Tag-arkiv: Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, Frankrig

2005 Clos Saint Jean, Châteauneuf-du-Pape, Rhône, FrankrigMed næste vin blev vi i Rhône … blot lidt sydligere, nemlig med en gammel kending, Domaine Clos Saint Jean … og det er efterhånden også lang tid siden, at jeg sidst har drukket nogle vine derfra. Vi er selvfølgelig i Châteauneuf-du-Pape, hvor vi finder den lille familieejendom, som har fået så mange priser … specielt af den gode Robert Parker.

Ejendommen er grundlagt tilbage i 1910 af Edmund Tacussel., men siden 2001 – hvor Guy Maurel døde – har hans to sønner Pascal og Vincent Maurel drevet domænet, som ejer 41 hektar vinmarker, alle er beliggende på det berømte Le Crau i hjertet af Châteauneuf-du-Pape.

Efter brødrenes overtagelse af vingården, så startede de med at hyre ønologen Philippe Cambie for at forsøge at forbedre de vine, som man altid havde lavet på Clos Saint Jean, men som man havde en tendens til at opbevare lige længe nok på de store foudres af slovensk eg, hvorved frugten ofte tørrede ud.

Men det blev en hård start for de to brødre. En ren syndflod af regn ødelagde høsten 2002, så de var tvunget til at sælge al deres vin til negocianter uden at aftappe så meget som én flaske under domænets navn.

Ganske anderledes blev det heldigvis i 2003, hvor brødrene modstod fristelsen – på trods af det meget varme vejr – til at høste tidligt, hvilket medførte, at deres druer modnede helt perfekt uden det mindste tegn på at være overmodne.

Man begyndte også med en lang macerationsperode på op til 35 dage for at sikre, at alle rødvine blev stofrige. Grenache fadlagrede man ikke, mens de øvrige sorter blev nu lagret på nye eller et år gamle træfade i 12-16 måneder. Altså ganske anderledes end tidligere på vingården.

Og de høstede hurtigt frugterne … idet brødrenes ene specialcuvée Deus Ex Machina –  fremstillet på basis af Grenache og Mourvedre fra mere end 100 år gamle vinstokke – i årgang 2003 fik de magiske 100 point af Robert Parker, og så kan det ellers være, at der blev opmærksomhed omkring den lille vingård.

Specielt da kunststykket med de 100 point blev gentaget flere gange, bl.a. med årgang 2005 … mens man i årgang 2007 fik 100 point for begge specialcuvéer Deus Ex Machina og La Combe des Fous, som jeg i øvrigt smagte begge for nogle år tilbage. Siden har brødrene også lavet en yderligere specialcuvée mere, nemlig Sanctus Sanctorum –  fremstillet på basis af 100% Grenache fra vinstokke plantet i 1905  –  som i øvrigt også har fået 100 point af Parker, nemlig med årgang 2009.

Den store succes har også medført, at brødrene ikke længere havde plads nok på den gamle adresse på Avenue General de Gaulle, så derfor byggede man i 2010 en ny kælder på Chemin du Moulin à Vent – nabo til udsalget hos Clos Mont Olivet – stedet der i de gode gamle dage hed Cave Reflets.

Her har vi husets “basis-Châteauneuf” og endda i det fantastiske år 2005. Jeg har haft vinen gemt i en lang årrække, men tænkte, at det måske var nu, at vinen skulle smages. Og for at sikre bedste oplevelse, så havde jeg trukket vinen op 4-5 timer forinden og dekanteret den. Med Châteauneuf-du-Pape er min erfaring, at de tjener sig allerbedst med pæn dekantering nogle timer før.

I denne årgang 2005 er vinen lavet på et blend af 75% Grenache, 15% Syrah, 4% Mourvedre, 3% Cinsault, 2% Vaccarese og 1% Muscardin. I de nyere udgaver er der mindre Grenache og mere Mourvedre i vinen. Maceraton ved 35 dage i betonkar, Grenache lagrer som nævnt ikke på eg, men det gør de øvrige druesorter i 12 måneder.

Duftmæssigt en tæt, kompakt næse med blommer, mørk frugt, sol, grønne buske, mørk chokolade og saltlakrids, engelsk lakrids måske endda … lidt peber, sød pibetobak og næsten lidt syltetøjagtig essens. Smagen er mørke bær, eg, vanilje, og kraft … igen meget tæt og fyldig, Tanninerne er blide … måske hjulpet på vej af årene og dekanteringen, og det efterlader et blødt og cremet aftryk … og det smager jo herligt. Måske en anelse for meget til den kraftige side for mig.

Købt hos Vinspecialisten for mange år siden, dengang var prisen 260 kr.

Vinanmeldelse 5/7  

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, Frankrig

2006 Pierre Gonon, Saint-Joseph Rouge, Rhône, FrankrigSidste gang jeg drak en Saint-Joseph Rouge fra Pierre Gonon var jeg ovenud begejstret … dengang var det en årgang 2009, og onsdag tænkte jeg, at mine gæster skulle ha’ samme oplevelse. Jeg havde derfor fra mine gemmer fundet samme vin, blot i en lidt ældre udgave, nemlig denne 2006 Saint-Joseph Rouge.

Og det er altså bare klassisk nordrhône, når det er bedst.´Niels Lillelund har også udtalt følgende om Gonon; “”Den ubestridte mester i området og en eksponent for den helt igennem klassiske stil, .. der er ingen over eller ved siden af Gonon. Hans vine har en tæt moden frugt, den har tydelige tanniner, men er samtidig elegant og silkeblød. En komplet vin for Syrah-elskere, og er man ikke det, så drik noget andet”.

Saint-Joseph er det længste vindistrikt i det nordlige Rhône. Det strækker sig fra syd for Condrieu til nord for Cornas. Og hele vejen ned er vinområdet kun på den vestlige Rhônebred. Det bedste område er det, der ligger over for Tain l’Hermitage og strækker sig ca. 5 km i hver retning. Her er der skråninger, hvor vinen har de bedste betingelser. De øvrige vinmarker i Saint-Joseph er flade og giver slet ikke den samme gode vin.

Saint-Joseph vine er i hvert fald kendt siden det 16. århundrede og blev blandt andet drukket af de franske konger. Vinen er også nævnt i den franske forfatter Victor Hugo’s “Les Miserables” fra 1800-tallet. Der dyrkes både røde og hvide vine i Saint-Joseph. De røde på Syrah-druen og de hvide vine på Marsanne og Roussanne.

Domaine Pierre Gonon er beliggende i byen Mauves, og er grundlagt af Pierre Gonon i 1958, kort efter appellationen så dagens lys. I dag er det de to sønner Jean og Pierre, som driver vingården. Domainet har nogle af de ældste vinplanter i området, og deres vinmarker er i alt 9 hektar, heraf 7 hektar Syrah og 2 hektar Marsanne og Roussanne.

De ældste Syrah stokke blev plantet i 1915, og jorden er stenet med granit, rødt ler og en smule sand. Udbyttet holdes ofte lavt, ofte omkring de 15-20 hektoliter per hektar, og vinen filtreres ikke. Lagringen foregår op til 1½ år på store foudres, for Jean Gonon tror ikke på værdien af nye fade, der efter hans mening meget nemt forstyrer frugten. Der laves kun to vine; en rød og en hvid, basta! Produktionen er meget lille, kun sølle 12.000 flasker om året.

I glasset mørk og indbydende … alderen ser ikke ud til at ha’ svækket dens forsvar, og den bombarderer dig totalt med de mest indbydende dufte. Der er en voldsom … og jeg mener voldsom animalsk kostald, hvilket i samspil med yoghurt, mælkenoter, brombær, støv, grafit, sød tobak, gammel kælder, sorte oliven og champignon blæser dig totalt omkuld. Hold da op for en duft … spitzenklasse.

Smagen er ren frugt, solbær, nerve … meget fokuseret med en utrolig kølighed, som gør denne vin et fantastisk oplevelse. Der er godt med tanniner, vinen spiller rundt inde i munden, meget frugtrig … men cremet og forførende. Ganske enkelt et super glas vin. Normalt kan jeg godt blive lidt nervøs, når den står på ren Syrah, men her smager du ingen peberagtig pumpet Syrah, men elegance, kraft og kølighed af bedste skuffe fra det nordlige Rhône.

Hmmmmm …. og vinen bekom vist alle … for det var dén flaske, som hurtigst blev tømt. Det fortæller også altid noget.

Kan ikke huske, hvor jeg har købt vinen, men en årgang 2012 kan fåes hos Genereux Vinkælder i København for 235 kr.

Vinanmeldelse 6,5/7  

2010 Domaine David Ermel, Riesling Vieilles Vignes, Alsace, Frankrig

2010 Domaine David Ermel, Riesling Vieilles Vignes, Alsace, FrankrigLige update med en vin, som blev nydt på terrassen en sen aften, nemlig en lille perle, en Riesling Vieilles Vignes, altså fra gamle stokke, fra det lille vinhus Domaine David Ermel, som ligger i byen Hunawihr ved foden af ​​Vogeserne i det billedskønne Alsace.

Domaine David Ermel er et familie vinbrug, som har været drevet af familien gennem flere generationer siden 1795. Vinmarkerne ligger på skråningerne ved Hunawihr og Ribeauvillé, og undergrunden af ​jord, kalksten-mergel og et fantastisk klima giver god grobund for de 7 forskellige druesorter, som familien dyrker.

Indehaver i dag er Jean-David Ermel, som driver vingårdens 12 hektar vinmarker.

Vingården ejer også et stykke jord på en grand cru mark, nemlig den berømte Rosacker, hvor andre vinhuse også har jordstykker, bl.a. Domaine Agapé. De 7 druesorter, som dyrkes på Domaine David Ermel er selvfølgelig de klassiske druetyper i Alsace, nemlig Sylvaner, Riesling, Pinot Blanc, Pinot Gris, Muscat, Gewurztraminer og Pinot Noir.

Hos David Ermel sker høsten manuelt, men i kælderen bruges der nu moderne vinificeringsteknikker, for at bevare de terroir karakterer, som de enkelte druesorter giver til hver af vinene. Der laves 6 hvide og 2 røde almindelige vine, 5 hvide i en reserve serie, 2 hvide grand cru vine på henholdsvis Riesling og Gewurztraminer, 4 forskellige cremants samt et par sent høstede vine derudover.

Denne Riesling Vieilles Vignes kommer fra Davids Réserve serie, og kommer som sagt fra ældre vinstokke. Jeg har ikke kunnet finde ud af, hvor gamle hans Riesling stokke er, men jeg kan se, at hans ældste Gewurztraminer stokke er mellem 30 og 40 år, så mon ikke dette også er tilfældet med disse Riesling stokke?

Dufter af let petroleum, citrus, muskat og en anelse røg, mens smagen er let syrlig, frisk med svag sødme og generel god lethed. Meget ligefrem og uden de store dikkedarer … og den blev som sagt nydt på terrassen en varm sommeraften, ren fornøjelse.

Der er ikke fundet en forhandler herhjemme. På vingården koster vinen 8,60€ … eller ca. 65 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, Frankrig

2011 Thierry Allemand, Cornas Reynard, Rhône, FrankrigJeg så forleden et fedt tv-program på DR2, Anthony Bourdain i Canada, ja faktisk efter et fif over Facebook fra Jan. Kort fortalt følger programmet den amerikanske kok og tv-vært Anthony Bourdain rundt om i verden, hvor han med sarkastiske vid, intellektuelle nysgerrighed og oprigtighed kigger på madkulturen i forskellige lande.

Under hans besøg i Quebec i Canada møder han Fred Morin og Dave McMillan, som begge er medejere af Montreal restauranten Joe Beef, og han følger deres normale hverdag med is-fiskeri på en frossen sø, og ikke mindst deres normale gastronomiske frokost i den lille is-hytte, hvor den står på både foie gras og gode vine, bl.a. denne her Cornas Reynard fra Thierry Allemand.

Det gjorde mig en smule nysgerrig på Thierry Allemand, så jeg læste lidt om manden og vinene … og skrev efterfølgende til Jan, at det kunne være fedt at smage Allemands Cornas vine på et tidspunkt … uden at vide, at Jan faktisk havde købt netop samme vin til vores lille vinaften, og at det skulle blive aftenens sidste vin.

Thierry Allemands far var en fabriksarbejder i Valence, men familien boede i Cornas. Der var hér, at Thiérry blev grebet af vindyrkning og besluttede sig for at blive vinbonde.

Han havde ikke rigtigt nogen uddannelse og næsten heller ingen penge, så han begyndte derfor i stedet i 1981 at arbejde i kælderen hos den legendariske Joseph Michel.

Her lærte han masser om vinproduktion fra sønnen Robert Michel, og det gav året efter Thierry mod på at købe en vinmark på La Côte, ja faktisk en mark, der støder op til én af Auguste Clapes marker. Marken havde brug for genbeplantning, men det var en ædel Cornas terroir. Og så var Thierry Allemand pludselig i gang med at producere druer, men det er først senere i 1991, at han begyndte at lave vine i eget navn.

To år senere købte Thierry Allemand sit første stykke jord i Chaillot, én af de store terroirs i Cornas med jord af ler, kalksten og meget stejle, sydvendte skråninger. Senere købte han også jord i Tézier. Ved hvert køb var det primært skovområder, som først skulle ryddes for at kunne plante vinstokke.

Så Thierry kom ikke sovende til tingene, og da han heller ikke kunne leve af sin egen produktion, så fortsatte han om dagen med at arbejde for Joseph og Robert Michel, mens han flere nætter også hjalp Noël Verset, som var kommet op i årene og ikke havde arvinger til at hjælpe han med produktionen.

Det betyder også, at Noël – både som tak og i tiltro til Thierrys evner – solgte Thierry nogle af de bedste vinmarker i Reynard, hvor vinstokkene kan dateres til begyndelsen af 1900-tallet. Senere købes også 2 hektar i henholdsvis Pigeonniers og Chaillot, hvor sidstnævnte støder op til Geynale.

I dag har Thierry samlet omkring 5 hektar vinmarker fordelt på en række stejle parcer rundt om i Cornas. Og da han samtidig laver en kraftig selektering af druerne i marken både før og under høsten er den samlede produktion på kun 6.000 flasker hver år.

Alle vine gæres med stilke i åbne træfade og vinen fra hver parcel lagrer separat i 24 måneder inden den endelige sammenblanding og aftapning.

Duftmæssigt en kraftig fætter med solbær, sort peber, mint, grønne toner, kaffebønner, sten og beton, blyanter, flæsk og læder. Smagen er skarp og stram … snakker vi babymord for tredje gang denne aften? Det er selvfølgelig kun en 2011 og derfor stadig ung … og måske endnu ganske utæmmet, men det er skrappe sager, hvilket skal forstås på den gode måde. Der er grønne toner i munden, voldsomt med tanniner, som sidder på fortænderne. Kraft og saft … utæmmet og vild … gad vide, hvordan sådan en flaske vil udvikle sig i løbet af 5 eller 10 år?

Hvem medbragte vinen: Jan

Forhandles af Otto Suenson, pris 719 kr., så selvom den er fra Allemand, så er prisen jo langt fra for alle mand.

Vinanmeldelse 5,5/7 

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, Frankrig

2009 Clos de Trias, Ventoux Rouge, Rhône, FrankrigSå blev det Steffens tur, og han havde medbragt en rigtigt spændende vin, nemlig denne Ventoux Rouge fra vinhuset Clos de Trias, som ligger tæt på byen Le Barroux ved foden af Mount Ventoux og drives af Even Bakke, som har norske rødder.

Even Bakke er dog født og opvokset i USA. Starten på hans karriere som vinmager startede i Californien, hvor han arbejdede i 14 år på vingårde i Napa og Sonoma Valley, Landmark Vineyards og Matanzas Creek.

Eftersom han havde mødt en fransk pige, datter af en vinbonde i Champagne, besluttede familien, der nu var på fem, at flytte til Frankrig og her gav de sig til at søge efter et vinbrug.

Efter et par års søgen fandt Evan Bakke i 2007, hvad han søgte, et domæne på 21 hektar ved Barroux. Den tidligere ejer havde produceret frugt, abrikoser og kirsebær og havde solgt druerne til det lokale kooperativ. Han overtog stedet før høsten i 2007, som således blev hans første årgang på Clos de Trias. Udover de 21 hektar lejer han yderligere 5 hektar.

Og starten var bestemt ikke en drøm på roser. For de første er Ventoux appellationen domineret af andelsselskaber og kooperativer, som sælger deres vine til 3€ pr. flaske. Derudover er den lokale administration et mareridt. De overtagne bygninger trænger konstant til reparation og gården udstyr til vinfremstilling er gammelt og umoderne … stik modsat hvad han plejede at arbejde med i Californien. Læg dertil et stramt budget.

Men alt dette opvejes af det smukke landskab ved foden af det skallede Mount Ventoux, vinmarker 350 meter over havets overflade og gamle vinstokke med Grenache, lidt Syrah, Cinsault, Carignan samt et klima med ekstremer, med snedækkede vintre, solrige provencalske somre og den kraftfulde Mistral. Og selve vingården ligger i nærheden af gamle bydel Le Barroux med dens middelalderlige slot.

Og Bakke har arbejdet dag for dag og trin for trin. Alle vinmarker er konverteret til økologisk med en stærk inspiration fra Rudolf Steiner, Pfeiffer og Fukuoka. Det betyder også, at de arbejder efter den biodynamiske kalender. Vinmarkerne er certificeret agriculture biologique fra 2012 med henblik på senere at gå videre til agriculture biodynamique.

Bakke laver 4 forskellige vine på Clos de Trias, en almindelig Ventoux Rouge, en tilsvarende i hvid på Grenache Blanc og Calirette samt de to topvine Pied Porcher og Vieilles Vignes. Sidstnævnte lagrer på fad i ikke mindre end hele 65 måneder.

Her har vi hans ”almindelige” Ventoux Rouge, som flere påstår nemt kan forveksles med en Chateauneuf-du-Pape i en blindsmagning. Den kaldes også hans “Red Label” og er hovedvinen i hans produktion, da den udgør 80-90% af den samlede produktion. Even Bakke mener også, at det er den vin, som bedst fortolker den lokale terrior.

Vinen er lavet på 80% Grenache Noir, 10% Syrah, 8% Carignan og 2% Cinsault. Der laves årligt 55.000 flasker af vinen.

Vinen laves på gammeldags manér, og der ingen gær, ingen enzymer, ingen SO2 og der sker ingen temperaturkontrol. Macerationstiden er forskellig fra tank til tank, men ofte et sted mellem 9 og 50 dage. Even Bakke smager fra gæringstankene mindst 5 gange dagligt for at beslutte,  hvornår vinen pumpes videre. 75% af vinen lagrer i henholdsvis betontanke og de resterende 25% i store 600 og 700 liters tønder.

Duftmæssigt en mørk, krydret næse … helt klart Rhône krydderier, solbær, blommer, brombær, sorte oliven og lakrids. Smagen er let pebret med solbær, sødme … godt med alkohol synes jeg dog, mens ellers rund og behagelig. Synes ikke helt, at jeg fanger en Chateauneuf-du-Pape, men bestemt en dejlig vin.

Hvem medbragte vinen: Steffen

Set hos Allerød Vinhandel, pris 129 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, Frankrig

2013 Les Grands Chais de France, Laugel Pinot Gris Cuvée Sélectionnée, Alsace, FrankrigFra en lille producent i Alsace til én af de store i Alsace, da vi her har fat i en Pinot Gris Cuvée Sélectionnée fra vinhuset Laugel. Bag dette navn gemmer sig imidlertid vinhuset Arthur Metz, som også hedder SA Metz Laugel og det er en del af en noget større koncern, nemlig Le Groupe GCF aka Les Grands Chais de France. Det betyder noget i retning af de store franske kældre.

Le Groupe GCF ejer en række vinhuse i Frankrig og laver vine i disse navne, bl.a. Les Grands Chais de France, Domaine de la Ville de Colmar, Maison du Vigneron, Pasquier Desvignes, Carod Frères, Domaine de la Baume, Lacheteau og så Arthur Metz. Det er bl.a. også denne koncern som står bag den ikoniske J.P. Chenet, som vi så tit laver grin med … I ved, den med den skæve hals.

Og bare Arthur Metz er en større historie, idet der heller ikke er tale om et traditionelt vinhus, men nærmere en større fabrikant af vin, lidt i stil med et kooperativ. De har ikke mindre end 560 vinbønder tilknyttet deres vineri, og via disse adgang til druer fra ikke mindre end 1.090 hektar vinmarker. De har en produktionskapacitet på 180.00 hektoliter, 2 store anlæg til vinaftapning, lagerkapacitet på 10.000 kvm. og en daglig produktionskapacitet på ikke mindre end 110.000 flasker vin.

Vi kender også typisk vinene fra Arthur Metz fra det lokale supermarked, og vinene ligger typisk i den billigere end af skalaen, men har også produktion af Grand Cru vine, ja faktisk er ca. 4% af vinene Grand Cru vine. Hovedparten er dog almindelig AOP Alsace vine.

Vinhuset kigger i Marlenheim i den nordlige del af Alsace, ca. 10 km. nordvest for Strasbourg.

Jeg har ikke fundet meget information om selve vinen her, så lad os bare springe direkte til smagsnoterne. I næsen har jeg ananas, lidt røg, abrikos, bivoks og lette krydderier. Smagen er præget af stor sødme, hasselnødder, let muskat og blød syre. Lidt anonym.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles formentlig i Coop, pris kender jeg ikke, vil gætte på omkring 50 kr.

Vinanmeldelse 3/7  

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, Frankrig

2013 Domaine Sipp Mack, Rosé d’Alsace Pinot Noir, Alsace, FrankrigVinaftenen i weekenden startede med et koldt glas rosé på … terrassen ville være det rigtige at sige, men varmen havde sgu gjort, at vinen blev indtaget i køkkenet, hvor der var en smule skygge. Og en herlig start, en herlig rosé, ganske lys rosa og en Rosé d’Alsace fra Domaine Sipp Mack.

Vingården ligger for foden af Vogeserne i landsbyen Hunawihr mellem Riquewihr og Ribeauvillé. Vingårdens historie daterer sig helt tilbage til 1698, hvor bødkeren Frederic Mack begyndte at lave sin egen vin. 8 generationer senere, i 1959, blev Marie-Louise Mack gift med vinmageren François Sipp fra Ribeauvillé, og sammen dannede de vingården Sipp-Mack.

Fra 1983 har deres ældste søn, Jacques, sammen med sin amerikanske kone, Laura, overtaget driften af hele den store vingård, og nu er den næste generation allerede på banen, da deres datter Carolyn efter afslutningen af sin vinuddannelse også er indtrådt i firmaet.

Jacques bror Vicent Sipp udtrådte fra firmaet for omkring 20 år siden, dannede Domaine Agapé, og fik nogle af markerne, også dele af de fine Grand Cru marker som Schoenenbourg, Osterberg og Rosacker, således Sipp-Mack i dag har omkring 15 hektar vinmarker i Hunawihr, Ribeauvillé og Bergheim.

Denne Rosé d’Alsace er lavet på ren Pinot Noir. Druerne til vinen er høstet midt i september. Mosten har haft skindkontakt med de afstilkede druer natten over for at opnå den lyse rosé-farve, hvorefter gæringen har fundet sted i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen er tappet på flaske i slutningen af marts.

Duftmæssigt ganske fin næse med jordbær, lidt stikkelsbær … ellers en smule neutral i duften. Smagen er let og blid med jordbær, hyld. Dejlig frisk, svagt krydret og en sikker vinder på terrassen … også selvom solen bager med temperaturer omkring de 28 grader.

Hvem medbragte vinen: Paul

Forhandles hos Jysk Vin, pris 99 kr. og 82 kr., såfremt du køber 6 flasker.

Vinanmeldelse 4/7 

2011 Domaine Jérome Chézeaux, Bourgogne Rouge, Bourgogne, Frankrig

2011 Domaine Jérome Chézeaux, Bourgogne Rouge, Bourgogne, FrankrigTirsdag = vin, ja i hvert fald på mit job. Lige 15 minutter efter arbejde, hvor der ugentligt nydes et enkelt glas vin, og sådan har det været i mange år … en tradition, og sådan nogle må jo som bekendt ikke brydes. Det gjorde vi heller ikke i dag, hvor tirsdagsvinen var denne entry-level Bourgogne fra Domaine Jérome Chézeaux, som ligger i Premeaux-Prissey … lige syd for Nuits Saint Georges.

Domaine Jérome Chézeaux er grundlagt af Bernard Chézeaux, der i 1971 overtog familiens ejendom, som oprindelig blev købt af Julien Missery tilbage i 1930. Imidlertid begyndte Bernard ikke selv den store vinproduktion, men solgte i stedet størstedelen af sine druer til negocianterne.

Det var først i 1993, da sønnen Jérome Chézeaux overtog domainet efter faderens alt for tidlige død, at man begyndt at lave vine under domainets eget navn, da Jéromes ambitioner var større, bl.a. på grund af nogle fantastiske marker rundt om i Côte de Nuits.

I dag tæller ejendommen 12 hektar vinmarker, hvoraf en del af dem blev lagt til domainet via Bernards ægteskab med hustruen Pierette. Vinmarkerne er spredt over mange parceller, bl.a. omkring Premeaux, Nuits Saint Georges, Vougeot og Vosne Romanée … hvoraf størstedelen har Premier og Grand Cru status.

Markerne passes efter “Lutte Raisonnée” princippet. Det kan vel bedst oversættes med noget i retning af, at en ”fornuftig kamp”. Det betyder reelt, at man ikke er økologisk eller biodynamisk, og at man heller ikke vil være det, men alene vil bruge kemikalier, hvis det er nødvendigt.

Men der er ingen regler og ingen kontrol, så der er ingen garanti for, at producenten følger de gode intentioner. Man har med andre ord ikke forpligtet sig til noget. Hos Jérome Chézeaux betyder det, at han begrænser brugen af sprøjtegift så meget, det er ham muligt.

I vinkælderen er han yderst traditionel og forsøger at intervenere så lidt som overhovedet muligt. Dette giver nogle meget rene og feminine vine, hvor vinmarkens terroir er i fokus, hvilket illustreres bedst i hans fire enkeltmarksvine fra Nuits Saint Georges – Aux Boudots, Rue de Chaux, Les Pruliers og Les Vaucrains.

Vinifikation sker ved, at druerne ligger med skindkontakt i 3-4 dage, inden gæringen sættes i gang ved, at temperaturen hæves. Derved bliver den naturlige gær aktiv. Under den alkoholiske gæringen foretages enten remontage eller piguage (afhængig af årgangen), hvorefter vinen gennemfører malolaktisk gæring i åbne træfade. Lagring sker på traditionelle barriques, hvor Jérome hvert år udskifter mellem en fjerdedel og en tredjedel af husets tønder. Det betyder, at hovedparten af vinene lagrer på 30% nye fade. Vinene tappes ufilteret.

Druerne til denne Bourgogne Rouge kommer fra adskillige parceller, som er spredt ud over Nuits og Premeaux. I alt høstes der fra 2,8 hektar, og importøren skriver, at vinen er en perfekt introduktionsvin til Domaine Jérome Chézeaux og husets stil.

Lad os forsøge os med den, hvor næsen giver indtryk af kølig kælder, champignon, violer, grønne blade, kirsebær, popcorn og røg. Virker ikke synderlig animalsk i udtrykket, men har alligevel en ganske skøn og indbydende næse. Smagsmæssigt stram, men på en venlig måde. Ja, det må være hovedoverskriften i smagen, som ellers giver kirsebær, god frugt renhed og ganske mineralsk. Vinen er let og feminin, og meget nem og lettilgængelig … selv for folk, som ikke sværger til Bourgogne.

Forhandles af Vinspecialisten, hvor den er købt til 175 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7  

2011 Gerard Bertrand, Domaine de l’Aigle Pinot Noir, Languedoc, Frankrig

2011 Gerard Bertrand, Domaine de l’Aigle Pinot Noir, Languedoc, FrankrigLige en vin fra vor lille vinsmagning tirsdag på jobbet, hvor Kim havde indkøbt denne Domaine de l’Aigle Pinot Noir fra den store Gerard Bertrand, som jeg også har skrevet om en del gange her på bloggen.

Gérard Bertrand har en fortid som en af Frankrigs bedste rugbyspillere. Efter en lang, succesfuld karriere lagde han imidlertid støvlerne på hylden og besluttede at tage en ny udfordring op … nemlig vinproduktion.

I 1992 overtog han ledelsen af sin fars vingård, Domaine de Villemajou, med den målsætning, at han ville højne standarden, ikke bare for vingården, men for hele området. Han vil være for Sydfrankrig, hvad Guigal er for Rhône. Et navn folk kan læne sig op ad, om end de ikke orker at sætte sig ind i detaljerne.

Siden overtagelsen har Gérard Bertrand også investeret i endnu flere vingårde, vinslotte og vinmarker, fordelt over regioner som Corbières, Minervois og Côteaux de Languedoc, så han i dag har hele 470 hektar vinmarker. Udover Domaine de Villemajou ejer Bertrand også Château Laville Bertrou, Château de l’Hospitalet, H de l’Hospitalet, Château la Sauvageonne, Château Aigues Vives, Château de la Soujeole, Domaine de Cigalus, Tautavel, Domaine des Cathares og så dette Domaine de l’Aigle. Ganske imponerende.

Derudover er han gået i partnerskab med 40 andre lokale producenter, som nøje følger hans visioner for kvalitet i vinmarken, for så – når høsten er overstået – at sælge druerne til ham.

Domaine de l’Aigle ligger tæt på landsbyen Roquetaillade i nærheden af Limoux ved foden af Pyrenæerne. Der er 31 hektar med vinstokke, og markerne ligger mellem 250 og 500 meter over havets overflade, hvilket gør det til nogle af de højeste vinmarker i Haute Vallée de l’Aude og Languedoc. Det giver nærmest ideelle klimaforhold til dyrkning af Chardonnay og Pinot Noir.

Netop det kølige klima bevirker, at druerne høstes helt op til en måned senere, end det er tilfældet nede ved kysten. Den længere vækstsæson gør det muligt for druerne at optage flere nuancer under modningen, hvilket i sidste ende giver mere komplekse vine.

Druerne til Domaine de l’Aigle Pinot Noir kommer fra 20 til 30 år gamle vinstokke, der er plantet i en – for Pinot Noir – nærmest ideel jord, bestående af grus og småsten. Inden druerne begynder at tage farve i august, går man vinmarkerne igennem for at fjerne en del af udbyttet, hvilket giver de tilbageværende druer en større koncentration. Vinen har lagret 9 måneder på fransk eg.

Duftmæssigt er det umiddelbart svært af fange Pinot Noir … jeg noterer mig i stedet lidt Rhône krydderier, fugtig jord, hindbær, grønne blade. Måske er der et lille strejf af noget, som leder tankerne hen på Pinot Noir, men det er meget lidt. Smagen er varm med stikkelsbær, godt med syre, lyserøde kirsebær … ikke helt modnede og så lidt krydderier. Synes, at vinen mangler finesse … og mangler sjælen af Pinot Noir.

Forhandles i Vinspecialisten, pris 160 kr.

Vinanmeldelse 3/7 

2007 Château Deyrem-Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, Frankrig

2007 Château Deyrem-Valentin, Margaux Cru Bourgeois, Bordeaux, FrankrigNæste vin i rækken … også en Bordeaux … og den fik jeg sørme også gættet. Det er en Margaux Cru Bourgeois fra Château Deyrem-Valentin, et vinslot som er smukt beliggende mellem Soussans og Margaux på Médoc-halvøen. Slottet er ejet af Jean Sorge via Vignobles Jean Sorge.

Vinslottet kan dateres tilbage til 1730 og har i mange generationer været i familien Sorges eje. Siden 1972 har det været Jean Sorge, som har drevet vinslottet. Som sin oldefar, bedstefar og far fører Jean Sorge og hans to døtre Sylvie og Christelle traditionerne videre.

Jean Sorge ved, at for at fremstille en stor vin, er det nødvendigt med omhyggelig pleje af vinstokke og vinmarker. Vinstokkene beskæres efter den traditionelle ”dobbelt Guyot-metode”, hvor to grene bindes vandret til en wire. Der plantes årligt nye vinstokke, der er omhyggelig udvalgt.

Château Deyrem-Valentin har samlet 13 hektar vinmarker og vinstokkene er gennemsnitlig omkring 35 år gamle. Druerne til vinene håndplukkes og sorteres 2 gange inden vinificeringen, der forgår traditionelt med kølig maceration og temperaturkontrolleret gæring ved 28-30°C. Vinen klares med æggehvider.

Druesammensætning er 50% Merlot, 48% Cabenet Sauvignon, 1% Petit Verdot og 1 % Carmenere. Vinen lagrer ca. 15 måneder på franske egetræsfade, heraf 1/3 del nye, 1/3 del ét års fade og sidste 1/3 del fade brugt to gange før. Der laves årligt 6.000 kasser af denne vin.

Duftmæssigt langt mere kraft i denne vin end den forrige. Der er mørk frugt, solbær, blommer, blæk og muldjord. Smagen er fyldig, varm og rund med solbær, hvilket afbalanceres af godt med tanniner, som giver en god rygrad og stramhed … helt i klassisk Bordeaux stil. Ganske fin eksponent for Bordeaux vine.

Forhandles af Excellent Wine, pris ca. 175 kr.

Vinanmeldelse 4,5/7