Traktor Tom fra Byggemand Bob er rød og der findes endda også en børneserie om en anden lille rød traktor. Generelt finder vi små, røde traktorer ganske søde og nuttede … og så må vi se, om det også gælder denne røde Massey Dacta Pinot Noir fra Glover Family Vineyards på New Zealand.

Vinen er opkaldt efter en gammel Massey Ferguson, som traktorfører aka vinmager Ben Glover i sin barndom sad på i vinmarkerne sammen med sin far … og ikke selv kunne udtale traktorens navn rigtig, så det mest lød som Massey Dacta.

Jeg har tidligere skrevet om søstervinen Massey Dacta Riesling og en hel del om vinhuset, som laver vine under navnene Glover Family Vineyards, Zephyr Wine og senest har Ben også købt Seresin Estate i partnerskab med Rhyan Wardman … den assisterende vinmager på Seresin Estate. Søg på Ben Glover på min blog … så finder du flere anmeldelser af vine fra huset.

Massey Dacta vinene er billige vin, og – så vidt jeg kan se – så findes der 4 vine i serien, nemlig på henholdsvis Riesling, Sauvignon Blanc, Chardonnay samt Pinot Noir. Jeg har ingen oplysninger om produktionen fra denne Massey Dacta Pinot Noir … så i stedet springer vi direkte og hovedkulds ind i mine smagsnoter.

Selvom det er Pinot Noir … og New Zealand normalt laver god vine på druen, så går denne vin ikke over i historiebøgerne. I næsen er der lidt varm overkogt frugt, kirsebær, eukalyptus, nogle grønne elementer og samlet set rustik og ikke så indbydende.

Smagsmæssigt er vinen pænt neutral … en sagde lidt altervin, måske på grund af sødmen og det faktum, at det ikke rigtigt smager af noget. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, for udover modne bær, lidt jern og sødme, så bliver det lidt leverpostejfarvet. Det skal til vinens forsvar nævnes, at den blev serveret en kende for varm.

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 90,01 kr

Vinanmeldelse 3/7

Med denne Zephyr Pinot Noir er vi atter hos Glover Family Vineyards aka Zephyr Wine, der ligger ved Dillons Point i New Zealand. Det er i Marlborough tæt på Cloudy Bay i den nordligste del af Sydøen på New Zealand.

Vi har tidligere stiftet bekendtskab med Ben Glover her på bloggen, dels da jeg smagte en lille Massey Dacta Riesling og senest da jeg smagte en vin fra Seresin Estate, som Ben Glover netop har købt i partnerskab med Rhyan Wardman … den assisterende vinmager på Seresin Estate.

Ben Glover står bag Glover Family Vineyards, som blev grundlagt i 1985, da Bens forældre Owen og Wendy Glover som 4. generation på Dillons Point Dairy omdannede produktionen fra traditionel landbrug til vinproduktion.  Det skete med tilplantningen af Sauvignon Blanc, Pinot Noir, Chardonnay og Semillon vinstokke.

Siden etableringen har Glover Family Vineyards været sådan lidt ubemærket og de eneste ændringer var egentlig blot udskiftningen af Semillon vinstokkene med Riesling og Gewurztraminer. Druerne blev primært solgt til andre producenter og kooperativer.

Men i 2007 lancerede Owen og Wendy sammen med sønnen Ben Glover imidlertid deres egne vine under navnet Zephyr. Og siden er der også startet en eksport af vinene, som også er blevet bemærket af vinanmeldere rundt om i verden, bl.a. udtalte den engelsk Tim Atkin, at skulle han drikke Sauvignon Blanc, så ville han vælge Zephyr.

Men Ben Glover er imidlertid også et stort navn i vinbranchen i New Zealand og vi er da også stødt på ham tidligere her på vinbloggen, da han til dagligt arbejder som vinmager for nogle af de vinhuse, som det store Accolade Wines ejer.

Accolade er en af de helt store spillere i vinbranchen … en møj-megastor vinkoncern, som ejer et utal af vinmærker, har over 1.600 ansatte, er størst indenfor vin i både Australien samt England og sælger deres vin over hele verdenen.

Men hos familiens egen vingård er der mere hjerte i vinene og de har da også langt mindre produktion. De producerer kun omkring 96.000 flasker årligt, men produktionen bliver stille og roligt større år for år i takt med, at de sælger mindre og mindre til andre producenter og kooperativer.

Husets vinmarker er placeret i et køligt klima og dette sammen med jordbundsforholdene giver vine sprødhed, et rent udtryk og en utrolig dybde. Vingården er økologisk drevet og familien ønsker at gå endnu mere i den retning i fremtiden.

Vinene sælges under brandet Zephyr, som fx denne Zephyr Pinot Noir, hvor druerne kommer fra Rawiri vinmarken i den sydlige del af Marlborough, hvorimod tidligere årgange af vinener lavet med druer fra flere forskellige marker.

Til gengæld er der ingen informationer – overhovedet – omkring produktionen, men den virker til at være lagret en periode på egefade, men det er nok heller ikke helt unaturligt. Der er 2 gram restsukker pr. liter i vinen.

I næsen er vinen til at starte med meget grøn og syrlig … kirsebær, ribs, stikkelsbær og grønne blade. Med lidt tid og luft i glasset tør hun dog lidt op og viser nogle mere milde, imødekommende og sammenhængende sider, bl.a. med gazebind, peber, lidt nelliker, røg, eg, vanilje og kanel.

Smagen er lidt i samme boldgade som duften og det bliver aldrig en helt let Pinot Noir, som er en tand mørkere end forventet. Vinen er let syrlig med peber, ribs, grønne blade, krydderier og måske en anelse jern/sten i eftersmagen. Igen … giv vinen en smule tid og luft, så bliver den en tand mere omgængelig,

Forhandles af Winefamly, hvor en flaske koster 120 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Seresin Estates etiketter har alle et håndaftryk som logo … lidt som Cold Hand Winery. Michael Seresin siger selv, at hånden er menneskets basale værktøj. Ord er overflødige … kun hånden som symbol på styrke samt kraft fra jord og sten. Så må vi se, om det også præger denne 2013 Pinot Noir Leah.

Pinot Noir Leah er opkaldt efter Michael Seresins datter og lavet med druer fra næsten alle husets vinmarker, bl.a. de mest lerholdige parceller på  marken Raupo Creek Vineyard i Omaka Valley samt Tatou Vineyard og Noa Vineyard, alle dyrket både økologisk og biodynamisk.

Når druerne ankommer til vineriet, bliver de afstilket og sorteret grundigt, før de presses nænsomt. Mosten gæres – efter en periode med udblødning – ud i ståltanke med druernes naturlige gær i 6 dage, hvor hatten af skaller dagligt roteres rundt i mosten. Efter endt gæring har vinen fortsat skindkontakt i to uger, inden den lægges på fade i 10-–11 måneder.

Og den læner sig i nogen grad op ad Momo lillesøsteren med en næse, som har en smule kirsebær, men heldigvis også både stikkelsbær, hindbær, rabarber og ribs. Derudover er det krydret, grønt, mineralsk og har samtidig lakrids samt masser af tørret træ.

Smagen har klart mere bid, kraft og mere dybde, men der er ikke ret megen sødme … i stedet er det tørt med eg, kirsebær samt en god, lang og syrlig eftersmag med grønne blade. Rating lander på samme niveau, som sidst jeg smagte vinen.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 225 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

Herringbone betyder vel sildeben. Og druerne til denne Pinot Noir kommer netop fra Aras vinmarker ved Herringbone Hills … en række bakkeformationer ved Waihopai floden i Marlborough, hvor der på tværs af flodlejet er opstået et nærmest sildebensagtigt mønster, som har givet navn til stedet.

Og vinen Herringbone Hills Pinot Noir fra Winegrowers of ARA aka ARA Wines er en gammel kending, som jeg tidligere har smagt og skrevet om i både årgang 2010 og 2012, men her har vi altså fat i en nyere årgang 2014. Sidst jeg drak 2012’eren var jeg ikke særligt begejstret.

Druerne kommer som sagt fra området ved Herringbone Hills, hvor floderne Wairau og Waihopai mødes. Der består jordbunden af en blanding af grus og ler, hvilket giver en god dræning samtidig med, at den kan lagre overskydende vand til senere brug.

Druerne høstes med maskiner, hvorefter de hos Winegrowers of ARA afstilkes og presses forsigtigt. Derefter ligger de i kold maceration 10-15 dage, hvorefter mosten fermenteres i rustfrie ståltanke. Den malolaktiske gæring startes i ståltankene og derefter lagrer vinen 6 måneder på franske barriques, hvoraf 10% er nye fade.

Sjovt nok dufter denne vin langt mere animalsk end foregående økologiske Momo. Her kommer der lidt sødlig, landlig hestestald med kirsebær, flæsk, bacon og kanel. Der er klart mere sødme, men også med en tendens til at blive lidt overdone.

I munden er vinen også klart lettere end Momo … det er mere klassisk Pino med hindbær, jordbær, lidt granatæbler, ribs samt en svagt syrlig kant. Denne 2014 er bedre end 2012’eren.

Forhandles i Vinspecialisten, hvor prisen er 115 kr.

Vinanmeldelse 4/7  

Med næste Marlborough vin fortsætter vi hos det netop solgte vinhus Seresin Estate … nemlig med deres Momo Pinot Noir, der ikke – som øvrige vine fra gården – har en etiket med et håndaftryk som logo.

Vinene i Momo serien omfatter 5 forskellige vine, en rosé, 3 hvidvine på henholdsvis Chardonnay, Sauvignon Blanc, Pinot Gris og så denne Pinot Noir. Fællesnævneren i Momo serien er, at druerne til vinene ikke kommer fra Seresins egne marker, men fra druer opkøbt hos flere mindre vinavlere i Wairau Valley, dog fortsat dyrket økologisk.

Seresin opkøber druerne umiddelbart før, at høsten går i gang, og efter høstet – som foregår med håndkraft – gærer mosten ud på åbne tanke, 2 ugers maceration før den lægges på primært brugte og 4% nye franske barriques, hvor den får lov til at lagre i 12 måneder før den endelige aftapning på flaske.

I næsen er der ribs, hindbær, stikkelsbær, rabarber, eg, røg og peber. Syren er måske en kende aggressiv og har en klart grøn slagside samt et svagt animalsk islæt med krydderurter og lidt tørrede krydderier.

Momo Pinot Noir er dog bedre smagsmæssigt, hvor der egentlig er okay blidhed og lethed. Frugten er i samme boldgade som duften, altså hindbær, stikkelsbær og ribs, mens syren er sådan medium afbalanceret. Der er en smule tørhed og bitterhed i smagen, men samlet lidt indtrykket en smule rustikt og simpelt.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor prisen er 165 kr.

Vinanmeldelse 4/7