en masse forskellige brands og fra nogle af de mange, små og mere ukendte vinslotte.

Selve kooperativet er grundlagt helt tilbage i 1931, hvor initiativtageren og agronomen Robert Villepigue kom med den dengang meget innovative idé, at man skulle slå pjalterne sammen i oprettelse af et kooperativ for at stå stærkere i den daværende økonomiske krise i 1930’erne.

I starten var det alene 6 vinavlere, som indgik i kooperativet i 1931, og de lavede i fællesskab deres første vin i 1932, og har nu i over 80 år produceret vin fra dets omkring 170 medlemmer.

Medlemmer kommer fra alle AOC Saint-Émilion områderne; Saint-Émilion, Saint-Christophe-des-Bardes, Saint-Etienne-de-Lisse, Saint-Hippolyte, Laurent-des-Combes, Saint-Pey-d’Armens, Vignonet og Saint-Sulpice-de-Faleyrens.

Union de Producteurs de Saint-Émilion producerer i dag vin fra mere end 800 hektar vinmarker i Saint-Émilion, hvilket er lidt mere end 12% af hele produktionen i AOC Saint-Émilion.

Vinene markedsføres under en lang række navne, både som slotsvine og vine, som blot sælges under et navn/brand. En af slotsvinene er denne Château Fleur Lartigue Saint-Émilion Grand Cru. Omkring 56% af produktionen betegnes som slotsvine.

Der laves omkring 5 millioner flasker vin på kooperativet … og ikke mindre end 8.000 flasker i timen. Bare i perioden 2000-2003 investerede kooperativet 15 millioner €, så der er tale om en virkelig stor forretning.

Denne Saint-Émilion Grand Cru fra Château Fleur Lartigue er lavet på 81% Merlot og 19% Cabernet Franc. Vinen er lavet med 20-30 timers maceration og efter fermenteringen lagret på barriques i 12-18 måneder med omkring 20-40% nye fade.

I næsen virker vinen faktisk lidt træt og lukket. Der er godt med blæk og blyanter, moden – men syrlig – frugt, som næsten bliver en smule balsamisk. Det er sure kirsebær, røg, tør jord og egetræ. Men mest af alt lukket og træt.

I munden er vinen dog fortsat i live … der er sgu både godt med syre og tanniner. Det er dog ikke helt lykkesagligt, for smagen er også lidt i ubalance, og det er ikke særligt indbydende. Frugten er lidt falmet og det er mest modne blommer. Sådan en Bordeaux burde uden problemer kunne klare en alder på 11 år, men denne halter sgu på den ene ben og det andet ben har også nogle snitsår.

Har ikke fundet en pris for vinen herhjemme.

Vinanmeldelse 2,5/7 

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, Italien

N.V. Cavicchioli U. & Figli, Lambrusco Bianco dell'Emilia IGT Dolce, Emilia-Romagna, ItalienFor en måneds penge siden smagte og skrev jeg om en Lambrusco Salamino di Santa Croce Semisecco fra et af de gamle, traditionelle Lambrusco vinhuse, nemlig Cavicchioli U. & Figli, der ligger i byen San Prospero lidt nordvest for Modena i Emilia-Romagna. Nu er den gal igen … blot med en hvid, sød Lambrusco Bianco dell’Emilia IGT Dolce.

Der står også både Vino Frizzante – Bianco – Dolce samt Perlwein – White – Sweet bag på Cavicchioli vinen og så har I måske allerede en idé om, hvilken type vin vi her har i glasset.

Druerne er en skøn blanding af mange forskellige varianter af Lambrusco druen og fra en lang række marker omkring Cavicchioli i Prospero.

Vinen er lavet på store rustfrie ståltanke og efter den alkoholske fermentering sker andengæringen på tanke efter charmatmetoden i 4-5 dage ved 12-14 grader. Alkoholprocenten ligger på beskedne 7,5%.

Og det er en vin, som giver en flashback til slutningen af 1980’erne, hvor Sun Lolly tonede frem med deres trekantede, grønne sodavandsis. Champagne stod der dengang på isen … men da Champagne jo er en beskyttet titel, så hedder den grønne Sun Lolly i dag Vindrue.  Det kan jo også være meget passende, når man skal beskrive en vin.

Næsen er dog mest søde æbler og søde pærer … ikke så meget andet. Det skulle dog lige være en sjat hyld og ellers godt med sødme. Smagen er ren grøn Sun Lolly. Det er ganske sødt og nærmest saftevand, selvom der dukker lidt op, som godt kan minde om vin. Men alt, alt for sødt til mig.

Købt i Fakta, hvor en flaske kostede mig 35 kr.

Vinanmeldelse 2,5/7  

2015 Les Grands Chais de France, Henri Gaillard Côtes de Provence, Provence, Frankrig

Når man nu lige er blevet fascineret af en rosé, hvorfor så ikk’ lige komme ned på jorden igen? Tænkte, at denne Henri Gaillard Côtes de Provence til 25 kr. i Fakta måske kunne være sjov at smage efter den fremragende Rosato fra Tenuta delle Terre Nere.

For her har vi virkelig fat i en af de store industrielle producenter, nemlig Les Grands Chais de Franc aka Le Groupe GCF, som vi herhjemme nok mest kender som firmaet bag de ikoniske J.P. Cheney med den skæve hals og vinen Merlot med den blå etiket fra Grand Sud.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine under navne som bl.a. Les Grands Chais de France, Calvet, Grand Sud, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau, Arthur Metz og nu tilsyneladende også Henri Gaillard.

Les Grands Chais de France er en familieejet virksomhed, som er grundlagt i 1979 af CEO Joseph Helfrich. Gruppens hovedkontor og vigtigste produktionssted ligger i Petersbach i hjertet af nationalparken Vogeserne du Nord i Alsace.

I Frankrig laver de vine fra Alsace (selvfølgelig), Loire, Bordeaux, Bourgogne, Jura og Languedoc-Roussillon og her også fra Provence.

Og Le Groupe GCF er en stor historie. I 2012 var firmaets omsætning ikke mindre end 6,3 mia. kr., hvilket svarer til et salg af 36 mio. kasser vin a 12 flasker. Det er da en del.

Firmaet har i dag 1.889 ansatte og 21 firmaer rundt om i verden indenfor vin og spiritus. Og én af de bedst sælgende vin er vel ikke overraskende den prisbillige J.P. Chenet.

Denne rosé er der ikke mange oplysninger om. Nogle steder fremgår det, at den er lavet på ren Grenache og andre steder et blend på 30% Grenache, 20% Syrah, 30% Cinsault, 10% Tibourenc og 10% Mourvèdre.

Vinen er opkaldt efter Henri Gaillard, som var en vinhandler/broker i Provence, men kom fra en gammel vinfamilie fra Languedoc. Han stod i spidsen for opkøb fra nogle af de store producenter og var kendt af alle vinbønder.

Om det blot er en historie, eller om det blot er markedsføringsgejl, skal jeg være usagt. Jeg har desværre ingen yderligere info om produktionen af vinen, men måske kommer den fra flaskelinjen på billedet ovenfor.

I glasset er vinen egentlig helt fint Provence bleg … mens næsen byder på lidt Fun jordbærsaftevand, let sødme, en lille smule grape og ellers ganske neutral. Der er dog en lille lidt stikkende og ganske speciel note, som er ganske anderledes og jeg ikke kan identificere.

Smagsmæssigt lidt vandet og anonym med lidt jordbær og lette kirsebær, men det forsvinder hurtigt, Hvor forsvandt den hen? Men omvendt … til 25 kr. kan det sagtens drikkes koldt på terrassen.

Købt i Fakta til 25 kr.

Rating 2,5/7    

2015 Babylon’s Peak Private Cellar, Shiraz-Grenache, Western Cape, Sydafrika

Sidste brik … sidste smageglas blev sydafrikansk, nemlig en Shiraz-Grenache solrig vin fra vinhuset Babylon’s Peak Private Cellar, der ligger i dalen Paardeberg mellem Malmesbury og Paarl i Western Cape provinsen i Sydafrika, et område kendt som Swartland på grund af den mørke og rige jord.

Vinhuset drives af Basson familien, som har ejet vingården gennem fire generationer. Det er grundlagt i 1919 og var tidligere kendt under navnet Nooitgedacht, men hedder i dag Babylon’s Peak efter det gamle bjerg, som kaldes Babylonstoren og kan ses fra vinhusets marker. Det ses også i baggrunden på det øverste foto.

Der findes dog også et vinhus, som hedder Babylonstoren i nærheden, men det har intet af gøre med Basson familiens Babylon’s Peak Private Cellar.

På Nooitgedacht lavede familien egentlig egne vine frem til 1948, hvorefter produktionen stoppede. De deltog i stedet for i oprettelsen af et kooperativ, som de selvfølgelig også leverede deres druer til.

I år 2000 besluttede Stephan Basson dog, at vinkældrene skulle renoveres, således der igen kunne laves egne vine på den gamle vingård. En ny start og med nyt navn … Babylon’s Peak Private Cellar var en realitet i 2003. Og allerede første årgang fik husets vine dobbelt guld.

Stephan Basson har specielt en forkærlighed for vine på Chenin Blanc og Shiraz, som han mener passer bedst til jorden omkring vingården, men derudover fokuserer han også på Rhône inspirerede vine og dyker således også Mourvédre, Grenache og Viognier.

Vinstokkene er sat på granitrige skråninger, hvilket bl.a. er med til at holde udbyttet naturligt nede. Klimaet er det samme som man finder ved Middelhavet. I snit kommer der 600 mm regn om året, og dagstemperaturerne ligger mellem 25 og 35 grader, mens de om natten ligger mellem 12 og 18 grader.

Jeg kan ikke se, hvor mange hektar Babylon’s Peak Private Cellar har, men vil gætte på, at det er en del, for udover druerne til egenproduktionen, så leverer vingården også druer til den større producent Swartland Winery.

Udover vinproduktionen så tilbyder gården også på B&B.

Denne er på Shiraz-Grenache – fordeling dog ukendt. Vinen er lavet ved, at druerne efter høst sættes et døgn i kølerum inden stilkene fjernes og druerne presses med en 48 timers maceration før gæringen. Derefter lagres vinen på egefade, men hvor lang tid er heller ikke oplyst.

Næsen byder på fed, mørk frugt … vi snakker marmelade, tæt, overmoden med sødme, vanilje, kanel, eg, fad og lidt urter. I munden også lidt af en kraftkarl, tæt og tør. Peberet svier nærmest lidt og alkoholen bider. Haps, haps.

Forhandles af ExploreWines.dk, hvor en flaske koster 70 kr.

Rating 2,5/7 

2016 Gérard Bertrand, Hedonisme Rosé, Languedoc, Frankrig

Hedonisme er læren om, at nydelsen er det højeste gode, og at mennesket i sidste ende kun handler for at opnå nydelse. Så det har den gode Gérard Bertrand selvfølgelig kaldt en af sine vine, nemlig en af de mange rosévin, som ustandselig dukker op, når sommeren nærmer sig og på det punkt, holder Bertrand sig heller ikke tilbage.

Bertrands unge datter serverede vinen for os og fortalte ganske kort om vinen. Hun er ganske genert og var helt klart kommet på udebane, men hun er også meget ung – vistnok lige fyldt 18 år – så det er der jo ikke noget at sige til.

Hedonisme Rosé er lavet på Grenache og Mourvedre, som kommer fra en langt række marker fra Gérard Bertrands mange vingårde i Languedoc.

Vinen er lavet ved, at druerne afstilkes og derefter køles ned til 8 grader. Derefter sendes de til pressen, hvor man lader mosten have skindkontakt i en kort periode inden den nu pinkfarvede most drænes over i gæringstankene.

Der påbegyndes den alkoholiske gæring ved 18-20 grader og den varer mellem 15 og 30 dage. Når den alkoholiske gæring er tilendebragt, filtreres vinen let, inden den stabiliseres og tappes på flaske.

Lad mig sige det med det samme, at det blev sgu ikke min favorit … men det kan selvfølgelig skyldes, at jeg ikke er så meget til rosévinene. Denne er meget lys i glasset … og næsen er lidt ensidet jordbær tilsat en smule krydderier. Ellers virker den ikke særlig givende.

I munden en let bitterhed, lyse bær, ribs og meget easygoing uden det store syrebid eller intensitet. Bliver lidt letbenet og kedelig efter min vurdering.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor en flaske koster 100 kr.

Rating 2,5/7 

2013 Arnaldo Caprai, Montefalco Sagrantino 25 anni, Umbrien, Italien

Næste Montefalco Sagrantino DOCG blev hentet på næsthøjeste hylde … vi har nemlig fat i jubilæumsvinen 25 anni, som Marco har lavet siden årgang 1993. Her er det anteprima udgaven, altså årgang 2013.

Det har jo sit navn efter vinhusets 25 års jubilæum i 1996, hvor vinen i årgang 1993 blev frigivet. Og så har Marco Caprai ellers lavet vinen hvert år lige siden. Og den laves stort set på samme måde som den almindelige Montefalco Sagrantino Collepiano.

Høstudbyttet er lidt mindre … kun de bedste druer anvendes til vinen, hvilket betyder omkring 50 hektoliter pr. hektar. Maceration skulle efter mine oplysninger vare hele 30 dage og efter vinifikation har vinen lagret 24-26 måneder på nye, franske barriques samt minimum 6 måneder på flaske inden frigivelse. Marco laver årligt omkring 40.000 flasker af denne vin.

Duftmæssigt er vi lidt ovre i samme boldgade som foregående vin … altså fed, opulent og næsten marmeladeagtig næse med modne blommer samt blåbær, men her virker næsen langt mere frugtrig og mere syrerig. Der er fortsat snert af både peber og læder samt lidt jordbund og mynte.

I munden en kødfuld satan … godt med balsamisk frugt og igen totalt utøjlede, uhæmmede og uregerlige tanniner, som fandeme nærmest smadrer og ætser min mund ved mindste mikroskopiske ilt-molokyle, som nærer de iltre banditter. Jeg må igen melde pas, selvom der måske fornemmes en tand mere kvalitet end hos foregående søstervin.

Denne er ikke fundet herhjemme, men koster 49,10€ i støvlelandet, hvilket svarer til 366 kr.

Rating 2,5/7 

2013 Arnaldo Caprai, Montefalco Sagrantino Collepiano, Umbrien, Italien

Så kom turen til Caprais Sagrantino vine … og vi startede selvfølgelig med hans almindelige Montefalco Sagrantino DOCG Collepiano og endda i anteprima udgaven, altså 2013’eren.

Og lad mig straks indrømme, at det var lidt af en nedtur for mig, for Caprais Sagrantino vine har ekstremt mange tanniner … faktisk vildt mange tanniner, som jeg synes dominerer alt, alt for meget. Det er lidt som at spise en køkkenrulle og samtidig lammer tanninerne nærmest dine smagssanser. Men måske er det bare mig, som en lidt en tøs?

En fancy vinjournalist fra Holland bemærkede i hvert fald, at det var en præmisse … at sådan skal gode Sagrantino vine være. At totalt uhæmmede, voldsomme tanniner og Sagrantino uløseligt og naturligt hænger sammen på samme måde, som at en bil har runde hjul, som han poetisk og en smule snobbet udtrykte det.

Vi var dog nogle, som stod i en anden lejr og mente, at vine burde være tilgængelige og at tanninerne selvfølgelig var vigtige, gerne måtte bide, men skulle integreres i vinene. Fuck, jeg elsker jo også Nebbiolo vine, hvor tanninerne godt kan snerre lidt … men slet ikke i samme omfang som hos Sagrantino vinene fra Caprai.

Så derfor kommer mine holdninger og aversion imod de voldsomme tanniner selvfølgelig også til at præge mine vurderinger af disse vine, men sådan er det jo med os bloggere … eller i hvert fald nogle af os … vi siger vores mening.

Men lad os starte med denne splinternye Montefalco Sagrantino DOCG Collepiano, som er lavet med druer, der er høstet med et udbytte på 50-60 hektoliter pr. hektar.

Caprai skriver ikke noget om, hvor lang maceration vinen har fået, men lur mig om den ikke har ligget på skallerne i en pæn lang periode. Den har samtidig lagret 24-26 måneder på barriques og Caprai anvender kun nye, franske barriques til hans Sagrantino, hvorved der sparkes yderligere til tanninerne.

Vinen lagrer minimum 6 måneder på flaske inden frigivelse og der laves årligt omkring 80.000 flasker af vinen. Jeg havde inden besøget på vingården også smagt vinen til den store Anteprima Sagrantino 2013 smagning med 36 vine fra den nye årgang.

Og det er sgu powervin på mange måder. Næsen er fede blommer, bløde og overmodne kirsebær og man kan næsten komme til at tænke Amarone. Der synes jeg nu ikke, at vi er … men der er lidt flomme og syltetøj over duften kombineret med peber, læder samt italiensk og nærmest balsamisk syre.

I munden er vinen egentlig også fed med stor kraft … og så lige totalt uhæmmede tanniner. Bevares, det kan bestemt drikkes, hvis du undgår at ilte vinen i munden, men tager du bare lidt luft ind i kæften, så bliver det bare det vildeste tanninbid. Her er jeg sgu stået af perronen.

Forhandles herhjemme af Føtex, hvor en flaske koster 249 kr.

Rating 2,5/7 

2013 Fongoli, Fracanton Montefalco Sagrantino, Umbrien, Italien

Vi snupper lige endnu en Sagrantino … her fra Azienda Fongoli Società Agricola, som jeg skrev lidt om for en måneds tid siden. Denne gang er det husets Fracanton Montefalco Sagrantino … et eksperiment, der er lagret på store amphora krukker.

Du kan læse mere om vinhuset og ejeren, vinmageren Angelo Fongoli – 3. generation – i mit blogindlæg om deres Laetitia Trebbiano Spoletino.  Her kigger vi lige nærmere på denne lidt specielle Fracanton Montefalco Sagrantino.

Druerne til Fracanton Montefalco Sagrantino kommer fra 40 år gamle vinstokke, som passes økologisk, men der arbejdes også efter biodynamiske metoder og i kælderen anvendes der alene en smule kobber og svovl.

Der anvendes alene den naturlig gær fra druerne og vinen er lavet med maceration i 30 dage i store terracotta krukker. På husets hjemmeside står der, at vinen er lagret 4 år på store træfade og 12 måneder på flaske … men det kan jo ikke passe med en årgang 2013.

Mark fra Gusto Wine Tours fortalte da også, at denne 2013’er er lagret på store amphora krukker og dermed tilsyneladende ikke opfylder appellationens regulativer om minimum 1 år på egefade ud af en samlet lagring på 37 måneder.

Den er – efter bedste biodynamiske principper – flasket på et tidspunkt, hvor månes cyklus var helt optimal. Som det ses på etiketten, er det en prøve … forsmag på 2013’eren og årstallet samt alkoholprocenten overskrevet med tusch. Den trækker en højoktan 15,5% alkohol.

Næsen er multo speciel … godt præget af mentol, eukalyptus, urter, en skefuld vildskab, tørhed og skæve noter … frugten er godt gemt bag de vilde urter og en underlig syrlighed. Uha.

I munden er vinen dog mere moden end duften indikerer … og samtidig mere elegant. Tanninerne er fortsat ganske vilde, tørre og utøjlede. Der er god lang eftersmag og en vis blødhed, men det overordnede billede er en vin, som er meget anderledes.

Ikke fundet en forhandler herhjemme og prisen kender jeg heller ikke.

Rating 2,5/7