Tag-arkiv: Italien

Andre smagninger

Houlberg tester lidt vin fra det toscanske vinhus MonteRosola

På en bjergskråning på et plateau mellem to dale og med udsigt til middelalderbyen Volterra omkring 6-7 kilometer mod vest finder vi et nyt og topmoderne vinhus kaldet MonteRosola.

Vi er sådan geografisk i et område mellem Chianti og Bolgheri, for der er kun 50 kilometer til kystregionen i Bolgheri og 30 kilometer til de smukke, verdensberømte bakker i Chianti … i et område, hvor der laves fremragende vine og tæt på byen Volterra, der er den ældste by i Toscana med over 3.000 års historie.

Nu har den flinke Thomaeus familie på vingården MonteRosola sendt den flittige vinblogger i Danmark 4 af deres vine til test … og alle er vine som endnu ikke bliver importeret herhjemme. Men inden jeg skænker vinene i glassene, så lad os se nærmere på vinhuset.

Historien

MonteRosola vinhuset stammer fra 2003, men blev i 2013 købt af den svenske Thomaeus familie, som siden 2004 har drevet firmaet Exoro Capital AB med investering i andre virksomheder, i fast ejendom samt kapitalforvaltning … og nu også en vingård.

Thomaeus familien består af Bengt og Ewa Thomaeus samt deres 3 voksne børn Åsa, Pär og Erik. Det var Bengt, som lagde fundamentet og skabte deres formue i 1980’erne, hvor han startede et computer konsulentfirma og det må ha’ været godt, for i dag har Exoro Capital AB en formue langt over 400 millioner svenske kroner.

Det er selvfølgelig også derfor, at familien i 2015 kunne starte byggeriet af et imponerende stort, topmoderne vineri, der stod endelig færdigt i 2019. Det er det vineri, som I kan se på nogle af de flotte billeder her på siden. Det er et markant byggeri, der står som et vartegn i området med 5 etager, et højt tårn, privat tagterrasse, gårde, opholdsstuer, imponerende kældre, et VIP-mødelokale, et smagsrum og deres egen vinbutik.

Vineriet er lavet således, at druerne og vinen i vineriet kun flyttes via tyngdekraften og uden brug af pumper. Gæringen forgår i store tulipanformede cementtanke og der bruges kun druernes naturlige gær i vinifikationen.

Thomaeus familie købte vinhuset og byggede ejendommen i Volterra på grund af deres store passion for italiensk vin. Igennem mange år havde familien haft deres ferier i Italien, hvilket førte til deres fælles interesse for italiensk kultur, køkken og vinfremstilling. Under deres rejser besøgte de mange forskellige regioner i Italien, men de fik en særlig kærlighed til Toscana og vinene … og specielt Brunello di Montalcino vinene og i sidste ende købet af MonteRosola … deres helt egen vingård.

Inden de købte MonteRosola havde de besøgt 30 forskellige vingårde over det meste af Toscana, men de blev forelsket i området ved Volterra og fik den nye vingård tegnet af den lokale arkitekt Paolo Prati.

Samlet har MonteRosola omkring 25 hektar vinmarker, men derudover er det også en kæmpe have, olivenlunde, skovområder, søer og græsmarker. Alt dyrkes økologisk og vinmarkerne har en jordbund der minder meget om den sydlige nabo Montalcino.

Der tænkes generelt meget bæredygtigt, bl.a. med opsamling af regnvand, genanvendelse af varme og lignende. De har ved opførelsen af vineriet bl.a. lavet et system med selvcirkulerende luft, der naturligt regulerer temperaturen i vinkælderen.

Derudover anvender ejendommen geotermisk energi med varmepumper, der styrer både køling og opvarmning og bl.a. ledes eventuel restvarme fra kølesystemerne automatisk til ejendommens svømmepøl. Målet er at bruge langt mindre energi end tilsvarende vingårde i området … faktisk er målet at avende 70% mindre end en traditionel vingård.

Produktionen varetages af et team, der ledes af agronomen og vinmageren Michele Senesi. Han får i kælderen hjælp fra den kendte konsulent og ønolog Alberto Antonini, der tidligere har arbejdet med nogle af Italiens mest prestigefyldte huse som Antinori og Frescobaldi, mens markarbejdet ledes af Stefano Dini.

Der laves i øjeblikket 7 forskellige vin på MonteRosola med en samlet produktion på omkring 70.000 flasker, men ambitionerne er større, så familien Thomaeus har et mål om en fordobling indenfor de kommende år. Og med det setup … mon de så ikke også lykkes med det forehavende?

Vinene

Og ud af sortimentet smager jeg altså nu 4 af vinene, fordelt på 2 hvidvine og 2 rødvine, nemlig disse:

Ovenover har jeg linket til mine anmeldelser af vinene.

Konklusion

Man må sige, at Thomaeus familien har sat alle sejl for at få gjort MonteRosola projektet en succes. Vineriet … det imposante vineri ser netop imponerende ud og dermed er betingelserne for at kunne lave gode vin absolut til stede.

Det virker også som om, at de har fundet et spot, hvor det er fornuftigt at dyrke vin, for der er tale om rigtigt lækre vine med et flot niveau. Jeg var specielt imponeret af deres Primo Passo hvidvin og de to rødvine, hvor den første Mastio lavet alene i ståltanke er meget frisk og livlig, mens der er mere dybde og kompleksitet i Crescendo vinen … men alt det kan I jo læse om i anmeldelserne.

Så dermed slutter jeg med en tak til Thomaeus familien og deres markedsførings bureau for vinene fra huset. Det bliver spændende at følge MonteRosola i de kommende år.

Vinanmeldelser

2017 Edi Keber, Collio Bianco, Friuli-Venezia Giulia, Italien

2017 Edi Keber, Collio Bianco, Friuli-Venezia Giulia, ItalienMan bliver totalt overrasket, når man smager vinen Collio Bianco fra Kristian Keber … vitterlig en særegen og fabelagtig hvidvin med karakter.

Årgang 2017 var en våd årgang, som også var præget af hagl, der betød en høst 30% mindre end normalt. Kristian Keber fortalte, at vinen i denne årgang har lidt mindre frugt og større mineralitet.

Det er – som med 2016’neren – blend på 70% Tocai Friulano, 15% Malvasia Istriana og 15% Ribolla Gialla. Vinen er gæret i de store, gamle betontanke, som bedstefar Pepi købte for over 80 år siden og derefter lagret i samme i 6 måneder … dog har 20% af Tocai Friulano vinen lagret på tonneaux egefade.

Vild næse … syrlig, vild og saltet … næsten stikkende. Igen er der – som med 2016’eren bio bio kant, stikkelsbær, urter, brændenælder,  grøn som ind i helvede suppleret med landlighed, blomster, røg, jod, voks, lemon, citroner, gærede æbler og samtidig fornemmer man også nogen sødme suppleret med akacietræ og svag nøddeagtig note.

I munden har vinen sgu også en vild smag, saltet, sød og så med grillet grape og grillet lemon … syren sådan layback med nærmest olieret, cremet og smooth følelse samt godt med mineralitet, men fuck det smager godt. Det er næsten som om, at vinen er syltet … sådan fed, olieret og rund. Jeg elsker den sgu.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 229 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 4 – Kristian Keber fra Azianda Agricola Edi Keber

Med 4. webinar fra Distinto 4. torsdag i streg under den rammende overskrift Meet the winemaker begynder man efterhånden at være en erfaren rotte i disse webinarer.

Sidste torsdag mødte jeg – samt et bundt andre vinglade folk – online in realtime så den karismatiske vinmager Kristian Keber fra Azianda Agricola Edi Keber … et lille vinhus beliggende i Friuli-Venezia Giulia regionen. Han er en gæv vingut, der måske kan minde en smule om Cornelis Vreeswijk eller Erik Klausen i sine yngre dage.

Kristian har et smittede godt humør og er totalt passioneret omkring vinproduktionen i området samt sine vine, der i øvrigt smager ganske fantastiske … det skal jeg nok vende tilbage til.

Collio Goriziano DOC

Vinhuset Edi Keber ligger i den lille appellationen Collio aka Collio Goriziano DOC i Friuli-Venezia Giulia regionen nær Cormòns tæt på den slovenske grænse … ja faktisk er der kun 400-500 meter til grænsen, som I også kan se på kortet nedenunder.

Collio er en appellation med omkring 1.500 hektar vinmarker ud af omkring 20.000 hektar i hele Friuli-Venezia Giulia, der grænser op til både Østrig og Slovenien.

I det 19. århundrede blev Collio vinregionen kaldt Coglia i Italien, Brda på slovensk og Cuel i Friuli-Venezia, mens det historisk under ejerskabet af det hapsburgske fyrstedømme blev kaldt In den Ecken, altså i hjørnet og det passer måske meget godt.

For vinhuset Edi Keber ligger på Località Zegla … altså Zegla bakkerne, som regnes for et af de smukkeste steder i Collio, som meget passende betyder bakke. Det er et område, hvor man har jo dyrket vin siden tidernes morgen og gennem flere århundreder har denne livgivende vinproduktion haft uendelig stor betydning for egnens økonomi.

Allerede oldtidens græske forfattere omtalte en vin ved navn Adriano, der blev dyrket i området og senere i historien omtalte den romerske statsmand Flavius Cassiodorus i et brev Veneto, Gorizia og Istrien som værende relativt godt velsignet med hensyn til betingelserne for vindyrkning.

Collio Goriziano strækker sig fra nord ned langs østgrænsen til Slovenien og fra Gorizia i en linje mod vest til Cormons mellem de to floder Isonzo og Judrio. Derudover findes der også en lille og isoleret enklave i nogle højdedrag lidt nord for Gradizca d’Isonzo, også kaldet Forza d’Isonzo.

Selvom området ikke har de store højdeforskelle … markerne ligger alene i 100 til 300 meters højde, som taler man alligevel lokalt om de lave områder – basso – og de høje alto områder.

Det lave område er et bredt stykke imellem byerne Brezzano og Mossa, mens det såkaldte høje områder er opdelt i 2 … det ene nord for Gorizia og det andet lige øst for Brezzano ved byerne Ruttars og Dolegna … netop der, hvor Azianda Agricola Edi Keber holder til.

Collio Goriziano er præget af små producenter, der har medvirket til at opbygge Collios ry for top hvidvine. De har bevist, at det er muligt at dyrke verdensklasse hvidvine på nærmest ukendte, lokale druer såvel som på internationale af slagsen.

Azianda Agricola Edi Keber

Familien Keber har dyrket vin i mere end 350 år, men vinhuset er reelt grundlagt i 1957, da Kristians bedstefar Pepi Keber begyndte selv at flaske og sælge husets vine. Han havde selv lært at lave vine fra sin far, der i øvrigt også hed Pepi og lærte det sidenhed videre til sin søn Edi Keper, som vinhuset er opkaldt efter.

Kristian overtog ansvaret for driften fra sin far Edi Keber i 2008, men faderen hjælper fortsat lidt til på vingården. Oprindeligt bestod driften af blandet landbrug, men altid med lidt vinproduktion, men i dag er der alene fokus på vinproduktionen.

Familien har samlet 12 hektar vinmarker, som drives fuldstændig økologisk. De laver årligt 50-60.000 flaske vin … men trods den ret beskedne produktion, så er det lykkedes den lille producent at opnå den højeste respekt blandt kolleger og presse i Italien.

Huset har modtaget de eftertragtede tre glas i vinguiden Gambero Rosso i flere end ti tilfælde, hvorfor huset nu også kan bryste sig af en stjerne i selv samme vinguide.

Men Edi og Kristian Keber kan også nemt koncentrere sig, for de laver alene en enkelt vintype … nemlig Collio Bianco, der et skønt blend på druerne Tocai Friulano, Malvasia Istriana og Ribolla Gialla … alle fra gamle vinmarker med vinstokke dyrket efter Guyot systemet.

Udover Kristians forældre, så hjælper hans søster og bedstemor også med driften, så det er et rigtigt lille familieforetagende.

Webinaret den 25. februar

Som sidst var det et Jonas Fogh, som skulle indtage rollen som interviewer. Han startede selvfølgelig først med den obligatoriske velkomst, hvorefter han gav ordet videre til Kristian.

Kristian fortalte om vinhuset og hans bedstefar Pepi, der startede med at lave vin for alvor efter 2. verdenskrig, hvor området var ret massivt ødelagt efter kampene mellem tyskerne og partisanerne. Det var også bedstefaren, som for over 80 år siden købte de store betontanke, som i dag fortsat anvendes ti produktionen.

Derefter gik snakken på masser omkring det lokale terroir og druesorterne. Jonas nævnte, at Kristian Keber tidligere er siteret for at sige, at Collio er modsat Bourgogne og han forklarede det med, at man i Collio bl.a. masser masser af forskellige lokaler druersorter, mens men i Bourgogne nærmest kun anvender to.

I dag findes der i Collio omkring 20 forskellige druesorter, men i gamle dage nok nærmere omkring 200 slags. Mange vinmarker var fyldt med forskellige sorter, som dog langsomt blev avlet sammen, således der i dag er langt flere.

Hos Keber er det primært Ribolla Gialla, som Kristian dyrker på de højest beliggende marker, men Tocai Friulano dyrkes på marker i det mellemste niveau og Malvasia Istriana på de lavest beliggende vinmarker.

Ribolla Gialla giver syre til vinen, Tocai Friulano giver krop og struktur, men Malvasia Istriana giver aroma. Man hører nogle gange Tocai Friulano kaldt Friulano, men det er helt forkert og svarer til at kalde Nebbiolo druen for Barolo. Friulano fortæller i stedet, hvor druesorten er fra.

Kristian driver – som tidligere nævnt – markerne økologisk og er certificeret økologisk. Han fortalte, at det egentlig var et ret nemt valg, idet der først og fremmest var på grund af helbredet. Efter han gik over til økologisk drift, så forsvandt hovedpinen, som han ellers døjede med hver aften.

Det betyder også, at han i dag har både køer og får, som græsser mellem vinstokkene og Kristian mener faktisk, at man i gamle dage havde bedre viden om, hvad der fik vinstokkene til at trives, da man simpelthen var mere ude i naturen. Derfor er han også tilhænger af den mere naturlige måde at lave vine på.

Han er fx selv stor tilhænger af orangevin og naturvin, men synes ikke så meget om den udbredte Pinot Grigio. Han ved dog godt, at hans egne sorter som fx Ribolla Gialla aldrig får samme popularitet, men forsøger også i stedet at få Collio på verdenskortet for deres exceptionelle hvidvine på de lokale druer.

Generelt gør man i Collio meget for at brande Collio navnet, bl.a. med en ensartet måde at skrive navnet på samt med egne specielle flasker, hvor formen er lidt anderledes. På flaskerne er Collio præget helt øverst  på halsen, som også er lidt tyndere og så anvendes der også en specielt god og lang korkprop, hvilket man også kunne opdage ved aftenens vin.

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi nemlig smage Kebers 2017 Collio Bianco. Kristian fortalte, at 2017 var et svært år, hvor der var både meget regn og hagl, som ødelagde omkring 30% af høsten. Men ellers er det en vin lavet på dette skønne blend af 70% Tocai Friulano, 15% Malvasia Istriana, 15% Ribolla Gialla.

Min anmeldelse af vinen har jeg selvfølgelig linket til ovenover.

På billedet nedenunder har Kristian fundet en gammel Collio vin frem, lavet af hans bedstefar … og allerede dengang havde vinhuset fokus på at formidle, at vinen var fra Collio.

Tak til Distinto og Kristen Keber for en god time i torsdags, hvor vi virkelig kunne smage et exceptionelt eksempel på, hvad hvidvine fra Collio og lokale druer kan. WAUW.

Vinanmeldelser

2016 Bergadano, Barolo, Piemonte, Italien

2016 Bergadano, Barolo, Piemonte, ItalienVi slutter den lille trio fra Piercarlo på Azienda Agricola Bergadano med deres Barolo … selvfølgelig.

Som med Piercarlos Langhe Nebbiolo er denne Barolo også lavet med druer fra deres mark Pugnane i Monforte d’Alba.

Druerne er høstet ved håndkraft i små kurve og kun de bedste druer indgår i vinen, der så gærer og macererer i rustfrie ståltanke – som de øvrige vine – med remontage flere gange dagligt, der giver en god ekstraktion. Gæringen er temperaturstyret og foregår ved 26-28 grader over 15 dage.

Derefter sker der en spontan malolaktisk gæring, hvorefter vinen lagres i 24 måneder på italienske botti … store fade på 1.800 liter lavet af fransk egetræ. Efterfølgende lagres vinen yderligere 12 måneder på ståltanke inden den flaskes og lagres i yderligere 6 måneder inden frigivelse.

Duftmæssigt er denne Barolo rank, stenet og ren i udtrykket. Der er godt med roser, violer, tør jord, læder og læderfedt, bivoks, kirsebær, jordbær, lidt mælkede noter, balsamolie, mentol, mandler og en klart større dybde og kompleksitet. Der kommer også snert af tør tobak, mørk chokolade og lidt vanilje.

I munden er vinen også langt mere kompleks og komplet end sin Langhe Nebbiolo lillesøster, for vinen har en ren, rank og helt strunk karakter, en elegant dansende lys syre med lidt bitterhed samt stor tørhed. Tanninerne er som hos lillesøsteren fine, lyse og sætter sig også langt mere håndfast og truende på fortænderne, men de bliver aldrig crazy vilde, for sammen med lidt sødme, så giver det vinen et meget balanceret, tørt og sammenhængene udtryk. Det er sgu god og venlig Barolo, så klart 5,5 tomler med pil op.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 285 kr.

Vinanmeldelse 5,5/7   
Vinanmeldelser

2018 Bergadano, Langhe Nebbiolo, Piemonte, Italien

2018 Bergadano, Langhe Nebbiolo, Piemonte, ItalienNæste vin fra Piercarlo på Azienda Agricola Bergadano blev hans Langhe Nebbiolo i årgang 2018. Jeg er selv ret pjattet med Langhe Nebbiolo, da man tit får rigtig meget god vin for pengene.

Piercarlos Langhe Nebbiolo er lavet med druer fra huset 0,5 hektar store mark Pugnane i Monforte d’Alba. Efter høst så gærer vinen på ståltanke ved 26-28 grader over 8 dage med remontage flere gange dagligt, hvilket giver en god ekstraktion. Så lagrer vinen i 12 måneder på  franske barriques og  italienske tonneau. Efterfølgende flaskes vinen og lagres i yderligere 6 måneder inden den frigives.

Og duften er vitterlig meget lys, syrlig og animalsk med lys frugt, blommer, ribs, lyserøde, umodne jordbær og mirabeller. Det er en spinkel, lys og let aroma, meget frugtrig med noter af violer, roser, pelagonier, læder, tør jord og let ristet træ.

Smagsmæssigt er det også en lys og let Nebbiolo vin, men den har nærmest en lidt rund, småsød side … lidt som lys jordbær og hindbær syltetøj samt lidt søde, røde bolsjer. Dermed bliver det ikke en sådan pivskarp og stringent Nebbiolo, men har dog fine, løse tanniner, en blid bitterhed, fin lys syre og frugtrigdom, som samlet gør vinen meget venlig, elegant og utrolig behagelig, Dermed ligger vinbloggeren i underkanten af 5 fede fingre.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2018 Bergadano, Barbera d’Alba Superiore, Piemonte, Italien

2018 Bergadano, Barbera d'Alba, Piemonte, ItalienVinGuruen er et spændende vinimportfirma, der forhandler vine fra en række interessante, små vinproducenter, som nu fx Azienda Agricola Bergadano, der ligger midt i Barolo by. Jeg smager nu 3 vine fra Bergadano og den første er denne 2018  Barbera d’Alba Superiore.

Bergadano er grundlagt i 1974 af Cavalier Enrico Bergadano, men i dag drives den lille vingård af hans søn Piercarlo Bergadano med råd fra den dygtige vinmager Sergio Molino, der har assisteret store vinhuse som fx Andrea Oberto, Conterno Franco, Cascina Ballarin, Scagliola og Serradenari … blot for at nævne nogle få.

Piercarlo Bergadano har samlet 2,5 hektarer vinmarker, der ligger spredt i kommunerne Barolo, Monforte og Novello … og de bedste marker er klart Vigna Sarmassa og Brunate. Derudover har Piercarlo også parceller på Vigna Pugnane i Monforte d’Alba.

Alle markerne dyrkes efter Lotta Integrata principper … en slags bæredygtig eller mini økologisk tilgang, hvor man forpligter sig til at ikke at anvende de kemiske gødninger, men i stedet biomineralsk gødning.

Samlet laver Bergadano kun knap 17.000 flasker vin hvert år, næsten ligeligt fordelt på 5 forskellige vine, herunder jo denne Barbera d’Alba Superiore, en Langhe Rosso, en Langhe Nebbiolo, en Barolo samt topvinen og enkeltmarksvinen Barolo Sarmassa.

Men ved siden af driften af Bergadano huset, så driver Piercarlo Bergadano også vinhuset Franco Molino, som er ejet af hans hustru Silvana Molino, der allerede i 1990 startede med at arbejde på sine forældres vingård og nu har overtaget gården. I dag varetager hun al ledelse og markedsføring, mens Piercarolo laver vinene.

Vinhuset Franco Molino er beliggende i ejendommen Cascina Rocca i La Morra og vingården har samlet 10 hektar marker med parceller på Sarmassa, Rocca, Villero, Zuncai og Rocche dell’Annunziata. Den årlige produktion er samlet omkring 57.000 flasker vin.

Silvanas far Franco hjælper fortsat med arbejdet i markerne, mens hendes mor hjælper med at passe parret 3 børn, for Silvana har nok at se til. Siden 1999 har hun nemlig også drevet en Agriturismo, altså Bed & Breakfast på Cascina Rocca med udlejning af 8 værelser … og i 2017 byggede de endda en stor svømmepøl for at tiltrække de vinglade turister.

Nå, men tilbage til Bergadano og denne 2018 Barbera d’Alba Superiore, der er lavet med druer fra Brunate marken ved Barolo, hvor Barbera stokkene blev plantet i 1960. Marken ligger sydvendt og har god soleksponering. Efter høst sker gæring og maceration ved 26-28 grader i ståltanke over 10 dage med remontage 2-3 gange om dagen, hvilket giver en god ekstraktion.

Den malolaktiske gæring sker spontant efterfulgt af lagring 15 måneder på 225 liter franske egetræsfade, hvoraf halvdelen er nye og den anden halvdel brugt én gang tidligere. Efterfølgende flaskes vinen og lagres i yderligere 6 måneder inden den frigives.

Shit for en lækker duft, som overrasker ved at være totalt animalsk og næsten flæsket i udtrykket. Det er gæret, tørret og landlig frugt, jordbær, brombær, læder, stor dybde og bundtræk, våde fade, men har også en lys, stringent, balsamisk, parfumeret og blomstret duft med rosenblade, violer og sarte fadnoter som kanel og vanilje. Det dufter voldsomt godt og man kan næsten ikke undgå at tænke, om vinen måske har fået virus og blevet smittet af lidt Barolo, for den har klart nogle totalt elegante aromaer.

Smagen er blød og rund med både kraft og god syre. Der er ingen tanniner, der kildrer din mundhule, men i stedet en fyldig syre, som virker varmkrydret, fed og lækker. I det hele taget smager det vildt godt og nok bedste Barbara vin i lang tid. Der er noget comfort og helstøbt over vinen tilsat en duft to die for. Lækkerier. 5 store houlbergske fingre med pil op.

Forhandles af VinGuruen, hvor en flaske koster 195 kr.

Vinanmeldelse 5/7  
Vinanmeldelser

2019 La Magia, Il Vispo Toscana IGT, Toscana, Italien

2019 La Magia, Il Vispo Toscana IGT, Toscana, ItalienSå blev det tid til lidt italiensk, hvilket behændigt blev løst med denne Il Vispo Toscana IGT fra vinhuset Fattoria La Magia di Schwarz Fabian, der ligger 5 kilometer syd for Montalcino i Toscana.

Vingården blev oprindelig grundlagt i 1974, men allerede i 1979 købt af Schwarz familien, som forlod deres hjem i Merano i Südtirol aka Alto Adige for at bosætte sig her. Det var Harald Schwarz, hustruen Gabriella Zeitler og Haralds far Herbert Schwarz, der havde sat sig for at blive vinproducenter, selvom de intet vidste om vinfremstilling, men bare elskede Montalcino området og Brunello vinene.

I dag er det Haralds og Gabriellas søn Fabian, som står for driften af Azienda Agricola La Magia. Han startede allerede med at arbejde på vingården i 2005, men overtog i 2011 det fulde ansvar. Han er selv uddannet vinmager fra Istituto Agrario di San Michele all’Adige og driver nu vingården med hjælp fra far Harald samt sin hustru Lisa Tinturini.

Navnet La Magiat kommer fra ordet magione, der betyder hus og vinhuset ligger på en gammel asfalteret romersk vej og resterne af en historisk bygning, der i oprindelig var anvendt som hvilested for pilgrimme på vej til klosteret Sant’Antimo længere nede i dalen.

Der er far Harald, som renoverede ejendommen efter overtagelsen og både designede og byggede vinkælderen … i en ottekantet form, så han nemmere kunne nå alle gæringskarene. Senere er der i 2008 også installerede solcelleanlæg på ejendommen, således vineriet i dag er selvforsynende,

Schwarz familien har samlet 52 hektar jord, men det er alene 15 hektar, som er vinmarker. Til gengæld består det af én samlet stor vinmark beplantet med Sangiovese og klassificeret som Brunello di Montalcino DOCG. Markerne ligger i 400-500 meters højde i læ ved bjerget Amiata og med udsigt ned mod Sant’Antimo klosteret. Alle marker drives fuldstændig økologisk … certificeret siden 2012.

Her er dog ikke Brunello, som vi smager, men deres Il Vispo Toscana IGT, der dog også er lavet på ren Sangiovese, som kommer fra deres Brunello mark og vinstokke, der er 14-16 år gamle. Det er en nyere vin hos La Magio og den er lavet anderledes bl.a. med kold carbonic maceration på ståltanke under 26 grader.

Det er jo en teknik, der ofte forbindes med den franske vinregion Beaujolais. Metoden bygger på, at druerne gærer i et kuldioxidrigt miljø forud for knusning.

Ved konventionel alkoholiske gæring knuses druerne for at befri saften og kød fra skindet, mens gæren så igangsætter omdannelse af sukker til ethanol.

Ved carbonic maceration gærer det meste af saften, mens det stadig er inde i druen … selvom druer i bunden gæringstankene selvfølgelig ikke kan undgå at blive knust af tyngdekraften og reelt undergår konventionel gæring.

Duftmæssigt er vinen meget frisk … fint med lysere bær som kirsebær, hindbær, tranebær, blommer, blyanter, banan samt en snert af granatæbler, svagt lidt gran, meget livlig, let og frugtrig. Der er intet, som stikker ud, generer eller er i vejen … det er en fin, slank og frisk vin.

I munden er der godt med balsamisk syre, peber, masser af grønne urter, som vitterlig liver smagen op med grønne, frisk elementer. Der er en frugt, som er syrlig … ribs og sure kirsebær. Tanninerne er ikke så markante, men syren er lidt vildere og giver – sammen med det grønne og den sure frugt – virkelig vinen masser af ungdommelig friskhed. Det er egentligt ret godt og fornøjeligt. Sådan lidt en knuselskevin.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 119,95 kr., mens prisen er 99,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 4,5/7
Vinanmeldelser

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, Italien

2015 Massimago, Profasio Valpolicella Superiore, Veneto, ItalienMålløs … jeg er intet mindre end stum, betaget, mundlam, paf og befippet over denne smukke vin Profasio Valpolicella Superiore fra den søde Camilla Rossi Chauvenet på vinhuset Massimago.

Som nævnt i mit indlæg om webinaret med Camilla, så er vinen lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og endelig 15% Rondinella. Druerne er høstet ved håndkraft og derefter er de tørret i en måned i husets Fruttaio tørrehus, der ligger ude tæt ved vinmarker. Efter ankomst til vineriet, som er druerne blevet knust samt lagt i kold maceration i 4 dage.

Derefter starter gæringen i rustfrie ståltanke, hvor den efterfølgende også lagrer i 5 måneder inden den overføres til lagring 12 måneder på barriques, hvor der også sker malolaktisk gæring. Så tappes vinen på flaske og lagrer yderligere 12 måneder.

What? Ingen fed og krydret Valpolicella vin, men er i stedet langt lettere end forventet, hvilket afsløres allerede i glasset, hvor den er transparent, lys og næsten på vej til at være lidt teglfarvet. Frugten er lys, moden som tørrede tranebær, ribs, mirabeller og lyse, syrlige kirsebær, blomster, håndsæbe, hyben, estragon, kørvel, svagt lidt tobak, mentol og måske endda også svage mælke noter. Igen et kæmpe WHAT … er dette virkelig Valpolicella?

Smagsmæssigt kan jeg næsten heller ikke være i min egen krop, selvom den endda er vokset en smule her i corona tiden. Vinen har en lækker, rund og lyssød frugt, frisk og virkelig frugtrig på den mest elegante facon. Der er ribs, hindbær, lyse halvsure kirsebær, lidt salt, rosmarin samt en saftig sødme. Det er så feminint, fint, sart og blidt balanceret, så far blir’ vild og glad. Det er sgu vist sjældent, at jeg er blevet så overrasket over en Valpolicella vin og knuselsker denne allerede fra første sip.

Forhandles af Distinto, hvor en flaske koster 269 kr., hvilket virker afsindigt, lokkende og lidt af et godt køb.

Vinanmeldelse 6,5/7 
Andre smagninger

Distintos Meet the winemaker part 3 – Camilla Rossi Chauvenet fra Massimago

Endnu en torsdag aften til online webinar med Distinto under overskriften Meet the winemaker og denne gang skulle vi møde Camilla Rossi Chauvenet fra vinhuset Massimago … et hus jeg faktisk ikke tidligere er stødt, hvilket jeg omgående ærgrede mig over, da jeg smagte den indkøbte vin fra Meet the winemaker boxen, nemlig hendes fabelagtige Profasio Valpolicella Superiore.

Camilla Rossi Chauvenet

Det er Camilla Rossi Chauvenet, som ejer og driver vinhuset Massimago, men det stod slet ikke skrevet i stjernerne, at hun skulle blive vinbonde … nærmest tværtimod.

Hun kommer nemlig ud af en familie, hvor begge hendes forældre er advokater, så det skulle hun selvfølgelig også være. Forældrene drak endda ikke engang vin, men Camillas møde med vin blev starten på en passion og et vendepunkt i hendes liv.

Så i stedet for at læse jura, så tog hun i stedet en uddannelse som agronom på universitetet i Padova, hvilket på det tidspunkt var en smule sjældent for kvinder. Hun færdiggjorde sin uddannelse i 2003 og overtog samme år en gammel ejendom, som familien ejede i dalen ved Mezzane di Sotto i Valpolicella Orientale … den østligste og måske nok mest ukendte del af Valpolicella.

Cracco familien – Camillas mor familie – havde ejet ejendommen siden 1883 og den havde sidst været beboet af Camillas mormor, som dog var flyttet til en mere seniorvenlig bolig. På den tilhørende jord var der også vinmarker, men markerne havde indtil da været bortforpagtet til det lokale kooperativ.

Camilla Rossi Chauvenet besluttede sig for at udnytte den unikke mulighed, så hun tog springet kun 20 år gammel. Hun overtog både bygninger, marker og så startede hun med at lave vin. I 2003 blev det til beskedne 2.000 flasker … og selvom starten var fyldt med masser af begynderfejl. så fik hun stædigt opbygget et spændende vinhus.

Hun har også siden suppleret sin agronom uddannelse med et speciale i planteavl på universitetet i Madrid og en uddannelse som ønolog på universitetet i Montpellier.

Camilla er et nysgerrigt og kreativt væsen, der søger det ultimative i alt hvad hun laver. Det gælder både i vinmarkerne, i vinkælderen og markedsføringsmæssigt. Selvom hun har været i gang i start 20 år, så søger hun stadig perfektionen. Den lille detalje som kan gøre hendes vin endnu bedre. Det er ikke en fast nedskrevet opskrift, der følges år efter år.

Massimago

Vinhuset Massimago i dalen ved Mezzane di Sotto har samlet 32 hektar jord, men heraf er alene 12 hektar vinmarker, som endda er spredt på 14 forskellige parceller i 150-300 meters højde med en undergrund rig på fosiler, hvide kalksten, kridt, ler og småsten.

Siden Camillas overtagelse af vingården har driften været total bæredygtig … og der er heller ingen naboer tæt på til at ødelægge det arbejde. Siden 2008 har driften også været økologisk, hvilket blev officielt certificeret i 2014.

I dag producerer Camilla 750 hektoliter vin, hvilket bliver til 80.000 flasker vin, som er fordelt på 8 forskellige vin … en række klassiske Valpolicella vine som Ripasso og Amarone, såvel som den hvide Garganega og en mousserende rosé på Corvina.

Stilen i vinene fra Massimago er frisk, elegant og imødekommende, tydeligt funderet i typiciteten i Valpolicella. Camilla arbejder – som nævnt – 100% økologisk i mark, men også i kælderen benyttes ingen mikrofiltrering eller anden manipulation.

Navnet Massimago stammer fra latinske frase Maximum Agium, der betyder det højeste niveau af velbefindende … og det passer godt med Camillas ønske om at formidle velvære gennem vinene til vinelskere verden over.

I dag er driften også udvidet til lidt agriturismo med 3 vinhoteller, nemlig Wine Relais både på ejendommen i Mezzane di Sotto, men derudover også Wine Suites med lejligheder i Verona samt et smuk gammelt tårn Wine Tower fra 1300-tallet i Padova med 3 værelser. Derudover drives også en restaurant på vinejendommen … så den søde Camilla Rossi Chauvenet er en foretagsom kvinde.

Webinaret den 18. februar

Aftenens webinar var det tredje af slagsen fra Distinto, men denne gang var det Jonas Fogh, som skulle indtage rollen som interviewer af Camilla Rossi Chauvenet.

Efter den obligatoriske velkomst, så dukkede Camillas søde ansigt op på skærmen, hvor hun startede med at fortælle lidt om hendes start af vinhuset, som ligger isoleret … men alligevel med forholdsvis kort afstand til fx Dal Forno, Corte Canello og faktisk også Le Guaite di Noemi, som vi tidligere har smagt her på vinbloggen, og også drives af en ung kvinde.

Camilla Rossi Chauvenet snakkede en del om tendenser i Valpolicella, hendes egen stil, som hun selv kalder vertikal og hvad hun mener de moderne forbrugere efterspørger. Hun er fx ikke selv til tunge Amaroner, men foretrækker Valpolicella Superiore vinene, som også har en lettere og lysere stil, hvilket Profasio Valpolicella Superiore også understregede med en stor fed streg under.

Hun nævner også Ripasso som værende svære vine, for dels er produktionen besværlig, men metoden betyder også, at Ripasso vinene ikke rigtigt reflekterer det lokale terroir.

Generelt ser Camilla to tendenser … dels nogle, som holder fat i de gamle traditioner, men også nye producenter, så forsøger at lave lidt renere og mere elegante vine som hende selv. Selv hendes Amarone er lavet i en lettere stil, hvilket også ofte har fået folk til at spørge hende, om det nu også er Amarone?

En spurgte Camilla om, hvorvidt man i fremtiden vil se Amarone vine med lavere alkoholprocenter? Hun fortalte, at det næsten er umuligt ud fra de nuværende måder vinene bliver lavet på. For det første, så er lav alkohol næsten umuligt med de tørrede druer og derudover har klimaforandringer også betydet, at druerne i dag opnår meget stor modning. Derfor ser vi også, at mange rigtigt Amarone vine ligger på 17-18% alkohol.

Tørring af druerne til Amarone

Camille fortalte, at en af hemmelighederne ved hendes lyse stil i Amarone vinene er, at de som den eneste vinproducenter tørrer deres druer i en fruttaio … hvilket er et slags let bygning, som de har bygget helt ude i vinmarker. Hos Massimago er det en konstruktion, der er lavet af genbrugstræ med mellemrum mellem brædderne, således luften kan trænge igennem.

Fruttaio’en har så nogle lette skydedøre, der som i en japansk bolig kan skyldes frem eller tilbage afhængig af behovet for beskyttelse mod fx regn. Det sikrer druerne en lettere og mere konstant luftning under tørringen … helt anderledes end den gamle traditionelle, der ofte sker på et monstervarmt tørringsloft under tagstenene.

Som Camilla også fortalte, så betyder det også, at man slet ikke får de normale transportskader, som de modne druer ellers normalt er så overfølsom for. På nuværende tidspunkt er Massimago eneste producent, som tørrer druerne på denne måde.

Hendes produktion af Amarone vinene er nu heller ikke voldsom stor … mener hun sagde, at hun kun laver 5-6.000 flaske af husets top Amarone og nu i fremtiden endda vil dele den på i 3 forskellige topvine, som vil adskille sig fra hinanden. Jonas spurgt hende om man vil kunne smage forskel, hvor Camilla var meget klar i spyttet med et rungende; ja, vent og se.

Guyot eller Pergola?

Camilla fortalte også lidt om hendes 12 hektar marker, der jo ligger spredt over 14 parceller med forskellig undergrund. På de fleste af hendes vinmarker er vinstokkene bundet op efter Pergola metoden, som nok også har været den mest traditionelle metode i det østlige Valpolicella og også er meget udbredt i nærliggende Soave.

For en del år siden sagde eksperterne ellers, at man anbefalede Guyot … altså princippet, hvor man hvert år udtager en eller to af førsteårsgrenene fra hovedplanten og opbinder den/dem til en vandret tråd.

Med de stigende klimaforandringer, så synes Camilla, at hendes vinstokke efter Pergola princippet giver de bedste druer, da det i specielt i de varmere år giver en bedre beskyttelse af druerne, hvilket igen kan holde alkoholprocenten lidt ned.

Studier har da også vist, at Pergola giver lavere bærtemperaturer, da der simpelthen er et større lag af blade ved Pergola end ved Guyot … og det er godt – hvis man som Camilla Rossi Chauvenet – godt vil lave kølige og vertikale vine 🙂

Aftenens vin

Fra Distintos Meet the winemaker box skulle vi smage Camillas Profasio Valpolicella Superiore i årgang 2015 … og sikke da en vin, som vitterlig overrumplede mig totalt … noget nær det mest perfekte jeg nogensinde har smagt fra Valpolicella.

Jeg er ellers ikke vild fan af Valpolicella, men denne lavet på 65% Corvina, 20% Corvinone og 15% Rondinella har en så let, lys og feminin side, at man forbavses.

Det smager monstergodt, men det kan du jo læse mere om i mit indlæg, hvor jeg anmelder vinen. Du finder link ovenover.

Tak til Distinto og Camilla Rossi Chauvenet for en hyggelig time i torsdags, hvor vinmageren i den grad fik spredt lidt god karma med hendes søde og imødekommende væsen … og ikke mindst hendes fantastiske vin.

Skål !

Vinanmeldelser

2015 Podere la Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, Italien

2015 Podere La Vigna, Brunello di Montalcino, Toscana, ItalienAzienda Agricola Podere la Vigna ligger ved den lille by Torrenieri omkring 5 kilometer nordøst for Montalcino og det er derfra, at jeg nu smager en skøn 2015 Brunello di Montalcino.

Vinhuset Podere la Vigna drives af familien Rubegni, som i flere generationer har lavet vin fra deres 4 hektar vinmarker i 320-240 meters højde i bakkerne ved Montalcino området.

Det er i dag Andriano Rubegni og hans hustru Sonia, der laver 4 forskellige vine, en grappa samt lidt olivenolie. Det er selvfølgelig en Rosso di Montalcino, IGT vinen Maritato og så 2 Brunello’er … denne samt en Riserva,

Denne 2015 Brunello di Montalcino er lavet med Sangiovese druer, der typisk høstes i slutningen af september. Vinen er lavet i store 50 hektoliter ståltanke med daglige punchdown over 18-20 dage. Efter endt fermentering har vinen lagret mindst 2 år på store 20-30 hektoliter egefade og 6 måneder på flaske efter aftapning.

Hovsa da for en dejlig aroma, er virkelig mælket med yoghurt, jordbær, brombær, hengemte blommer, tranebær, svesker, tobak, skovbund, champignon, kakao og en café-latte. Der er modenhed over frugten og syren virker også rund, luftig moden og klar … og samtidig alligevel med nogen friskhed.

Hvor smager det også godt … moden, lys frugt, som har en æterisk, smuk og balanceret syre, masser af tanniner, som dog bukker, takker og bøjer sig, så de ikke gør nogen fortræd, men alligevel i høj grad er tilstede med nærvær, fin kant og nerve. Det er lige før, at vinen helt smelter i munden, men syren giver friskhed, tanninerne stor nærvær i munden og frugten bærer samtidig svag bitterhed. Jeg er aldeles imponeret af denne Brunello di Montalcino, som er kompleks og komplet umulig at slippe.

Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 329,95 kr., mens prisen er 249,95 kr. ved køb af 6 flasker.

Vinanmeldelse 6/7